Gamma-linolenic Acid

[Axbard]

Jeg har bemærket at nogle indtager Gamma-linolenic Acid (GLA) præparater.

GLA er, hvis jeg har forstået det korrekt, en fedtsyre som i normale tilfælde, produceres af sunde raske mennesker ud fra den essentielle fedtsyre Linoleic Acid (LA).

Argumentet for at indtage GLA direkte og dermed springe et led over i denne proces, skulle være at selv sunde mennesker med alderen KAN have problemer med denne konvertering.

Mit spørgsmål går nu på, HVIS GLA skal indtages fordi processen mellem LA og GLA er hæmmet, vil den nødvendige mængde GLA så være lig med mængden af LA? Med andre ord, vil virkningen af 1 gr. indtaget LA svarer til 1 gr. indtaget GLA.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh,

AxBard

[Stubbe]

Nej, der sker ikke en 100% kovertering, hvis det altså var spørgsmålet?

[Axbard]

Hej Stubbe,

Tak for svaret.

Har du nogle estimerede/målte tal for LA -> konverteringen?

Hvis en person f.eks. skal indtage 10 gr. LA, hvor mange gr. ville det så svare til i GLA?

De kosttilskud som indeholder GLA, f.eks. natlys eller hjulkrone, er temmelig dyre, og det anbefalede antal kapsler er lavt . Jeg ser 2 scenarier

A) Konverteringen LA -> GLA ~ 100 %, således at f.eks. 10 gr. LA svarer til f.eks. 10 gr. GLA, så bør det anbefalede antal kapsler være højere

B) Konverteringen LA -> GLA << 100 %, således at f.eks. 10 gr. LA svarer til f.eks. 2 gr. GLA, så er det anbefalede antal kapsler passende.

Fagligt er jeg bestemt ikke på hjemmebane, så jeg ved ikke om ovenstående giver mening?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh,

AxBard

Edited February 24, 2005 by Axbard

[Antaeus]

Om 1 g linolsyre bliver til 1 g GLA ved jeg ikke (men det er nu ganske sandsynligt når man nu ser på fedtsyre formlen), men fra studier ved man at GLA er mindst 20 gange mere potent end linolsyre (så vidt jeg lige husker er det påvirkningen af eicosanoiderne - disse er bl.a. med til at styre inflammationsrespons og en række andre vigtige ting).

Flere forsøg tyder på at supplementering af linolsyre konverteres hele vejen til arakidonsyre, mens supplementering af GLA især konverteres til DGLA - dette betyder stor forskel i bl.a. inflammationsrespons.

Normalt supplementerer man med ca. 600 mg GLA i mange studier. Dog har man inden for leddegigt forskningen supplementeret med væsentlig større mængder, her skal man indtage mindst 1,4 g for at få en effekt.

Hvorfor vil du indtage GLA? - det er formentlig ingen grund til at indtage GLA med mindre du ved at du har problemer med at konvetere eller har et problem hvor GLA har vist effekt.

Edited February 24, 2005 by Antaeus

[Axbard]

Hej Antaeus,

tak for svaret.

Jeg er i øjeblikket ved at kigge på min kost for at se om der er noget jeg kan gøre bedre – eller for at formulere det mere korrekt HVAD jeg skal gøre bedre.

Pt. kigger jeg på mit fedt indtag og hvordan den kan sammensættes.

Grunden til at jeg overvejer at indtage GLA er at jeg med lette fjed nærmer mig de 40 år. Jeg har ingen fornemmelse af om min LA -> GLA konvertering er som den bør være eller om den er blevet reduceret med årene. Jeg har kun nogle få producenters (!) samt populærvidenskabelige kilders (f.eks. Udo Erasmus bog) beskrivelse af dette fænomen.

Hvis jeg kan nøjes med et relativt lille indtag af GLA, jf. spørgsmål i forrige indlæg, så ville jeg nok overveje at starte på at indtage GLA. Hvis jeg skulle tage et relativt stort indtag for at få nogen effekt, så ville jeg nok ikke gøre det med mindre jeg havde fået konstateret at min konvertering rent faktisk var reduceret.

Hvordan ville man i praksis fastslå effektiviteten af en persons LA -> GLA konvertering – er en direkte måling mulig eller vil det blive konkluderet ud fra nogle indirekte symptomer?

Forholdet mellem omega 3 og omega 6 bør afstemmes – ville et GLA indtag i den forbindelse blot skulle regnes med som ”almindelig” omega 6 fedt indtag?

Jeg går naturligvis med en fornemmelse af at jeg gør tingene mere kompliceret end nødvendigt er.

Kommentarer modtages med taknemmelighed.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh,

AxBard.

[Antaeus]

Umiddelbart syntes jeg ikke du skal begynde at supplementere med GLA med mindre du har en skavank hvor det kan formodes at hjælpe.

I princippet er GLA en omega-6 fedtsyre, men den opfører sig ikke således da den fører til den modsatte effekt af linolsyre/arakidonsyre på eicosanoid niveauet.

Begynder du at supplementere er det ofte med under 1 gram GLA så i omega-3:omega-6 regnskabet fylder det ikke så meget. Kæmpenatlysolie og lægehjulkrone indeholder begge en stor del linolsyre, som bør medregnes.

Husk udover at omega-3 skal afstemmes med omega-6 (1:3) så skal der også afstemmes mellem mættet, monoumættet og polyumættet fedt.

En total energi procent på henholdsvis ca. 7:12:9 er hensigtsmæssig (dette forhold kan selvfølgelig sagtens afvige en del, men er en rimelig retningslinie).

Ellers er gode retningslinier:

grove kornprodukter, kartofler, grøntsager, frugt, fisk, lidt kød, lidt nødder, lidt mælk, lidt rødvin, masser af vand og vær fysisk aktiv.

Tilskud: 1-2 multi-vitamin/mineral piller

[Axbard]

Antaeus,

Mange tak for din besvarelse.

Dine retningslinier svarer (heldigvis) meget godt overens med min nuværende livsstil, om end jeg mangler rødvinen. Dermed ikke være sagt at der ikke kan strammes op - her tænker jeg ikke kun på rødvinen

Jeg tror ikke jeg forstår din bemærkning vedr. GLA’s indvirkning på eicosanoid niveauet?

Den proces jeg har fundet skitseret i Udo Erasmus ”Fats that heal, Fats that kill” er som følger

Linoleic Acid (LA) ->

Gamma Linolenic Acid (GLA) ->

Dihomogamma Linolenic Acid (DGLA) ->

Arachidonic Acid (AA) ->

Adrenic Acid ->

Docosapentanoic Acid

Men hvis jeg sammenholder dine to indlæg, så forstår jeg at dette en simplificeret angivelse?

Jeg troede fejlagtigt at virkningen af LA ville være den samme som et indtag af GLA – den eneste forskel ville være at man sprang et led i ovenstående proces over?

Måske springer jeg for hurtigt frem og tolker dine indlæg forkert, men betyder det at hvis man vil have fordel af dannelsen af den smertedæmpende prostaglandin 1, så bør man indtage GLA, men hvis man ”blot” ønsker en fornuftig fedtsammensætning (og i øvrigt antager at LA -> GLA ikke er reduceret) så skal man blot indtage fornuftig olie® med de korrekte omega syrer i?

Jeg beklager mine ignorante spørgsmål.

Hvis du eventuelt kunne anbefale en relativ let tilgængelig indføring i dette emne vil jeg være taknemmelig. Personligt finder jeg Udo Erasmus bog en smule rodet i sin opbygning.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh,

AxBard

Edited February 28, 2005 by Axbard

[Antaeus]

Linolsyre omdannes til Arakidonsyre, som så fører til dannelsen af bl.a. prostaglandin 2 (stærk og typisk overrespons på bl.a. inflammation).

Indtages GLA skulle man tro at den ville omdannes hele vejen til arakidonsyre, men det gør den ikke. Det viser sig at en stor del kun omdannes til DGLA som øger prostaglandin 1 (svag respons på bl.a. inflammation) og kun i lille grad prostaglandin 2.

Prostaglandiner er en del eicosanoiderne. Eicosanoider er en bredere betegnelse og dækker en række andre hormonlign. stoffer end kun prostaglandiner.

DGLA og arakidonsyre er især vigtige fordi det er dem som omdannes til eicosanoider.

Indtager du omega-3 i form af alfa-linolensyre vil det omdannes til EPA, som igen omdannes til type 3 eicosanoider (har en noget svagere respons og ofte mere hensigtsmæssig end type 2 eicosanoider, der skal dog være en vis balance som tidl. skrevet).

Måske springer jeg for hurtigt frem og tolker dine indlæg forkert, men betyder det at hvis man vil have fordel af dannelsen af den smertedæmpende prostaglandin 1, så bør man indtage GLA, men hvis man ”blot” ønsker en fornuftig fedtsammensætning (og i øvrigt antager at LA -> GLA ikke er reduceret) så skal man blot indtage fornuftig olie® med de korrekte omega syrer i?

Korrekt - der er endda nogle undersøgelser, der tyder på at GLA virker bedre hvis det indtages sammen med fiskeolie. Har du ingen smerter eller andre skavanker hvor det kan gøre gavn er der ingen grund til at supplementere hvis ellers fedtsyrefordelingen er i orden.

Jeg kan ikke lige kome i tanke om en bog, der har en let indføring, men kan være andre kan hjælpe her.

[Axbard]

Antaeus,

Jeg takker endnu en gang for dine utrættelige svar.

Jeg tror, efter at have læst dine indlæg at jeg personligt ikke behøver et decideret GLA indtag. Jeg vil i stedet for fokusere på at få det rette forhold mellem omega 3 og omega 6 samt et velafbalanceret forhold mellem mættet, monoumættet og polyumættet fedt.

Dine indlæg har dog også på anden vis været særdeles tankevækkende. Jeg er forskellige steder løbet ind i populærvidenskabelige beskrivelser af prostagladinernes inflammationshæmmende effekter. Et nært familiemedlem døjer i perioder med særdeles svære ledsmerter, som lægerne desværre ikke kan forklare eller diagnosticerer. En fornuftig og relativ ufarlig behandling i parallel med traditionel smertestillende medicin kunne for mit vedkommende være at kigge mere grundigt på dette emne.

Efter at have skimmet disse beskrivelser er det mit indtryk, at i smertestillende øjemed, er serie 1 og serie 3 tilsyneladende bedst, hvilket jeg også fornemmer ud fra dine svar?

Mht en lettilgængelig indføring til emnet, da er jeg klar over at dette var vanskeligt – det er vel trods alt ikke overvældende mange lægfolk som har behov for detalje viden om et så specialiseret emne.

Jeg vil læse Udo Erasmus bog grundigere for at finde de relevante guldkorn.

Jeg har desuden en konto på Danmarks Tekniske Videncenter beliggende på DTU. Selvom jeg ikke tror at den elektroniske artikelbase er lige så stor som Pubmed, så er det mit indtryk at en del kan findes her. Hvis du ligger inde med en/flere gode referencer, eventuelt som review paper over de foreløbige resultater, så ville jeg være taknemmelig hvis du vil dele dem med mig. Jeg må så smøge de mentale ærmer op og forsøge at forstå det som er relevant for mig.

Til sidst bør jeg måske understrege at andre er meget velkommen til at svare, således at det ikke kun er Antaeus der kommer til at trække det tunge læs med at få mig i gennem dette emne!

Jeg takker på forhånd.

Mvh,

AxBard

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

1. Axbard skriver:"Jeg troede fejlagtigt at virkningen af LA ville være den samme som et indtag af GLA – den eneste forskel ville være at man sprang et led i ovenstående proces over?".

Det troede jeg også. Jeg er faguddannet, men man kan jo altid blive klogere.

2. Axbard skriver:

"De kosttilskud som indeholder GLA, f.eks. natlys eller hjulkrone, er temmelig dyre, og det anbefalede antal kapsler er lavt . Jeg ser 2 scenarier

A) Konverteringen LA -> GLA ~ 100 %, således at f.eks. 10 gr. LA svarer til f.eks. 10 gr. GLA, så bør det anbefalede antal kapsler være højere

B) Konverteringen LA -> GLA << 100 %, således at f.eks. 10 gr. LA svarer til f.eks. 2 gr. GLA, så er det anbefalede antal kapsler passende".

Det er jo et utroligt spændende spørgsmål. Jeg har selv ingen kommentarer til spørgsmålet, da jeg ikke synes, at min viden er stor nok. Men jeg vil opfordre til, at vi alle tænker over dette vigtige spørgsmål.

3. UDO ERASMUS:

Jeg har læst lidt i en gammel bog, som Udo Erasmus har skrevet. Ligeledes kender jeg hans produkt UDOS CHOICE. Der er ingen tvivl om, at han ved meget om fedtstoffer. Men jeg synes, at han er meget unuanceret og at hans produkt UDOS CHOICE er opreklameret og tvivlsomt. Derfor synes jeg ikke, at hans bog kan stå alene.

Mig bekendt er en af hans bøger ved at komme i en dansk udgave. Personligt tror jeg ikke, at den er egnet til ikke-fagfolk, da den nok bliver meget unuanceret. Men for folk med fagviden kan den være spændende læsning.

Hvis man læser sådan en unuanceret bog, vil jeg foreslå at supplere med Tine Tholstrups "Sunde fedtstoffer", da hun ser tingene fra den anden side. Desværre har Tine Tholstrup - trods flere opfordringer - endnu ikke ajourført hendes gamle bog "Sunde fedtstoffer", som vist er fra 1988. Så man bør ikke læse hendes bog endnu.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

Edited March 10, 2005 by Jan Projekt Smørhul

[Axbard]

Jan Smørhul,

Tak for dit svar.

Når du skriver en af hans bøger, er det så den bog jeg refererer til i det ovenstående, dvs ”Fats that Heal, Fats that kill”?

Personligt synes jeg den favner bredt, måske endda for bredt for en person der som undertegnede ikke er på faglig hjemmebane. Jeg synes ikke den fremstår som unuanceret, snarere lidt rodet i sin opbygning. Desuden mangler den efter hvert kapitel, eller til nød hver hovedafsnit, nogle afsluttende konklusioner og anbefalinger. Når dette kombineres med en bibliography med forslag til supplerende litteratur i stedet for referencehenvisninger i selve bogen så føler jeg den er svær at bruge i min hverdag, hvilket ret beset er mit primære ønske.

Jeg er klar over at Udo Erasmus har økonomiske interesser i ”sin” olie, men selv med det i baghovedet, synes jeg ikke denne tilsyneladende interessekonflikt skinner i gennem ved gennemlæsning af bogen. Har du (eller andre) umiddelbart nogen eksempler?

Det kunne være spændende hvis du kunne uddybe hvorfor du mener den er unuanceret. Hvad mener du jeg skal være mere kritisk over for?

Jeg vil naturligvis overveje din forslåede bog, om end der må være løbet en del ”forskningsmæssigt” vand i havet siden 1988

På forhånd tak.

Mvh,

AxBard

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Axbard.

1. TINE THOLSTRUP:

Jeg synes, at du skal vente med at læse bogen, indtil den bliver ajourført. Den er for gammel til at bruge til noget som helst.

2. UDO ERASMUS:

Jeg har hans bog derhjemme. Jeg skal nok lige se, hvad den hedder, når jeg kommer hjem. Det er en gammel stor bog på engelsk.

Jeg har flere kritik-punkter til hans bog og hans olieblanding:

A. BILLIG RENSET INDUSTRIOLIE VERSUS SKÅNSOMT BEHANDLET:

Ifølge Udo Erasmus er næsten al billig, renset industriolie ødelagt. Deri er jeg ikke enig. Jeg er ved at undersøge det i øjeblikket. Min foreløbige vurdering er, at billig industriolie kan være af udmærket kvalitet - ihvertfald den olie, der findes på det danske marked.

Det kommer også an på, hvad man mener med ordet "ødelagt". Fedtstoffer kan nemlig være "ødelagt" på 2 måder.

Dels kan selve fedtsyrerne være ødelagt. F.eks var der store problemer med mængden af de usunde trans-fedtsyrer førhen. Denne mængde er idag nedsat.

Dels kan man have fjernet nogle stoffer (ikke fedtsyrer), som findes i små mængder i den oprindelige olie. Disse stoffer i små mængder kan være "sunde" og forlænge holdbarheden af olien. Men modsat kan nogle - eller ihvertfald en - af dem også medføre, at olien ikke er så holdbar.

Udo Erasmus har ret i, at billig, renset industriolie er "ødelagt", hvis han dermed mener, at der er fjernet nogle stoffer (ikke fedtsyrer) i små mængder. Personligt vil jeg nu ikke kalde det en "ødelæggelse". Men det er jo en smagssag, hvad man vil kalde det. Nogle ønsker at indtage en olie, hvor disse stoffer er bevaret. Andre er ligeglade.

Jeg forstår udmærket godt de personer, der vælger en skånsomt behandlet olie. Men personligt vil jeg hellere have en billig, renset industriolie, da den kan være mere holdbar. Indtil jeg får undersøgt kvaliteten af billig, renset industriolie, er dette ihvertfald min holdning.

B. UDOS CHOICE:

Udo Erasmus har lavet et produkt, som hedder UDOS CHOICE. Dette er en blanding af mange forskellige slags olier. Jeg synes, at det er et opreklameret, dyrt og tvivlsomt produkt.

Dels står der, at det indeholder fedtsyren GLA. Dette er også rigtigt. Men det er dog kun i små mængder. Hvis du sammenligner med en kæmpenatlysolie-kapsel, som du kan købe i Matas, indeholder UDOS CHOICE kun en ringe mængde GLA.

Dels tror jeg, at visse personer skal passe på med at bruge større mængder Udos Choice, da den indeholder store mængder af n-3-fedtsyren ALA. Visse personer vil hurtigt kunne bruge sin "N-3-kvote" op, hvis de bruger Udos Choice i større mængder. Så er jeg mere tilhænger af rapsolie, da denne kun indeholder ALA/n-3 i "beherskede" mængder.

Udo Erasmus har selvfølgelig ret i, at det kan være godt med en n-3-rig olie, da mange mennesker får for mange af de "konkurrerende" n-6-fedtsyrer i forhold til n-3.

Men jeg synes, at man skal lægge grunden med rapsolie. Hvis man tager udgangspunkt i rapsolie, kan man altid bygge videre op med andre ting. Alt efter overbevisning og behov kan man supplere med hørfrøolie(ALA), fiskeolie(EPA/DHA), kæmpenatlysolie(GLA) eller olivenolie.

Man kan også lave sin egen blandingsolie. Du kan tage 50 % rapsolie og 50 % "Nutridan Omega 3". Dette vil give en blanding med ca. 20 % ALA/N-3. Jeg kender ikke kvaliteten af "Nutridan Omega 3". Dog ved jeg, at indholdet af transfedtsyrer er under 1 %. Denne blanding vil være langt, langt billigere end den opreklamerede UDOS CHOICE.

3. NUANCER:

Der er ingen tvivl om, at Udo Erasmus ved meget om fedtstoffer. Det samme gør læge Carsten Vagn Hansen ("Radiodoktoren"). Anette Harbech Olesen, der har skrevet en bog om fedtstoffer, har også stor indsigt i området. Jeg synes bare, at de er meget unuancerede, da de kun ser det fra den en side. Derfor synes jeg, at der er brug for Tine Tholstrups bog som en slags "modvægt", når den engang bliver opdateret.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Antaeus]

Jeg forstår udmærket godt de personer, der vælger en skånsomt behandlet olie. Men personligt vil jeg hellere have en billig, renset industriolie, da den kan være mere holdbar. Indtil jeg får undersøgt kvaliteten af billig, renset industriolie, er dette ihvertfald min holdning. 

Personligt undgår jeg helst de billige og rensede industriolier. Jeg vil til enhver tid gå efter en koldpresset, økologisk olie og helst ufiltreret olie. Hvor har du fra at en billig renset industriolie kan være mere holdbar? Tværtimod - nu mere renset des mindre holdbar da det man fjerner er de naturlige antioxdianter og flavonoider, som beskytter olien. En renset olie uden smag og farve svarer i princippet til hvidt sukker mens en urenset olie er at sammenligne med den brune ubehandlede melasse, der indeholder en række mikronæringsstoffer etc. Andet eksempel kunne være hvidt brød kontra fuldkornsbrød.

Jeg har læst Udo´s bog og jeg mener at den er stærkt overdrevet mange steder, men den har dog sine lyse steder. En del tiden siden så jeg kan ikke huske enkelthederne mere. Jeg har endvidere læst Tolstrups bog engang for lang tid siden hun glemmer dog nogle væsentlige ting som Udo tager op. Hun burde have læst hans bog og herefter givet kommentarer til disse i en eventuel ny udgave. Hendes hovedemne er iøvrigt stadig forskning i fedtstoffer og i særdeleshed stearinsyre. Modsat burde Udo´s bog være læst af en fedtforsker......og herefter omskrevet.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

1. UDO ERASMUS BOG:

Jeg har nu fundet den. Det er bogen "Fat that heal. Fats that kill" udgave 1993. Lige som Tine Tholstrups bog er den for gammel. Mig bekendt skulle Udos bog snart komme i en dansk udgave. Og ligeledes kan man håbe, at Tine Tholstrup efter flere opfordringer får ajourført hendes.

2. SKÅNSOMT BEHANDLET VERSUS BILLIG RENSET INDUSTRIOLIE:

Jeg forstår udmærket de personer, der vælger en skånsomt behandlet olie. Sådan en olie kan da også indeholde stoffer (ikke fedtstoffer) i små mængder, som er "sunde" og som bør kunne gøre olien mere holdbar. Desværre kan et eller flere stoffer af disse også gøre, at oliens holdbarhed forkortes.

Denne påstand vil jeg forsøge at finde dokumentation for, når jeg kommer hjem. På stående fod mener jeg, at det er klorofyl, der gør olien mindre holdbar. Men som sagt vil jeg finde dokumentationen, når jeg kommer hjem.

En af mine studiekammerater lavede iøvrigt rapport om netop dette emne.

God weekend.

Venlig hilsen

Jan hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Antaeus]

Jeg har været på flere oliemøller og der er det almen viden, at ubehandlede olier holder bedre end behandlede. Endvidere ved jeg at det løbende bliver kontrolleret via peroxid tal af de medicinalfirmaer, som sælger olierne og der er en klar forskel til fordel for den ubehandlede olie - det er igen helt almindelig kendt. Bl.a. Borago olie hvor der er problemer med at få behandlede olier til at holde ifht. ubehandlede. Problemet er bare at privatpersoner ikke ønsker "grumsede" olier da de ikke ser så pæne ud så derfor er de altid oprensede.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Anteus.

Det er rart at høre, at du har været på flere oliemøller. Så kan du måske hjælpe mig(?). Jeg er nemlig ved at undersøge kvaliteten af billig, renset industri/raps-olie. Jeg har bl.a. fået kvaliteten oplyst af ÅRHUS OLIE. Men nu viser det sig, at ÅRHUS OLIE ikke er storleverandør til det danske marked. Derfor er jeg på jagt efter nogle tyske storleverandører. Kender du disse? Ligeledes tror jeg, at du vil være god til at hjælpe mig med at vurdere olierne, når jeg engang får fat i flere data. Derfor vil jeg vende tilbage til dig, når jeg får fat i flere oplysninger.

Først vil jeg lige sige, at jeg ikke kender meget til kvaliteten af billig, renset industriolie og af en skånsomt behandlet olie. Derfor har jeg også passet på med at påstå noget, når det kommer til denne problemstilling. Og jeg kan høre, at du har mere forstand på dette end jeg. Derfor vil jeg være glad for at høre din kommentar til følgende:

Jeg mener, at jeg har ret i min påstand om, at skånsomt behandlet olie kan indeholde et eller flere stoffer, som kan forringe oliens holdbarhed.

For det første har jeg snakket med en gammel studiekammerat om dette. Han har lavet en rapport om dette emne.

For det andet har jeg i denne weekend fundet nogle papirer frem fra det gamle "Rapsolie - Nordens Olivenolie?"-projekt.

I disse oplyser Bioteknologisk Institut 2 ting:

A. Jeg citerer: "Klorofyl er en kraftig prooxidant og fremhæver således harskning af olien".

B. Jeg citerer: "Koldpresning af ikke-konditionerede rapsfrø ved pressetemeperaturer under ca. 80 C må betragtes som problematisk, da de skadelige enzymer ikke bliver inaktiveret og derved forringer oliens holdbarhed".

Så må man blot håbe, at effekten af de stoffer, der forlænger oliens holdbarhed, er større end effekten af klorofyl m.m., der forkorter oliens holdbarhed.

Jeg ved som sagt ikke særlig meget om denne problemstilling. Derfor kan jeg heller ikke gå i dybden med emnet og sige, hvordan klorofyl m.m. kan forringe oliens holdbarhed. Jeg er spændt på at høre dine kommentarer, Antaeus.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

Edited March 14, 2005 by Jan Projekt Smørhul

[Antaeus]

Hej Jan,

"Været på flere oliemøller" skal forståes sådan at de er besøgt og ikke at jeg har arbejdet der.

Men her sagde de der var klar forskel på holdbarheden. Havde man en uraffineret olie behøvede man ikke tilsætte antioxidanter - de naturlige i rapsolien gjorde at olien i sig selv havde en fantastisk god holdbarhed ifht. den raffinerede. Denne mølle benyttede dog varme ved udpresningen - kan ikke på stående fod huske hverken temp. eller navnet på oliemøllen (men den findes i Nordjylland).

Endvidere har jeg som sagt erfaringerne fra et medicinalfirma, som har testet på holdbarheden via peroxid tests m.m. Dette var boragoolie. Her var der igen stor forskel til fordel for en uraffineret koldpresset olie selv når der var tilsat antioxidanter til den raffinerede.

Det er da muligt at klorofyl eller et andet stof trækker den forkerte vej, men så er der så mange andre substanser, som trækker i den rigtige vej.

Hvis du er specifikt interesseret i holdbarheden for rapsolie så ville jeg kontakte DTU eller eventuelt oliemøller som presser rapsolie. Du kunne også kontakte råvareleverandører af rapsolie - de vil formentlig også have stor viden på området, hvis du får fat i den rigtige.

Kan dog ikke forstå din holdning - selv hvis det skulle vise sig at holdbarheden skulle være foringet i den fineste ubehandlede rapsolie ifht. til en stærkt raffineret så er der jo en række sundhedsforhold man ikke bør glemme. Kan kun gentage: den raffinerede er at sammenligne med hvidt sukker, dvs. uden nogen næringsværdi anden end de specifikke fedtsyrer, mens de uraffinerede indeholder en række sundhedsgavnlige fytostoffer og antioxidanter.

[Axbard]

Det er en interessant diskussion I har fortsat i denne tråd.

Jan ->

Jeg har samme indstilling som Antaeus når det gælder olier, dvs jeg foretrækker de koldpressede økologiske ufiltrerede olier. Jeg er mig dog også helt bevidst om, at jeg er farvet af de populær ”videnskabelige” artikler og bøger som jeg har læst, hvor konklusionen netop har været, at man som forbruger, skulle fokuserer på disse olier.

Da du har bogen fra Udo Erasmus så prøv at genlæs kapitlet ”From seed to oil” hvor processen fra frø/kerner til industriolie beskrives. Jeg ved naturligvis ikke om Udo´s beskrivelse er et absolut worst-case scenarium, som ikke er repræsentativt for nuværende oliemøller? Ikke desto mindre vil jeg tro at de billigste olier bliver udsat for de hårdeste teknikker ved olieudpresning. Nogle af ulemperne er (i følge Udo):

- Essentielle fedtsyrer kan blive beskadiget under de høje proces temperaturer.

- Trans-fedtsyrer kan blive dannet i olierne

- Olierne kan blive iltet

- Olierne kan blive udsat for lys

Du er så af en anden opfattelse, hvilket jeg fuldt ud respekterer. Du mener at billige industriproducerede olier kan være lige så gode. Jeg synes det kunne være interessant hvis du har nogle argumenter for at disse olier skulle være lige så gode, eller om muligt bedre. Her kunne en noget mere detaljeret beskrivelse af din kollegas argumenter for og imod være ønskelig?

Antaeus ->

Koldpressede olier er jo desværre ikke garanti for at selve olierne ikke er udsat for høje temperaturer? Er du, eller andre, bekendt med specifikke mærker på det danske marked som garanterer at temperaturen af deres koldpressede olie ikke overstiger en bestemt temperatur?

Et tillægs spørgsmål er hvilke temperatur må olien i så fald maksimalt komme op på?

Mvh,

AxBard

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Axbard og Antaeus.

Tak for en spændende debat.

1. TROVÆRDIGHED:

Det er klart, at jeg ønsker størst mulig troværdighed og pålidelighed om mig og mit afslappede fritidsforetagende Projekt Smørhul. Det er også klart, at man som kostvejleder samt fagudannet person har et stort ansvar, som man må forsøge at leve op til.

Derfor har jeg indtil fornylig forsøgt at gå en stor bue uden om diskussionen om skånsomt behandlet versus billig, renset industriolie. Jeg ved nemlig ikke nok om emnet til, at jeg kan udtale mig.

Men da jeg anbefaler rapsolie, har jeg måttet indse, at jeg bør kende lidt til kvaliteten af disse 2 fremstillingsmåder. Derfor har jeg "bidt i det sure æble" og er ved at undersøge kvaliteten af billig, renset industri/raps-olie.

Jeg kunne selvfølgelig bare anbefale en skånsomt behandlet rapsolie. Men hvis jeg anbefaler skånsomt behandlet og fraråder en billig, renset industriolie, opstår der 3 problemer:

A. Skånsomt behandlet olie kan indeholder et eller flere stoffer - f.eks klorofyl - som er en kraftig prooxidant. Forhåbentligt er effekten af de stoffer, der beskytter olien, større end de stoffer, der forringer oliens holdbarhed og stabilitet. Jeg ved heller ikke, hvordan klorofyl ødelægger fedtet. Måske er klorofyl ikke et problem. Men man kan ikke komme uden om, at en af mine studie-kammerater lavede en rapport, hvori hans konklusion var, at skånsomt behandlet olie kan indeholde et eller stoffer, der nedsætter oliens holdbarhed.

B. I det gamle "Rapsolie - Nordens olivenolie?"-projekt står der, at en betydelig del af forbrugerne ønsker en billig, renset industriolie. Så hvis det ikke kan dokumenteres, at skånsomt behandlede olier er bedre end billig, renset industriolie, bør denne betydelige gruppe af forbrugere da kunne vælge den billige, rensede industriolie.

C. Jeg ved godt, hvad der sker, hvis man om nogle år finder ud af, at skånsomt behandlet rapsolie indeholder nogle stoffer (ikke fedtsyrer) i små mængder, som er sundhedsskadelige. Så vil jeg have et alvorligt troværdighedsproblem, dersom jeg har anbefalet en skånsomt behandlet rapsolie og frarådet en billig, renset industriolie.

På grund af A, B og C tør jeg derfor ikke sige, hvilke af de 2 fremstillingsmetoder, som er bedst. Dertil ved jeg for lidt om emnet. Jeg kan selvfølgelig bruge Udo Erasmus, læge Carsten Vagn Hansen ("Radiodoktoren") og Annette Harbech Olesen som kilder. De anbefaler jo alle en skånsomt behandlet olie. Men som kostvejleder og faguddannet person stiller jeg større krav til KILDEKRITIK. Disse 3 kostvejledere er efter min mening meget unuancerede. Som modvægt har vi TINE THOLSTRUP, som forhåbentligt snart får ajourført hendes bog. (Jeg skrev i sin tid 125-135 håndskrevne, enkeltsidede A4-ark til hende som kommentarer til hendes bog).

2.ÅRHUS OLIE:

Århus United har oplyst mig, at anisidintallet i deres rapsolie er omkring 1 eller derunder, hvilket skulle være meget lavt. Indholdet af peroxider (som er de eneste radikaler, de kan påvise ) er under 0,5 milli eqvivalenter / kg. Og indholdet af transfedtsyrer er garanteret under 1%, som krævet ifølge dansk lovgivning, i praksis altid omkring 0,1% eller derunder. (Jeg mener nu, at lovgivningen siger max. 2 % transfedtsyrer, men det vil jeg ikke hænges op på).

Som sagt er ÅRHUS OLIE ikke storleverandør til det danske marked. Rapsolie fra udenlanske storlevarandører skulle have et højere indhold af transfedtsyrer end ÅRHUS UNITED. Jeg er som sagt ved at finde frem til disse udenlandske storleverandører. Hvis transfedtsyre-indholdet viser sig at være under 1 %, er det min vurdering, at det er lavt og uden betydning for vores sundhed.

3.FORELØBIGE KONKLUSION:

Jeg tror gerne på det, som I skriver om kvaliteten af de 2 slags olier. Jeg ved som sagt ikke så meget om denne problemstilling. men min påstand er, at det er mere nuanceret end Udo Erasmus, læge Carsten Vagn Hansen ("Radiodoktoren") og Anette harbech Olesen beskriver det. Så indtil jeg ved mere, vil jeg bruge følgende tekst i min kostvejledning:

"Jeg forstår godt de personer, der vælger en skånsomt behandlet olie. Men jeg forstår også godt de forbrugere, som køber en billig, renset industriolie. Den skånsomt behandlede olie kan indeholde stoffer (ikke fedtsyrer), som er "sunde" og som forøger oliens stabilitet og holdbarhed. Men det modsatte kan også være tilfældet: Den skånsomt behandlede olie kan indeholde stoffer - f.eks klorofyl - der forringer oliens holdbarhed".

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

[Antaeus]

Koldpressede olier er jo desværre ikke garanti for at selve olierne ikke er udsat for høje temperaturer? Er du, eller andre, bekendt med specifikke mærker på det danske marked som garanterer at temperaturen af deres koldpressede olie ikke overstiger en bestemt temperatur?

Et tillægs spørgsmål er hvilke temperatur må olien i så fald maksimalt komme op på?

Grænsen er 50 grader for "rigtig" koldpresning. Her kan man kun spørge sig for eller se om det bliver beskrevet på produkterne.

Spørgsmålet er så om Udo har ret i at olierne tager skade ved koldpresning ved fx. 80 grader - jeg ville da gerne se dokumentationen for dette - dvs videnskabelige artikler eller anden fakta fra laboratorier, som finder at olien skades. Det er endvidere bemærkelsesværdigt at Udo Erasmus ikke står anført som forfatter til en eneste videnskabelig artikel, men udelukkende har skrevet populærbøger, hvor der ikke gives dokumentation for hans påstande.

[Antaeus]

Kære Jan,

Jeg kan ikke forstå du holder så fast på spørgsmålet om klorofyl m.m.

Jeg har givet mit svar på dette og hvilken olie som er bedst. Jeg mener endda at en uraffineret olie er en raffineret olie klart overlegen. I et af de nyeste numre i American Journal of Clinical Nutrition kommer de endvidere også ind på dette i forbindelsen med generel sundhed. Har de ret så kommer du til at have et troværdighedsproblem ved at anbefale raffineret olie. At der eventuelt kan være en substans som gør at olien holder måske 2 mdr kortere end hvis substansen ikke var i er ret ligegyldig - 24 mdr holdbarhed el. 22 mdr - det er vist ligegyldigt. Endvidere ser det ikke ud til at være sandt da denne substans opvejes af andre substanser - se tidl. indlæg. Endvidere er det normalt at olier tilsættes antioxidanter og at der løbende måles på holdbarheden - så jeg kan slet ikke se dit problem. Transfedtsyrer er ikke et problem - og slet ikke i den koldpressede. Der er lovgivning på området i DK.

Af de 3 personer du nævner så har jeg ikke tillid til nogle af dem og mener at de alle er meget farvede over mod det alternative. Tine Tolstrup er for unuanceret og burde følge med i hvad der kunne være modargumenter til hende synspunkter

(Jeg skrev i sin tid 125-135 håndskrevne, enkeltsidede A4-ark til hende som kommentarer til hendes bog).

Ps. 125-135 håndskrevne sider - det ville jeg ikke gide læse. Man må lære at udtrykke sig kort og kontant. Herudover er håndskrift vist ikke så god en idé.

Edited March 15, 2005 by Antaeus

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Antaeus og Axbard.

1. GODE ARGUMETER:

Jeg synes, at I har nogle gode argumenter. Og når jeg engang har skaffet mig nok viden, må jeg måske erkende, at I har ret. Men indtil jeg ved mere om emnet, vil jeg være forsigtig i mine anbefalinger.

Det vil jo få konsekvenser, hvis vi anbefaler skånsomt behandlet og fraråder billig, renset industriolie. I det gamle "Rapsolie - Nordens Olivenolie?"-projekt kan man nemlig læse, at en betydelig del af forbrugerne ønsker den billige, rensede industriolie.

Dette vil medføre, at denne store gruppe skal overtales, "presses" og overbevises, hvis de skal gå fra industriolien og over til den skånsomt behandlede. På en måde vil skiftet fra industriolie til den skånsomt behandlede ske "mod deres vilje". De har det bedst med industriolien.

Derfor skal kostvejledere være 100 % sikre på, at den skånsomt behandlede olie er ikke bare bedre - men markant bedre - end den billige, rensede industriolie.

Ellers må denne betydelige del af forbrugerne give afkald på en olie, som de ønsker - og det til ingen verdens nytte.

En ting er, hvad man som privatperson ønsker at gøre. Der har man kun sig selv og sin familie at tage hensyn til. Noget helt andet er, hvad man som faguddannet kostvejleder gør. Her har man ansvar for en masse mennesker, der har valgt at stole på dig og din viden. Her kan man ikke nøjes med at bruge Udo Erasmus, læge Carsten Vagn Hansen ("Radiodoktoren") og Anette Harbech Olesen som kilder. Det er altså for let, hvis man som faguddannet kostvejleder blot bruger disse personer som kilder. (Nu har jeg både en alternativ og en etableret uddannelse indenfor sundhed. Derfor ved jeg, at de alternative behandlere tit mangler KILDEKRITIK. De udtaler sig tit om mere, end de har forstand på).

2.TINE THOLSTRUP:

Jeg kan nemt forestille mig, at Tine Tholstrup vil anbefale den skånsomt behandlede. Men så bør man gå hende på klingen og spørge, om hendes anbefaling er baseret på viden/fakta eller på holdninger.

Det er rigtigt, at man skal formulere sig kort og kontant. Specielt når man henvender sig til den travle forbruger. Men til en faguddannet person kan det være godt at uddybe og gå i detaljer. Hun blev faktisk glad for siderne. Men selvfølgelig burde de være maskinskrevne.

3. UDDYBNING:

Jeg vil kontakte min tidligere studiekammerat igen, så han kan uddybe sine synspunkter. Det kan - som I har være inde på - nemt vise sig, at klorofyl m.m. er et storm i et glas vand, så at den skånsomt behandlede olie er holdbar og stabil nok. Omvendt kan det måske også vise sig, at industriolien er holdbar nok. På begge typer af olier står der måske "MINDST HOLBAR TIL..." og "EFTER ÅBNING HOLDBAR I XX ANTAL UGER". Så hvis man blot holder sig til denne vejledning, er begge olier vel holdbare nok (?). Det må man vel gå ud fra.

4. BEVARING AF "SUNDE" STOFFER:

I den skånsomt behandlede olie er der ganske rigtigt stoffer (ikke fedtsyrer) i små mængder, som kan være "sunde". Disse stoffer kan være fjernet i den billige, rensede industriolie. Det kan der ikke herske tvivl om. Men problemet er bare, om disse stoffer findes i så store mængder, at det giver en gavnlig effekt på folks helbred. Hvis disse stoffer kun findes i meget små mængder, har de ikke en gavnlig effekt på vores helbred - og så kan man ikke retfærdiggøre, at man forsøger at tale forbrugerne fra at bruge den billige, rensede industriolie. En stor del af forbrugerne ønsker nemlig denne olie.

5.TROVÆRDIGHED:

Anteaus skriver: "Har de ret så kommer du til at have et troværdighedsproblem ved at anbefale raffineret olie".

Jeg mener nu, at det modsatte er tilfælde. Hvordan kan jeg anbefale en skåsnsomt behandlet olie og fraråde industriolien, når jeg ikke ved nok om emnet??????

Det er da mere ærligt, at jeg indrømmer, at jeg ikke ved nok om emnet til, at jeg kan tage stilling. Så kan jeg altid senere anbefale en af typerne, når jeg bliver klogere. På den måde håber jeg, at folk vil tage mig alvorligt. Ellers ender jeg bare som en af de utallige kostvejledere, der udtaler sig om mere, end de har forstand på.

Venlig Hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul har endnu ingen økonomiske interesser.

Edited March 16, 2005 by Jan Projekt Smørhul

[Antaeus]

Sammenligningsstudier vil man formentlig ikke kunne finde nogle af. Dvs. fx. uraffineret rapsolie ifht. raffineret rapsolie mht. holdbarhed og sundhedseffekt (sidstnævnte som klart den vigtigste).

Det samme gælder hvidt mel kontra groft mel, fisk kontra fiskeolie og til dels vitaminer/mineraler kontra frugt og grønt selv om der er foretaget noget mht. sidstnævnte.

Alligevel anbefales altid groft mel ifht hvidt mel, fisk ifht. fiskeolie og frugt og grønt ifht. vitaminer/mineraler. Det samme gælder med hvidt sukker, som bare giver tomme kalorier. Raffinerede olier er at betragte som det samme - ren energi, læs fedt, hvor de fleste mikronæringsstoffer og fytostoffer er mistet.

Som kostvejleder ville jeg aldrig anbefale de billige stærkt raffinerede olier. Der er intet som tyder på at koldpressede uraffinerede, og hvis det skal være af fineste kvalitet, ufiltrerede olier indeholder nogle skadelige stoffer. Jeg har bl.a. set flere gange at klorofyl skulle have en gavnlig effekt, men har ikke undersøgt det nærmere så det er ikke noget jeg vil skrive under på og jeg tvivler da også på at der forelægger den store videnskabelige afhandling på dette.

At folk helst vil have de filtrerede og raffinerede olier har intet med sundhed at gøre, tværtimod, men skyldes at de ser pænest ud og folk er opdraget til at sådan skal en olie se ud. Nøjagtig som med mel og sukker.

Der forelægger ingen resultater på at en uraffineret olie er mindre sund end en raffineret så du kan roligt anbefale en uraffineret. Omvendt kan du heller ikke finde at den skulle være sundere rent videnskabelig (der mangler simpelthen studier). Her har man dog lov at benytte sin sunde logik og jævnføre eksemplerne med mel, frugt og grønt samt sukker og formentlig en række andre fødevarer. Det undrer mig at man ikke har foretaget samme logik mht. olierne, men det er formentlig fordi der ikke har været fokuseret på det, men det skal nok komme - jævnfør eksemplet som gives fra American Journal of Clinical Nutrition (se tidl. indlæg)

Edited March 16, 2005 by Antaeus

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

1. SUPERMARKED:

Jeg var i går i et supermarked og fandt der ud af, at både skånsomt behandlede olier og de billige, rensede olier kan have lang holdbarhed efter åbning. Klorofyl er derfor næppe det store problem. Og det er måske ligefrem"sundt". Men det ændrer ikke ved det faktum, at klorofyl er et af de stoffer, som trækker i den modsatte retning af de bevarende/stabiliserende stoffer.

2. UDO ERASMUS:

Jeg har nu læst det afsnit igennem i UDO ERASMUS bog, som jeg blev foreslået.

Min kommentarer er følgende: Det lyder selvfølgelig voldsomt med al den hårdhændede behandling, som en billig, renset industriolie kommer igennem. Men min bog er flere år gammel, så situationen kan have ændret sig til det bedre. Og lideledes skriver UDO ERASMUS om udenlandske forhold. Måske er den bedre i nutidens Danmark. Fra "Rapsolie - Nordens Olivenolie?"-projektet ved jeg, at man skelner mellem kemisk og fysisk raffinerede olier.

3. STUDIEKAMMERAT:

Jeg har nu snakket med min gamle studiekammerat. Han har sendt mig følgende mail:

"Vedr. rafineret rapsolie kontra koldpresset rapsolie, så er det min opfattelse

at raffinerede olier ud fra en holdbarhedssynspunkt må betragtes som mere

stabile end koldpressede olier. Jeg vil understrege at jeg ved "koldpresset"

forstår en olie som tilvirket i en presseproces hvor temperaturen ikke når

meget over 50-55 grader - og hvor olien IKKE får en oprensende efterbehandling.

Dette betyder at olie indeholder en lang række stoffer fra frøene, og at enzymer

som fx lipase ikke er inaktiveret.

Min begrundelse for længere holdbarhed er at raffineringsprocessen fjerner og

inaktiverer en lang række stoffer som normalt anses som uønskede i olie,

herunder stoffer som er kendt for at initiere autoxidation og derved føre til

oxidativ harskning af olien.

Nogle kan selvfølgelig pege på, at koldpresset rapsolie indeholder en række

naturligt forekommende stoffer som beviseligt har antioxidativ effekt. Men

spørgsmålet er om disse stoffer er effektive nok.

Jeg vil ikke gå ind i en debat om hvorvidt det ene stof beskytter mere end andre

stoffer skader. Men vil blot understrege at den koldpressede urensede olie ud

fra et harskningsmæssigt synspunkt indeholder langt flere problematiske stoffer

end den raffinerede olie, og derfor som udgangspunkt er betydelig mere

risikobehæftet hvad angår oxidation og dermed holdbarhed.

Min umiddelbare sunde fornuft mener at balancen imellem pro-oxidative og

anti-oxidative stoffer fra naturens hånd er tilpasset til at beskytte olien

imod harskning, så længe olien er i rapsfrøet. Situationen er en helt anden når

olien er presset ud, og derved eksponeres for ilt. Man kan drage en parallel

til fx frugt, som også indeholder en lang række beskyttende stoffer. Men når

først frugten er skrællet eller presset, så er den slet ikke så stabil længere.

Med hensyn til om koldpresset olie er "sundest" eller ej - så bevæger vi os her

ind i en debat som i høj grad er præget af det holdninger som jeg vil betegne

som "religiøse".

Nogle vil mene at jo tættere produktet er på sin oprindelige form, jo flere

vitaminer og "gode stoffer" indeholder det, og derfor må dette produkt være det

sundeste. Andre vil fokusere på om varen er "ren" og fri for skadelige stoffer

som fx frie radikaler, som regnes for kræftfremkaldende.

Valget må bero på en personlig prioritering og på den "religion" som de enkelte

må anse som den helt rigtige. Selv køber jeg en raffineret olie, da den er

billig, og fordi jeg har fuld tillid til, at den er produceret under sikre

forhold af fagfolk som har en fornuftig teknisk og kemisk viden.

I øvrigt vil jeg mene at en debat omkring sundhedseffekten af koldpresset

rapsolie kontra raffineret rapsolie, måske nok er lidt af en luxus-debat, i

stil med om Hof er sundere end Tuborg. Den primære sundhedsværdi ved en

planteolie består i fedtsyre-sammensætningen, og her er de omtalte olier jo ret

ens. Om man evt. lige får et par ekstra "naturlige" stoffer med eller ej, er jo

i det store perspektiv fuldstændig ligegyldigt. Hvis man i forvejen spiser en

sund og varieret kost, så er det helt sikkert ikke valget af koldpresset olie

eller ej, som betinger den alene sundhedstilstand".

CITAT SLUT.

4. TROVÆRDIGHED:

Personligt kan jeg ikke se, at jeg - som faguddannet kostvejleder -kan anbefale en skånsomt behandlet olie og fraråde den billige, rensede industriolie, førend jeg har undersøgt emnet yderligere. Dertil har jeg min faglige stolthed. Hvis folk skal synes, at jeg er seriøs, må jeg tage mig selv alvorligt. Jeg er "naturvidenskabeligt opdraget". Derfor kender jeg til KILDEKRITIK. Og derfor må jeg tage afstand fra de alternative kostvejledere, som blot bruger Udo Erasmus, læge Carsten Vagn Hansen ("Radiodoktoren") og Anette Harbech Olesen som kilder. Det er simpelthen for let blot at henvise til disse 3 personer. For at få nuancerne med, bør man supplere med andre kilder også.

Set i lyset af, at en BETYDELIG del af forbrugerne ønsker at bruge den billige, rensede industriolie, skal man være 100 % sikker i sin sag. Den skånsomt behandlede olie skal være ikke blot lidt sundere men meget sundere end den billige, rensede industriolie, førend vi kan fraråde folk at bruge industriolien. Ellers holder vi - efter min mening- forbrugerne for nar.

Venlig hilsen

Jan hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul Har endnu ingen økonomiske interesser.

[Antaeus]

Jeg kan kun endnu engang tilføje at jeg er ret uenig i din kammerats og dine betragtninger og meninger. Især hans "religiøse" betragtninger, som er meget søgt. Jeg gad godt se argumentet for at en ubehandlet olie skulle indeholde flere frie radikaler. Teorien taler da klart for det modsatte.

Holdbarhedsspørgsmålet er teoretisk behandlet fra hans/jeres side, mens jeg henviser til måleresultater på olien (boragoolie) og almen viden fra industrien (rapsolie) dog ikke med kildehenvisning til videnskabelig litteratur, som selvfølgelig havde været at foretrække).

Balancen - Her er det ret svært at vurdere på sin sunde fornuft, der må måleresultater og almen viden i branchen betyde en hel del mere.

Den primære sundhedsværdi ved en

planteolie består i fedtsyre-sammensætningen, og her er de omtalte olier jo ret

ens. Om man evt. lige får et par ekstra "naturlige" stoffer med eller ej, er jo

i det store perspektiv fuldstændig ligegyldigt

Det ved man næsten ingenting om. Man ved noget om hvordan olier påvirker forskellige målbare fakta. Men der findes ingen sammenligninger mellem raffinerede og uraffinerede olier direkte målt på sundhedsparametre.

Hvis man i forvejen spiser en

sund og varieret kost, så er det helt sikkert ikke valget af koldpresset olie

eller ej, som betinger den alene sundhedstilstand".

Den kan omformuleres til: Spiser man en sund og varieret kost så er det helt sikkert ikke indtaget af hvidt sukker, som betinger den almene sundhedstilstand!!!!!! Det er måske rigtigt - MÅSKE, , men det ændrer ikke ved at hvidt sukker ikke er at betragte som en usund kost . Vigtigere er at ekstremt få får en sund og varieret kost så mon ikke alt hvad man indtager tæller i plus, minus, neutral retning og at de mange små bække tilsammen bliver til en stor.

Må jeg spørge til sidst:

Anbefaler du også "hvide" produkter til fordel for fuldkornsprodukter?

Fuldkornsprodukter indeholder en hel del flere mikronæringsstoffer, fibre, fytostoffer og enzymer end de hvide produkter og kan derfor indeholde potentielt skadelig stoffer. Hvis man fjerner alle disse stoffer så indeholder det ihvertilfælde ikke noget farligt - håber du forstår hvor jeg vil hen.