Failure og forced reps

[Orca]

Den generelle holdning her på MOL er, at failure og forced reps er noget man skal holde sig langt fra, i og med det lægger en uforholdsmæssig stor belastning på centralnervesystemet.

Det kan jeg delvist få til at stemme med hvad jeg oplever i praksis. Starter jeg f.eks. min træning med at banke en masse forced reps af i bænkpræs, kan jeg lige pludselig ikke tage så meget i f.eks squat som jeg plejer, hvilket må skyldes at mit nervesystem er kørt træt. De efterfølgende sæt i et træningspas bliver altså mindre effektive, hvis de første sæt køres til failure.

Hvad jeg derimod ikke kan få til at stemme, er at mit system ikke kan nå et restituerer til næste træningspas (altså på 48 timer). Kører jeg træning til failure (relativt moderat, og altså ikke med 7-8 forced reps i hvert sæt), kan jeg ikke mærke forskel næste gang jeg træner. Det kan være at jeg restituerer hurtigere end andre, og jeg skal heller ikke kunne sige om resultatet ville være det samme i et 2-split program hvor der nogen dage kun ville være 24 timer mellem træningspasene.

Noget andet er, at de fleste former for træning bygger på superkompensationsprincippet i et eller andet omfang. Kunne man ikke forestille sig, at failuretræning ville forøge nervesystemets kapasitet? F.eks kunne man kører til failure og måske med forced reps i nogen udvalgte øvelser én gang om ugen.

Edited December 13, 2003 by Orca

[MaxPower]

Her er en god tråd om træning til failure.

Simpelt sagt så øger failure og forced behovet for systemisk restitution (bl.a. nervesystemet), så denne langt overstiger det muskulære restitutionsbehov. Selvom du træner til failure, så betyder det dog ikke at du nødvendigvis kan mærke det på styrken den efterfølgende træning. Det tager forholdsvis lang tid at komme ud i egentlig overtræning.

Noget andet er, at de fleste former for træning bygger på superkompensationsprincippet i et eller andet omfang. Kunne man ikke forestille sig, at failuretræning ville forøge nervesystemets kapasitet? F.eks kunne man kører til failure og måske med forced reps i nogen udvalgte øvelser én gang om ugen.

Failure er ikke nødvendigt for at opnå superkompensation.

Jeg har læst en teori om at når du træner til failure altid, så styrke du faktisk nogle inhibitionsmekanismer i nervesystemet, som derved begrænser din styrke.

Train to failure and you will FAIL

[Thomas J]

Jeg har læst en teori om at når du træner til failure altid, så styrke du faktisk nogle inhibitionsmekanismer i nervesystemet, som derved begrænser din styrke.

Det er en udtalelse fra Pavel Tsatsouline du har læst, vil jeg tro. Det drejer sig om det som kaldes "Hebbian learning". Her er et lille citat fra t-mag:

If you look at the studies going back to 1962, you shall find that there is only one variable that matters and it’s the absolute value of tension. Not relative tension, like how hard it feels, but the absolute tension, how much force the muscle is exerting and the time the muscle spends under tension. Failure, fatigue and exhaustion do not factor in. In fact, when you train to failure, because of something called the Hebbian mechanisms, you train yourself to fail. You grease the failing groove of the nervous system. As Dr. Terry Todd, the father of American powerlifting, said, "Don’t train to fail, train to succeed."

Thomas

[Wannabe]

Betyder det også at småfolk som mig ikke skal køre sæt/øvelser til failure ?

Jeg træner ikke efter nogen form for periodiseringsprogram, men kører typisk frit efter de tre grundøvelser for masse, samt nogle koncentrationsøvelser indtil jeg synes at den pågældende mukel(gruppe) har fået hvad den har fortjent den dag - i form af at jeg går helt flad for energi og i særdeleshed luft (ilt i kroppen?). Hvert sæt kører jeg med mest mulig belastning, bortset fra nogle sæt opvarmning, og typisk 8 reps der køres med 1-3 sek hver vej.

Fordele som jeg ser det - at man kan gå hurtigere frem hvis man den dag er stærkere end der stod på ens HIT/Hatfield/whatever-træningsskema, eller mindre hårdt frem hvis kroppen er mere træt...

Ulemperne må være at jeg hele tiden har problemer med at få nok ilt ind, herunder at jeg går død hvis jeg træner mere end 1 1/2 times tid...

Edited December 13, 2003 by Wannabe

[SaintPauli]

"Don’t train to fail, train to succeed."

Det kunne Joda ikke have sagt bedre. :)

Spørgsmålet er nu, om man kan træne sit nervesystem til at klare et større press/stress ,og om nervesystemet kan trænes til at komme sig hurtigere over systemisk stress (her tænkes ikke psykisk stress).

Rock’n Roll

SaintPauli