Kartofler, brød, pasta, bananer mm usundt?

[pioneer.]

hvorfor skulle vi spise som inuitter?

Der er set forskelle i fødevaretolerencer folkeslag imellem.

Desuden er det fjollet at slå direkte ned på et element af kosten, når så mange andre faktorer er forskellige inuitter og Nordeuropæere imellem. Med mindre man altså kan dokumentere hvilke faktorer er de væsentligeste.

hvis man vil kritisere Nordisk næringsråds anbefalinger skal der noget tungt skyts til, ikke bare noget væven om at inuitter spiser anderledes og har fætte hjerte kar sygdomme. Den klassiske inuit diæt er ikke praktisk for en Nordeuropåer, og jeg tvivler kraftigt på at den ville være sundshedsmæssigt overlegen.

Jeg syntes derimod, at Nordisk næringsråd m.fl. burde komme med noget tungt skyts, iform af underbyggende undersøgelser.

Specielt når man tager i betragtning at vi evolutionært formegentligt ikke er tilpasset nuværende anbefalinger..

Jeg siger ikke at vi skal spise som inuitter.. Men jeg syntes simpelthen diskussionen omkring kosten er for vigtig til bare, at godtage hvad vi har fået proppet ind i hovedet, uden at se skyggen af et godt argument eller undersøgelse...

[-Elvirus-]

Jeg syntes derimod, at Nordisk næringsråd m.fl. burde komme med noget tungt skyts, iform af underbyggende undersøgelser.

Specielt når man tager i betragtning at vi evolutionært formegentligt ikke er tilpasset nuværende anbefalinger..

Jeg siger ikke at vi skal spise som inuitter.. Men jeg syntes simpelthen diskussionen omkring kosten er for vigtig til bare, at godtage hvad vi har fået proppet ind i hovedet, uden at se skyggen af et godt argument eller undersøgelse...

Der er kildehenvisninger i NNR-2004, så det er bare at gå i krig med referencerne

[Guest Slettet_19012014]

Sjov diskussion! Selv følger jeg generelle kostråd ala weston price!

http://www.westonaprice.org/

Tror ikke der er grund til at andtage at mennesker har brug for en bestemt mængde kulhydrater. Tror forøvrigt man kan finde/kunne finde traditionelle folkeslag med glimrende helbred både på kulhydratrige og kulhydratfattige diæter. Det være sagt så har jeg selv læst the zone og gad ikke at prøve at efterleve den da jeg fandt energimængderne meget beskedne og desuden ikke rigtigt troede på barry zears postulater. Kender til folk der har prøvet og det er ifølge majoriteten af dem (en meget lille gruppe) en ret sikker måde til vægttab på kort sigt men ikke en holdbar livstil man kan følge i længere tid (år).

The Zone Diet er ellers den anbefalet diæt på crossfit.com, så den kan åbenbart bruges til andet end vægttab

[ptpoul]

1. Weston A. Price siden står for nogle interessante men kontroversielle holdninger. Det skal man huske pånår man læser siden og vide der er en hel del forskning der modsiger mange af påstandene på siden.

2. NNR mangel på kilder? Den bog er så tør og konservativt baseret på tung forskning. Ting som the Zone diet er netop belastet af manglende forskning til at underbygge alle påstandene.

At koble livsstilssygdomme med NNR anbefalinger er meget kontroversielt, da man VED at det er en meget meget lille andel af befolkningen der følger NNR's anbefalinger. Alle de personlig træner kunder jeg har haft der har fulgt anbefalingerne har tabt sig. Det er nu en gang svært at blive overvægtig, hvis man spiser groft grønt og magert og får 600 gram grøn om dagen osv.

Det er styrken ved noget som the Zone diet. Det er FREMRAGENDE fødevarevalg der gøres. Så er det lidt lettere at finde et godt leje rent efter sultfornemmelsen som i næsten alle tilfælde alligevel er det der regulerer vores fødeindtag i sidste ende.

[mugge]

For et par generationer siden spiste danskerne langt flere kartofler og mere brød end idag. De spiste mindre kød og fik færre mejeriprodukter. Var de mere usunde dengang. ? Døde der flere af hjerte- og kredsløbssygdomme ? var der mere udbredt fedme ?

Edited September 18, 2008 by mugge

[Guest Slettet_19012014]

Det er godt nok en jungle mht. om man bør spise kartofler mm, men de folk der sidder inde i sundhedsstyrelsen bør vel vide hvad de snakker om, for der er vel ikke belæg for at sige andet?

[RuneN]

For et par generationer siden spiste danskerne langt flere kartofler og mere brød end idag. De spiste mindre kød og fik færre mejeriprodukter. Var de mere usunde dengang. ? Døde der flere af hjerte- og kredsløbssygdomme ? var der mere udbredt fedme ?

.. var aktivitetsniveauet og forholdene i samfundet markant anderledes end i dag? Tror det er svært at foretage nogen direkte sammenligning, bare baseret på kosten, når der er så mange andre forhold der har ændret sig utroligt meget siden dengang.. gennemsnitslevealderen er under alle omstændigheder højere nu end for et par generationer siden, men det skyldes jo nok primært ting som fremgang på sundhedsområdet og fravær af hårdt fysisk nedslidende arbejde.

[KongKent]

Det er godt nok en jungle mht. om man bør spise kartofler mm, men de folk der sidder inde i sundhedsstyrelsen bør vel vide hvad de snakker om, for der er vel ikke belæg for at sige andet?

Jeg synes ikke det er nogen jungle. Hvis man trækker vejret dybt, så kan man spørge sig selv hvor farligt man tror kartofler er. Som med alt andet, skal det bare indtages i naturlige mængder. Hvis man får kartofler til aftensmad én aften, ris den næste, pasta den tredje osv. så har jeg svært ved at se det farlige i kartofler. Jeg er selv fra et hjem hvor der blev serveret kartofler fire - seks gange om ugen op gennem barndommen. Begge mine forældre lever endnu, det samme gør min lillesøster og jeg.

Alt med måde. Spiser man 400 kilo om dagen er det sikkert ikke alt for sundt, men spiser man tre - fire kartofler til aftensmad et par gange om ugen, så kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det skulle være usundt.

Men jeg henviser desværre ikke til nogen videnskabelig undersøgelse, så indlægget bliver nok skudt ned af teoretikerne inden alt for længe, da jeg blot læner mig op af den diffuse størrelse 'sund fornuft for nordjyder'.

[Torben F.]

Kartofler, brød, pasta er ikke decideret sundt, men er heller ikke decideret usundt.

Hvorfor skulle rugbrød og kartofler, ikke kunne karakteriseres som sunde, som del af en varieret kost?

Så vidt jeg ved, indeholder kartofler og rugbrød vigtige vitaminer og mineraler, samt fibre. Endvidere ligger kartoflens mætheds-værdi i absolut top, hvilket vel må siges at være en sund egenskab, set i forhold til hvor mange overvægtige/fede mennesker vi har i danmark.

[cookie_sq]

Hvorfor skulle rugbrød og kartofler, ikke kunne karakteriseres som sunde, som del af en varieret kost?

Så vidt jeg ved, indeholder kartofler og rugbrød vigtige vitaminer og mineraler, samt fibre. Endvidere ligger kartoflens mætheds-værdi i absolut top, hvilket vel må siges at være en sund egenskab, set i forhold til hvor mange overvægtige/fede mennesker vi har i danmark.

Mæthedsværdi er ikke relevant for sundhed, måske for vægttab, men ikke for hvor sund en ting er(næringsrig).

Kartofler har relativt få micronutrienter imo. En kartoffel er en energikilde, bedre end sukker, dårligere end stort set alle andre grøntsager

[Guest Slettet_19012014]

Hvorfor skulle rugbrød og kartofler, ikke kunne karakteriseres som sunde, som del af en varieret kost?

Så vidt jeg ved, indeholder kartofler og rugbrød vigtige vitaminer og mineraler, samt fibre. Endvidere ligger kartoflens mætheds-værdi i absolut top, hvilket vel må siges at være en sund egenskab, set i forhold til hvor mange overvægtige/fede mennesker vi har i danmark.

Problemet er at disse produkter påvirker blodsukkeret rimelig meget, og nogen mener det er et problem

[Torben F.]

Problemet er at disse produkter påvirker blodsukkeret rimelig meget, og nogen mener det er et problem

Ja. Men jeg sætter mit lid til sundhedsstyrelsen fremfor "nogen".. :)

[cookie_sq]

Ja. Men jeg sætter mit lid til sundhedsstyrelsen fremfor "nogen".. :)

NNR 2004s argument for kartofler er lidt hen ad "vi spiser kartofler i forvejen, så lad os blive ved med det", til trods for at de selv nævner at næringsværdien (mikronutrient indholdet) ikke er prangende.

[Torben F.]

NNR 2004s argument for kartofler er lidt hen ad "vi spiser kartofler i forvejen, så lad os blive ved med det", til trods for at de selv nævner at næringsværdien (mikronutrient indholdet) ikke er prangende.

Nu snakkede Søholm om insulin og alternative tilgange.

------------

Men mere generelt..Men hvis du siger det, så har du givetvis ret. I givet fald, må jeg revidere min opfattelse af kartoflen :)

Hvordan vil du egentligt dække dit kcal-behov, f.eks. hvis du træner og ikke er på diæt, hvis ikke du spiser/er tilhænger af, de klassiske carb-kilder som kartoffel, brød, ris og pasta?

Edited September 18, 2008 by Torben F.

[Stubbe]

NNR 2004s argument for kartofler er lidt hen ad "vi spiser kartofler i forvejen, så lad os blive ved med det", til trods for at de selv nævner at næringsværdien (mikronutrient indholdet) ikke er prangende.

Gider du ikke referere hvad det er NNR siger om kartofler?

[cookie_sq]

Gider du ikke referere hvad det er NNR siger om kartofler?

Kan forsøge, men kan ikke finde NNR som pdf, så kan ikke bare copy paste, og er jo semi doven, men vil da lige se om jeg kan finde det....

[cookie_sq]

Ok, det var mest det afsluttende "and to their traditional use" jeg åbenbart hæftede mig ved... Men fandt afsnittet

NNR 2004 side 72-73

Potatoes

Potatoes are a staple food in the Nordic countries. Potatoes contribute

starch and add to the daily intake of several nutrients, e.g. potassium,

vitamin B6, vitamin C and fibre. Boiled potatoes generally have a high

glycaemic index (42), but also a high satiating index (43, 44). Based on

the glycaemic properties of potatoes and the lack of data of a protective

effect of potato consumption on chronic disease risk, a restricted

consumption of potatoes has been recommended by some researchers

(45, 46). Relatively few studies have investigated the association between

potato consumption as such and disease risk. In some epidemiological

studies, dietary patterns including a high consumption of potatoes in

various preparation forms have been associated with increased risk of

e.g. diabetes type 2 (47, 48) coronary heart disease (49) and weight gain

(50). However, in many of these studies potatoes were reported as fried

(e.g. chips) and were generally associated with a dietary pattern characterized

by a high consumption of meat and high-fat and high-sugar

foods and a low consumption of fruit, vegetables and fibre-rich cereals

(47, 48, 50) and with a less favourable nutrient profile, e.g. more fat and

less dietary fibre (48, 50). In other epidemiological studies using the

dietary pattern approach, consumption of e.g. baked potatoes and sweet

potatoes was more frequent in healthy eating patterns (characterizedby

e.g. a high consumption of fruit and vegetables, low-fat dairy products

and whole grains) associated with a lower mortality (51). Epidemiological

or case-control studies on cancer in which potato consumption

is analysed are few, and the results are conflicting (52–58). Potato consumption

has not been associated with stroke risk (32).

In the 8-month trial by Sandström et al. (13), the intervention diet

included potatoes in amounts exceeding 100 g per 10 mj. This diet,

which also included an increase in fruit and vegetables and fish,

together with a decrease in meat and cheese, resulted in an improved

serum lipid profile and reduced blood pressure and other risk markers

of ischaemic heart disease (13, 14). In contrast to what is generally

assumed, the traditional Mediterranean Cretan diet contained amounts

of potatoes (150–200 g/d) comparable to those consumed in many

Nordic countries today (59). In summary, due their contribution to the

daily intake of several nutrients and to their traditional use, potatoes

have a place in a diet based on nnr.

[cookie_sq]

Nu snakkede Søholm om insulin og alternative tilgange.

------------

Men mere generelt..Men hvis du siger det, så har du givetvis ret. I givet fald, må jeg revidere min opfattelse af kartoflen :)

Hvordan vil du egentligt dække dit kcal-behov, f.eks. hvis du træner og ikke er på diæt, hvis ikke du spiser/er tilhænger af, de klassiske carb-kilder som kartoffel, brød, ris og pasta?

Grøntsager, frugt, nødder, gryn?

Så jeg vil dække mit behov ved at spise det samme som når jeg er på diet, men mere.

[KongKent]

For at blive i samme retorik som "dem" og "nogen" der mener at kartofler har en uheldig indvirkning på blodsukkerniveauet, så har Jydepotten i dag en artikel om kartofler:

Kartoflen skal være din vitaminpille - FPN.DK

... Flere undersøgelser sandsynliggør, at får man for lidt D-vitamin, øges risikoen for en række alvorlige sygdomme som kræft, knogleskørhed og influenza. ...

Og, derfor kan man med rette sige, at spiser man ikke 30 kilo kartofler dagligt, er man garanteret kronisk influenza og kræft på et tidspunkt i livet!