Oksen fra Århus N

Medlemmer
  • Posts

    12,828
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    120

Posts posted by Oksen fra Århus N

  1. 1 time siden, Diddley skrev:

    Den opskrift låner jeg lige - så den kan komme på menuen herhjemme. Lyder lækkert.

    Det er super godt.

    Vi lavede det om, fordi vi syntes, at mørbrad var bedst som traditionel mørbradbøf. I gryderetten er nakke-koteletter mere saftige.

    Men nu skal jeg lige til min moster og onkels rockerfest her i weekenden.

    Det ser desværre ikke ud til, at jeg skal til jobsamtale. Men så må jeg jo søge noget andet.

     

     

  2. I går var jeg en smule træt, men tvang mig til at cykle 10 km.

    I dag styrketrænede jeg så igen. Det var en varm omgang.

    Nu er jeg ved at gøre mig klar til weekendens rockerfest på den midtjyske prærie. Sammen med min alt for konservastive fætter skal jeg nok sætte fut i foretagendet!

  3. Der blev til 12 km. Helt ringe var det da ikke. 

    Nu skal det ikke vare længe, før jeg snupper mig en bid natmad. Apropos mad, så er mine forældre begyndt at lave en ny gryderet, som har taget plads blandt mine livretter: Det er egentlig en mørbradgryde, men vi har udskiftet mørbraden med stykker af nakke-koteletter. Så tilsætter man wienerpølser i skiver, sammen med bl.a løg, champignons og gulerødder. En fantastisk ret, der går lige godt sammen med ris, pasta eller kartofler. 

  4. Tak for det. Ja, det er en rigtig grim omgang. Min mor har stort set haft bøvl med helbreddet, lige fra hun var en lille pige. Men hun har været stærk og fantastisk på enhver måde. 

    I går måtte jeg ned og købe ny iPhone. Det blev en SE. Jeg logger ind og betaler den i morgen. Gider ikke skylde Telenor noget i 24 mdr.

    Senere på dagen trænede jeg. Var noget træt til aften.

    I dag: Rengøring og måske lidt cykling.

  5. Der er i øvrigt sket noget meget glædeligt i dag: Min mors tumor er svundet tydeligt ind, siger doktoren. Der er naturligvis ingen, der begynder at forvente mirakler af den grund. Men det tyder da på, at den livsforlængende behandling har en effekt. 

    På en lidt anden bane, så har jeg tænkt på, at jeg inden længe vil fortælle lidt om, hvad der er skidt og kanel i forhold til mine skriverier, og i forhold til, hvad folk af og til har ment om mig, her på MOL. Hvis der så stadig er nogen, der betragter mig som lystløgner, så må de selv om det.

  6. I går fik jeg mig et styrke-pas i et lidt crowded center. God håndvægt-træning og de gængse maskin-øvelser. 

    Her i aften snuppede jeg 10 km på kondicyklen. Det gælder jo om at holde ved, også i en til tider travl hverdag.

    I morgen skal jeg se at få vasket tøj, og så skal jeg læse. Der kommer vildt mange romaner på denne tid af året, og på det punkt er jeg noget umådeholden.Glæder mig især til Steffen Jacobsens nye bog i serien om privatdetektiven Michael Sander. Hans mafia-romaner finder jeg knapt så vellykkede.

  7. Ja, det er rart med noget anerkendelse.

    Men naturligvis er det ikke alle steder, man kan tage en drink på jobbet. I nogle jobs er det for farligt.

    Den akademiske verden er jo speciel, på godt og ondt. Der kan være lange og hårde dage, det er sikkert også én af grundene til, at der af og til ryger nogle flasker vin eller andet. Jeg lader dog i reglen være med at drikke, hvis jeg skal arbejde dagen efter. Jeg lever jo bl.a. af min gode hukommelse, og den skal ikke smadres alt for meget.

    Der skal ikke herske tvivl om, at mange værdsætter mit arbejde meget højt, og vil beklage min evt. exit fra AU.

     

  8. Nå, men det var da noget værd, at MOLs forum ikke blev lukket ned!

    I dag styrketræner jeg igen.

    Har fået den store arbejdsopgave færdig, og indkasseret en flaske snaps som tak. Hvis min kollega ikke selv kører på fredag, kan det være, at vi snupper os en bette swot. 

  9. Så er jeg igen ved at føle, at jeg kan smide rundt med de samme vægte som før ferien.

    Det er en skøn fornemmelse, og jeg er naturligt træt nu.

    I morgen skulle jeg gerne få mig en lille cykel-etape.

    Næste uge bliver formentligt mindre presset. Er kommet så langt med de tungeste opgaver, at der næppe er grund til bekymring.

    Mange på MOL kender sikkert fornemmelsen af, at når man forsøger at geare ned efter en hård periode, så rammer udmattelsen en som en forhammer. Da jeg første gang oplevede det, overvejede jeg at søge læge, fordi jeg frygtede, at jeg fejlede noget. Men jeg besindede mig, og i dag ved jeg, at hvile er den eneste kur.

    Som ansat på AU får jeg ofte betegnelsen mønster-bryder hæftet på mig, fordi mine forældre er/var working class. Egentlig kan jeg ikke lide udtrykket mønster-bryder, mest fordi mine forældres livsstil aldrig har været noget, jeg har behøvet distancere mig fra. De har haft parcelhus, bil og campingvogn i mange år, og i en årrække havde vi også vores 26-fods fjordkutter, som vi fiskede sild og fladfisk med, eller sejlede ud og skød dykænder.

    Disse ting var betalt af en murersvends indtægt, og uden nævneværdig gæld, bortset fra huset. De sidste 3-4 biler, mine forældre har haft, har været betalt, inden de forlod forhandleren.

    Jeg er stolt af denne arv, som jeg vil kæmpe for at føre videre.

     

  10. I går: Et sent styrke-pas. Kunne have været lidt bedre, men det gik. 

    I morgen er der deadline til at søge jobbet på statskundskab. Regner ikke med at få det. Men lidt spændt er jeg da. Mod en ansøger med en PhD kan jeg naturligvis ikke stå mig. 

    I øvrigt tak til Blackmoore, både for besøg i loggen, og for værdifuld hjælp i fordums svære tider. 

    Nu vil jeg se Django Unchained, og drikke en cola. Den bliver uden sprit, for jeg har svoret på at holde mig 100% clean til på fredag,(fra og med i søndags) for ikke at straffe min krop yderligere, sålænge, jeg jobber 11-13 timer i døgnet.

  11. Tak, DB.

    Hygsomt, at du lige fandt vej til min log.

    Nu har jeg trænet for første gang siden ferien. Det var tungt og hårdt, men det ordner sig vel. Det vigtigste er at få brudt dødvandet. 

    Så må vi se, hvor slemme DOMS, jeg får.

    Mht. job, så føler jeg, at mange på MOL respekterer mig for mit ønske om at lave noget. Hvis det kan lykkes at komme ud af fleksjob-systemet, vil det være mit livs største sejr. For lad os være ærlige: Man kan være super dygtig, uhørt dedikeret, og lægge sit liv i arbejdet. Men sålænge, det ikke er 100% af ens løn, der kommer direkte fra arbejdsgiveren, så er det svært at føle sig helt ligeværdig. 

  12. Tak til Bjergtrolden, og en hilsen til alle læsere. 

    Det har været en fin ferie, stille og rolig, med lidt grænsehandel, en smule fest, og tid til at være noget for mine forældre.

    Jeg forventer at komme til Århus i morgen, og få gang i træningen i løbet af weekenden. Så skal jeg have skrevet ansøgningen til Kystdirektoratet, og måske også et par uopfordrede.

  13. Jeg vil lige ønske de læsere, der forhåbentlig stadig hænger ved, en rigtig fed sommer.

    På det seneste har træningen kørt ganske OK, og der har været både styrke-pas og lidt cykling (kunne godt have ønsket mig mere, men arbejdet tager både tid og energi.

    Men det er nu en rar fornemmelse, bare at kunne tage sine jeans lige ud af skabet, og så strammer de ikke engang.

    I går havde vi en lille afslutning med nogle kolleger, og det endte faktisk med at blive helt skægt.

    Nu er jeg lige ved at pakke sammen her på kontoret, og om en times tid smutter jeg hjem til frokost. Derefter går turen hjem til Vandkants-DK.

    Som nogle af jer vil vide fra opturs-tråden, så går jeg med planer om et evt. job-skifte. jeg vil gerne, endnu en gang, slå fast, at det IKKE handler om personlig animositet mod hverken kolleger eller ledere. Jeg føler bare, at jeg kan så meget mere, end hvad der er udfordringer til her. Og hvis et nyt job evt. kan finde sted i Vestjylland, så ville det være super fedt. Stillingen på Statskundskab ved AU får jeg nok ikke. Men nu har jeg da gjort forsøget. Har også set, at Kystdirektoratet søger én der kan lave rejseafregninger. Og det er jeg godt til, så det søger jeg nok. Har allerede snakket med administrationschefen. Han lod til at være en flink ung mand.

    Fra min egen TR har jeg desværre konstateret, at jeg kan vente mere modstand end support. Så hun kan for min skyld blive i Emdrup, hvis hun ikke vil se andet end begrænsninger.

    Nå, men vi må se, hvad der sker. Jeg vil tage hjem og prøve at være noget for mine forældre. Forude ligger den endeløse landevej, som jeg altid har elsket.

    GOD SOMMER! Og gid MOL må få lov at bestå.

     

     

     

     

     

     

  14. I den forgangne uge blev det til 3 styrke-pas og et par cykel-etaper.

    Lørdag cyklede jeg 14 km. Det var helt OK.

    Ellers går det hele nogenlunde som det plejer. Sommerferien nærmer sig, og det har jeg som altid lidt blandede følelser overfor. men det plejer jo at blive godt nok, når jeg først kommer af sted. 

    På fredag fylder min far år. Og selv om det ikke er rundt, synes jeg, at han fortjener lidt ekstra. Så jeg bestilte en rigtig god flaske Amarone, og skrev en dybtfølt tekst til det vedlagte kort. Håber, at han bliver glad. At vi så nok alle 3 kommer til at smage vinen, er jo bare et lille ekstra plus.

     

  15. I går fik jeg igen et helt fint styrke-pas.

    Ikke så meget at fortælle.

    I dag var jeg oppe allerede kl. 5. Kunne ganske enkelt ikke sove længere.

    Men så fik jeg da vasket op, og gjort lidt rent, inden jeg skulle af sted.

     

    Vi tager lige en sang, som jeg fornylig har lært at kende:

     

     

  16. I forgårs blev jeg sur på mig selv, for det eneste, jeg ikke havde fået med til træning, var mine træningsbukser! Heldigvis var der tid til at hente dem. Gudskelov, at crosseren er blevet så god, at den kan klare det!

    Så jeg fik da mit træningspas, og snakkede også lidt med en bro.

    I går cyklede jeg 12 km. Det gik helt OK.

    På jobbet har jeg fået en større opgave færdig. Hvad jeg så ellers skal, må guderne vide! Tror nu ikke, at der bliver ret meget på denne side af ferien. Det er en skam, at det svinger så meget,

     

  17. Jeg fandt ud af, at det var en ganske ung skizofren pige på 12-14 år, der var kravlet helt ind under en hæk, og sad og hylede som en vild. Der var en pædagog hos hende. Jeg håber, at de fik hende indlagt. Det var en scary omgang.

    I den senere tid har min lejlighed nærmest været en bageovn, så det har været udelukket at bruge kondicyklen. Det bedrer sig formentlig i weekenden. Så skal jeg snart komme i hopla igen.

    Men styrketræningen har kørt fint. Har holdt mine 3 pas om ugen, trods varmen. Så det er ganske OK. Generelt føler jeg mig stærk. COC grippers har jeg også fået gang i igen.  

    Har stadig mange lange dage på jobbet, men det går.

    Nu må jeg hellere se at holde weekend, men vi skal lige have en sang, og det bliver med australske Slim Dusty. Om det er gedigen country, kan diskuteres, men hans sound er god nok i mine ører.

     

    Det monster, han synger om er the yowie (angiveligt det samme væsen, der kaldes Bigfoot i Amerika og Yeti/Den Afskyelige Snemand i Himalaya). Den kan man tro på eller lade være. men videoen er da meget fed.

     

  18. Jeg fortæller lige det her i min egen log, så jeg ikke skal spamme alt for meget i OT. Og jeg vil bede folk lade være med at joke med det, for det er serious shit: Jeg sad og læste, med vinduet åbent. Bogen er en skrap fransk thriller, og det var nok medvirkende til, at jeg lettede fra stolen, da der lød et hyl, der gik til marv og ben. 

    Min første tanke var, at det måske var nogen, der mishandlede en hund. Så jeg røg ud på altanen, for at se, om der skulle ringes efter ze cops. 

    Imidlertid kunne jeg ikke se noget for træernes tætte løv. Men det stod klart, at de vedvarende brøl kom fra en kvinde. 

    Flere folk kom ud på altanerne, og nogen havde mobiler fremme. Vil næsten håbe, at nogen ringede 112.

    Og tro mig, ALDRIG har jeg hørt sådanne lyde fra et menneske. Det kunne have været et soundtrack fra Exorcisten. Det var seriøst værre, end hvad jeg har hørt fra dødssyge mennesker på Onkologihuset ved Herning sygehus.

    En ung, stærk gut rendte over for at undersøge sagen. Da jeg stod på 5. sal, har jeg ikke hørt, hvad han fandt ud af. Jeg tror måske, det var et selvmordsforsøg og/ eller en tvangsindlæggelse. 

    I hvert fald må man håbe, at det stakkels menneske fik hjælp. For de skrig vil jeg huske, den sidste dag, jeg lever!

  19. I dag har jeg igen haft et styrke-pas. Måske var energien ikke helt i top, men det var udmærket.

    I går var jeg noget opkørt pga. arbejde.Men jeg får da lavet det, jeg skal, og tempoet er ganske højt. 

    Men i hvert fald skal INGEN kunne sige, at Oksen gav sig for ingenting. Selv hvis der skulle være et par stykker, der ikke er så begejstrede for mig, så bør de vide bedre end som så. 

    I aften er jeg heldigvis fysisk træt, og det hjælper til at lukke af for tanke-mylderet.

    Jeg har i øvrigt haft en indledende samtale med en terapeut, og fået at vide, at jeg antageligt ER asynkront udviklet. Jeg vælger, at tro, at det trods alt er mindre problematisk, end hvis jeg var aspie.