Gamma-linolenic Acid

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Anteaus.

1. PROJEKT SMØRHUL:

Mit afslappede fritidsforetagende Projekt Smørhul er kun et par år gammel. Og det er først nu, at jeg er ved at bevæge mig ind i diskussionen om skånsomt behandlet versus billig, renset industriolie. Så som jeg har sagt før, kan det være ,at jeg vil fraråde brugen af industriolie, når jeg engang får skaffet mig lidt mere viden.

2. MIN STUDIEKAMMERAT:

Jeg er nødvendigvis ikke enig i alle hans betragninger. Men jeg har valgt at vise jer hans email, da det viser, at det ikke er alle fagfolk, som er imod industriolien.

3. HOLDBARHED:

Som sagt var jeg i supermarkedet den anden dag. Derfor kan jeg oplyse, at både den skånsomt behandlede olie og den billige, rensede industriolie kan have en udmærket/lang holdbarhed efter åbning. Så jeg tror gerne på, at den skånsomt behandlede olie kan have en god kvalitet.

4. ERNÆRINGSRÅDET:

Jeg har læst den nye rapport "En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide", som er skrevet af Ernæringsrådet. På side 32 står der ordret: "LEVETID. I observerende undersøgelser har man kunnet påvise forlænget levetid / mindsket dødelighed ved efterlevelse af Middelhavskostens principper, men ingen enkeltkomponenter, herunder ej heller olivenolie, fandtes at have nogen selvstændig effekt". CITAT SLUT.

Jeg ved ikke, om der kun er tale om skånsomt behandlet olivenolie og ikke billig industriolie. Men hvis der kun er tale om skånsomt behandlet olivenolie, må det give en fornemmelse af, at den skånsomt behandlede olivenolie ikke har nogen selvstændig effekt på ens levetid.

Dog skal man altid tage observerende undersøgelser med et gran salt.

5. FORSKELLEN I "SUNDE" STOFFER:

Det spændende må være at undersøge, hvilken mængder af "sunde stoffer, som er i de 2 typer af olie. Hvor stor er forskellen på betacaroten, E-vitamin og plantestoffer i de 2 typer af olie? Er forskellen så stor, at den skånsomt behandlede olie er "sundere" end den billige, rensede industriolie?

Så længe jeg ikke kender denne forskel, kan jeg ikke anbefale den skånsomt behandlede olie på bekostning af industriolien. Specielt ikke, når jeg ved, at en betydelig del af forbrugerne vil blive kede af at skulle undvære den billige, rensede industriolie. Det vil i den grad være at føre forbrugerne bag lyset.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

Edited March 18, 2005 by Jan Projekt Smørhul

[Antaeus]

Jeg læser og accepterer din holdning selv om jeg er dybt uenig.

Du svarede ikke på mit sidste spørgsmål så det stiller jeg igen:

Anbefaler du også "hvide" produkter til fordel for fuldkornsprodukter?

Fuldkornsprodukter indeholder en hel del flere mikronæringsstoffer, fibre, fytostoffer og enzymer end de hvide produkter og kan derfor indeholde potentielt skadelig stoffer. Hvis man fjerner alle disse stoffer så indeholder det ihvertilfælde ikke noget farligt - håber du forstår hvor jeg vil hen.

Forbrugerne vil formodentlig også blive kede af at få frataget "hvide" produkter, men dit job som kostvejleder må vel først og fremmest være at give sunde kostråd og så må det så være op til forbrugerne om de vil følge dem eller lade være.

Det spændende må være at undersøge, hvilken mængder af "sunde stoffer, som er i de 2 typer af olie. Hvor stor er forskellen på betacaroten, E-vitamin og plantestoffer i de 2 typer af olie? Er forskellen så stor, at den skånsomt behandlede olie er "sundere" end den billige, rensede industriolie?

Ja plus en masse andre stoffer - både gunstige og ugunstige. Herudover holdbarhed. Men det mest spændende vil selvfølgelig være at en række mennesker indtog en raffineret henholdvis uraffineret (ufiltreret) olie i længere tid og man så målte på en række parametre.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Antaeus.

Tak for en spændende debat. Det er altid frugtbart med modspil til ens egne synspunkter.

1. DIN SAMMENLIGNING MED HVIDT BRØDT:

Jeg synes, at det er en god sammenligning, når du sammenligner Skånsomt Behandlet Olie (SBO) med fiberrigt brød og billige Renset, Idustri Olie (RIO) med franskkbrød. Og ja, hvis jeg i min kostvejledning beskæftigede mig med brød, ville jeg anbefale fiberrige fremfor fiberfattige produkter.

Så hvis det ikke allerede er undersøgt, vil jeg mene, at det bestemt er værd at undersøge, om SBO virkelig er så meget bedre end RIO, som du og andre påstår. Derfor ser jeg også med spænding frem til den nye danske udgave af UDO ERASMUS bog, som man kan købe omkring maj måned.

Måske har Udo Erasmus fundet frem til noget dokumentation, som viser, at SBO er bedre end RIO. Når vi har læst Udo Erasmus nye bog, er vi alle forhåbentligt meget klogere. Så kan vi bedre vurdere, om din sammenligning holder hele vejen. Hvis din sammenligning holder, vil jeg være den første til at anbefale SBO fremfor RIO.

2. FORBRUGERE FØRES BAG LYSET:

Hvis de fleste danskere ønskede en skånsomt behandlet olie (SBO), ville det hele være meget nemmere. Så kunne kostvejledere med sindsro anbefale SBO og fraråde den billige, resnede industriolie (RIO).

Men i det gamle "Rapsolie - Nordens Olivenolie?"-projekt kan man læse: CIRKA 52 % AF FORBRUGERNE ØNSKER DEN BILLIGE, RENSEDE INDUSTRIOLIE. Muligvis er denne gruppe mindre idag, man man kan ikke komme uden om, at gruppen stadig vil være stor. Man kan ikke se bort fra denne betydelige gruppe.

Så hvis vi skal fraråde eller "frarøve" den store del af forbrugere muligheden for at bruge den billige RIO, må man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at SBO er ikke bare LIDT sundere men MEGET sundere end RIO.

Denne dokumentatione eller sandsynliggørelse mangler jeg at se. (Måske findes den, men jeg har ikke læst den endnu).

Jeg har fuld respekt for dine meninger, Antaeus. Det er altid frugtbart at møde modspil til ens egne synspunkter. Og som jeg har sagt før, synes jeg, at du har nogle gode argumenter. Men indtil, at det er bevist, at SBO er markant sundere end RIO, synes jeg, at kostvejledere skal passe på. Ellers synes jeg, at den omtalte store gruppe af forbrugere bliver holdt for nar.

3. DOKUMETATION:

Jeg tror, at vores lange diskussion kan koges ned til 2 spørgsmål:

A. Hvor stor er den mængdemæssige forskel mellem de gavnlige stoffer i SBO og RIO?

B. Er denne forskel stor nok til at give så stor en sundhedsgavnlig effekt, at SBO må siges at være markant sundere end RIO?

4. KOSTVEJLEDNING:

Jeg har planer om at lave et lille, billigt hæfte med mine ideer. Ordlyden vedrørende overnævnte problemstilling kan komme til at lyde sådan her:

" Skånsomt Behandlet Olie (SBO) kan indeholde stoffer (ikke fedtsyrer) i små mængder, som er fjernet i den billige, Rensede Industri Olie (RIO). Så hvis vi ønsker at skelne mellem de 2 typer af olier, er det værd at kigge nærmere på disse stoffer.

Stofferne kan have 2 betydninger:

A. Påvirke oliens stabilitet og holdbarhed.

B. Påvirke forbrugerens sundhedstilstand.

Lad os se nærmere på punkt A og B.

A. STABILITET/HOLDBARHED:

Nogle af stofferne i SBO kan forøge oliens holdbarhed. Men modsat: Andre kan forringe oliens stabilitet.

I teorien er det vigtigt at kende mængderne af de stoffer, som kan henholdsvis forøge og forringe oliens holdbarhed. Men i praksis er det lige meget. Både SBO og RIO kan nemlig have en rimelig god stabilitet og lang holdbarhed efter åbning. Derfor er problematikken under dette punkt A kun interessant for fagfolk. Som forbruger behøver du blot at rette dig efter producentens retningslinier for "Holdbar efter åbning", som bør stå på olieflasken.

B. SUNDHEDSMÆSSIG EFFEKT:

Flere af stofferne i SBO kan være "sunde". Det kan dog ikke udelukkes af andre kan være "sundhedsskadelige". Men forhåbentligt - og sandsynligvis - er effekten af de sunde stoffer større end effekten af de sundhedsskadelige stoffer. (Det er nøjagtig samme effekt som den, man får fra frugt og grønt). Så den samlede virkning må formodes at være "sundhedsfremmende". Spørgsmålet er bare, om effekten er særlig stor, når vi taler om SBO. Måske er effekten så lille, så det kan være hip som hap, om du vælger SBO eller RIO. Jeg ved det ikke.

Hvis vi samler op på overstående, må vi konstatere, at begge typer af olier kan være rimelige stabile og holdbare efter åbning. Med hensyn til den sundhedsmæssige effekt er SBO muligvis sundere. Men det er ikke sikkert, at effekten er særlig stor.

Derfor forstår jeg både de forbrugere, der vælger SBO og de forbrugere, der vælger RIO. Personligt bruger jeg den billige RIO".

Citat slut.

Nogenlunde sådan vil jeg formulere mig i mit hæfte.

Jan, Projekt Smørhul

[Steen Jørgensen]

Jeg er ny i dette forum - faldt over det helt tilfældigt.

Er lidt usikker på teknikken - men vi ser - hvordan det går.

Kort info.

Begrebet koldpresset er noget opreklameret reklamefis, som ikke har hold i virkeligheden. Begrebet dækker ene og alene det faktum, at der ikke har været tilført ekstern varme. Det fortæller intet om pressetemperaturen. Ej hellere noget om tappetemperaturen.

Desuden undres jeg lidt over, at jeg ved gennemlæsningen af alle indlæg ikke finder den teknisk mest optimale olie beskrevet eller nævnt (Oil of Life). Den mest optimale olie er reelt koldpresset ved gennemsnittemperatur på 24-30 grader. Den olie, som ligger tættest på det plan - er helt oppe op ringe på en "aftapningstemperatur" på mellem 47 i den lave ene til 53-57 i den høje ende (gælder for UDOs Choise).

I en eventuel jagt på en kilde til GLA (en derivat af Linolsyre (C18:2) er der nogle faldgrupper, som er fornuftig at undgå.

Fx er det vigtigt at undgå produkter fra produktcenter, som ikke kan leverer en hexantest.

"Man" bør også vide, at Hjulkrone/Borago-olie er udskældt for at indeholde et levertoksisk alkaloid, som hedder Pyrrolizidin alkaloid. Desuden er GLA derfra også beskyldt for at kunne få blodpladerne til at klister sammen.

Personlig er jeg af den holdning at fiskeolie ikke egner sig til menneskeføde. Tager man det forhold i betagtning, at hørfrøolie indeholder ca. 56 % omega 3 fedtsyrer og og fisk kun ca. 23 %, så er det mest rationelt at bruge hørfrø som kilde.

Så slipper man også for alle tungmetallerne, dioxinen, PCB ovs.

Vedrørende derivaterne af Alfa-linolensyre (c18:3) - hvad enten vi taler om EPA, DPA eller DHA - så vil det øgede procentuelle indtag af Alfa-linolensyre (c18:3) kompenserer for et eventuel reduceret eller dysfunktionelt enzymsystem. Dvs. kroppen skal nok producere hvad den har brug for - hvis den får optimeret indtaget af de grundliggende byggeklodser.

Alt i livet handler om balance - også i fedtsyrerne. De værdier, som jeg hyppigst er stødt på ligger i forholdet 2:1. Dvs. 2 omega 3 til 1 omega 6.

I forhold til, hvad man kan byde en olie af varme - og er det afgørende indholdet af fedtsyrersammensætningen. Det vi skal være specielt ops på er - værdien af de fler-umættede fedtsyre, som ikke bør være højere end 8-10 %. De ændre sig nemlig ved opvarmning fra cis-formen til "trans-formen" og danner altså transfedtsyrer.

Skal du stege - så vælg:

1. kokos olie - 2 % flerumættet.....

2. makadamia olie 2 % flerumættet.....

3. smør 2 % flerumættet.....

4 evt. olivenolie. 9 % flerumættet.....

Rapsolie indeholder ca. 35 % og hørfrø olier tåler slet ikke opvarmning.

Producenter vil hævde, at det ikke forholder sig sådan - men det forhindre jo ikke "forbrugeren" i at tænke selv.

Så må jeg hellere stoppe for denne gang.

Steen Jørgensen :4thumbup:

Koldpressede olier er jo desværre ikke garanti for at selve olierne ikke er udsat for høje temperaturer? Er du, eller andre, bekendt med specifikke mærker på det danske marked som garanterer at temperaturen af deres koldpressede olie ikke overstiger en bestemt temperatur?

Et tillægs spørgsmål er hvilke temperatur må olien i så fald maksimalt komme op på?

Grænsen er 50 grader for "rigtig" koldpresning. Her kan man kun spørge sig for eller se om det bliver beskrevet på produkterne.

Spørgsmålet er så om Udo har ret i at olierne tager skade ved koldpresning ved fx. 80 grader - jeg ville da gerne se dokumentationen for dette - dvs videnskabelige artikler eller anden fakta fra laboratorier, som finder at olien skades. Det er endvidere bemærkelsesværdigt at Udo Erasmus ikke står anført som forfatter til en eneste videnskabelig artikel, men udelukkende har skrevet populærbøger, hvor der ikke gives dokumentation for hans påstande.

<{POST_SNAPBACK}>

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Steen.

Hermad en reaktion på dit spændende indlæg:

A. FISKEOLIE:

Der er lavet en pålidelig undersøgelse af fiskeolier på det danske marked. Jeg ved ikke,om der er undersøgt for alle farlige stoffer i denne test. Men ifølge testen er flere af olierne af god kvalitet. Personligt er jeg en stor tilhænger af fiskeolie. http://www.taenk.dk/tt/2002/tt26/fiskeolie/skema/

B. N-3/N-6-FOTHOLDET:

Du skriver: "Alt i livet handler om balance - også i fedtsyrerne. De værdier, som jeg hyppigst er stødt på ligger i forholdet 2:1. Dvs. 2 omega 3 til 1 omega 6".

I kosten mener jeg, at det er bedst at få mere n-6 end n-3. Men da en del mennesker får for meget n-6 i forhold til n-3, kan man argumentere for at bruge n-3-rige olier. Personligt mener jeg ikke, at en olie med 2 dele n-3 og 1 del n-6 er det optimale.

Mit råd er at bruge rapsolie som udgangspunkt. Så kan man alt efter overbevisning og behov supplere med hørfrøolie og fiskeolie.

C. STEGNING:

I fag/interesse-kredse er der ikke enighed om, at man ikke kan stege i rapsolie. Nogle fagfolk siger, at man kan. Andre siger, at rapsolie ikke tåler stegning.

Venlig Hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Antaeus]

Begrebet koldpresset er noget opreklameret reklamefis, som ikke har hold i virkeligheden. Begrebet dækker ene og alene det faktum, at der ikke har været tilført ekstern varme. Det fortæller intet om pressetemperaturen. Ej hellere noget om tappetemperaturen.

Desuden undres jeg lidt over, at jeg ved gennemlæsningen af alle indlæg ikke finder den teknisk mest optimale olie beskrevet eller nævnt (Oil of Life). Den mest optimale olie er reelt koldpresset ved gennemsnittemperatur på 24-30 grader. Den olie, som ligger tættest på det plan - er helt oppe op ringe på en "aftapningstemperatur" på mellem 47 i den lave ene til 53-57 i den høje ende (gælder for UDOs Choise).

I en eventuel jagt på en kilde til GLA (en derivat af Linolsyre (C18:2) er der nogle faldgrupper, som er fornuftig at undgå.

Fx er det vigtigt at undgå produkter fra produktcenter, som ikke kan leverer en hexantest.

"Man" bør også vide, at Hjulkrone/Borago-olie er udskældt for at indeholde et levertoksisk alkaloid, som hedder Pyrrolizidin alkaloid. Desuden er GLA derfra også beskyldt for at kunne få blodpladerne til at klister sammen.

Personlig er jeg af den holdning at fiskeolie ikke egner sig til menneskeføde. Tager man det forhold i betagtning, at hørfrøolie indeholder ca. 56 % omega 3 fedtsyrer og og fisk kun ca. 23 %, så er det mest rationelt at bruge hørfrø som kilde.

Så slipper man også for alle tungmetallerne, dioxinen, PCB ovs.

Vedrørende derivaterne af Alfa-linolensyre (c18:3) - hvad enten vi taler om EPA, DPA eller DHA - så vil det øgede procentuelle indtag af Alfa-linolensyre (c18:3) kompenserer for et eventuel reduceret eller dysfunktionelt enzymsystem. Dvs. kroppen skal nok producere hvad den har brug for - hvis den får optimeret indtaget af de grundliggende byggeklodser.

Alt i livet handler om balance - også i fedtsyrerne. De værdier, som jeg hyppigst er stødt på ligger i forholdet 2:1. Dvs. 2 omega 3 til 1 omega 6.

I forhold til, hvad man kan byde en olie af varme - og er det afgørende indholdet af fedtsyrersammensætningen. Det vi skal være specielt ops på er - værdien af de fler-umættede fedtsyre, som ikke bør være højere end 8-10 %. De ændre sig nemlig ved opvarmning fra cis-formen til "trans-formen" og danner altså transfedtsyrer.

Skal du stege - så vælg:

1. kokos olie - 2 % flerumættet.....

2. makadamia olie 2 % flerumættet.....

3. smør 2 % flerumættet.....

4 evt. olivenolie. 9 % flerumættet.....

Rapsolie indeholder ca. 35 % og hørfrø olier tåler slet ikke opvarmning.

Producenter vil hævde, at det ikke forholder sig sådan - men det forhindre jo ikke "forbrugeren" i at tænke selv.

Så må jeg hellere stoppe for denne gang.

Steen Jørgensen 

Koldpresset siger som du skriver intet om temp., men som tidl. skrevet betragtes "rigtig" koldpresning som presning hvor olie temp. ikke kommer over 50 grader.

Pyrrolizin rygterne holder ikke og er opstået pga. konkurrence mellem forskellige producenter - dette har flere alternative så taget op hvorfor det bliver ved at cirkulere - intet videnskabeligt hold.

Jeg har aldrig hørt om tilfælde hvor man har fundet hexanrester hos pålidelige producenter.

Blodplade klistring er igen beskyldninger mellem konkurrerende firmaer for at sælge mest muligt af sit eget - igen meget dårlig videnskabelig bevisførelse.

Hørfrøolie har et omega-3 på ca. 55% og fiskeolie ca. 33%.

Fiskeolie kan dog fåes i udgaver helt op til 90% omega-3.

Højest er heller ikke nødvendigvis bedst da det kan forrykke omega-3:omega-6 forholdet hvis man indtager for meget. Er typisk lettest ved at indtage hørfrøolie da det typisk indtages med ske i store mænger, mens de koncentrerede fiskeolie typisk indtages som kapsler i mindre mængder.

Herudover er der forskel på omega-3 i de to kilder. Klart bedst dokumentation forelægger for fiskeolie ifht. hørfrøolie. Herudover er det kun meget lidt alfa-linolensyre som omdannes til EPA (det højeste tal jeg har set er 15%, men er typisk noget lavere - hvad det optimale er ved ingen). EPA er det som omdannes til eicosanoiderne og har derfor har en meget vigtig funktion. Forureningen i fiskeolie er ekstrem lille sammenlignet med fisk og både de danske og norske myndigheder har meddelt at der ikke er problemer med fiskeolie, men at der kan være problemer med levertran. Det kan næsten helt undgåes hvis man vælger økologisk hørfrøolie.

Din omega-3:omega-6 fordeling er forkert (2:1).

Samtlige videnskabelige artikler, som udtager sig om dette mener den skal være ca. 1:3.

Mht. til stegning og valg tager du kun hensyn ud fra hvor stabile olierne er. Der er ikke taget hensyn til at disse olier tilfører en stor del mættet fedt. Jeg ville også meget gerne se dig påvise din påstand om hvornår omdannelsen til transfedtsyrer foregår (henvisning til videnskabelig artikel).

Edited March 29, 2005 by Antaeus

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

Axbard stillede nogle utroligt spændende spørgsmål i starten af denne tråd.

Han spekulerede på, hvor meget af n-3-fedtsyren ALA, der blev omdannet til n-3-fedtsyrerne EPA/DHA, der som bekendt findes i fiskeolie.

Læge Peter Marckmann, der har været med til at lave en af Ernæringsrådet nye rapporter, har netop oplyst mig dette.

Han siger, at som tommelfingerregel bliver der omdannet ca. 10 % af ALA til EPA/DHA.

Så kan man selv begynde at regne det ud.

Hvis producenterne f.eks laver en blandingsolie bestående af rapsolie, hørfrøolie samt evt. lidt olivenolie, kan du få et ALA-indhold på ca. 20 %. Det vil sige, at 100 gram olie indeholder ca. 20 gram ALA. Af disse 20 gram ALA vil ca. 2 gram omdannes til EPA/DHA.

Nu bruger man forhåbentligt ikke 100 gram olie i husholdningen. En mere fornuftig mængde olie er 25 gram. Det vil give ca. 5 gram ALA, som vil omdannes til ca. 500 milligram EPA/DHA. Dette svarer stort set til en af de stærke, koncentrerede fiskeoliekapsler.

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Jan Projekt Smørhul]

Godmorgen.

Nogle gange er jeg altså et stort vrøvlehoved. Jeg er vist ikke helt vågen endnu. Det er selvfølgelig ikke ALA men derimod GLA, som Axbard snakkede om. Jeg har derfor forsøgt at slette overstående indlæg, men det kan jeg ikke finde ud af.

Indlægget er i og for sig godt og oplysende. Det handler bare om nogle helt andre fedtsyrer end dem, som Axbard snakkede om.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Mik]

Hej sorte Antaerus og Projekt SmørJan

Kom lige forbi dette forum, og må altså bare sige min mening...

I snakker stolpe op og stolpe ned om olier og koldpresset sundhed osv osv osv..

Det er interessant, men jeg undrer mig kolosalt over hvor usandsynlig "kloge" I begge er (på hver jeres måde)...

Af nysgerrighed vil jeg meget gerne høre hvad jeres faglige baggrund helt præcist er for jeres udtalelser ? I lyder begge to utrolig velbevandret i olie-universet, men jeg synes også at I måske nok har kraftig tendens til at være lige lovlig gammelkloge og alt for ofte slynger det ene udokumenterede postulatat ud efter det andet. Jeg synes også at I gang på gang vender op og ned på videnskabelige og "alternative" betragtninger i én stor pærevælling.

Hvad er jeres baggrund for overhovedet at kunne udtale Jer om sundhed og fremstilling af olieprodukter ? Har i overhovedet forstand på at vurdere sagligheden i de postulater som i fremsætter ?

Enhver erfaren videnskabsmand ville udvise stor forsigtighed når man udtaler sig om sundheden af et isoleret produkt. Denne form for forsigtighed genkender jeg slet ikke hos jer...

Af interesse (og for bedre at kunne vægte værdien af jeres interessante udtaleleser) vil jeg høre om I kort kan redegøre for jeres faglige niveau og indsigt i denne debat ?

Hvilke informationskanaler har I jeres viden fra ? el. hvilken uddannelse ?

venlig hilsen

Mik. (cand.scient)

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Du spørger om min teoretiske baggrund. Her er den.

MIN TEORETISKE BAGGRUND:

Jeg læste lidt anatomi og fysiologi i forbindelse med uddannelsen til afspændingspædagog. Men jeg sprang fra uddannelsen efter 1½ år, da jeg bl.a. ikke syntes, den var videnskabelig nok.

Zoneterapeut: Jeg er uddannet FDZ-zoneterapeut. Denne alternative uddannelse har givet mig viden om principperne i kinesisk medicin, meridianer, alternativ kostvejledning samt anatomi og fysiologi.

Ernærings- og husholdningsøkonom: Denne 3½-årige, SU-berettigede og etablerede uddannelse indeholder bl.a. fysiologi, biokemi og ernæring. (Men også noget så kedeligt som rengøring!!!).

Kurser: Jeg har taget 3 kurser på Danmarks Tekniske Universitet og KVL-Landbohøjskolen. Kurserne var i fysiologi, biokemi og ernæring.

Det er 6 år siden, at jeg blev færdiguddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Jeg arbejder ikke indenfor ernæring. Og jeg har ikke taget noget efteruddannelse. Derfor synes jeg, at det er pral, hvis jeg benytter mig for meget af min fagtitel. Derfor underskriver jeg mig som reglen med den uforpligtigende titel "Ideudvikler".

Den alternative uddannelse til FDZ-zoneterapi gør jeg aldrig brug af. Den var for alternativ til mig.

Jeg har altid været meget interesseret i fedtstof-området. F.eks sendte jeg 125-135 enkeltsidede, håndskrevne A4-ark til fedtstof-forsker Tine Tholstrup, da hun overvejede at ajourføre en bog om fedtstoffer.

Jeg er ked af, hvis du synes, at jeg er gammelklog. Jeg har ellers flere gange skrevet, at det og det ved jeg ikke nok om. Ligeledes synes jeg, at jeg har været meget forsigtig i min bedømmelse af skånsomt behandlet olie og billig, renset industriolie. Derfor undrer det mig utrolig meget, at du skriver det, som du gør.

Prøv at uddyb, hvor du synes, at jeg halter.

Edited April 12, 2005 by Jan Projekt Smørhul

[Mikkel Freon]

Hej Jan Projekt Smørhul

Jeg har kikket videre i forummet på dette site, og har fået læst mange af de andre ting som du har skrevet. Jeg har også læst dit meget lange og åbenhjertige forsvar imod kritikere, så jeg er helt inde i din baggrund og tankegang nu.

Jeg fornemmer at du agerer i dette forum med stor entusiasme og fægter med åben pande. Jeg vil derfor trække min kritik tilbage, og tager hatten af for din store entusiasme.

Jeg har kikket meget på dine argumenter og har tjekket et par af dine kildehenvisninger (bare for at tjekke ) Jeg kan nu se, at min kritik af dig nok var uberettiget. SORRY.. :4thumbup: ..Jeg må erkende at du faktisk har argumenterne i orden og blot har undersøgt sagerne bedre end vi andre gider.

Efter min ressearch må jeg erkende at du har overblik og sans for de vigtige nuancer. Du er klart en kapacitet på de få specifikke men vigtige fagområder, som du kaster dig over, og din hårfine balancering imellem alternative og etablerede betragtninger sidder lige i øjet. Jeg tror desværre at det falder mange fagtiteletablerede personer for brystet, at du åbenlyst ved mere end dem, og har større talent for at nuancere kostanbefalingerne til perfektion. Jeg må sige at jeg nu betragter dig som en moderne "frihedskæmper" som tør sige alt det som vi alle inderst inde godt ved, nemlig at den etablerede videnskab alt for ofte bruger titler som eneste "lovlige" argumentation i debatterne. Du er selv et levende bevis på at man ikke behøver f.eks. en Phd-grad for at være særdeles vidende. Man kan sagtens være den mest vidende på et fagområde uden nogen akademisk grad, når blot man som du: Sætter sig godt ind i tingene og løbende følger med.

Dit "brand" Projekt Smørhul synes jeg også er helt fantastisk godt fundet på. Det er jo lige præcis dit eget lille "smørhul" du er i, når du går ind i en saglig debat. Og jeg kan fornemme at dit hjerte banker for sagen, og det giver jo et løft i din troværdighed at du arbejder af interesse og ikke blot har penge som drivkraft.

At du kalder dig "ideudvikler eller "fagmand" er set fra mit synspunkt en stærk underdrivelse, selv om jeg godt kan forstå at at vælger at spare på fagtitlerne og derfor sætter dig uden for fagsnobberiet. Men hvorfor egentlig underdrive sig selv og sin store viden ? Er det ikke NETOP at sætte sit lys under en skæppe og bøje nakken for fagsnobberiet ?? Jo.. gu er så !!! Jeg vil foreslå at du i stedet kalder dig for det som du retteligt er, nemlig: "Vidende amatør/fritids ernæringsforsker" eller "Autodidakt ernæringsprofessor" eller måske endda "Folkelig ernæringsprædikant med solid faglig indsigt". Ej OK den sidste var måske nok lidt laghåret

Jeg læste også at du er ved at udgive et hæfte med gode og banebrydende ideer. Det lyder utrolig spændende. kan du fortælle lidt om hvilke øvrige ideer på ernæringsområdet som du barsler med ? Din light-vitaminpille var alletiders ide. Dejligt at se den form for nytænkning.

En venlig (fan-)hilsen

Mik.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Mik.

Undskyld at jeg først får svaret dig nu. Det er for dårligt af mig. Tak for dit venlige og rosende indlæg. Det betød utrolig meget for mig at læse det.

1. PROJEKT SMØRHUL:

Du skriver: Dit "brand" Projekt Smørhul synes jeg også er helt fantastisk godt fundet på.

Faktisk valgte jeg navnet, fordi jeg ville skrive en bog om fedtstoffer. Men efterhånden har jeg fået mange andre ideer, som ikke har med fedtstoffer at gøre. Jeg vælger at holde fast ved navnet alligevel, da jeg godt kan lide det.

2. FAGTITLER:

Det er nu 6 år siden, at jeg blev færdiguddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Jeg har ikke haft arbejde indenfor ernæring. Og jeg har heller ikke efteruddannet mig. Derfor synes jeg, at det er lidt misvisende pral at underskrive mig ernærings- og husholdningsøkonom.

Så indtil jeg eventuelt får arbejde indenfor ernæring, vil jeg blot bruge den uforpligtigende titel "Ideudvikler".

3. HÆFTE og HJEMMESIDE:

Hvis jeg kunne, ville jeg da gerne tjene penge på mine ideer. Men det er nu ikke det primære. Det primære er, at jeg brænder for mine ideer. Højst sandsynlig vil jeg aldrig komme til at tjene penge på det. Det bliver måske blot til et lille, billigt hæfte og så en hjemmeside.

I dette hæfte og på min hjemmeside vil det fremgå, at jeg har MANGE og MEGET forskellige iddeer. Men de har allesammen overskriften "Sundhed/sikkerhed".

F.eks har jeg en ide til en "trafiksikker" kabine-knallert.

Ligeledes "reklamerer" jeg for Psykiatrifonden og Angstforeningen. Deres "politik" kan jeg godt lide. Begge er positivt indstillet overfor KAT - Kognitiv Adfærds Terapi og SSRI/SNRI-medicin - de såkaldte "lykkepiller".

Idenfor ernæring har jeg følgende punkter:

1. "LIGHT"-vitaminpillen. Jeg er ikke højtuddannet. Så jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan udvikle en vitaminpille. Jeg kan blot komme med grudprincipperne - og så må højtuddannede fagfolk vurdere, om det er muligt eller ej.

2. Rådet om mager kost med max. 30 E% (energiprocent) fedt udskiftes med følgende 2 delråd:

A. Mager kost med max. 30 E% fedt, dersom du er overvægtig og fysisk inaktiv

B. Halvfed kost med max. 35 E% fedt, dersom du er slank og fysisk aktiv.

En slank, fysisk aktiv person, der spiser en mager kost med 29 E% fedt, kan derved lige så godt vælge lidt rapsolie istedet for fuldkornss-spaghetti.

3. Kombisødet, sukkerreduceret sodavand:

Jeg har skrevet omkring 35-40 breve/e-mails til kostvejledere, sodavandsfabrikanter og medier. Og jeg bliver ved, indtil at denne ide bliver mere kendt. Der er alt for lidt opmærksomhed på muligheden for at blande 50 % sukkkersødet sodavand med 50 % kunstigt sødet. Forbrugerne er ikke opmærksommme på denne mulighed for at reducere sukkerindholdet fra 10-12 gram til 5-6 gram.

4. Rapsolie-baserede produkter.

Efter kontakt med Arla og andre er det min klare fornemmelse, at man kan lave følgende blandingsprodukt i stil med Kærgården og Kløverblomst: Et produkt, der indeholder 80 % fedt. Af fedt-delen udgør smør/fløde 50 %. Uhærdet rapsolie udgør de resterende 50 %. For at produktet skal forblive rimeligt hårdt ved længere tids ophold udenfor køleskab, er vi nødt til at komme lidt af emulgatorerne mono- og diglycerider i. Ligeledes vil produktet måske have gavn af lidt smør-aroma.

Jeg blandede engang Kærgården, rapsolie og noget 6-7 års gammel sheabutter hejmme på køkkenbordet. Jeg er dog gået helt væk fra at bruge sheabutter.

Mælk, hvor fedtdelen består af 50 % mælkefedt og 50 % uhærdet rapsolie. Denne ide er ikke min egen. Jeg blandede engang mælk, rapsolie og lecithin hjemme på køkkenbordet. Det var en kæmpe fiasko. Men Arlas produktudviklere er jo klogere end jeg.

Blandingsolie: Personlig er det rapsolie samt lidt hørfrøolie og fiskeolie, som jeg går ind for. Men nogle ønsker en olie med langt mere end de ca. 10 af n-3-fedtsyren ALA, som der findes i rapsolie. (Bemærk at forkortelsen ALA også bruges om et andet stof). Derfor har jeg skrevet til foreløbig 2 firmaer/producenter og bedt dem om at fremstille en blandingsolie af raps, hørfrø og evt. lidt olivenolie. Olien skal indeholde 20 % n-6 og 20 % af n-3-fedtsyren ALA. Dermed er n-6/n-3-forholdet 1 til 1. Efter min mening kan man så glemme alt om yderligere hørfrøolie. Hvor vil jeg håbe, at den er holdbar og stege-stabil. Men det ved jeg ikke endnu.

Jeg vil selv hellere bruge en almindelig rapsolie og så tage mine daglige kaplser med hørfrøolie og fiskeolie. Men overstående blandingsolie kan være en mulighed for de folk, der ikke er tilfredse med en almindelig rapsolie.

Hjerteforeningen er meget positiv overfor rapsolie.