EM-Inde i Atletik


ShotPut2012
 Share

Recommended Posts

EM-inde i atletik starter på fredag i Torino og der er et rekordstort dansk hold med. 13 danske deltagere, og for at smide mere positivt oveni, så er den ældste deltager Morten Jensen, som bliver 27 år i december! Derudover er der fire kvalificerede som har valgt ikke at stille op, så 17 danskere har klaret kravene til disse mesterskaber!

60 meter

Martin Krabbe, AK Holstebro - 25 år - PR/ÅB: 6,70 sek.

Martin er seedet som nr. 25 og får svært ved at gå videre, men med en dansk rekord på 6,65 og en Martin i topform er der helt sikkert noget at løbe efter.

400 meter

Jacob Riis, Sparta - 25 år - PR/ÅB: 47,55 sek.

Andreas Bube, Bagsværd - 22 år - PR/ÅB: 47,95 sek.

Nicklas Hyde, Sparta - 23 år - PR/ÅB 48,43/48,90 sek.

Jacob er tidligere EM-deltager (2007) og er den af danskerne som har lovet mest op til EM. Andreas klarede kravet på 48,00 til DM, som var sidste mulighed. Nicklas er Danmarks bedste 400 meter løber udendørs, men en skade i januar har gjort denne indendørssæson til en kamp mod tiden. De tre løbere er seedet hhv. 20, 25 og 29 og bliver nok ikke en faktor, men faktisk har FIRE danske løbere kvalificeret sig, men dansk-amerikaneren Daniel Christensen kunne ikke få fri af sit universitet til at deltage. Den danske rekord er 47,38 og KUNNE meget vel stå for fald!

60 meter hæk

Jon Yde Bentsen, Aalborg Atletik - 24 år - PR/ÅB: 7,91 sek.

Christian Laugesen, Sparta - 23 år - PR/ÅB: 7,98 sek.

Jon er hækkespecialist og Christian er mangekæmper. Sidste år til DM udendørs fik de begge guld på hækken, da end ikke målfotoet kunne adskille dem! Ved DM-inde trak Jon det længste strå og han er da også den af de to, som er favorit til at klare sig bedst. De er seedet 20 og 24. Jon meldes i god form, men den danske rekord på 7,84 overlever sandsynligvis i denne omgang.

Stangspring

Rasmus Weinhold Jørgensen, Sparta - 19 år - PR/ÅB: 5,36 meter.

Rasmus er den yngste danske deltager på herresiden og et KÆMPE stangspringstalent! Han er seedet som 20 og sidst, men kan han springe op til sit bedste, så har det været en succesoplevelse for Rasmus, som sidste år blev nummer 6 ved junior-VM.

Længdespring

Morten Jensen, Sparta - 26 år - PR/ÅB: 8,18/7,88 meter.

Morten har tidligere haft stor problemer med at overtræde. Til DM i den forgangne weekend fik han godkendt ALLE sine seks forsøg, så det lover godt. Morten sprang stabilt omkring 7,85 og kan meget vel hente sin første finaleplads ved et internationalt mesterskab, og står han først i finalen og får seks forsøg, så kan alting ske! Mortens personlige rekord på 8,18 meter er feltets næstbedste personlige rekord, så rammer han dagen, så er en medalje en mulighed.

Kuglestød:

Kim Christensen, Sparta - 25 år - PR/ÅB: 19,65 meter.

Nick Petersen, KIF - 21 år - PR/ÅB: 18,68u/18,26 meter.

Kims drøm er en finaleplads, Nick er med for at lære. De to kuglestødere træner sammen og er begge i super form. De har begge tidligere haft problemer med at præstere i mesterskabssammenhæng, men vi håber på denne gang! Med en 10. seedning er Kim den bedst seedede dansker på forhånd, og forhåbentligt kan han omsætte det til en finaleplads, og MÅSKE får Kim, der er i sit livs form, sit første 20 meter stød med hjem fra Torino. Nick er seedet som nummer 21.

60 meter:

Anna Olsson, Sparta - 20 år - PR/ÅB: 7,61 sek.

Anna stiller op i en af de discipliner med hårdest konkurrence. Anna var sidste deltager, der blev udtaget. Seedet 27 skal der et mirakel til hvis hun skal avancere, men en personlig rekord og erfaring er de to ting Anna jagter denne gang.

400 meter:

Sara Petersen, 1900 - 21 år - PR/ÅB: 54,14 sek.

Sara har vist storform i indendørssæsonen med en dansk rekord på den halve distance, 200 meter. Ved dette EM skal Sara for første gang prøve kræfter med et internationalt seniormesterskab. Sara har i mange år været regnet blandt de største talenter i Danmark i mange år, og vandt i 2003 Ungdoms-OL på 400 meter hæk, som stadig er hendes favoritdistance. Sara er seedet som nummer 12 og er blot 14/100 sekund fra den danske rekord, så masser af grund til at give den gas!

Stangspring:

Caroline Bonde Holm, Sparta - 18 år - PR/ÅB: 4,20 meter.

Caroline er primært med for at lære. Hun er relativt ny, da hun kun har sprunget stangspring i lidt over to år! Seedet 19 og med en personlig rekord blot 3 cm fra den danske rekord har Caroline noget at jage.

Et stort dansk hold og det betyder selvfølgelig at der stort set vil være danskere i aktion nonstop fra fredag morgen til lørdag formiddag. Dejligt for dansk atletik!

DR2 sender som følger:

Fredag:

9.25-14.25

15.40-17.00

17.10-19.00

Lørdag:

09.25-13.25

14.55-18.20

Søndag:

09.10-09.35

10.25-13.00

15.10-18.00

Altsammen live! Kommentatorerne bliver Henrik Liniger og Christian Munk Petersen.

Edited by ShotPut2012
Link to comment
Share on other sites

Med martins PR i stående længde spring på 3.30 ser det godt ud, og han har selv nævnt at han aldrig har været i bedre form, og han er både hurtiger og stærkere. Bliver fedt at følge Morten og Martin, og se om de kan overraske. Morten har været stabil som du nævner så der er helt sikkert gode muligheder for medalje.

Edited by JonJak
Link to comment
Share on other sites

Som atletikinteresseret skal jeg helt sikkert følge med, når jeg har tid. Det bliver næppe til mange finaler, men som statistiknørd håber jeg på en masse PR og måske et par danske rekorder.

På papiret er vores bedste navn vel Morten Jensen, men han har jo også en tradition for at kikse fuldstændigt til internationale mesterskaber, hvor jeg tror, at han har været med til de seneste 8, og alle gange har haft årsbedste, som rakte finalen men ikke deste mindre aldrig har været blot i nærheden af at nå finalen. Jeg håber altid på ham, fordi det er sejt at have en længdespringer med en pr på 8,25m. Men jeg er begyndt på at tvivle på, at han når sit potentiale til et mesterskab, hvilket er en skam.

Hvorfor har vi i øvrigt ikke noget hold med på 4x400m, når vi har tre løbere med individuelt. Det virker som en fejlsatsning, når der nu er så meget fokus på 400m i Danmark.

Jeg kan også se, at din vej til OL bliver længere og længere med alle de nye gode kuglestødere :wink:

Link to comment
Share on other sites

Som atletikinteresseret skal jeg helt sikkert følge med, når jeg har tid. Det bliver næppe til mange finaler, men som statistiknørd håber jeg på en masse PR og måske et par danske rekorder.

På papiret er vores bedste navn vel Morten Jensen, men han har jo også en tradition for at kikse fuldstændigt til internationale mesterskaber, hvor jeg tror, at han har været med til de seneste 8, og alle gange har haft årsbedste, som rakte finalen men ikke deste mindre aldrig har været blot i nærheden af at nå finalen. Jeg håber altid på ham, fordi det er sejt at have en længdespringer med en pr på 8,25m. Men jeg er begyndt på at tvivle på, at han når sit potentiale til et mesterskab, hvilket er en skam.

Hvorfor har vi i øvrigt ikke noget hold med på 4x400m, når vi har tre løbere med individuelt. Det virker som en fejlsatsning, når der nu er så meget fokus på 400m i Danmark.

Jeg kan også se, at din vej til OL bliver længere og længere med alle de nye gode kuglestødere :wink:

Ja, det er rigtigt. Min vej bliver længere og længere. Man kan aldrig vide hvad der sker. :wink:

4x400 meter er ikke en fejlsatsning, da det kræver en invitation til Inde-EM og VM, og denne gang blev Danmark altså vejet og fundet for let.

Morten har mere stabilitet i år og overtræder ikke så mange spring som han gjorde tidligere. Vi får se. Ellers er Kim Christensen også en mulighed.

Første resultater er inde:

60 meter hæk:

Jon Yde Bendtsen løb et rigtigt flot hækkeløb og levede med tiden 7,98 sek ca. op til det han blev udtaget på. Han sluttede på 23. pladsen.

Christian Laugesen fik en okay start, men spændte op da han allerede ved første hæk var lidt sat tilbage. 8,24 og en 26. plads til Christian, som jo er tikæmper og ikke hækspecialist.

Om få minutter skal Sara Petersen løbe 400 meter indledende og 11.10 er Nicklas Hyde, Jacob Riis og Andreas Bube i ilden.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share