Etablerede eksperter versus nørder/ildsjæle

[Stubbe]

I første omgang var undersøgelsen med at værdierne af mikronæringsstoffer var faldet ikke meget værd og den blev stærkt kritiseret. Siden hen er der kommet flere til - bl.a. også af en forsker fra KVL og undersøgelser fra både Tyskland og USA så vidt jeg lige husker. Den fra KVL var vist på at økologisk indeholder flere mikronæringsstoffer end ikke-økologisk. Jeg havde alle undersøgelserne førhen, men ikke mere så jeg kan ikke bringe dem. Nogle af dem var dog ikke så videnskabelige som de burde og desuden var der en masse forstyrende faktorer som gjorde det svært at sammenligne.

Fødevarestyrelser følger udviklingen vedr. mikronæringsstoffer og ifølge dem er der intet som tyder på at der er sket en nedgang (med mindre de har ændret mening indenfor de sidste par år).

[Antaeus]

Fødevarestyrelser følger udviklingen vedr. mikronæringsstoffer og ifølge dem er der intet som tyder på at der er sket en nedgang (med mindre de har ændret mening indenfor de sidste par år).

Er jeg helt med på.

Men så vidt jeg husker så har Fødevarestyrelsen heller ikke data der går ret langt tilbage hvorfor deres sammenligninger heller ikke giver så stor mening. Den ene tyske undersøgelse gik så vidt jeg husker meget længere tilbage (jeg mener den var tysk - jeg har intet af det mere så det er lidt frit fra hukommelsen). Der har været flere ikke publicerede af dårlig kvalitet, men jeg mener også at der til sidst kom nogle egentlige videnskabelige artikler - en dag vil jeg prøve at se om jeg kan skaffe dem igen.

Der er løbende meldinger og rapporter på at mikronæringsstoftætheden er faldet med vores moderne metoder og at der er forskel ifht økologisk - spørgsmålet er selvfølgelig kvaliteten af disse meldinger. Umiddelbart er der en vis logik i hvis mikronæringsstoftætheden er faldet, men det skal selvfølgelig vises og ikke bare baseres på formodninger.

[Zorn]

Tager man alle anbefalingerne samlet er det noget nær 0 til få procent som følger dem (protein, kulhydrat, fedt (herunder fedtfordeling af n-6:n-3 og mættet fedt), fibre, alkolhol, frugt og grønt, spis groft og nu også fysisk akt. m.m.). Mikronæringsstofmæssigt ser det gennemsnitligt rimeligt ud pånær med D-vitamin, jod og jern for især yngre kvinder. Dette er gennemsnittet, hvilket betyder at der vil være en del som ligger i underkanten.

Det er jo interessant. Hvis danskerne gennemsnitligt får nogenlunde nok vitaminer, så betyder almindelig normalfordeling, at der må være en del, der ikke får opfyldt deres vitaminbehov.

Normalt er det jo - paradoksalt nok - sådan at det er de "forkerte" mennesker, der tager vitaminpiller - forstået på den måde, at det er dem, der går op i deres kost i forvejen, der tager dem. Og dermed ikke dem, der har en ensidig kost - og som derfor kunne have glæde af dem.

I forhold til brugerne på denne side kan man også spørge, hvor på normalfordelingskurven de ligger? Altså - er der grund til at forestille sig at folk, der er meget aktive har et forøget behov for vitaminer og mineraler generelt - og specifikt nogle bestemte? Idrætsudøvere har iflg. noget litt. på området forøget behov for jern, magnesium, vitamin C, vitamin E og selen.

Så nu er spørgsmålene så: kan det give mening, at MOL-folket tager vitaminpiller, der indeholder mere end 100 pct ADT af de ovennævnte vitaminer og mineral? Kan det give mening, at MOL-folket generelt ikke får opfyldt deres vitamin- og mineralbehov pga. større slidtage på kroppen generelt - eller er det bare en forsimplet forståelse af kroppen? Jeg spørger ud af oprigtig nysgerrighed. . .

[Taurus]

Der er øjensynligt et par stykker der er velbevandret inden for dette felt.

Kunne I mon ikke lokkes til at læse følgende to artikler jeg her linker til - og evt. bidrage med jeres kommentarer hertil?

Artikel 1

Artikel 2

På forhånd tak for jeres velvilje.

[Antaeus]

Det er jo interessant. Hvis danskerne gennemsnitligt får nogenlunde nok vitaminer, så betyder almindelig normalfordeling, at der må være en del, der ikke får opfyldt deres vitaminbehov.

Normalt er det jo - paradoksalt nok - sådan at det er de "forkerte" mennesker, der tager vitaminpiller - forstået på den måde, at det er dem, der går op i deres kost i forvejen, der tager dem. Og dermed ikke dem, der har en ensidig kost - og som derfor kunne have glæde af dem.

I forhold til brugerne på denne side kan man også spørge, hvor på normalfordelingskurven de ligger? Altså - er der grund til at forestille sig at folk, der er meget aktive har et forøget behov for vitaminer og mineraler generelt - og specifikt nogle bestemte? Idrætsudøvere har iflg. noget litt. på området forøget behov for jern, magnesium, vitamin C, vitamin E og selen.

Så nu er spørgsmålene så: kan det give mening, at MOL-folket tager vitaminpiller, der indeholder mere end 100 pct ADT af de ovennævnte vitaminer og mineral? Kan det give mening, at MOL-folket generelt ikke får opfyldt deres vitamin- og mineralbehov pga. større slidtage på kroppen generelt - eller er det bare en forsimplet forståelse af kroppen? Jeg spørger ud af oprigtig nysgerrighed. . .

Meget store dele af de absolutte topidrætsfolk tager vitaminer og mineraler og det giver bestemt mening.

For det første er det stort set ufarligt med mindre det er i høje doser eller ensidigt. Så for en sikkerhedsskyld med lav risiko for alvorlige bivirkninger.

Skal det være i store mængder skal det være berettiget og med en ekspert som rådgiver.

Øget indtag er ikke vist at øge præstation, men reducerer antallet af skader i nogle undersøgelser. Underskud af mikronæringsstoffer er vist at reducere præstation.

Fysisk aktive har behov for mere men spiser også mere så har derfor bedre mulighed for at være dækket ind. Alligevel viser en del undersøgelser at nogle ikke er. Jeg har for nyligt skrevet lidt mere om dette og hvem som er særlig udsat. Kan bare ikke lige huske i hvilken tråd mere - så det må i selv finde. Og også skrevet noget om dette tidligere.

Slagelse håndbold kvinder får fx målt mikronæringsstof status og tager tilskud efter disse målinger, udover at de er meget opmærksomme på deres almindelige kost. Det danske OL-atletik målte ligeledes status og supplerede herefter på et tidspunkt - ved ikke om de gør det mere. Joachim Olsen gjorde blandt andet.

Edited April 17, 2007 by Antaeus

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Som I ved blev denne tråd oprettet i meget stor berettiget eller uberettiget vrede. Og jeg roder rundt i denne og Omnimin-tråden, da jeg jo overhovedet ikke har forberedt tråden men startede den helt spontant. Derfor er jeg ked af, at den hedder fagsnobberi.

Der er nemlig lige så meget "nørd/ildsjæl-snobberi". Jeg er kun sådan en snob, hvis nogle træder på min stolthed og jeg bliver vred. Men faktisk er der blandt ildsjæle, nørder, patienter og folk med alternative uddannelser lige så mange "snobber" som i de etablerede fagkredse. Så de etablerede fagkredse fortjener også respekt.

I de sidste par år har jeg været forvirret med hensyn til, hvoradan mit Projekt Smørhul (PS) skal fungere. For nogle år siden var jeg i kontakt med en lille dansk bilfabrikant, da hans skulle lave en 3-dimensionel "ståltråds-model" af en bil, som jeg havde/har på ide-brættet.

Men PS bliver alt for "skizofrent", hvis det både omfatter angst-behandling, ernæring og trafiksikkerhed. Så efter min debat i de tråden her og Omnimin-tåden har jeg besluttet, at PS fremover kun bliver angstbehandling, fedtstoffer, vitaminer/mineraler og så min kombisødede sodavand. Ellers bliver der alt for meget signalforvirring.

Og som nogle ved, er jeg gået fra 10-15 til vist ca. 7 debat-forummer/fora. Så det bliver jer og de 6 andre, som jeg vil skrive i. En ven sagde, at jeg så skulle lave en webblog eller hvad det hedder. Det vil jeg lave, når jeg finder ud af, hvad det går ud på. Og før eller siden - om 1, 5 eller 10 år (SMIL) - får jeg vel lavet en hjemmeside.

Som jeg vist har sagt i Omnimin-tråden, er jeg ved at ændre strategi m.h.t. vitaminer/mineraler. Jeg spurgte derfor en af webmasterne, om han troede, at jeg blev til grin, hvis jeg gjorde sådan og sådan. Han mente, at noget var for bøvlet m.h.t. vitaminer/mineraler, så det har jeg taget ud. Derfor er jeg også mere forsigtig i mine udtalelser m.h.t. vitaminer/mineraler i øjeblikket. han mente nemlig ikke, at et bestemt papir-ark ville være en god guide. Så den ide har jeg droppet.

Og som jeg meddelte producenten bag Omnimin allerede før mit første indlæg i Omnimin-tråden vil jeg være langt mildere end i mine tidligere debatter i LIGHT-vitaminer og min snak med Mr. Universe.

KVL-LANDBOHØJSKOLEN:

Det er usandsynligt, at jeg var den eneste, der kendte A-vitamin/Omnimin-problematikken på alle de tråde, som jeg har været med i. Jeg må ikke røbe min kilde. Men en fagkvinde sagde for vist ca. 2 år siden, at A-vitamin/Omnimin-eksemplet blev brugt i undervisningen af de ernærings-studerende på KVL-Landbohøjskolen.

Jeg er overhovedet ikke bitter. Så det skal ikke forstås som en kritik. Men hvorfor var der ikke nogle af læserne herinde, der bakkede mig op et stykke tid efter debatten om LIGHT-vitaminer, da jeg blev udsat for massiv kritik med hensyn til skadelig overdosering i forbindelse med Omnimin.

Som sagt vil jeg ikke blande mig i overdosering mere end jeg gør nu, men hvorfor var der ikke nogle af KVL-læserne, der bakkede mig op?

Venlig hilsen

Smørmanden

[Dines]

Det er jo interessant. Hvis danskerne gennemsnitligt får nogenlunde nok vitaminer, så betyder almindelig normalfordeling, at der må være en del, der ikke får opfyldt deres vitaminbehov.

Normalt er det jo - paradoksalt nok - sådan at det er de "forkerte" mennesker, der tager vitaminpiller - forstået på den måde, at det er dem, der går op i deres kost i forvejen, der tager dem. Og dermed ikke dem, der har en ensidig kost - og som derfor kunne have glæde af dem.

I forhold til brugerne på denne side kan man også spørge, hvor på normalfordelingskurven de ligger? Altså - er der grund til at forestille sig at folk, der er meget aktive har et forøget behov for vitaminer og mineraler generelt - og specifikt nogle bestemte? Idrætsudøvere har iflg. noget litt. på området forøget behov for jern, magnesium, vitamin C, vitamin E og selen.

Så nu er spørgsmålene så: kan det give mening, at MOL-folket tager vitaminpiller, der indeholder mere end 100 pct ADT af de ovennævnte vitaminer og mineral? Kan det give mening, at MOL-folket generelt ikke får opfyldt deres vitamin- og mineralbehov pga. større slidtage på kroppen generelt - eller er det bare en forsimplet forståelse af kroppen? Jeg spørger ud af oprigtig nysgerrighed. . .

Ved ikke mht. de nævnte mineraler, men skrev for nogle år siden en opgave om chrom og fandt i den forbindelse artikler der konstaterede et øget behov for chrom i idrætsfolk, men samtidig blev kroppens optag af chrom forbedret, så reelt var det ikke nødvendigt med kosttilskud. Dette kunne også sagtens tænkes for andre mineraler. Kan godt prøve at grave artikler frem hvis det har interesse.

[Dines]

Der er øjensynligt et par stykker der er velbevandret inden for dette felt.

Kunne I mon ikke lokkes til at læse følgende to artikler jeg her linker til - og evt. bidrage med jeres kommentarer hertil?

Artikel 1

Artikel 2

På forhånd tak for jeres velvilje.

Hmm de er ikke meget for at komme med referencer i deres artikler... En pubmed søgning på Liesen, H giver ikke nogle relevante resultater. Mht. den anden artikel hvor de ævler om spinat, der er de helt i skoven. De amerikanske forskere har målt et fald i jernindhold i spinat fra 3 mg til 2.71 mg og det tolker Helsenyt til at man skal spise 65 gange så meget spinat som i 1950 for at få samme mængde jern... Det giver jo ingen mening overhovedet! Og så er der jo stadig diskussionen om mænd i det hele taget har behov for så meget jern.

Hertil siger Dr. Robert Lawrence fra West Palm Beach’s Original Medicine, som markedsfører kosttilskuddet Garden of Life: "Vi ser allerede en fedmeepidemi brede sig, og selvom grønsager helt sikkert er godt for helbredet, så er det ikke muligt at spise 65 dåser spinat til et måltid." Han anbefaler, at man tager et kosttilskud i form af en god multivitamintablet.

Nå ok en fyr der sælger kosttilskud mener at man burde spise vitaminpiller? Interessant... Og hvad har fedmeepidemi med noget at gøre?

Men Dr. Donald Davis og den artikel om faldet i vitaminer og mineraler (1950-1999) virker fornuftig nok, det reelle fald i næringsstoffer ligger mellem 0% og 38%, så det er ikke noget med at man skal spise super meget mere grønt end dengang. Og han nævner selv en mulig fejlkilde i analysemetoder, da der trods alt er sket en smule de sidste 50 år.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Jeg vil anbefale læserne at læse Motions- og ernæringsråedts "rapport" om antioxidanter, der vist udkom sidste år.

Og så vil jeg foreslå læserne at supplere med Vitalrådets reaktion på overnævnte rapport. Vitalrådet er vist stadig påvirket af industrien, selvom jeg tror, at de er det mindre end tidligere.

Det er også vigtigt, når vi bedømmer Omnimin, at vide, at den - så vidt jeg husker lige her og nu -indeholder K-vitamin, silicium, bor og vanadium. I starten indeholdt den vist også et mineral, der hed noget i retning af Germanium. Navnet var ihvertfald noget i den retning.

Så efter min mening nytter det ikke noget, hvis man kun diskuterer vitaminerne og selen. Der er vist kun en deltager, der har nævnt jern.

I bør søge efter metaanelyser eller andet på Pubmed/Medline og Cochrane efter silicium, bor, K-vitamin og vanadium. Ellers bliver jeres diskussion - efter min mening - alt for snæver.

God weekend

venlig hilsen Jan; Projekt Smørhul

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Denne tråd startede på et mærkeligt grundlag. Derfor blev den rodet.

På andre debat-fora vil jeg lave en tråd, som bliver kaldt "Kildekritik - et gran salt". Efter min mening er der nemlig mangel på kildekritik hos både ufaglærte nørder/ildsjæle og etablerede fagfolk. Jeg synes, at det er et stort problem.

Nogle læsere vil mene, at det skriger til himlen, når jeg siger, at alle - mig selv inklusive - skal tages med et gran salt. Men det er den travle forbruger uden fagviden, der står mig nærmest. Og til denne forbruger kan jeg kun sige: Alle kilder, fagfolk og ufaglærte nørder/ildsjæle skal tages med et gran salt. Det eneste, der kan være forskel på, er størrelsen af saltkorn. Nogle skal tages med et lillle gran salt. Og nogle skal tages med et stort gran salt.

Det er klart, at jeg kan stå inde for alt det, som jeg skriver. Så jeg mener, at jeg er troværdig og seriøs. Men da jeg ikke længere benytter mig af de anerkendte databanker Medline/Pubmed og Cochrane, skal jeg tages med et gran salt.

Jeg mister lidt troværdighed og respekt ved at indrømme, at jeg ikke længere laver artikelsøgning efter meta-anelyser m.m. på disse anerkendte databaser. Men det vil være unfair overfor mine menings-modstandere som producenten bag Omnimin og Mr. Universe, hvis jeg ikke indrømmer dette. Og den travle forbruger uden fagviden bør vide, at det er en mangel hos mig. Man bør have respekt for de højtuddannede etablerede fagfolk, der har lært statistik og som bruger de nævnte data-banker.

På den anden side skal en stor del af de fagfolk, der benytter sig af Medline/Pubmed og Cochrane også tages med et gran salt. De risikerer nemlig at bruge så meget tid på artikelsøgning på disse baser, så de får for lidt tid til de metoder, som jeg benytter mig af. Det er - efter min mening - nemlig ikke nok kun at benytte sig af de anerkendte databaser.

Det har jeg nogle eksempler på:

Eksempel 1: F.eks gør fagfolk inden for behandling af angst-sygdommene en stor fejl, hvis de ikke benytter sig af patientforeningens erfarings/viden-base. Her tænker jeg på Angstforeningens debatforum. Det er da fint, at fagfolk bruger tid på videnskabelige fagtidsskrifter og databaser. Men de skal tages med et gran salt, da de ikke benytter sig af Angstforeningens debatforum, hvor angst-ramte personer deler erfaring og viden med hinanden. Det er nemlig de angst-ramte personer, der ved, hvor skoen trykker.

Eksempel 2: Jeg er tit meget uenig med Vitalrådet og med manden bag blandingsolien Udos Choice. Men etablerede fagfolk begår en stor fejl, hvis de ikke besøger Vitalrådets hjemmeside i ny og næ - og hvis de ikke læser Udos bog om fedtstoffer. Ellers får de etablerede fagfolk ikke alle nuancer med. Det er altid godt at kende sine menings-modstanderes argumenter. På Ankerhus Seminarium under uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonomi var det pinligt for mig at opleve, hvor lidt vi lærte om de alternative teorier.

Eksempel 3: Jeg har flere gange kontaktet både alternative og etablerede fagfolk, råd og foreninger, når jeg har søgt viden om et emne. Fagfolk, der ikke gør dette, bør tages med et gran salt. Det er nemlig en ganske udmærket metode.

Indenfor angst-området benytter jeg mig bl.a. af Lægemiddelstyrelsens produktresume. Hvis nogle læsere ønsker det, skriver jeg gerne alle mine kilder. Men derudover har jeg - desværre - 18 års erfaring med angst. Så jeg kender en del til medicin m.m. indenfor angst-område.

Jeg - og andre på Angstforeningens debatforum - sidder med en erfaring, som fagfolk aldrig ville kunne få gennem deres brug af de anerkendte databaser. Hvis fagfolk ikke selv har lidt af angst, kan de højst få en smule indblik i denne erfaring ved at læse patientforeningens debatforum. Men hvor mange fagfolk læser trådene i debatforummet? De fleste fagfolk nøjes vel desværre med de førnævnte anerkendte databaser og tidsskrifter. (På vores debat-forum, hvor det drejer sig om motion og kost, er der dog ingen patientgrupper).

Man kan godt opnå "resultater" og viden uden brug af Medline/Pubmed og Cochrane. Man kan kombinere flere af overstående metoder. Jeg har flere eksempler på, hvor jeg har vidst noget, som nogle etablerede fagfolk ikke har haft som paratviden. Jeg vil her give 3 eksempler:

Eksempel A: Min almindelige læge kendte ikke den faglige forkortelse for en bestemt psykisk sygdom. Og han kendte heller ikke en bestemt type medicin mod angst. Det synes jeg var pinligt.

Eksempel B: Det er vel 3-4-5 år siden, at jeg fandt ud af, at det aktive stof i medicinen Lyrica muligvis kunne bruges mod generaliseret angst. Jeg var i kontakt med producenten for lang tid siden. Flere personer på Angstforeningens debatforum har ventet spændt på dette aktive stof. Det er dog først fornylig, at dette er blevet kendt i bredere kredse.

Eksempel C: Jeg havde en privat samtale hos en af de medicinske behandlere på Angstklinikken på Rigshospitalet. På et tidspunkt sad vi og snakkede om, hvad forskellige typer af medicin lavede mellem nerverne. Det viste sig - overraskende nok - at han havde hul i sin paratviden, som jeg ikke havde. Når jeg vidste det, burde han også vide det.

Jeg var i kontakt med ca. 5 producenter af margarine og blandingsprodukter som Kærgården, førend at den store transfedtsyre-undersøgelse "ramte" verden for mange år siden. Jeg spurgte bl.a. om indholdet af transfedtsyrer, hvilket en producent mente var skørt. Og der var flere personer i de alternative dele af fag/interesse-kredse, som så med stor bekymring på transfedtsyrer, førend at den store undersøgelse blev forsidestof i aviserne.

Min pointe er: Tag mig - og alle patienter, ufaglærte nørder/ildsjæle og alternative fagfolk med et gran salt. Men tag også de etablerede fagfolk med et gran salt. Dette er trådens budskab til den travle forbruger uden fagviden, der ikke kender de anerkendte databaser Medline/Pubmed og Cochrane. Man skal ikke undervurdere - men heller ikke overvurdere - fagfolks brug af Medline/Pubmed og Cochrane.

God weekend.

venlig hilsen

Jan hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

[Antaeus]

Størrelsen af saltkorn er meget store for en del alternative (læs de er ikke ret troværdige).

Personligt stoler jeg i praksis ikke ret meget på alternative og det som ligner - de kan nok have nogle guldkorn, men de kan også have mange nitte-korn.

Ved rådgivning: En god portion fornuft er det vigtigste. Herefter er det vigtigt at se efter evidens med kritisk sans og kæde fornuft og evidens sammen til noget brugbart.

En tredje meget vigtig ting er at evidens er baseret på statistik og der kan være noget helt andet gældende fra individ til individ. Så informationen skal bearbejdes og tilpasses det enkelte individ. Personen som får rådgivningen skal selvfølgelig altid selv bearbejde informationen ud fra om man stoler på rådgiver, andre rådgivere, egen viden samt egen mavefornemmelse.

Forskerne m.m. klarer sig efter min overbevisning langt bedre end alternative til dette - for det første er de typisk bedre til at tænke kritisk og for det andet benytter de evidens og erfaringer. Alternative benytter erfaringer, men ikke kontrollerede og ofte benytter alternative "farvede" bøger og stærkt kritisable fakta/rygter som evidens, hvilket er yderst uheldigt og kritisabelt.

Alternative ernæringsrådgivere kan i uheldige tilfælde svare til krystalkugle-kiggere og det som ligner.

Edited July 14, 2007 by Antaeus

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Antaeus.

Jeg er enig med dig i, at nogle alternative kostvejledere ikke er troværdige. Det har du - desværre - ret i. Disse useriøse kostvejledere ødelægger det jo for den del af de alternative, som prøver at være troværdige. For de giver jo den alternative branche et dårligt ry.

Dette er da også en af grundene til, at jeg gør opmærksom på Vitalrådet. Jeg er ikke nødvendigvis enig med dette alternative råd. Faktisk er jeg mere uenig end enig med lægerne bag Vitalrådet. Men lægerne kender i det mindste til statistik og artikelsøgning på Cochrane og Medline/Pubmed. Og da de er læger, kender de til videnskabelig tænkning. Så Vitalrådet er trods alt bedre en flere andre alternative grupper. Lægerne bag Vitalrådet læser vel de samme undersøgelser på de nævnte databaser, som myndighedernes fagfolk gør.

Jeg er også enig med dig i, at forskere er bedre til at tænke kritisk end mange alternative behandlere.

For det første kender flere alternative grupper - og patienter - ikke nødvendigvis de forskellige typer af undersøgelser, som videnskaben bruger. De har ikke lært at tænke videnskabeligt.

Og for det andet har folk med en kandidat-grad lært meget statistik i forhold til andre alternative og lavtuddannede etablerede faggrupper. Jeg har meget stort respekt for faget statistik. Jeg har forsøgt at forstå statistik på KVL-Landbohøjskolen, men måtte opgive efter 2 eller 3 forsøg. Det fag trækker tænder ud.

Jeg mener også, at du har ret i, at mange alternative bøger er farvede. F.eks mener jeg, at den bog, som manden bag Udos choice har skrevet, er unuanceret.

Ligeledes overser mange alternative behandlere placebo-effekten.

Der, hvor vi vel er uenige, er på følgende punkter:

Myndighedernes etablerede fagrupper har - efter min mening - ført en unuanceret skræmmekampagne mod kosttilskud førhen. Flere af de etablerede kostvejledere har optrådt direkte useriøst og unuanceret i aviser og TV gennem årene. Derfor har jeg savnet et slags alternativt ernæringsråd. Det har vi nu i form af Vitalrådet.

Jeg har i og for sig stor respekt for forskere, der udtaler sig om det emne, som de forsker i. Flere af disse har lært at tænke kritisk. F.eks har jeg stor respekt for Tine Tholstrup, der har forsket i fedtstof på KVL-Landbohøjskolen. Da jeg var i praktik/speciale-skrivning hos hende, var hun ydmyg og forsigtig i sine udtalelser. Det tager jeg hatten af for. Hun turde være ydmyg og sige "Det ved jeg ikke" til mig. En forsker, som koncentrerer sig om et enkelt eller få emner, kan man vel godt kalde ekspert, hvis man vil bruge dette ord. De kan ofte være meget forsigtige i deres udtalelser. De kan kende deres egne begrænsninger.

Men jeg har ikke respekt for de såkaldte (etablerede) Ernærings-eksperter i aviser, blade og TV, der udtaler sig om mange forskellige ting.

For det første burde de være seriøse nok til at bede medierne om ikke at kalde dem eksperter. Hvor er deres ydmyghed og erkendelse af egne begrænsninger henne? Dengang en læser kaldte mig ekspert, sagde jeg, at jeg ikke var ekspert.

For det andet har flere af disse sagt ting, som er direkte forkert og som let kan modbevises.

Og for det trejde kan de ikke overkomme at lave god artikelsøgning på Pubmed/Medline og Cochrane, hvis de udtaler sig om mange forskellige ting.

Der er en masse læsere på dette og andre debat-fora, der ikke kender til de nævnte databaser. Jeg vil give dem en grov tommelfingerregel: Jo flere forskellige emner, som en etableret fagmand udtaler sig om, jo dårligere vil hans/hendes artikelsøgning på de nævnte databaser være. Så man bør lægge mærke til, hvor mange forskellige ting, som han udtaler sig om.

venlig hilsen

Jan, Projekt Smørhul

[Antaeus]

Hej Antaeus.

Der, hvor vi vel er uenige, er på følgende punkter:

Myndighedernes etablerede fagrupper har - efter min mening - ført en unuanceret skræmmekampagne mod kosttilskud førhen. Flere af de etablerede kostvejledere har optrådt direkte useriøst og unuanceret i aviser og TV gennem årene. Derfor har jeg savnet et slags alternativt ernæringsråd. Det har vi nu i form af Vitalrådet.

Men jeg har ikke respekt for de såkaldte (etablerede) Ernærings-eksperter i aviser, blade og TV, der udtaler sig om mange forskellige ting.

For det første burde de være seriøse nok til at bede medierne om ikke at kalde dem eksperter. Hvor er deres ydmyghed og erkendelse af egne begrænsninger henne? Dengang en læser kaldte mig ekspert, sagde jeg, at jeg ikke var ekspert.

For det andet har flere af disse sagt ting, som er direkte forkert og som let kan modbevises.

Og for det trejde kan de ikke overkomme at lave god artikelsøgning på Pubmed/Medline og Cochrane, hvis de udtaler sig om mange forskellige ting.

Der er en masse læsere på dette og andre debat-fora, der ikke kender til de nævnte databaser. Jeg vil give dem en grov tommelfingerregel: Jo flere forskellige emner, som en etableret fagmand udtaler sig om, jo dårligere vil hans/hendes artikelsøgning på de nævnte databaser være. Så man bør lægge mærke til, hvor mange forskellige ting, som han udtaler sig om.

venlig hilsen

Jan, Projekt Smørhul

Der er vi ikke uenige.

Der hvor jeg ser vi er uenige er tiltroen til alternative m.m. - min tiltro er meget lille til den gruppe generelt. Hænger sammen med deres uddannelse samt den logik og evidens de bruger. Det er yderst kritisabelt.

Og ja, fx Arne Astrup er nok til dels generel ekspert på mange fagområder inden for ernæring og bør have større kredit end hvis så mange andre udtaler sig om et bredt område. Men han er KUN rigtig ekspert inden for fedme - og måske endda kun i specielle felter inden for fedme. Alt andet han udtaler sig om bør tages med større gran salt end hvis det var omkring fedme.

Vitalrådet er fint når det de supplerer myndighedernes rådgivning. De ser og påpeger ting som myndighedspersoner m.m. ser stort på (meget stor fejl fra myndighedspersonerne). Til gengæld må Vitalrådets rådgivning ikke stå alene for de "glemmer" nogle gange af tage de kritiske briller og påpege de negative sider.