Paris-Roubaix 2007

[Squatfather]

Synd for Michaelsen, at han misser en top 3 placering på et dumt styrt, men omvendt er det en del af cykelsport , at man må undgå "røvtur", hvis man vil vinde. Men jeg må indrømme, at jeg godt kunne have undet ham en podieplads, nu hvor det var hans sidste løb - og især med den styrke og det initiativ han viste undervejs. Lars Michaelsens bedste placering forbliver dermed de to femtepladser han fik i 2002 og 2005.

Rigtigt surt med Michaelsen. Kunne virkligt have undt manden en podieplads i sit sidste løb. Og specielt når man ser på, hvor stærk han viste sig at være på dagen. Han var manden der skabte løbet. På pavéerne var han manden der satte tempo. Først som manden der guidede og beskyttede Cancellara, siden da han rykkede fra favoritgruppen og skabte kontakt med resterne af det store tidlige udbrud. Han havde virkligt formået at peake formen til karrierens sidste løb. Da Weseman kom op til gruppen med Lars var jeg sikker på, at de to garvede sammen ville kører fra de andre. Men pludslig kom angrebet fra Stuey. Ærgeligt at en defekt og et derefter følgende lidt dumt styrt skulle forhindre den bedste danske placering igennem tiderne til den sympatiske veteran. Man bliver næsten endnu mere bitter af, at læse interviewet med Michaelsen i mandagens udgave af JP. Lars var sikker på at han ville kunne vinde en eventuel spurt i gruppen på cykelbanen. Faktisk udtalte han, at han havde planlagt at sætte de andre på pavéen for at kører frem til O'Grady.

I JP fortalte både Matti og Cancellara om, hvor imponerede de var over at sidde med Michaelsen i finalen i Paris-Roubaix. Lars havde vejledt Matti hele vejen i udbrudet, og det samme havde været tilfældet for Cancellara sidste år. Desuden var der interviews med Riis, Brian Holm og CSC-sportsdirektør Alain Gallopin som har været Michaelsens mentor siden 94. Alle fortalte de om Lars som manden der ikke havde det største talent, men som derimod havde en vilje af stål og en yderst proffesionel indstilling. Lars var rytteren der indså at han ikke kunne vinde alle løb. Derfor specieliserede han sig i nogle få løb. Han havde en formiddabel evne til at læse løbene og vide hvornår han skulle slå til. Desuden blev han fremhævet for sin offervilje overfor holdkammeraterne, samt sin rolle som mentor for de yngre ryttere. Det er en virklig stor sportsmand vi nu har sagt farvel til. Men mon ikke Lars håber det samme som mig? At den udvikling han har været med til at skabe for Matti Brechel sammen med Alain Gallopin vil fører til at Danmark i Matti får en Paris-Roubaixrytter der overgår ham selv.