Death to the Conjugate Method

[Linebacker]

http://www.t-nation.com/readTopic.do;jsess...ydra?id=1298360

Kommentarer?

[Guest]

Spændende artikel. Man sidder jo nærmest og får det helt skidt.

[Charlie T]

Spændende læsning

[pugilist]

Rigtig god artikel, men jeg synes ikke HELT det her giver mening:

"Think about this for a second. I have athletes adding 100 pounds to their squats in twelve weeks of the summer. Several of my colleagues have achieved the same results in this timeframe. Now if the athlete trained for 52 weeks versus twelve, how much greater do you think his improvement would be? An extra 20 pounds maybe? What does that tell us?

That right there proves that conjugate periodization isn't the most effective method for those with extended periods of time to train. Maybe taking significant periods of time away from heavy training is a very good thing. In fact, I know it is. How else can the gains that most athletes make during twelve to sixteen weeks of off-season training be explained?"

Det er jo klart at man gainer mere i starten, når ens niveau er lavere. Jo højere man kommer, jo mindre bliver forøgelsen. Men hvis man tager "significant periods of time away from training" så ryger man vel også en del ned igen, og det er vel i dét lys de 100 pounds of gain skal ses?

Altså, man kan vel ikke stille de sådan her op:

Inden 12 ugers træning, max løft: 100 kg.

Efter 12 ugers træning, max løft: 140 kg.

6 mdrs pause.

Ny 12 ugers træning, max løft: 180 kg.

Hvis man så træner hele året i stedet ender man kun på 150 kg.

??

Er det sådan hans argument skal forstås?

[Serious]

Han skriver pause fra tung træning. Ikke pause fra træning generelt.

Uden at have læst hele artiklen, vil jeg mene at han advokerer for perioder med tung træning, efterfulgt af perioder med moderat træning (lange perioder).

[Frank L]

Hans udgangspunkt er proffesionelle sportfolk, der bruger træning med vægte som supplement til deres sport. Formålet med træningen er ikke i sig selv at få store max i de tre styrkeløft-discipliner eller se ud på en bestemt måde.

Det skal man vel også lige have med indover, når man vurdere det han siger. Men det ser da meget fornuftigt ud.

[Guest]

Hans udgangspunkt er proffesionelle sportfolk, der bruger træning med vægte som supplement til deres sport. Formålet med træningen er ikke i sig selv at få store max i de tre styrkeløft-discipliner eller se ud på en bestemt måde.

Det skal man vel også lige have med indover, når man vurdere det han siger. Men det ser da meget fornuftigt ud.

Det er slet ikke det hans pointe er. Pointen er derimod at hvis man har en lang off-season bør man dele den op i forskellige faser (mener der var fire) hvor en af disse bør være tung styrketræning ved brug af 'conjugated method'.

[pugilist]

Det er slet ikke det hans pointe er. Pointen er derimod at hvis man har en lang off-season bør man dele den op i forskellige faser (mener der var fire) hvor en af disse bør være tung styrketræning ved brug af 'conjugated method'.

"I think we all know the definition of conjugate or concurrent periodization and how it involves simultaneously trying to raise multiple qualities."

"If you have more than twelve to sixteen weeks a year to train, I highly recommend that you give Western periodization a second look."

Hvis man deler op i fire faser, er det netop IKKE conjugated method.

[pugilist]

Mit net driller. Sorry

Edited October 19, 2006 by pugilist

[pugilist]

Triple post...

Edited October 19, 2006 by pugilist

[Mikkel leicht]

Synes lidt det noget hø det han siger, kan være meningen er god nok, men der er fejl så..

[pugilist]

quadruple post, omg?! :(

Edited October 19, 2006 by pugilist

[ptpoul]

Selv de ledeste wsb gutter tilpasser jo også deres træning.

Lige efter et stævne er der typisk lidt pause. Derefter arbejder man Raw og mere fokus på hypertrofi og rehab af de overbelastede led fra stævnet.

Så kommer træningen i højere gear og man kører mere traditionelt. ME øvelse med fokus på basis styrke i starten. Bygge svage punkter op øge masse overall..

Senere mere fokus på udstyr og toptræning. FOkus væk fra svage punkter og mere imod at træne toppen og kunne udnytte udstyret.

Til sidst ekstrem contrast/accomodated resistance. Meget udstyrstræning.

Hjælpeøvelser fader lidt ud/bliver tungere.

For styrkeløftere gør det bare meget mindre at deres led er fucked og deres træning er så intens at de ikke er for fem flade eksplosive.

De deloader op imod stævnet og så får de eksplosivitet nok tilbage til at løfte tungt.

Det med de 12 uger passer meget godt med hvad jeg ser i klubben. Derefter går folk i stå/skifter selv program pr instinkt eller brænder langsomt ud.

Mener også deter zaitzorsky der beskriver det som en af ulmperne ved conjugate training. At man relativt hurtigt går i stå.

men det er ikke så vanskeligt at undgå, hvis man husker at rotere fokus fra blok til blok. Lidt lige som f.eks. Christian Thibudeau gør med sin pendulum periodization.

[Linebacker]

Umiddelbart synes jeg, at titlen "Death to the Conjugate Method" i bedste tilfælde er overdrevet, i værste tilfælde vildledende

Forfatteren påpeger i artiklen, at han har brugt conjugated periodization med stor succes, og at metoden er en meget effektiv måde at forbedre atleters styrke over kortere perioder (12 uger?). Der er således ikke tale om et endeligt og veldokumenteret opgør med en meget udbredt træningsmetode, men blot personlige erfaringer fra forfatterens arbejde med sportsudøvere i vægtrummet.

På trods af dette må man vel forvente en heftig debat om emnet på t-nation i den nærmeste fremtid. Det ville være spændende at høre, hvad DeFranco mener...

[pugilist]

Artiklen hedder "death to the conjugate method?" Bemærk spørgsmålstegnet.

[ptpoul]

Umiddelbart synes jeg, at titlen "Death to the Conjugate Method" i bedste tilfælde er overdrevet, i værste tilfælde vildledende

Forfatteren påpeger i artiklen, at han har brugt conjugated periodization med stor succes, og at metoden er en meget effektiv måde at forbedre atleters styrke over kortere perioder (12 uger?). Der er således ikke tale om et endeligt og veldokumenteret opgør med en meget udbredt træningsmetode, men blot personlige erfaringer fra forfatterens arbejde med sportsudøvere i vægtrummet.

På trods af dette må man vel forvente en heftig debat om emnet på t-nation i den nærmeste fremtid. Det ville være spændende at høre, hvad DeFranco mener...

Hele pointen er at få folk til at læse artiklen i det hele taget.

DeFranco arbejder primært med college/highschool atleter. Så hans primære arbejdsvilkår er korte perioder.

Man ser også at De Franco laver meget unilateralt arbejde. Det er måske for at aflaste ryggen ligesom der tales om i artiklen. Hellere et tungt løft om ugen med vægt på ryggen, end en masse forskellige øvelser og tunge dødløft.

Desuden definerer De Franco sin målgruppe ganske klart:

The funny thing is, after getting more info about these people, I find they have no right to be desperate and in need of super-advanced techniques! This is because they usually have three things in common:

#1 – They lack muscle mass.

#2 – They’re weak.

#3 – They’re inexperienced.

This is where my modified program comes in. And don’t be fooled by the name, either. This program isn’t just for skinny bastards; you can be a fat bastard and benefit from it as well!

Og skriver senere:

Through my experience of working with these different athletes, I'm constantly manipulating the system so it better suits an athlete’s specific sport and his training level.

Dvs. DeFranco kan megt vel gøre det samme som Ferruggia når det kommer til elite atleter

Det er jo alment kendt at eliteatleters nervesystem er mere effktivt. Dvs. max træning stresser dem i højere grad, da deaktiverer en større procentdel af deres tilgængelige Motor Units.

Derudover er hele deres krop stresset hårdere, for de konkurrerer på højere niveau og kan løfte tungere vægte.

I disse tilfælde bliver aktiv restitution, terapi og deload perioder vigtigere. Derudover skal perioder med højere træningsmæssigt stress planlægges meget nøje.

Men deter naturligvis svært at acceptere for mennesker og især styrkeløftere som har en meget fundamentalistisk opfattelse af concurrent method vs western periodization.

Jeg ser det personlig som at man skal "vægte" forskellige delelementer af de fysiske karekteristika man vil udvikle forskelligt. Man skal ikke 100% negligere noget, bare vægte nogle komponenter over andre

Periodisering er ikke andet en hensyn imellem 2 ting:

1. Hvad har jeg mest brug for at udvikle for at forbede min præstation?

2. Hvilken rækkefølge af træningsfokus/metoder giver bedste resultater ifht at toppe/vedligholde de fysiske kapaciteter jeg behøver ifht min sæson/næste konkurrence.

For mig vil det være:

Konkurrence.

Første blok:

ME arbejde: lettere/tilpasset skader.

Rep arbejde: høj fokus, generel masse.

Dynamisk: helt væk.

Rehab høj fokus.

Næste blok:

ME Arbejde: Fuld ROM, 3reps, høj tonnage.

Rep Arbejde: Medium fokus.

Dynamisk: Teknik fokus, ingen/let bandtension-kæder.

Rehab: væk.

Prehab: medium.

Konkurrence blok:

ME arbejde: Tungt, toptræning, contrast med kæder/bands.

Rep arbejde: Meget fokuseret på transfer til konkurrence løft.

Dynamisk: Mere tension, mere avancerede teknikker.

Prehab/rehab: nedprioriteres.

Peak:

ME: Udstyrstræning

Rep: lav volumen, tungt, fuck masse, kun direkte transfer.

Dynamisk: straight vægt, teknik teknik teknik.

Recovery metoder frem for prehab/rehab.

Det lugter da af traditionel periodisering, og jeg tror ikke det er langt fra hvad mange styrkeløftere gør

[Bruno J]

Interessant artikel. Jeg hæfter mig ved, at WSB-metoden (som det jo reelt er) efter forfatterens mening er helt rigtig på kort sigt. Men ikke duer på lang sigt. Når WSB-gutterne alligeve bruger metoden på lang sigt med succes, så kunne det jo godt have noget at gøre med deres dopingmisbrug. Som de naturligvis ikke selv betragter som misbrug, men som en accepteret del af sporten.

Og når der er andre end WSB, som kan have succes med metoden i lange perioder i træk, så kan det forklares med ptpouls kommentar omkring det niveau udøveren befinder sig på.

Med den sammenhæng i bagtankerne synes jeg egentlig artiklen og virkeligheden hænger udmærket sammen. Mange er faldet på halen i benovelse over WSB-metoden, men som alle andre metoder bør den være åben overfor kritisk analyse. Derfor er denne artikel interessant.

[Linebacker]

Artiklen hedder "death to the conjugate method?" Bemærk spørgsmålstegnet.

hmm... det havde jeg så ik lige spottet

[Guest]

Alt dette virvar leder mig hen på nye spørgsmål...

Da jeg træner hele året rundt med selv samme træningsmængde i off-season såvel, som i on-season, kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan jeg bedst muligt kan periodisere min træning.

Jeg kører på daværende tidspunkt Defrancos modificeret WSB program, og hvis artiklen taler sandt, vil min fremgang i programmet, på et tidspunkt, falde drastisk. Jeg kan forstå at en deload periode altså ikke er nok, for at igen at opnå samme store fremgang, så hvad gør jeg så? Ville det være fornuftigt at kører en måned eller to med den vestlige periodisering, for derefter at skifte hen til noget wsb igen?

Jeg ved godt at han har stillet et forslag til en perioderiseing, til dem, som styrketræner hele året rundt, men det giver i mine øjne ikke så meget mening.

Edited October 20, 2006 by anonymiseret-bruger

[ptpoul]

Du er n00b ligesom de fleste af os andre. Kryds den bro når du kommer til den

[Guest]

Du er n00b ligesom de fleste af os andre. Kryds den bro når du kommer til den

Jeg troede ellers at du var et alt vidende orakel ligesom Thomas Jagd

Alt dette træninghalløj giver mig seriøst stress. Så snart jeg tror jeg har styr på hele skidtet, så dukker der pludslig en million milliard nye spørgsmål frem. Men, som du siger, er det nok bare smartest at tage det, som det kommer. Oplever jeg pludslig ikke mere fremgang i wsb betyder det nok bare at jeg skal se på noget andet.

[Prehn]

ja, eller modificere din WSB. det er jo et ret dynamisk system :-)

[ptpoul]

Jeg troede ellers at du var et alt vidende orakel ligesom Thomas Jagd

Alt dette træninghalløj giver mig seriøst stress. Så snart jeg tror jeg har styr på hele skidtet, så dukker der pludslig en million milliard nye spørgsmål frem. Men, som du siger, er det nok bare smartest at tage det, som det kommer. Oplever jeg pludslig ikke mere fremgang i wsb betyder det nok bare at jeg skal se på noget andet.

præcis. Der er nogle generelle retningslinier man kan følge. Resten er trial and error.

Når tingene ikke virker længere mere gør man noget nyt, men ikke før. Det er sgu ikke så kompliceret. Man skal bare lede efter de ting de forskellige systemer har til fælles, ikke hvad foreskellene er.