For meget protein måske skadeligt


Sputnik
 Share

Recommended Posts

Int J Sports Med. 2004 Nov;25(8):627-33.

Relationship between diet and serum anabolic hormone responses to heavy-resistance exercise in men.

Sallinen J, Pakarinen A, Ahtiainen J, Kraemer WJ, Volek JS, Hakkinen K.

Neuromuscular Research Center & Department of Biology of Physical Activity, University of Jyvaskyla, Jyvaskyla, Finland. [email protected]

Relationship between dietary intake and serum anabolic hormone concentrations of testosterone (T), free testosterone (FT), and growth hormone were examined at rest as well as after the heavy-resistance exercise (HRE) in 8 strength athletes (SA) and 10 physically active non-athletes (NA). In the first part of the study serum basal anabolic hormone concentrations and dietary intake were examined in the total group of subjects. In the second part of the study a subgroup of 5 SA and 5 NA performed the high volume and high intensity HRE. Dietary intake was registered by dietary diaries for 4 days preceding the loading day. Significant correlations were observed between serum basal T and fat (E%: r = 0.55, p < 0.05, g/kg: r = 0.65, p < 0.01) and protein intake (E%: r = - 0.77, p < 0.001, g/kg: r = - 0.68, p < 0.01) in the total group of subjects. However, when the two groups were examined separately the significant relationships between serum basal T and dietary fat and protein could be noticed in SA only (fat g/kg: SA r = 0.77, p < 0.05; in NA r = 0.44, n.s., protein g/kg: SA r = - 0.84, p < 0.05; in NA r = 0.27, n.s.). Both serum T and FT responses to HRE were correlated with fat (E%: r = 0.85, p < 0.01 and r = 0.73, p < 0.05, g/kg: r = 0.72, p < 0.05 and r = 0.77, p < 0.01) and protein (E%: r = - 0.81, p < 0.01 and r = - 0.69, p < 0.05, g/kg: r = - 0.86, p < 0.01 and r = - 0.65, p < 0.05). The results suggest the possible role of diet leading to alterations in serum T and FT during prolonged strength training, and that diets with insufficient fat and/or excessive protein may compromise the anabolic hormonal environment over a training program.

PMID: 15532008 [PubMed - indexed for MEDLINE]

(Mine fremhævninger).

I forsøget har man undersøgt sammenhængen mellem kosten og koncentrationerne af testosteron (T), fri (biotilgængelig) testosteron (FT) og væksthormon (GH). Koncentrationerne blev målt som basalværdier (fastende om morgenen efter en træningsfri dag) samt umiddelbart før og 0, 15 og 30 minutter efter en træning med høj intensitet og høj volumen (heavy-resistance exercise/HRE). Som kontrol måltes koncentrationerne på en ikke-træningsdag to gange med en halv times mellemrum på samme tidspunkt af døgnet.

Træningen bestod af 4 sæt af 12 repetitioner med 115 % af 12 RM i squat i Smith-stativ således, at de sidste repetitioner kun kunne udføres med assistance. Kosten blev noteret i 4 dage inden basalmålingen og træningen.

Forsøgspersonerne var 18 unge finske mænd, heraf 8 styrkeløftere (minimum 5 års styrketræning i gennemsnit 4 gange om ugen) og 10 ikke-styrkeløftere (ingen styrketræningserfaring men fysisk aktivitet i form af løb, svømning eller cykling på ugentlig basis). Alle 18 deltog i måling af basalkoncentrationerne, mens kun 5 styrkeløftere og 5 ikke-styrkeløftere deltog i målingerne af hormonkoncentrationerne i forbindelse med styrketræning.

For de 8 styrkeløftere var der en sammenhæng mellem indtag af total fedt, monoumættet fedt og proteiner alle målt i g/kg kropsvægt og den basale testosteronkoncentration. Sammenhængene var r=0,77, p<0,05 for total fedt, r=0,84, p<0,05 for monoumættet fedt og p=-0,84, p<0,05 for protein. Altså en positiv korrelation for total fedt og monoumættet fedt indtag i g/kg i forhold til basale testosteronkoncentrationer og en negativ korrelation for protein indtag i g/kg i forhold til basale testosteronkoncentrationer. Der var ingen sammenhæng mellem kosten og den frie testosteronkoncentration eller væksthormonkoncentrationen.

I målingerne af hormonkoncentrationerne efter styrketræning er de 5 styrkeløftere og 5 ikke-styrkeløftere slået sammen til en gruppe. Her ses sammenhænge mellem fedt- og proteinindtag og både total testosteron- og fri testosteronkoncentrationer. Sammenhængene er r=0,85, p<0,01 for total fedt E% og r=0,72, p<0,01 for total fedt g/kg sammenlignet med total testosteron umiddelbart efter træning (post 0). r=0,73, p<0,05 for total fedt E% og r=0,77, p<0,01 for total fedt g/kg og fri testosteronkoncentration også ved post 0. For protein er r=-0,81, p<0,01 for protein E% og r=-0,86, p<0,01 for protein g/kg og total testosteronkoncentration ved post 0. r=-0,69, p<0,05 for protein E% og r=-0,65, p<0,05 for protein g/kg og fri testosteronkoncentration ved post 0. Her ses altså en positiv korrelation mellem fedtindtag (både målt som E% og g/kg) og både den totale og frie testosteronkoncentration umiddelbart efter styrketræning. Ligeledes ses en negativ korrelation mellem proteinindtag (både målt som E% og g/kg) og både den totale og frie testosteronkoncentration umiddelbart efter træning. Der var ingen sammenhæng mellem kosten og koncentrationen af væksthormon før og efter træning.

Forfatterne konkluderer ud fra disse resultater, at for lavt fedtindtag og for højt proteinindtag kan kompromittere det anabolske hormonale miljø i forbindelse med styrketræning, samt at et moderat indtag af fedt og protein er anbefalelsesværdigt for styrkeløftere.

Så langt så godt. :smile: Hvad kan man så bruge denne undersøgelse til?

Er der basis for at anbefalet et "optimalt" proteinindtag, der er højt nok til øget proteinsyntese og restitution men ikke så højt, at det kompromitterer testosteronkoncentrationen efter styrketræning?

Proteinindtaget lå for styrkeløfterne mellem 17 og 31 E% og mellem 1,4 og 2,9 g/kg kropsvægt. I dette interval er der åbenbart en negativ korrelation mellem proteinindtaget og testosteronkoncentrationen.

Er der basis for at anbefale et minimums fedtindtag?

Fedtindtaget lå for styrkeløfterne mellem 17 og 36 E% og mellem 0,7 og 1,3 g/kg kropsvægt. I dette interval er der åbenbart en positiv korrelation mellem fedtindtaget og testosteronkoncentrationen.

Kan man overhovedet være sikker på om både proteinindtaget og fedtindtaget er årsager til ændringerne i testosteronkoncentrationerne, eller kan ændringerne forklares ud fra kun den ene? Er der nogen, der har kendskab til studier, hvor enten fedt- eller proteinindtaget holdes konstant, mens den anden varieres, og hvor dettes virkning på hormonkoncentrationer undersøges?

Er der nogen, der ved, hvor vigtig testosteronkoncentrationen umiddelbart efter træning er for styrkeforøgelse og muskelvækst?

Jeg synes, at det er et spændende studie, håber der er nogen, der har nogle input! :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hej Sputnik

Interresant studie - både det inverse forhold mellem protein og T samt det positive mellem fedt og T.

Jeg var ved at se lidt i mit opslagsværk "Exercise physiology" som sitere en kilde, der understøtte den kilde du viser. Skulle du have adgang til den, så er den fra "J Appl Physiol 1997;82:49

I dette studie er forholdet mellem preexercise T og Protein r=-0,71. Måske man skulle overveje om noget af alt det protein man indtager skulle erstattes med noget sundt fedt :w00t:

Edited by MRburns
Link to comment
Share on other sites

Hej MRburns,

Jeg har lige læst artiklen du refererer til. Her finder forfatterne udover den negative sammenhæng mellem preexercise testosteron og protein E% på r=-0,71 (p<0,05) også en positiv sammenhæng mellem preexercise testosteron og fedt E% på r=0,72 (p<0,05). Resultaterne i de to studier stemmer altså her ganske godt overens.

I Volek et al. 1997 ses ikke nogen sammenhæng mellem kosten og postexercise testosteron, som der ellers gør i Sallinen et al. 2004.

Dette forklarer Sallinen et al. med, at load er for lille i det tidligere studie. Her trænes bænkpres 5x10RM og jumpsquat 5x10 med 30% af 1RM i squat. Bænkpres førte til en 7 % øgning af testosteronkoncentrationen, mens jumpsquatten førte til en 15 % stigning. Træningsprotokolen i Sallinen et al. førte til en stigning på 30 %, og de mener, at stigningerne i det tidligere studie var for små til, at sammenhængen mellem kosten og postexercise testosteron kunne ses.

Derfor konkluderer de, at resultaterne tyder på, at kosten spiller en vigtigere rolle for postexercise hormonresponset, jo højere intensiteten i træningen er.

Link to comment
Share on other sites

Særdeles interresant studie :4smartass:

Den med fedt har nu været oppe længe, men at for højt protein indtag kan være skadeligt, synes jeg er aldeles interessant - sagde manden som spiser 500-600 gr. kød om dagen og skyller det ned med proteinshake :cooldance:

Thanks for sharing :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Jf. studiet mon så ikke en det molboer skulle tage deres proteinindtag op til overvejelse. Ved jo at nogle mener hellere "safe than sorry" :wink: og indtager >2 gr. proteing pr. kg. kropsvægt. Ud fra de her undersøgelser tyder det jo på, at det er en dum stragegi at spise for meget, da det går ud over det basele T niveau.

Sputnik -> Det er jo nogle høje korrelation i studierne, men er det målt nogle beta-værdier. KOrrelationen siger jo blot noget om kostens fedtindholds evne til at forklare udsving i T niveau. Det siger ikke noget om hvor kraftig sammenhængen er - men det er jo ikke sikkert man har foretaget en regression så man kender beta-værdien.

Endelig så virker det til at hvis træning skal øge T niveauet, så skal der meget til. Jeg har da set nogle studier, hvor man på baggrund af træning ikke kan se at T niveauet er øget. Se fx. nedenstående studie - hvor 20 singles med RM 100% ikke engang kan få T niveauet til at stige. Derimod medfører 10X10 med 70% en stigning i T niveauet. Men i modsætning til opfattelsen her på mol, er det ikke traditionel tung træning som giver den største stigning men en mere hypertrofi specifik træning med rep range omkring de 10. Er der andre studier som siger det modsatte ? :blink:

For mig siger det ihverfald at kosten kan være et mere vigtigt aspekt til at øge T niveauet en selve træningen er det. Men det afhænger jo lidt af hvor kraftige sammenhængen er mellem fedt og T. Kan man også få pre-trænings niveauet til at stige med fx. - 15 - 30 %, som i disse stuider var post træningseffekter på T. For alt andet lige er det vil bedre at øge pre træningsniveaeut (altså permanent) T forøgelse end kun en forøgelse efter træning.

Acute hormonal responses to two different fatiguing heavy-resistance protocols in male athletes

K. Hakkinen and A. Pakarinen

Department of Biology of Physical Activity, University of Jyvaskyla, Finland.

To examine endogenous hormonal responses to heavy-resistance exercise, ten male strength athletes performed two fatiguing but different types of sessions on separate days. In session A the loads for the leg extensor muscles in the squat-lift exercise were maximal so that the subjects performed 20 sets at 1 repetition maximum (RM) (20 x 1 RM x 100%), whereas during session B the loads were submaximal (70%) but the subjects performed each of the 10 sets until the RM (i.e., 10 repetitions/set or 10 x 10 x 70%). The recovery time between the sets was always 3 min. A decrease of 10.3 +/- 4.7% (P < 0.001) occurred in the squat-lift in 1 RM during session A, whereas session B led to a decrease of 24.6 +/- 18.9% (P < 0.001) in 10 RM. Increases in the concentrations of serum total and free testosterone (P < 0.05 and 0.05, respectively), cortisol (P < 0.001), and growth hormone H, P < 0.001) were observed during session B, whereas the corresponding changes during session A were statistically insignificant except for the relatively slight increase (P < 0.01) in serum GH level. The significant (P < 0.001) increase in blood lactate concentration during the two sessions correlated significantly (P < 0.01) with the increase in serum GH concentration. The morning values of serum testosterone and free testosterone were significantly (P < 0.05-0.001) lowered on the 1st and 2nd rest days after the sessions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)

Som jeg læser det, så medfører tung træning – altså singles – ikke nogen signifikant ændring i T niveauet. Hvorimod GH stiger som følge af de mange sæt.

Link to comment
Share on other sites

Sputnik -> Det er jo nogle høje korrelation i studierne, men er det målt nogle beta-værdier. KOrrelationen siger jo blot noget om kostens fedtindholds evne til at forklare udsving i T niveau. Det siger ikke noget om hvor kraftig sammenhængen er - men det er jo ikke sikkert man har foretaget en regression så man kender beta-værdien.

<{POST_SNAPBACK}>

Regressionen for fedt E% er y = 0,496x + 5,168 og for protein E% y = -0,681x + 30,321 i Volek et al. 1997. Ifølge graferne i artiklen gælder denne sammenhæng for fedt E% fra 7,5-32,5% og for protein E% fra 12-34%. I Sallinen et al. 2004 er ligningerne desværre ikke opgivet, og graferne er lidt svære at aflæse på, men efter mine bedste aflæsninger er hældningerne ca. 0,4 for fedt E% og ca. -0,8 for protein E%. Her gælder sammenhængen fra ca. 18-40 E% for fedt og 14-32 E% for protein ifølge graferne.

Edit:

For mig siger det ihverfald at kosten kan være et mere vigtigt aspekt til at øge T niveauet en selve træningen er det. Men det afhænger jo lidt af hvor kraftige sammenhængen er mellem fedt og T. Kan man også få pre-trænings niveauet til at stige med fx. - 15 - 30 %, som i disse stuider var post træningseffekter på T. For alt andet lige er det vil bedre at øge pre træningsniveaeut (altså permanent) T forøgelse end kun en forøgelse efter træning.

<{POST_SNAPBACK}>

Sammenhængene gælder for serum testosteronkoncentrationer fra ca. 9-22 nmol/L i Volek et al. og ca. 15-28 nmol/L i Sallinen et al.

Det ser ud til, at man nærmest kan fordoble præ-træningsniveauet af testosteron ved hjælp af kosten.

Edited by Sputnik
Link to comment
Share on other sites

Det er da en pæn kraftig sammenhæng.

Personlig er mit indtag af protein ofte omkring 23 % (ca. 200 gr. prot). Mit ligevægt ligger omkring 3500 kcal på aktive dage. Vælger jeg istedet at få 150 gr. protein svarende til 1,65 gr. pr kg. kropvægt, så vil det få T til at stige med ca. 3,5 nmol/L.* Er det en effekt der er værd at tage med? og hvad svarer det til i procent stigning - er jo lidt svært at svare på da jeg ikke kender det normale indhold i nmol/l for T i blodet ? Nogle der kan hjælple her :bigsmile:

*(Her er der jo så ikke taget med, at hvis jeg erstatter proteinerne med fedt, så vil det sikkert give en større stigning)

Link to comment
Share on other sites

Er det en effekt der er værd at tage med? og hvad svarer det til i procent stigning - er jo lidt svært at svare på da jeg ikke kender det normale indhold i nmol/l for T i blodet ? Nogle der kan hjælple her  :bigsmile:

<{POST_SNAPBACK}>

I Sallinen et al. 2004 var forsøgspersonernes basale totale testosteronkoncentration 22,7 +/- 5,8 nmol/L. :4smartass::bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

interesant læsning.... men nu er jeg ik lige helt med på alle de tekniske ord...

hvis vi skal ha det over til alm dansk, vil de undersøgelser altså påvise at 2g protein pr kg kropsvægt er for meget?? jeg har ellers altid troet at kroppen bare bare selv udskilte det den ik sku bruge... :blink:

og jeg som glædeligt spiser 500g kylling om dagen, samt hvertfald drikker shakes med i alt ca 100g protein om dagen... i vil altså mene at mit testosteron niveau vil være højere uden så meget protein??

hmm kræver det ik blot at man har nogle andre faktore til at optage alt proteinen, uden at det hæmmer testosteron i kroppen??

:raisebrow:

yderst interesant...

Link to comment
Share on other sites

Så antager man at mit T niveau svarer til gennemsnitet i undersøgelsen, vil en reduktion i i prot fra 200 til 150 altså øge mit T niveau med 15 %. Dømme ud fra undersøgelserne så virker det da som en ok stigning - og så er den permanent og ikke kun efter træning.

Alfa Han - Kroppen udskiller ikke proteinen, det "overskydende" protein bliver omdannet til glukose i leveren - så vidt jeg husker.

I følge undersøgelsen vil dit T niveau være højere såfremt du skar ned på proteinen.

Qutoe alfa han "hmm kræver det ik blot at man har nogle andre faktore til at optage alt proteinen, uden at det hæmmer testosteron i kroppen??"

Godt spørgsmål, de to undersøgelser siger ikke noget herom. Men det kan da godt være. Jeg ved ikke hvorfor fedt og protein har de indvirkninger på T niveauet. Måske nogle som kan forklarer det, det kan måske give forståelse til at svare på dit spørgsmål.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share