Alkohol

[NinaLund]

Hej!

Jeg er en pige på 21. Jeg er 167 høj og vejer 59 kg.

Jeg vil gerne tabe mig et par kilo og ellers blive strammet lidt op, så jeg er begyndt at styrketræne hveranden dag!

Jeg er klar over, at alkohol feder, men jeg kom til at tænke på, hvorvidt det skader min træning? Hvis jeg træner en uge og så tager i byen i weekenden, ødelægger det så det jeg har opbygget?

Nina!

[larsjrg]

Du kan starte med at lytte til din krop, hvordan har den det efter en tur i byen med lidt for meget alkohol indenbords?

Svar: den har det temmeligt dårligt, den arbejder på overtryk for at få en gift ud af kroppen og nedbryde den...

En ren krop = maksimal udbytte af træning.

Du får mindre ud af din træning efter en druktur end hvis du ikke havde været på druktur, du får meget mindre ud af din træning i op til 24 timer efter at giften er ude af kroppen. Og ja, processer i kroppen vil nedbryde muskelvæg, du ser ingen top idrætsfolk der går i byen i weekenden.

Alkohol feder ikke særligt meget (5 % af energien går til fedtdepoterne), alkohol hæmmer bare fedtforbrændingen...

[MaxPower]

Alkohol feder ikke særligt meget (5 % af energien går til fedtdepoterne), alkohol hæmmer bare fedtforbrændingen...

Og kalorierne tæller jo stadig i det samlede regnskab, så hvis det ikke er selve alkoholet der bliver til fedt, så gør noget andet det bare.

[apprenti]

du ser ingen top idrætsfolk der går i byen i weekenden.

nej, men kan stadig godt have en sund og atletisk/muskuløs krop selvom man går i byen hver weekend. alt med måde... men til trods for at jeg var på roskilde festival(7 dages druk), på rus-tur(2 dages druk) samt været i byen noget nær hver lørdag sommerferien igennem i de sidste to måneder har jeg stadig en atletisk krop. det hjælper næppe at jeg også er bartender...

men til ninas problemstilling. så længe du over en hel uge er et stykker under dit "ligevægtsindtag" så vil du tabe dig, som jo vel er første prioritet. at blive strammet op bliver du helt automatisk ved styrketræning.

[MuseM]

Alkohol feder ikke særligt meget (5 % af energien går til fedtdepoterne), alkohol hæmmer bare fedtforbrændingen...

Jeg læste i et Iform-blad, at alkohol ikke nedsætter forbrændingen men faktisk sætter den op (ved godt, at der her bliver skrevet FEDTforbrænding, men det her skrives bare som en sjov oplysning - det synes jeg i hvert fald, at den var da jeg altid har hørt, at min forbrænding nedsættes, når jeg drikker alkohol). Som det står i bladet, så øges kroppens forbrændingen, da kroppen vil af med giftstofferne hurtigt for ikke at deponere dem i kroppen. Dette betyder så samtidig, at forbrændingen af næringsstofferne protein, kulhydrat og fedt bliver dårligere/lavere.

[Sortiarius]

Alkohol metaboliseres i leveren som et fremmed stof ("xenobiotika"). Først omdanner (oxiderer) enzymet alkohol dehydrogenase ehtanol til acetaldehyd

CH3CH2OH (ethanol) + NAD+ +H+ → CH3CHO + NADH

Herefter omdannes acetaldehyden til acetat (baseformen af eddikesyre) ved endnu en oxidation (v. aldehyd dehydrogenase).

CH3CHO + NAD+ +H → CH3COOH + NADH

Modsat acetat er acetaldehyd relativt toksisk (i en vis forstand faktisk mere toksisk end alkohol) og da oxidationen af acetaldehyd såvidt jeg husker foregår ved nulteordens-kinetik resulterer en øget mængde alkohol ikke i øget omsætning af acetaldehyd til acetat. Med andre ord ophobes acetaldehyd ved store alkoholindtag.

Udover aldehyd-dehydrogenase kan acetaldehyden også omsættes af glutation - et stof der tit bruges til detoxificering af frie radikaler som acetaldehyd kan danne (samme problematik som fx ses ved paracetamol/"panodil" forgiftninger) - dette kan dog også mættes og mange mener at ophobningen af acetaldehyd sammen med en generel dehydrering (hæmmet produktion af antidiuretisk hormon og derfor øget diurese) er med til at forårsage "tømmermænd".

Problemet i omsætningen i alkohol er at det resulterer i ophobning af stoffet NADH. En ophobning af dette stof betyder automatisk mindre af stoffet NAD+ (de to er i balance). NADH er traditionelt produktet i oxidationen af fedt (fedtsyrer) og er under normale forhold med til at danne ATP (energi) ved en proces kaldet den oxidative fosforylering. En ophobning af stoffet ved fx drukture eller kronisk alkoholisme resulterer imidlertid i en forskubbelse af balancen. Oxidationen af fedtsyrer hæmmes af de høje niveauer (med andre ord sænker alkohol fedtforbrændingen) og fedtstoffer indtaget med kosten (og omdannet til fedsyrer) søges derfor i leveren omdannet til triglycerider til ny-lagring i fedtlagrene rundt omkring i kroppen. Denne proces er relativt krævende i forhold til produktion af de molekyler der skal transportere triglyceriderne væk fra leveren (ved apolipoproteiner i VLDL partikler). Ophobningen af NADH ødelagger samtidig kroppens egne muligheder for at danne druesukker (glukoneogenesen) hvilket kan være kritisk i forhold til bevarelse af blodsukkeret - hvilket er een af grundene til at folk tenderer til at fråde ved McDonalds, 7Eleven og de lokale kebab-barer når de har drukket tæt et par timer. For at opretholde blodsukkeret søger kroppen ofte at aktivere det sympatiske nervesystem ved øget secernering af bl.a. adrenalin fra binyremarven - dette medfører bl.a. en hurtigere puls og øget frigivelse af fedtsyrer fra fedtvævet - dette er problematisk i det henseende at leveren i forvejen kæmper med at sende frie fedstyrer i form af triglycerider tilbage til de perifære fedtdepoter. Alkohol kan derfor retteligt siges at øge blodkoncentrationen af frie fedtsyrer - men det er forkert at sige at det øger forbrændingen af fedt.

For øvrigt mangler der stadig en god forklaring (kausal forklaring) på hvorfor alkohoindtagelse, fx i form af vodka overhovedet skulle medføre fedme m.m. ("øl-mave") - alkohol indeholder kun omkring 29kJ/g i modsætning til fx fedt der indeholder omkring de 38 - en god forklaring er selvfølgelig den almindelige energi der følger med alkohol, fx i form af energien fra øl, eller sodavand i en drink.

Ved godt det var en lang smøre men synes lige at det flød lidt rundt i tråden med uskarpheder omkring alkohol - og at sige at kroppen ikke har det godt med alkohol er måske lige at stramme den - omsætning af alkohol er en af de ældste funktioner i kroppen - og er ofte tilstede hos selv de mest primitive encellede organismer - så at fremstille alkohol som et slags giftstof der ødelægger alt modsat til alt det andet crap et moderne menneske indtager er måske lige at stramme den. Jeg føler i hvert fald ikke personligt at alkohol overhovedet indvirker negativt på min træning eller form, omend jeg undgår at træne dagen derpå - og efter min mening er visse professionelle sportfolks fuldstændig religiøse afstandstagen for alkoholindtagelse måske en kende overdrevet i forholdt til reelle negative effekter - på professionelt plan er der i forvejen mange ting der er skruet helt ud af proportioner. Hvem har fx ikke hørt om ideen med at sex dagen før en stor idrætspræstation skulle være en dårlig idé? - synes bare reelt at argumentet med at "det gør de professionelle ikke" er lidt vagt i forhold til så mange andre mere videnskabelige af slagsen. Men et kronisk alkoholindtag er da skadeligt - helt sikkert der skal sikkert heller ikke ret megen fantasi til at forestille sig hvorfor alkoholisme kan resultere i skrumpelever (steatose / cirrhose) med de metabolske effekter et stort akut indtag har.

[romeren]

[Jeg føler i hvert fald ikke personligt at alkohol overhovedet indvirker negativt på min træning eller form, omend jeg undgår at træne dagen derpå - og efter min mening er visse professionelle sportfolks fuldstændig religiøse afstandstagen for alkoholindtagelse måske en kende overdrevet i forholdt til reelle negative effekter - på professionelt plan er der i forvejen mange ting der er skruet helt ud af proportioner.

Med al respekt for din træningsindsats, så er der stor forskel på at træne "jævnligt" og at træne 5-6 timer om dagen. Træner man så mange timer hver dag, så er kroppen presset til det yderste.

Derfor drikker profesionelle atleter sig ikke fulde i opbygningsfasen og kunkurrence perioden. Derimod kan de sagtens give den gas offsæson, at drikke et par glas rødvin indimellem skader igen.

Men bare det at være oppe til eksempevis klokken 5 om morgen, det er ret ødelæggende for de kommende dages træning. Nogle af dem jeg tænker på, har sørget for at bo tæt på der hvor de træner(inden for en radius af få kilometer) mad er på faste tidspunkter ect ect, alt er optimeret for at få det fulde udbytte af træning.

Derfor er der ikke mange profesionelle atleter, der drikker i tide og utide. Selvfølgelig vil du altid kunne finde undtagelser, men det er useriøst at drikke som prof og nok heller ikke noget en træner vil klappe i hænderne over.

Edited September 2, 2007 by romeren

[Sortiarius]

[Jeg føler i hvert fald ikke personligt at alkohol overhovedet indvirker negativt på min træning eller form, omend jeg undgår at træne dagen derpå - og efter min mening er visse professionelle sportfolks fuldstændig religiøse afstandstagen for alkoholindtagelse måske en kende overdrevet i forholdt til reelle negative effekter - på professionelt plan er der i forvejen mange ting der er skruet helt ud af proportioner.

Med al respekt for din træningsindsats, så er der stor forskel på at træne "jævnligt" og at træne 5-6 timer om dagen. Træner man så mange timer hver dag, så er kroppen presset til det yderste.

Derfor drikker profesionelle atleter sig ikke fulde i opbygningsfasen og kunkurrence perioden. Derimod kan de sagtens give den gas offsæson, at drikke et par glas rødvin indimellem skader igen.

Men bare det at være oppe til eksempevis klokken 5 om morgen, det er ret ødelæggende for de kommende dages træning. Nogle af dem jeg tænker på, har sørget for at bo tæt på der hvor de træner(inden for en radius af få kilometer) mad er på faste tidspunkter ect ect, alt er optimeret for at få det fulde udbytte af træning.

Derfor er der ikke mange profesionelle atleter, der drikker i tide og utide. Selvfølgelig vil du altid kunne finde undtagelser, men det er useriøst at drikke som prof og nok heller ikke noget en træner vil klappe i hænderne over.

Prøv at forholde dig til hvad jeg skriver, - så vil du erfare at jeg faktisk ikke modsiger dine synspunkter.

[apprenti]

Sortiarius - rigtig godt indlæg, så vi kan få den videnskabelige proces af nedbrydningen af alkohol. også rart at vide hvorfor man har trang til fastfood dagen derpå eller i de tidlige nattetimer.

men som så mange andre gange her på mol skal vi lige forsøge at holde benene på jorden og fokus på ninas problemstilling. hun er jo ikke en professionel fodboldspiller der hver dag skal ned på kbs anlæg og træne 8 timer.

så besvaringen af "Hvis jeg træner en uge og så tager i byen i weekenden, ødelægger det så det jeg har opbygget?" i forhold til min verdensopfattelse/livsindgang er: ja det ødelægger din træning lidt, men der er jo ingen grund til at dedikere sit liv til træning hvis du bare vil strammes lidt op. dette kan fint gøres med styrketræning og cardio(løb, svømning ect). sund mad vil helt klart også hjælpe.

[NinaLund]

Sortiarius - rigtig godt indlæg, så vi kan få den videnskabelige proces af nedbrydningen af alkohol. også rart at vide hvorfor man har trang til fastfood dagen derpå eller i de tidlige nattetimer.

men som så mange andre gange her på mol skal vi lige forsøge at holde benene på jorden og fokus på ninas problemstilling. hun er jo ikke en professionel fodboldspiller der hver dag skal ned på kbs anlæg og træne 8 timer.

så besvaringen af "Hvis jeg træner en uge og så tager i byen i weekenden, ødelægger det så det jeg har opbygget?" i forhold til min verdensopfattelse/livsindgang er: ja det ødelægger din træning lidt, men der er jo ingen grund til at dedikere sit liv til træning hvis du bare vil strammes lidt op. dette kan fint gøres med styrketræning og cardio(løb, svømning ect). sund mad vil helt klart også hjælpe.

Mange tak - du har ret, man skal også leve livet:)

[Zalam]

Det jeg har læst og hørt omkring alkohol og træning er;

Det ødelægger ikke din træning, du mister IKKE dine muskler, eller muskelvæv, din kondi bliver som sådan ikke dårligere heller, men derimod er der følgnede;

Alkohol gør, at du lagre mere fedt (den kendte øl mave)!

Det er typisk ekstra kalorier du indtager dvs. du vil tage på!

Som sagt før, øger det trangen til at spise efter du har drukket, som typisk er fast food - ekstra kalorier igen!

det sidste aspekt / negative er; Du kan ikke træne optimalt pga. tømmermænd, træthed, eller lignende efter en druktur, dvs du på det punkt ikke opnår den kondition, form du kunne ville!

[Sortiarius]

Det jeg har læst og hørt omkring alkohol og træning er;

Det ødelægger ikke din træning, du mister IKKE dine muskler, eller muskelvæv, din kondi bliver som sådan ikke dårligere heller, men derimod er der følgnede;

Alkohol gør, at du lagre mere fedt (den kendte øl mave)!

Det er typisk ekstra kalorier du indtager dvs. du vil tage på!

Som sagt før, øger det trangen til at spise efter du har drukket, som typisk er fast food - ekstra kalorier igen!

det sidste aspekt / negative er; Du kan ikke træne optimalt pga. tømmermænd, træthed, eller lignende efter en druktur, dvs du på det punkt ikke opnår den kondition, form du kunne ville!

Det kan godt være at man indtager mere når man drikker, og derfor tager på, men at det skulle skyldes at man lagrer mere fedt hænger ikke sammen. Mig bekendt er der som nævnt tidligere heller ingen god evidens for at alkoholindtagelse, fx i form af vodka, skulle give mere ølmave end det forholdsvis ringe energiindhold alkohol har.

Edited September 3, 2007 by Sortiarius

[Stubbe]

Sortiarius -

Ophobningen af NADH ødelagger samtidig kroppens egne muligheder for at danne druesukker (glukoneogenesen) hvilket kan være kritisk i forhold til bevarelse af blodsukkeret - hvilket er een af grundene til at folk tenderer til at fråde ved McDonalds, 7Eleven og de lokale kebab-barer når de har drukket tæt et par timer.

Jeg går udfra at du med ovenstående mener at en stor del af befolkningen får lavt blodsukker ved at drikke alkohol - men kender du nogen studier der understøtter teorien, så jeg kan læse om det?

[Stubbe]

Synes nu ikke at alkohol har et ringe energiindhold - blot tre genstande svarer for de fleste voksne mænd til ca. 10% af deres daglige energibehov (teoretisk). I praksis bidrager alkohol dog med mindre energi end de angivne ca. 30 kJ pr g især jo mere der drikkes.

Mig bekendt sænker alkohol fedtforbrændingen. Nogle teorier og observationsstudier går på at en nedsat fedtforbrænding øger risikoen for fedme. At alkohol øger abdominalfedme mindes jeg også at have set noget omkring ligeså vel som f.eks. transfedtsyrer muligvis også øger abdominalfedme.

Edited September 3, 2007 by Stubbe

[Sortiarius]

At alkoholindtagelse fratager kroppen muligheden for at danne glukose er ren biokemi.

Ophobningen af NADH skubber ligevægten mellem laktat og pyruvat over på laktat (via LDH), det samme er gældende for aminosyrer som alanin. Samtidig hæmmes dannelsen af DHAP (dihydroxyacetonefosfat) fra glycerol frigjort fra triceglycerid, og endelig skubber det også den cytosolære mængde af oxaloacetat over mod malat.

Med andre ord stoppes/hæmmes altså fluxet af substrater til glukoneogenesen idet mængden pyruvat fra laktat/aminosyrer mindskes, idet mængden af DHAP fra glycerol mindskes og idet glukoneogenetiske intermediater fra TCA minimeres. Samtidig ses oftest en acidæmi grunden ophobning af mælkesyre i blodet.

Dette kombineret med at mange, når de indtager alkohol, fester til langt ud på natten kompromitterer glukose-homeostasen. Det sker ikke sjældent at specielt alkoholikere der typisk ikke fråder om natten kommer en tur ind på skadestuen fordi de er besvimet på baggrund af alkohol-induceret hypoglykæmi.

[Oksen fra Århus N]

Synes nu ikke at alkohol har et ringe energiindhold - blot tre genstande svarer for de fleste voksne mænd til ca. 10% af deres daglige energibehov (teoretisk). I praksis bidrager alkohol dog med mindre energi end de angivne ca. 30 kJ pr g især jo mere der drikkes.

Mig bekendt sænker alkohol fedtforbrændingen. Nogle teorier og observationsstudier går på at en nedsat fedtforbrænding øger risikoen for fedme. At alkohol øger abdominalfedme mindes jeg også at have set noget omkring ligeså vel som f.eks. transfedtsyrer muligvis også øger abdominalfedme.

Det siges, at 10 bajere, rent kcal-mæssigt, svarer til 5 ristede hotdogs. Og det er jo en del at fråde, sådan lige på én gang.

[Sortiarius]

Synes nu ikke at alkohol har et ringe energiindhold - blot tre genstande svarer for de fleste voksne mænd til ca. 10% af deres daglige energibehov (teoretisk). I praksis bidrager alkohol dog med mindre energi end de angivne ca. 30 kJ pr g især jo mere der drikkes.

Mig bekendt sænker alkohol fedtforbrændingen. Nogle teorier og observationsstudier går på at en nedsat fedtforbrænding øger risikoen for fedme. At alkohol øger abdominalfedme mindes jeg også at have set noget omkring ligeså vel som f.eks. transfedtsyrer muligvis også øger abdominalfedme.

Fedtforbrændingen sænkes idet betaoxidationen af fedtsyrer kraftigt hæmmes af høje niveauer af NADH (som er produktet af betaoxidationen sammen med FADH2) - det sker dog kun umiddelbart efter druk hvorfor jeg da ville blive overrasket over at se det hos ganske almindelige folk der blot drikker en enkelt gang eller to i weekenden. Jeg har dog, teoretisk, svært ved at se hvorfor en hæmmet oxidation af FFA, uden et i øvrigt øget energiindtag, skulle resultere i større fedtdeponering (selvom betaoxidationen af FFA er sænket under leverens metabolisme af alkohol), men kender ikke til empirien på det område (andet end at jeg ved det stadig er dybt kontroversielt hvorvidt indtag af "ren" alkohol kan give øget abdominal fedme).

EDIT: sådan lige med sjusket hovedregning hvad jeg kan se så er der omkring 115Cal alkoholenergi i en øl.

330ml ~ 330g a 5% ~ 0,05 * 330g = 16,5g ethanol

29kJ/g * 16,5g = 478kJ * 0,239Cal = 114Cal.

Edited September 3, 2007 by Sortiarius

[Stubbe]

At alkoholindtagelse fratager kroppen muligheden for at danne glukose er ren biokemi.

Ophobningen af NADH skubber ligevægten mellem laktat og pyruvat over på laktat (via LDH), det samme er gældende for aminosyrer som alanin. Samtidig hæmmes dannelsen af DHAP (dihydroxyacetonefosfat) fra glycerol frigjort fra triceglycerid, og endelig skubber det også den cytosolære mængde af oxaloacetat over mod malat.

Med andre ord stoppes/hæmmes altså fluxet af substrater til glukoneogenesen idet mængden pyruvat fra laktat/aminosyrer mindskes, idet mængden af DHAP fra glycerol mindskes og idet glukoneogenetiske intermediater fra TCA minimeres. Samtidig ses oftest en acidæmi grunden ophobning af mælkesyre i blodet.

Dette kombineret med at mange, når de indtager alkohol, fester til langt ud på natten kompromitterer glukose-homeostasen. Det sker ikke sjældent at specielt alkoholikere der typisk ikke fråder om natten kommer en tur ind på skadestuen fordi de er besvimet på baggrund af alkohol-induceret hypoglykæmi.

Som jeg skrev er det ikke det teoretiske jeg spørger til - det kender jeg godt. Er der reelt nogle studier der underbygger det teoretiske?

[Sortiarius]

Det er ikke en teori... det er faktuel viden, det svarer lidt ligesom til at spørge om der er nogle studier der viser at hypoglykæmi fører til tab af bevidsthed...

hvis du derimod spørger om der er nogle studier der viser at unge der drikker ofte spiser mere fordi de bliver hypoglykæmiske må jeg svare pas, men jeg har heller ikke søgt på pubmed efter det, det indrømmer jeg gerne.

Edited September 3, 2007 by Sortiarius

[Stubbe]

1. er der noget belæg for at en stor del af befolkningen får lavt blodsukker ved alkoholindtag - eller er det noget du gætter?

2. er der noget belæg for at det er derfor "de" bliver sultne?

Om der eller ej, er det du indtil videre har fortalt, jo det teoretiske bag det jeg spørger om - og uanset om det er teori eller faktuel viden er det jo blot et spørgsmål om ordknepperi.

[Stubbe]

Fedtforbrændingen sænkes idet betaoxidationen af fedtsyrer kraftigt hæmmes af høje niveauer af NADH (som er produktet af betaoxidationen sammen med FADH2) - det sker dog kun umiddelbart efter druk hvorfor jeg da ville blive overrasket over at se det hos ganske almindelige folk der blot drikker en enkelt gang eller to i weekenden. Jeg har dog, teoretisk, svært ved at se hvorfor en hæmmet oxidation af FFA, uden et i øvrigt øget energiindtag, skulle resultere i større fedtdeponering (selvom betaoxidationen af FFA er sænket under leverens metabolisme af alkohol), men kender ikke til empirien på det område (andet end at jeg ved det stadig er dybt kontroversielt hvorvidt indtag af "ren" alkohol kan give øget abdominal fedme).

EDIT: sådan lige med sjusket hovedregning hvad jeg kan se så er der omkring 115Cal alkoholenergi i en øl.

330ml ~ 330g a 5% ~ 0,05 * 330g = 16,5g ethanol

29kJ/g * 16,5g = 478kJ * 0,239Cal = 114Cal.

En "genstand" regnes i Danmark for 12 gram ethanol.

Flatt

[Sortiarius]

1. er der noget belæg for at en stor del af befolkningen får lavt blodsukker ved alkoholindtag - eller er det noget du gætter?

2. er der noget belæg for at det er derfor "de" bliver sultne?

Om der eller ej, er det du indtil videre har fortalt, jo det teoretiske bag det jeg spørger om - og uanset om det er teori eller faktuel viden er det jo blot et spørgsmål om ordknepperi.

1. Det er fakta at indtag af alkohol kompromiterer kroppens muligheder for at danne glukose (hvis du ikke mener der er belæg for det, så bør du undersøge tingene nærmere)

2. Hepatisk glykogenolyse der er med til at bibeholde blodsukkeret under kortvarig faste bliver efter et par timer i mindre og mindre stand til at vedligeholde glukosehomeostase, og heraf mere og mere afhængig af glukoneogenese for at opretholde blodsukkeret

3. Lavt blodsukker kan i sig selv stimulere apetit (siger ikke at der ikke også findes andre faktorer, det har vi diskuteret før)

4. Der bliver jævnligt bragt folk ind på hospitalerne grundet alkohol induceret hypoglykæmi fordi man netop ikke er i ret god stand til at danne glukose efter store alkoholindtag

5. Det er min erfaring at der fra man starter alkoholindtag kan gå lang tid mellem måltiderne, og at man samtidig ofte befinder sig i tilstande hvor der bruges en del energi.

Ud fra de slutninger skrev jeg at store alkoholindtag nok kunne være en god grund til at folk de pludselig blev meget sultne oftest i de seneste nattetimer, og som jeg allerede har skrevet een gang har jeg ikke en kilde der siger at "folk der drikker sig godt fulde til sen ud på natten oftest bliver sultne pga. hypoglykæmi" - det var det man kalder en logisk slutning ud fra 1.-5. - så hvad er det lige præcis du er i tvivl om? er du ikke enig i 1.-5., eller mener du bare ikke der kan argumenteres for biologiske fænomener der ikke tidligere er beskrevet på pubmed? jeg er fuldt ud tilhænger af videnskabelig metode som jeg også tror jeg har givet udtryk for en del gange herinde, men synes også det kan blive for meget.

Hvis man godt kan erkende at store alkoholmængder kan kompromitere muligheden for at danne glukose, at hepatisk glykogen kun kan levere glukose i en hvis rum tid, og at lave niveauer af glukose rent faktisk kan øge en sultfornemmelse hvorfor er det så tvingende nødvendig med en pubmed reference? (der med al sandsynlighed ikke eksisterer)

Hvad jeg ved der er nogenlunde evidens-belyst i forbindelse med alkohol og madindtag på pubmed er at et meget moderat alkoholindtag på et par genstande synes at stimulere appetitten både akut såvel som et par timer senere (selv det er stadig kontroversielt) - og at mekanismen bag disse ting måske skyldes ændringer i balancen mellem de relativt ukendte mekanismer der formidler sult kontra mæthed.

Hvad jeg ikke ved noget om evidensbaseret er hvad massive alkoholindtag gør ved folk der ikke har spist gennem rigtig lang tid - der dragede jeg en logisk slutning - og fordi der måske/måske ikke er lavet et forsøg under et sådant scenarium der med højeste sandsynlighed på nuværende tidspunkt ikke kan forklare mekanismerne bag - synes jeg stadig at logikken er så konsistent at jeg kan tillade mig at lave en sådan slutning uden at forkaste den videnskabelige metode på groveste vis.

Edited September 3, 2007 by Sortiarius

[Sortiarius]

En "genstand" regnes i Danmark for 12 gram ethanol.

Flatt

Ok, så må regnestykket jo blive nogenlunde omkring de 83Cal pr. øl - hvis det så er 10 øl skulle 5hotdogs jo så indeholde 830Cal - det ved jeg ikke lige om er tilfældet - men det lyder da ikke helt skudt hen i skoven. Desuden skal læskedrikken øl's generelle energiindhold heller ikke glemmes, så den tommerfingerregel passer så nok meget godt.

[tjr]

Jeg ved fra mig selv, at når jeg bliver stiv, så ryger hæmningerne med hensyn til mad (o.a.). Dvs. at jeg spiser betydeligt mere end jeg normalt ville samt at det er usunde/"forbudte" ting. Jeg kunne aldrig drømme om at æde en BigMac i ædru tilstand eller et æble i fuld tilstand.

Edit.: Og nå ja, det jeg ville frem til er, at den biokemiske argumentation naturligvis er skudtæt, men ikke den eneste faktor der spiller ind med hensyn til overspisning undet et mac-attack.

Edited September 3, 2007 by tjr

[Stubbe]

1. Det er fakta at indtag af alkohol kompromiterer kroppens muligheder for at danne glukose (hvis du ikke mener der er belæg for det, så bør du undersøge tingene nærmere)

2. Hepatisk glykogenolyse der er med til at bibeholde blodsukkeret under kortvarig faste bliver efter et par timer i mindre og mindre stand til at vedligeholde glukosehomeostase, og heraf mere og mere afhængig af glukoneogenese for at opretholde blodsukkeret

3. Lavt blodsukker kan i sig selv stimulere apetit (siger ikke at der ikke også findes andre faktorer, det har vi diskuteret før)

4. Der bliver jævnligt bragt folk ind på hospitalerne grundet alkohol induceret hypoglykæmi fordi man netop ikke er i ret god stand til at danne glukose efter store alkoholindtag

5. Det er min erfaring at der fra man starter alkoholindtag kan gå lang tid mellem måltiderne, og at man samtidig ofte befinder sig i tilstande hvor der bruges en del energi.

Ud fra de slutninger skrev jeg at store alkoholindtag nok kunne være en god grund til at folk de pludselig blev meget sultne oftest i de seneste nattetimer, og som jeg allerede har skrevet een gang har jeg ikke en kilde der siger at "folk der drikker sig godt fulde til sen ud på natten oftest bliver sultne pga. hypoglykæmi" - det var det man kalder en logisk slutning ud fra 1.-5. - så hvad er det lige præcis du er i tvivl om? er du ikke enig i 1.-5., eller mener du bare ikke der kan argumenteres for biologiske fænomener der ikke tidligere er beskrevet på pubmed? jeg er fuldt ud tilhænger af videnskabelig metode som jeg også tror jeg har givet udtryk for en del gange herinde, men synes også det kan blive for meget.

Hvis man godt kan erkende at store alkoholmængder kan kompromitere muligheden for at danne glukose, at hepatisk glykogen kun kan levere glukose i en hvis rum tid, og at lave niveauer af glukose rent faktisk kan øge en sultfornemmelse hvorfor er det så tvingende nødvendig med en pubmed reference? (der med al sandsynlighed ikke eksisterer)

Hvad jeg ved der er nogenlunde evidens-belyst i forbindelse med alkohol og madindtag på pubmed er at et meget moderat alkoholindtag på et par genstande synes at stimulere appetitten både akut såvel som et par timer senere (selv det er stadig kontroversielt) - og at mekanismen bag disse ting måske skyldes ændringer i balancen mellem de relativt ukendte mekanismer der formidler sult kontra mæthed.

Hvad jeg ikke ved noget om evidensbaseret er hvad massive alkoholindtag gør ved folk der ikke har spist gennem rigtig lang tid - der dragede jeg en logisk slutning - og fordi der måske/måske ikke er lavet et forsøg under et sådant scenarium der med højeste sandsynlighed på nuværende tidspunkt ikke kan forklare mekanismerne bag - synes jeg stadig at logikken er så konsistent at jeg kan tillade mig at lave en sådan slutning uden at forkaste den videnskabelige metode på groveste vis.

Jeg vil bruge din tidligere udtalelse:

Prøv at forholde dig til hvad jeg skriver

jeg har for eksempel på intet tidspunkt bedt om pubmed referencer som du nu kværner løs om.

Det er et par ganske simple spørgsmål jeg er kommet med og jeg har tilmed sagt at jeg er bedøvende ligeglad med at høre du kan teorien bag - den kan jeg selv.