Status på Touren


Squatfather
 Share

Recommended Posts

Så er det blevet tid til en status på TdF efter pyrenærerne. Flere af de store navne er væk, enten fordi de er udgået som Hamilton og Menchov, eller fordi de simpelthen har smidt for meget tid som Mayo og Heras. Samtidigt har flere andre ryttere, som feks. Totschnig og Klöden vist sig at være langt stærkere end forventet. Jeg har lavet denne lille status over de ryttere

som stadigt ligger fremme i klassementet, samt mine vurderinger af deres muligheder inden Paris.

1 VOECKLER Thomas FRA BLB 58h 00' 27"

Har et overraskende godt greb i trøjen, men forspringet blev i dag barberet så kraftigt ned, at han helt sikkert mister den på tirsdag når feltet rammer alperne. Når han endeligt går ned er jeg bange for det bliver med et brag så han ryger helt ud af top 10 og eventuelt også mister ungdomstrøjen.

2 ARMSTRONG Lance USA USP 00' 22"

Lance ser stærk ud, holdet ser stærkt ud. Han ligner en mand på vej mod sin 6. sejr.

3 BASSO Ivan ITA CSC 01' 39"

Den eneste der i mine øjne ligner en sikker podieplads ud over Lance. Basso ser ud til at kunne følge yankeeen i bjergene og må betegnes som den eneste trussel mod den samlede sejr i Paris. Jeg ser virkligt frem til at se, hvordan Basso klarer sig på enkeltstarterne i år, da det er noget han virkligt har arbejdet hårdt på at forbedre siden han kom til CSC.

4 KLÖDEN Andréas GER TMO 03' 18"

Ligner den nye kaptajn hos T-Mobile og kan absolut ikke afskrives til en podieplads. Tror dog at han vil tabe yderligere tid på bjergenkeltstarten.

5 MANCEBO Francisco ESP IBB 03' 28"

Er absolut min favorit til 3. pladsen efter Armstrong og Basso. Brugte dog unødvendig energi på den sidste katagori 1 stigning i dag, da han forsøgte at kører fra favoritgruppen langt fra mål. Det kan næsten ikke undgå at have kostet for ham sidst på etapen i dag. Hvis han undgår disse taktiske brølere når han langt. Led et stort tab i dag, da hans vigtigste hjælper Menchov stod af.

6 TOTSCHNIG Georg AUT GST 06' 08"

Viste i dag, at han er den 3. stærkeste i bjergene. Er ikke den stærkeste på ITT, men da den ene ITT i år er på Alpe d'Huez er det endnu for tidligt helt at afskrive den gamle østriger som en mulig podiekandidat.

7 AZEVEDO José POR USP 06' 43"

Armstrongs vigtigste hjælper. Vil formentlig ikke give den fuld gas på ITT og triller jo rimligt stille afsted på de sidste km i bjergene efter udført arbejde, hvilket i sidste ende kan koste en plads i top 10. Kunne sikkert have kørt i top 5, såfremt han ikke havde sine forpligtelser på USP.

8 ULLRICH Jan GER TMO 07' 01"

"Der Jan" er ude af kampen om den gule trøje, men viste stor moral i dag, hvor han virkligt kæmpede sig igennem etapen. Et comeback i kampen omkring 3. pladsen vil jeg stadigt mene er for tidligt at afvise, såfremt han kan komme til alperne med god moral. De to resterende ITT må betegnes som et plus for ham.

9 CAUCCHIOLI Pietro ITA ALB 07' 59"

Viser stor styrke i bjergene og ligner en mand der kan holde sin placering i top 10.

10 CASAR Sandy FRA FDJ 08' 29"

Hænger fint på og er stadig inde i kampen om den hvide trøje, såfremt Voeckler går helt ned som forventet.

11 SIMONI Gilberto ITA SAE 09' 50"

Viste overraskende god moral i dag, hvor han kørte bedre end ventet efter de meldinger han er kommet med i løbet af TdF. Er dog en mand der nok nærmere går efter en etapetriumf i bjergene end en placering i top 10.

12 SASTRE Carlos ESP CSC 10' 03"

Vil kører for Basso fra nu af, men kan også selv ende i top 10. Bliver spændende at følge på ITT, hvor han skulle havde gjort store fremskridt.

13 PEREIRO SIO Oscar ESP PHO 10' 13"

Har overtaget kaptajnrollen hos høreapperatsholdet efter Hamilton. Ender helt sikkert i top 10, da han er uhyggelig stærk på ITT.

14 LEIPHEIMER Levi USA RAB 10' 47"

ITT evnerne gør ham til top 10 kandidat.

18 RASMUSSEN Mickael DEN RAB 13' 03"

Vil formentlig gå efter etapesejr i alperne. Top 10 virker langt væk pga ITT, men igen kan Alpe d'Huez vende op og ned på en del. Kunne være skønt med en dansker blandt top 10.

19 VIRENQUE Richard FRA QSD 13' 06"

Alt fokus er på bjergtrøjen, som han også vinder med mindre Rasmussen går helt amok.

21 KARPETS Vladimir RUS IBB 14' 05"

Kunne være en kandidat til ungdomstrøjen, men kommer formentligt til at arbejde for Mancebo.

22 SCARPONI Michele ITA DVE 14' 22"

Er på trods af dagens tidstab stadig min favorit til ungdomskonkurrencen. Har hele tiden sagt at alperne lå bedre til ham end pyrenæerne. Har lovet sejr på Alpe d'Huez til sine fans.

34 HERAS Roberto ESP LST 27' 35"

Skuffende indsats og er nu helt væk i klassementet. Må på togt i alperne for at redde holdets, Saiz´s og egen ære.

44 GONZALEZ Aitor ESP FAS 39' 30"

Stor skuffelse af den tidligere Vueltavinder. Får vist ikke nogen stor kontrakt til næste år.

49 MAYO Iban ESP EUS 45' 04"

Der må være tale om sygdom, når en mand af hans klasse går sådan ned.

Et frækt bud på top 10 i Paris.

1. Armstrong

2. Basso

3. Totschnig

4. Mancebo

5. Klöden

6. Ullrich

7. Pereiro

8. Leipheimer

9. Sastre

10. Caucchioli

Link to comment
Share on other sites

Med et tidstab på 10 minuter ville Armstrong ikke have en chance mod Basso. Men det kunne være intressant, hvis en mand som Ullrich turde angribe 3-4 bjerge ude fra i alperne. Det er i mine øjne det eneste der kan knække amerikaneren, hvilket vi så på etapen til Morzine i 2000, hvor Pantani angreb langt ude fra. Pantani gik godt nok selv ned på det, men den dag var der mange der kørte fra Armstrong sidst på etapen, hvor han var totalt isoleret. :)

Link to comment
Share on other sites

Squatfar og andre: Hvor god er BAsso på den flade enkeltstart? Jeg ved at han har klaret sig hæderligt tidligere i Touren og derfor må være udemærket til enkeltstarten, men hvor god?

Er han væsentligt dårligere end Ulrick og Armstrong, eller?

Det er jo det store spørgsmål. Sidste år var han væsenligt dårligere end Armsrong og Ullrich, men der er ingen der helt ved hvor stor fremgangen har været efter vinteren og forårets megen specialtræning. Men han har næppe nået op på de to erfarne herrers niveau endnu.

Link to comment
Share on other sites

Basso er traditionelt kun middelmådig til enkeltstart (ligeud).

CSC har dog gjort meget for at forbedre hans kvaliteter i enkeltstarten.

Prologen var dog ikke overbevisende.

Er dog ikke i tvivl om at han på en enkeltstart opad er blandt de bedste. Jeg tipper ham frækt til at nappe Armstrong på bjergenkeltstarten.

Link to comment
Share on other sites

Riis har udtalt efter de omfattende test i vindtunnel i Boston i foråret, at Basso og Sastre skulle være i stand til at hente 3-4 minuter på en 50km enkeltstart, såfremt de kunne overfører deres erfaringer fra vindtunnelen til landevejen. I så fald vil de være i stand til at komme meget tæt på de bedste. I samme forbindelse udtalte Piil i forbindelse med et af de mindre tyske etapeløb (mener det var Bayern Rundfahrt), hvor han kørte en enkeltstart langt over hans vanlige niveau, at det ene og alene var Sastres fortjeneste at han havde kørt så stærkt. Den lille spanier havde hjulpet Piil med at finde den rette position på cyklen efter Bostonturen.

Link to comment
Share on other sites

Virkelig god analyse! Der er vist gemt en lille journalist derinde et sted :lol:

Men man kan ikke give et "frækt" bud på en top 10 uden at nationalistisk og nævne Rasmussen. Som du selv skriver er det ikke umuligt! B)

Interessant tanke med Armstrongs mekaniske fejl - men det kunne jo også let ske for Basso - tror ikke CSC uhelds kvote er opbrugt endnu... Se bare Julich episoden da han skulle hente vand... tsk tsk.. eller pilens cykel der taber kæden :(

Link to comment
Share on other sites

---> Squatfather

Jeg er egentlig blevet nysgerrig efter at vide hvad der er sket med Gonzales de galdeano.. Han var da en lovende rytter der kørte en kanon ITT der var lige så god om hvis ikke bedre end Lance, Ulle og de andre.. Nu hvor Heras er ude af konkurrencen om den gule burde han da satse på en etape sejr.. Hvordan vurderer du hans muligheder på de sidste 2 ITT?

Link to comment
Share on other sites

---> Squatfather

Jeg er egentlig blevet nysgerrig efter at vide hvad der er sket med Gonzales de galdeano.. Han var da en lovende rytter der kørte en kanon ITT der var lige så god om hvis ikke bedre end Lance, Ulle og de andre.. Nu hvor Heras er ude af konkurrencen om den gule burde han da satse på en etape sejr.. Hvordan vurderer du hans muligheder på de sidste 2 ITT?

Igor Gonzalez de Galdeano har haft svært ved at ramme formen siden et alvorligt styrt han havde under den afsluttende ITT under sidste års Deutchland Tour, som han ellers lå til at vinde. Samtidig kører han jo for Manolo Saiz, som har den filosofi at hans ryttere ikke skal satse ensidigt på et enkelt stort løb som TdF, men derimod kører stærkt hele året. Men på trods af, at han ikke er så stærk som tidligere tror jeg absolut ikke han skal afskrives som en af dem der kan lave et topresultat på den lange flade enkeltstart. Udover de ryttere som ligger langt fremme i klassementet er der flere "store motorer" i årets Tourfelt som kan gører sig gældende på den sidste ITT. Ud over Galdeano er det hans holdkammerat på Liberty Seguros Jan Hruska, Gonzalez og Cancellara fra Fassa Bortolo, Peron og Julich fra CSC, samt Lang og Peschel fra Gerolsteiner og Ekimov fra USP. Ekimov er dog sammen med Ullrich de to eneste som jeg tror kan slå Armstrong på den etape. :)

Link to comment
Share on other sites

Det er svært at være uenig med din analyse. Kynisk må man sige at det kunne være godt for spændingen hvis armstrong fik en defekt der kostede ham 10 minutter eller så.

I følge de uskrevne regler er det vel ikke velanset at indlede angreb, hvis én af favoritterne får defekt. Selv hvis Armstrong styrter, tror jeg, feltet vil sætte tempoet ned, indtil de får meldinger om, hvorvidt han fortsætter eller ej.

Edited by cfred
Link to comment
Share on other sites

Tror jeg ikke rigtigt på - hvis de ligesom i pyæ'arne ligger en lille sej gruppe og kører ondt igennem tror jeg ikke de holder igen - der var jo heller ikke nogen der ventede på Moreau da han lavede sit kluntede hjul skifte...

Og det kan jo være der er nogle udbrydere fremme også!

Link to comment
Share on other sites

8 ULLRICH Jan GER TMO 07' 01"

De to resterende ITT må betegnes som et plus for ham.

Det er vist det eneste vi ikke kan blive helt enige om. TT'en op ad Alpe d'Huez tror jeg godt Ullrich vil være foruden. Jeg tror der er flere, der pt. ligger efter Ullrich i GC, der vil tage tid på ham op ad alpen. Og det er vel kun Voeckler og evt. Azevedo der er placeret over ham, som han vil kunne slå.

Jeg har også mine tvivl omkring Ullrichs flade TT. Det skulle ikke undre mig, om Ullrich allerede nu har kørt det bedste han kan i denne TdF. Han har lidt meget både i TdS og nu i TdF for ikke at tale om tiden op til de to store løb, hvor han har måtte kæmpe for at komme op på niveau og smide vægt. Det er en hård omgang, han har været igennem. Jeg tror han er kommet for sent i gang og har været nødt til at forcere træningen mere end godt var. Derfor ligger han nu hvor han gør, og derfor bliver han næppe bedre denne TdF. Jeg vil slet ikke udelukke at Ullrich går helt ned på 17. etape (dagen efter Alpe d'huez), hvor feltet får glæde af denne menu:

Km 36: Col du Glandon, 27 km at 4.5%

Km 86: Col de la Madeleine, 19.5 km at a 8%

Km 143.5: Col de Tamié, 9 km at 6%

Km 166.5: Col de la Forclaz, 8.5 km at 8%

Km 200.5: Col de la Croix-Fry, 12.5 km at 6.8%

Ziggymund :bike:

Link to comment
Share on other sites

Km 36: Col du Glandon, 27 km at 4.5%

Km 86: Col de la Madeleine, 19.5 km at a 8%

Km 143.5: Col de Tamié, 9 km at 6%

Km 166.5: Col de la Forclaz, 8.5 km at 8%

Km 200.5: Col de la Croix-Fry, 12.5 km at 6.8%

Ziggymund :bike:

Ja, det bliver ekstremt spændende med denne etape.

Bare ærgeligt at Col de la Madeleine ligger så tidligt på etapen. Tror ikke nogen af de store (og dem er der ikke mange tilbage af) tør prøve noget på denne fantasktiske stigning. Det bliver blot Armstrong og hans hold som sætter et hårdt (men ikke dræbende) tempo. Ævv!

Hvis vi skal undgå, at angrebene kun skal ske på sidste stigning Col de la Croix-Fry, så skal angrebet stå på Col de la Forclaz. Dette virker også som et rimeligt sted, hvis man har avancement-drømme. Stigningen er lækker stejl - og med 8,5 km lang nok til at gøre en forskel.

Her skal Mancebo eller Basso angribe, hvis de vil noget seriøst. Men selvfølgelig er stigningen også oplagt for lidt mindre ryttere ala Rasmussen og Sastre. :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror han er kommet for sent i gang og har været nødt til at forcere træningen mere end godt var. Derfor ligger han nu hvor han gør, og derfor bliver han næppe bedre denne TdF.

Det tror jeg nemlig heller ikke.

Problemet er at manden aldrig har haft discpilinen til at træne intensivt i større perioder af året. Ullrich har år efter år kommet "for sent" i gang med sin intensive træning. Han træner benhårdt i måske 10 uger i forårssæsonen og har altid levet på sit KÆMPE genetiske potentiale. I mange år var det nok til næsten at være på Armstrongs niveau, men manden bliver jo ikke yngre og formen kommer måske ikke så hurtigt længere, nu hvor han er 30 som dengang han var 25. Selv Armstrong kalder jo Ullrich for sin generations største etapeløbs-talent. At han ikke er sin generations mest succesrige etapeløbsrytter skyldes jo så at han aldrig nogensinde har formået at udnytte sit potentiale 100% :(

Edited by Scorpio
Link to comment
Share on other sites

Under alle omstændigheder er jeg sikker på at TdF 2004 senest bliver afgjort på denne etape, hvis ingen har taget tid på Armstrong. Armstrong i gult efter denne etape = han vinder.

Det er jeg nu ikke helt sikker på. ITTen på Alpe d'Huez vil jeg betegne som Leblanc´s joker i årets Tour. Det faktum at den ene enkeltstart er på et bjerg, samt at rytterne er friske, når de starter på den legendariske stigning giver måske muligheden for nogle af de ryttere som traditionelt taber tid til Armstrong på ITT. Men dette er dog et åbent spørgsmål, da jeg absolut ikke er sikker på at konkurrenterne vil tabe tid til Armstrong på Alpe d'Huez.

Desuden vil jeg mene, at 17. etape til Le Grand Bornand er en etape der kan bruges til angreb langt ude fra, såfremt der er nogle af dem der ligger langt fremme i klassementet der tør. De værste bjerge ligger godt nok tidligt på etapen, men bliver der kørt hårdt på fra start tror jeg absolut på muligheden for at ryste Armstrong der. I 2000 så vi på etapen til Morzine, at det var muligt at isolerer Armstrong relativt tidligt på en lignende etape, da Pantani og Escartin angreb nærmest fra etapens start. Såfremt Basso stadigt ligger meget tæt på Armstrong efter etapen til Villard-de-Lans og ITTen på Alpe d'Huez er jeg sikker på at CSC vil forsøge sig på etapen. Det vil være typisk Riis med denne form for offensiv kørsel.

Angående Ullrich, er jeg overbevist om at han vil forsøge at revancher sig i alperne. Lørdag viste han stor moral efter han blev sat, og han er traditionelt en rytter der er stærkest i den sidste uge af Touren. Det bliver svært for ham, men jeg vil stadig ikke afskrive ham som en kandidat til den nederste plads på podiet, Armstrong og Basso tror jeg dog ikke han kan rører.

Den store joker i alperne tror jeg dog kan blive de bjergstærke ryttere som satte en del tid til i pyrenærerne. Folk som Heras, Mayo, Mercado og Simoni vil helt sikkert gører alt for at synliggører sig i den afsluttende del af TdF. Såfremt de kan få nogle af dem der ligger bedre til i klassementet med på at kører offensivt tror jeg Armstrong får mere end rigligt at se til, både på etapen til Villard-de-Lans og den til Le Grand Bornand. Husk på det er ikke altid terrænet der gør løbet hårdt, oftest er det måden der bliver kørt på. :)

Link to comment
Share on other sites

Under alle omstændigheder er jeg sikker på at TdF 2004 senest bliver afgjort på denne etape, hvis ingen har taget tid på Armstrong. Armstrong i gult efter denne etape = han vinder.

Det er jeg nu ikke helt sikker på. ITTen på Alpe d'Huez vil jeg betegne som Leblanc´s joker i årets Tour.

Bjergenkeltstarten ligger altså før omtalte etape. Så jeg holder fast i mit udsagn - naturligvis. B)

Link to comment
Share on other sites

Under alle omstændigheder er jeg sikker på at TdF 2004 senest bliver afgjort på denne etape, hvis ingen har taget tid på Armstrong. Armstrong i gult efter denne etape = han vinder.

Det er jeg nu ikke helt sikker på. ITTen på Alpe d'Huez vil jeg betegne som Leblanc´s joker i årets Tour.

Bjergenkeltstarten ligger altså før omtalte etape. Så jeg holder fast i mit udsagn - naturligvis. B)

Doh. My bad. Troede du mente den første alpeetape. :)

Link to comment
Share on other sites

Under alle omstændigheder er jeg sikker på at TdF 2004 senest bliver afgjort på denne etape, hvis ingen har taget tid på Armstrong. Armstrong i gult efter denne etape = han vinder.

Det er jeg nu ikke helt sikker på. ITTen på Alpe d'Huez vil jeg betegne som Leblanc´s joker i årets Tour.

Bjergenkeltstarten ligger altså før omtalte etape. Så jeg holder fast i mit udsagn - naturligvis. B)

Doh. My bad. Troede du mente den første alpeetape. :)

og navne som Col de la Madeleine, Coll de la Croix-Fry og Col de la Forclaz kunne ikke ændre dette?!?! :tongue: :D

Link to comment
Share on other sites

Under alle omstændigheder er jeg sikker på at TdF 2004 senest bliver afgjort på denne etape, hvis ingen har taget tid på Armstrong. Armstrong i gult efter denne etape = han vinder.

Det er jeg nu ikke helt sikker på. ITTen på Alpe d'Huez vil jeg betegne som Leblanc´s joker i årets Tour.

Bjergenkeltstarten ligger altså før omtalte etape. Så jeg holder fast i mit udsagn - naturligvis. B)

Doh. My bad. Troede du mente den første alpeetape. :)

og navne som Col de la Madeleine, Coll de la Croix-Fry og Col de la Forclaz kunne ikke ændre dette?!?! :tongue: :D

Jeg er jo utilregnelig for tiden. Total høj af Toureuforien. :lol:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share