Løb for "ikke-løbere" - det kan lade sig gøre


oleriis
 Share

Recommended Posts

Hej MOL medlemmer,

i mit første indlæg vil jeg fortælle min løbehistorie indtil nu, og derefter vil jeg "løbende" lægge informationer ind om min træning fremadrettet, som det hedder på nudansk. Jeg modtager gerne input til træningsforbedringer.

Jeg har beskrevet lidt om mig selv og min træning på min profil, og der kan optræde gentagelser i dette indlæg. Bær over med mig.

Jeg er jo en halvgammel mand, der aldrig har dyrket anden sport end lidt bordtennis og noget svømning og cykling på hyggeniveau. Jeg har en lidt skæv ryg, var altid den der blev valgt sidst til fodbold i skolen, og har aldrig været god til sport. Derudover fik jeg sidste år konstateret et lille hul i hjertet (ASD), som dog ikke skal opereres. Jeg vejede 93 kg fordelt på 178 cm. Desuden har jeg et eller andet med lungerne der gør at jeg bliver meget hurtigt forpustet ved høj puls. Dette blev jeg undersøgt for men man kunne ikke stille nogen præcis diagnose.

I maj var jeg begyndt at cykle til og fra arbejde. Det blev til ca.ca. 100 - 150 km om ugen. Jeg syntes jeg havde svært ved at dyrke motion, fordi jeg har en meget travl hverdag. Derfor var jeg nødt til at finde ud af at dyrke motion på en meget lidt tidskrævende måde. Cykling til og fra arbejde (2 x 15 km) var det første step og nemt.

M.h.t. kost valgte jeg smøret fra, og begyndte at tænke mere over hvad jeg indtog. Jeg stoppede også med det daglige glas rødvin til at flade i søvn på. Selvom mit forbrug kun var ca. en genstand om dagen tidligere, så kunne jeg mærke at det psykologisk krævede nogle ændringer inde i mig selv. At man ikke længere kunne bruge alkohol som afslappende middel var en omstilling. Nu er te ganske glimrende til samme formål, og i dag drikker jeg kun et glas om ugen. Det sparer mig for en del sukker.

Tilbage til motionen: Jeg troede ikke at jeg kunne løbe, så jeg nøjedes i lang tid med at cykle. Jeg tabte mig lidt. Begyndte også at lave armbøjninger og mavebøjninger hver dag. Kun en gang om dagen. Jeg skal jo ikke være supermand. Kunne i starten kun tage 10 armbøjninger. Nu kan jeg tage over 30.

Nogle af mine kolleger sagde at til mig at løb ville passe mig gevaldigt, for det var bare på med tøjet og ud af døren. Vi talte om det en fredag eftermiddag og i løbet af weekenden besluttede jeg mig til at begynde at løbe. Ikke noget med at prøve.. Jeg ville gøre det uanset hvor dårlig jeg var til det. For uanset hvad ville det gavne mig. Jeg havde ikke et mål om at tabe mig, men bare et mål om at komme i bedre form, at blive en fysisk sundere person.

Jeg fik på anbefaling købt nogle sko i Kaiser Sport med måling på løbebånd m.m.. De har passet perfekt, og jeg har aldrig haft problemer i.f.t. dårligt fodtøj. Den investering kan anbefales.

Jeg gik så i slutningen af maj i gang med at løbe: 2,5km hver 3 - 4 dag. Jeg har fra starten lyttet meget til min krop og fokuseret på ikke at overbelaste mig selv, så jeg ikke skulle holde pause. Jeg kunne kun løbe ca. 200m ad gangen. Det lyder fuldstændig vanvittigt for alle jer der bare kan løbe. Men det var realiteterne.

Jeg blev dog ved men kan indtil september stadig ikke løbe mere end 1km ad gangen uanset tempo. På et tidspunkt anbefaler mon læge mig at prøve noget medicin til bedre vejrtrækning og så begynder jeg i løbet af 2 uger at kunne løbe konstant stille og roligt. Dog kun med en hastighed af ca. 7,5 km/t.

Fra starten af september har jeg så kunnet begynde at løbe længere og længere og hurtigere og hurtigere. I dag løber jeg 3 - 4 gange om ugen. Enten løber jeg 6,6km eller 12,2km. Så jeg løber ca. 100km om måneden. Min fart ligger nu på ca. 9,3km/t uanset distance.

Jeg har løbet Stjerneløbet i Hillerød i næst dårligste tid på 16km, og mit næste mål er en halvmaraton. I min træning lægger jeg vægt på at "finde min rytme" og kunne løbe længere og længere med kortere og kortere restitutionsperioder mellem 12,2 km løbene.

Jeg overvejer lidt at melde mig til Copenhagen Marathon.

Min psyke har ikke helt fattet at jeg kan løbe. Det kan jeg jo heller ikke rigtigt. Jeg er stadig den der er langsomst rundt om Damhussøen, og min løbetilværelse har også kun stået på et halvt år. Men jeg er blevet rigtig glad for det og ønsker at supplere med mountainbike træning.

Som sikkert de fleste kender så er løb typisk ensbetydende med at man får ideer og tænker tanker. I dag, hvor jeg synes jeg løb tungt" begyndte jeg at fokusere på at jeg skulle løbe i et bestemt tidsrum og ikke skulle løbe en bestemt distance. Jeg ved ikke om I kan følge min tankegang, - men hvis man tænker på at man skal løbe en bestemt distance, så vil man helst så hurtigt som muligt i mål, og så kommer man lettere ud af rytmen, men hvis man fokuserer på at man alligevel (uanset om man nu løber lidt hurtigere eller lidt langsommere), skal løbe i f.eks. ca. 3 kvarter, så kan jeg rent psykologisk lettere finde ind i en rytme. Og normalt går det så alligevel ikke langsommere af den grund.

Alle mine tanker og overvejelser vil jeg delagtiggøre jer i undervejs, samt hvordan min træningsintensitet udvikler sig.

Det bliver ikke til mere nu. Nu vil jeg smutte til Nytårsfest. GODT NYTÅR!

Mange gode hilsener

Ole

NB.: MOL er en fantastisk side, som man burde opfinde hvis den ikke allerede var det.

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Var ude og cykle lidt over en halv time i dag på sønnikes billige mountainbike. Jeg glæder mig til at jeg får råd til at købe en til mig selv.

GÅRDSDAGENS MOTION OG NOGLE KOSTBETRAGTNINGER Jeg løb 6,6km i går på 42:46. Ikke min bedste tid. Men jeg fornemmer at det er sværere for mig at trække vejret når det er så koldt (minus 5 grader). Dagen før indtog jeg også en del pizza, som jeg fornemmer heller ikke ligger godt i maven. Man bliver tung og lad i kroppen af at spise det. Normalt spiser jeg 2 skiver groft rugbrød uden smør og med lidt pålæg ca. 3 timer, dertil lidt yoghurt med müesli, før et løb. Det fungerer godt for mig. Men nogle gange falder man jo i og spiser noget der ikke er så hensigtsmæssigt.

RESPEKT FOR DE OVERVÆGTIGE DER TRÆNER Jeg synes i øvrigt at løbetræningens helte er de overvægtige, der på en disciplineret måde får løbet gang på gang. Hver gang jeg ser en overvægtig (som jeg selv var for et halvt år siden), som kæmper sig rundt om Damhussøen så bliver jeg fyldt af dyb respekt. Jer der har så nemt ved at løbe kan ikke helt sætte jer ind i hvor meget der skal kæmpes. Til de overvægtige som har valgt at kæmpe videre her i 2010 skal derfor lyde et rigtig GODT NYTÅR. Hold disciplinen, - hvis du en dag ikke gider eller orker, så gå en lang tur, eller løb en kortere tur. Bare du gør et eller andet så er det godt, - så er det en SEJR. Få samlet på sejre ved at motionere, det giver selvtillid. Det morsomme er jo, at bare man kommer ud af døren og begynder at motionere lidt, så ender det altid med at man gør mere end man havde regnet med.

MIN MOTION I MORGEN

I morgen skal jeg f.eks. løbe 12,2km (2 x Damhussøen) efter min plan, men hvis jeg mod forventning løber rigtig dårlig så nøjes jeg med at løbe 6,6km. Men jeg løber og skulle jeg være rigtig tung i kroppen sætter jeg bare farten ned. Jeg er den type der aldrig begynder at gå. Når først jeg er begyndt at løbe, så hellere sætte farten ned.

LØB NÅR DU ER SULTEN! Jeg selv har ikke været vildt overvægtig. Jeg vejede i maj måned i år 93kg, og vejer nu 76kg, og jeg har også haft den fordel, at min krop reagerer på motion ved automatisk selv bedre at regulere min sultfølelse. Altså: jo mere jeg motionerer jo mindre spiser jeg. Min krop finder et mere naturligt leje hvor den ikke animerer til overspisning. Jeg kan også finde på at motionere lige inden maden kommer på bordet, hvor jeg er sulten. Man kan sagtens løbe 45 min. på tom mave, og når man kommer hjem er man faktisk ikke vildt sulten længere. Det var dagens tanker fra mig. Nu må jeg også se og få lagt et billede ind.

Ole

NB: Skrevet 1.1.2009 kl. 20:09, men rettet for slå-fejl senere

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Jeg fik løbet de 12,2km som jeg havde planlagt. Jeg var noget uoplagt, derudover havde det sneeet i formidags og fortovene var glatte. Til gengæld var der høj sol med temperaturer omkring minus 5 grader.

Min tid var dårlig i det kolde vejr: 1:22:02.

MIN KROP BLEV FORKRAMPET AF KULDEN

Min krop var lang tid om at vænne sig til at skulle præstere noget, og da jeg først kom igang påvirkede kulden ligesom mit løb. Spørgsmål til de kloge: Kan man få gigt af at løbe i så koldt vejret. Kroppen er jo varm og man er i bevægelse hele tiden, så man er vel ikke så påvirkelig for gigt under løb? Men jeg følte virkelig at den kraftige kulde gjorde at min krop ligesom blev nærmest stiv og krampagtig af den bidende kulde, og jeg havde svært ved at ændre kadance, selvom min vejtrækning var til det. Det var ligesom om at kroppen blev låst fast af kulden i den rytme den nu havde fået. Jeg ved ikke om andre kender til det. Jeg har måske også haft for lidt tøj på, især benene hvor jeg kun har nogle tynde løstsiddende løbebukser.

INGEN VABLER OG BLØDENDE BRYSTVORTER

Min træning har givet pote, forstået på den måde, at jeg nu ikke længere får vabler eller blødende brystvorter under en 12km. Så d.v.s. jeg slipper for at tape mig til med diverse plastre og tape. Der hvor jeg fik vabler på fødderne, er huden nu blevet hård. Jeg er i tvivl om jeg skal slibe den hårde hud af?

UDÅNDING ER MEGET VIGTIG FOR MIG

Nu ved jeg ikke om det kun gælder os med astmatiske symptomer, men jeg oplever, at når jeg har de dage hvor jeg kan puste kraftigt ud, så har jeg også nemmere ved at trække vejret ind og få en god iltoptagelse. Kan det være fordi at man får al den game luft ud af lungerne og der derfor er mere plads til den friske nye luft? Så jeg fokuserer mere på at få pustet godt ud end ind, - for hvis jeg kan det første kommer det andet af sig selv, - hos mig. Det kan jo være meget forskelligt fra person til person, formoder jeg.

Jeg er stadig noget i tvivl om jeg skal prøve kræfter med Copenhagen Marathon, - 42km er langt. Men en halvmarathon bliver det til. Når man kan løbe 16km kan man også løbe 21km.

Venlig hilsen

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Stor respekt!!! Sikke en god historie, du fortæller og med masser af gode betragtninger! Glæder mig til at følge din log.

Er desværre ikke den store ekspert ift fysiologi osv, så jeg kan ikke rigtig svare dig på dine spørgsmål omkring vejrtrækning, gigt mm. Dog har jeg selv brugt afspændingsøvelser og behandlinger af mit mellemgulv hos en osteopat til at løsne mine åndedrætsmuskler. Det har hjulpet gevaldigt på min vejrtrækning, som er blevet mere fri og afslappet :-)

Held og lykke med træningen i 2010. Keep up the good work!

Link to comment
Share on other sites

Sikken en inspirerende log- tak for det

Omkring det med at blive klar til marathon, så er du jo allerede langt og Cph martathon er først til maj, så du har jo masse af tid til at træne og oveveje hvilke løb du vil deltage i. Min erfaring er at man både skal være ambitiøs og samtidig realistisk omkring de mål man sætter sig og marathon er jo ikke urealistisk, men det kræver masser af tid til træning.

Og jeg er altså på ingen måde ekspert i løb og løbetræning.

Jeg glæder mig til at læse mere :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Kære Stinelykke og nannas,

Tak for jeres positive strokes. Det er altid rart at få. Jeg er dog rimelig sikker på at jeg kan holde min livsstilsændring nu. Jeg synes det er sjovt at løbe, selvom det også stadig er rigtig hårdt for mig mange af gangene. Som jeg siger til mine elever i 7. kl., som jeg har opfordret til at komme ud at løbe med ”den gamle”: ”At løbe gør én stærkere, smukkere, klogere og gladere”.

@Stinelykke, tak for din feedback på det med vejrtrækningen. Om jeg kan indarbejde sådan lidt meditationsagtigt i min hverdag er jeg endnu lidt i tvivl om, men jeg har tidligere overvejet det.

@nannas, tak for dit input om min evt. deltagelse i Cph Maraton. På min gode dage tænker jeg også at det kan jeg sagtens, og så er der de andre dage…… Men jeg er enig i, at min træningsmængde på nuværende tidspunkt af året svarer til at jeg burde kunne træne mig op. På den anden side kan en del af mig slet ikke forstå, at jeg i løbet af et år går fra at være totalt ude af form til at kunne gøre det. Ligesom jeg heller ikke helt selv opfatter mig som en 76kg’s person. Min psyke er ikke helt fulgt med. Jeg går mentalt stadig rund og tror jeg vejer over halvfems og ser sådan ud. Det gode ved det, er så, at jeg glædes hver gang jeg går forbi et spejl, eller tager de gamle bukser på som efterhånden er voldsomt for store :-).

Generelt håber jeg med min log at kunne give gode råd videre til andre newbie’s og folk som gerne vil løbe selvom, de ligesom mig ikke er særlig gode til det. De kan så forhåbentlig genkende nogle af deres erfaringer og bruge det til at komme videre med, så de også kan blive stærkere, smukkere, klogere og gladere.

Jeg har allerede skrevet en del stikord ned til kommende temaer om løbefrekvens, tøjvalg, tøjindkøb, motivation o.s.v. som jeg så lidt efter lidt vil putte ind hver gang jeg skriver i min log.

Mit næste løb er i morgen eller i overmorgen. Det kommer an på, hvordan min krop har det. Den 12km i går i det kolde vejr tog lidt hårdt på kroppen, så vi får se.

Ole

Link to comment
Share on other sites

JEG FIK SØRME LØBET

Trods overvejelse om at løbe i morgen i stedet for i dag, så løb jeg altså 6,6km idag. Jeg løb først kl. 17.30, og så er der for mørkt Damhussøen rundt. Derfor løber jeg en rute Jyllingevej Tårnvej, Slotsherrensvej og Jyllingevej igen. Det er indenfor 100m det samme som rundt om Damhussøen.

Men min krop var ikke helt restitueret efter de 12,2km for 2 dage siden. Det kunne jeg godt mærke. Desuden kunne jeg mræke, at det var hele 5 timer siden jeg havde spist. Det er for lang tid har jeg fundet ud af, selvom måltidet bestod af frugt og rugbrød. Så det var et "tungt løb". Tiden 43:58.

Det gjorde det ikke lige sjovere eller hurtigere, at fortovene var ret glatte og delvist tilsneede.

BEDRE TØJ I VINTERVEJRET

Som jeg skrev vedr. mit sidste løb så frøs jeg rigtig meget og min krop føltes krampagtig. Derfor fik jeg anbefalet at købe noget ski eller løbe undertøj for at få en varmere kropstemperatur under løb i det kolde vejr. Jeg var i Føtex og der havde de noget North Field termoundertøj til kr. 50 for både over og underdel. Det købte jeg, og det virkede rigtig godt.

Min påklædning ser dermed således ud:

Overkrop fra inderst til yderst: North Field termoundertøj med lange ærmer. Langærmet Helly Hansen løbeundertrøje. Langærmet t-shirt. Tyk løbejakke.

Underkrop: Lange termounderbukser, tynde løbebukser. (Resten klarer hårdvæksten på benene)

Tak til Tove for det gode råd. Efter løbet var hele min krop stadig varm, og termoundertøjet virkede perfekt. Det er tyndt og dejligt at have på.

MÆRKELIG SKADE UNDER VÆGTTRÆNING I GÅR

Da jeg løftede vægte i går aftes fik jeg unde de sidste hårde anstrengelser pludselig en lille plet i mit synsfelt. Jeg tror jeg har fået en lille blodsprængning inde i øjet. Jeg håber det går væk, men må nok hellere kontakte lægen. Er begyndt for 2 dage siden at tage ekstra d-vitaminer, 25mg pr. dag. Nå, jeg må vel lade lægen se på det?

BLEV SKUBBET AF EN FODGÆNGER

Da jeg løb ude på Slotsherrensvej lige i nærheden af krydset til Jyllingevej blev jeg skubbet af en fodgænger der kom gående imod mig. En yngre mand som godt kunne være typen på at trække en kniv. Denne observation tilligemed at jeg slet ikke er "slåssetypen" gjorde at jeg bare løb videre. Der findes mange mærkelige mennesker der åbenbart har behov for bare at genere andre. Hvad pokker skal vi gøre ved dem?

OVERVEJELSER OM ÆNDRING AF LØBEFREKVENS OG LÆNGDE

Jeg overvejer at løbe 12,2km hver tredje dag, i stedet for 6,6km hver anden dag. Min restitutionsperiode ved 12km-eren er 3 dage. Så er jeg helt top igen. Nu må jeg lige se. Det er heller ikke sjovt at løbe så langt i så koldt et vejr som det tegner til de næste par uger.

Ha en god dag, - og "Be careful out there!"

Ole

NB.: Vægten er nede på 75.9kg

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Hej Ole,

Jeg er også ny bruger herinde, og træner op til et halvmarathon i foråret. Jeg faldt lige over din log, og syntes jeg ville hilse på. :smile:

Du nævner i et af de første indlæg noget omkring åndedræt. Jeg lider selv af anstrengelsesudløst astma, og kan bekræfte, at det er meget typisk for astmatikere, at man føler det kan være svært at komme af med luften. Dette er meget mere karakteristisk end at man ikke synes man kan få luft ind. Jeg ved ikke hvor generelle mine egne erfaringer er, men jeg oplever størst problemer med at trække vejret, når det er rigtig koldt eller når der er varmt med en høj luftfugtighed. Og så tåler jeg meget dårligt røg. Det gør en stor forskel på kolde dage lige at tage et par pust af anfaldsmedicinen inden en løbetur. Jeg ved ikke om du er diagnosticeret med astma, men jeg synes det vil være en god idé at snakke med din læge, og se om du evt. kan have gavn af en inhalator. For hvis det reelt er astma, risikerer du at danne arvæv i lungerne, hvis du er u-/underbehandlet.

Og så synes jeg det er sejt så meget du får løbet her i det kolde vejr! :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hej Spinderella,

tak for din kommentar. Sidste år blev jeg simpelthen kørt igennem den helt store tur på hjerte- lungemedicinsk afdleing på Hvidovre, uden at de fandt andet end at jeg havde et lille hul i hjertet. Jeg blev også checket for astma, så det skulle jeg ikke have. Jeg får dog noget medicin (binyrebarkhormon), som jeg puster direkte ned i lungerne to gange om dagen. Alm. astma medicin reagerer jeg ikke på, men efter jeg tog binyrebarkhormon kunne jeg efter 14 dage pludselig løbe kontinuerligt. Jeg er formentlig overfølsom over for et eller andet man ikke lige kan finde ud af, for jeg er også allergitestet for alt muligt uden resultat.

Held og lykke med din træning. HUSK, som jeg siger til mine elever at man bliver smukkere, klogere, stærkere og gladere af at løbe.

TRÆNING I DAG

Nu er det jo ikke min løbedag i dag. Heldigvis for vejret tegner ikke godt her i Kbh.. Men så får jeg nok en halvtimes motion ved at skovle sne. Vi har en hjørnegrund så der er desværre nok at se til.

Mange gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun
RESPEKT FOR DE OVERVÆGTIGE DER TRÆNER

X2!

Det er sgu ingen sag at træne, når man er tyve år og vejer 60 kg. Så jeg kan kun give dig helt ret: De sande helte er alle dem, der trods vom og lettere anstrengt vejrtrækning ALLIGEVEL får taget sig sammen til at løbe, spinne, cykle og i det hele taget røre sig. Det har jeg også altid tænkt, selv om jeg ikke selv har været helt oppe at ringe på vægten. Respekt til dem, der trodser fordomme og fysiske udfordringer :superman:

I øvrigt en rigtig spændende log, du er begyndt på. Held og lykke med løbetræningen. Spændende at se, om du når Copenhagen Marathon. Ellers har jeg ladet mig fortælle, at Berlin Marathon i september skulle være supergod at løbe.

Hilsen

Henrik

Link to comment
Share on other sites

virkelig en god blog du har fået skrevet dig her, er fedt og se at jeg ikke er den eneste af de "store" drenge som er kommet igang..

synes det er fedt at man selvom man vejer omkring de 100 kg, vælger og sige at man vil igang med løbetræning osv, for mig er det i sig selv en sejr og kæmpe mod mig selv, og se jeg udvikler mig, godtnok er jeg først lige startet igen efter 2½ års pause..

men man skal passe på ikke og sammenligne sig med andre, skal se de fremskridt man selv tager, frem for at se på at andre kan løbe så og så meget..

kan godt være folk kigger når jeg efter 6 min nærmest er ved at dø på løbebåndet, selvom jeg ikke engang har været oppe og løbe det samme som dem, men omvendt, så vejer jeg også lige 50 kg mere end dem, og har trænet en del kortere tid..

med hensyn til at være ude og dyrke motion, jeg har de sidste par dage været oppe og hjælpe mine svigerforældrer med at få lidt træ hjem, og selv efter kort tid kan jeg virkelig mærke at frosten gør noget ved åndedrættet, har haft konstateret astma som barn, men har egentlig aldrig døjet med det efter teenage alderen, men alligevel får jeg sommetider noget om vinteren hvis jeg belaster mig i den kolde luft..

Link to comment
Share on other sites

Kære OnTheRun of renehjoerring,

tak for jeres indlæg på min blok og jeres sympati for mine synspunkter om at det er os der må kæmpe lidt mere for det, som godt kan klappe os selv lidt på skuldrene selvom vi ikke ligner filmheltene, så er vi i hvert fald også helte i vores eget liv.

Jeg tabte mig f.eks slet ikke de første tre uger efter jeg begyndte at løbetræne, men for mig var det heller ikke målet på det tidspunkt. Mit mål var også at "lære" mig selv ar løbe, - at træne mig op til det. Så jeg knoklede bare på med at løbe 200m ad gangen, og efterhånden kom vægttabet så også, og den flade mave har næsten også indfundet sig.

Jeg synes dog stadig det er hårdt at løbe, så det er stadig en kamp, selvom jeg kan finde en rytme hvor jeg kan holde det ud. Jeg løber heller ikke hurtigt. Men jeg er ligeglad. Jeg registrerer hvert lø på dr.motionsdagbog.dk, og det giver et rigtig godt overblik over selv små forbedringer fra uge til uge og måned til måned. Man kan også registrere sin vægt her, og trække statistikker på kryds og tværs på sine løb og vægt.

Held og lykke med jeres projekter.

Ole

Link to comment
Share on other sites

HOLD OP HVOR VAR DET SVÆRT AT KOMME UD AF DØREN I DAG

Men jeg kom ud og løbe 6,6km som planlagt. Min motivation var dog rigtig dårlig. Jeg er stresset pt., træt fordi jeg ikke sover så meget da jeg sår tidligt op for at arbejde, og jeg var kommet sent hjem her i eftermiddags (af en lærer at være). Fik lige en morfar på sofaen, og så var det faktisk spisetid og jeg var sulten. Men jeg tog mig sammen og kom afsted. Som tidligere nævnt kan man godt løbe ca. 45Min på en tom mave.

Med alt det tøj man skal have på i det her vejr så er det jo ikke bare sådan at man lige smutter ud af døren. Det tager da lige lidt tid.

LØB KAN DOG VÆRE EN RIGTIG SÙND OVERSPRINGSHANDLING

Det med motivation er en sjov ting, for hvis man ser bort fra i dag, hvor jeg vrieklig ikke havde lyst, så har jeg mange gange været motiveret af alle de andre føremål som gør mig lidt stresset, til at løbe. I stedet for at sætte mig til computeren og tage fat på en af min dårligere samvittigheder, så løber jeg en tur. For uanset hvordan turen går, om man løber dårligt den pågældende dag eller ej, så er man en succes når man kommer hjem. NÅR MAN LØBER SAMLER MAN PÅ SUCCEER, uanset at det er en overspringshandling. Så for mig, er det at løbe at samle på succeer: 1 løbetur om ugen = 1 succes, 4 løbeture om ugen = 4 succeer. DU KAN ALTSÅ SELV VÆLGE HVOR MANGE SUCCEER OM UGEN DU VIL HAVE.

ET MIDDELGODT LØB I DAG

Min motivation har jeg beskrevet. Desuden har jeg løbet hver anden dag de sidste to uger, og det kan efterhånden mærkes. Jeg har i længden brug for lidt længere restitutionstid. 3 dages restitution en gang om ugen er nok nødvendig hvis ikke jeg skal perfome dårligere og dårligere. Fortovene var også en del smattede. Det påvirker også tiden. Min vejrtrækning var god, men jeg kan også mærke at jeg får sovet for lidt for tiden. Må se at komme tidligere i seng i aften, for jeg er nødt til at stå op kl. 5.00 hver dag for at nå alt mit professionelle og frivillige arbejde.

“DØDELIGHEDEN ER STADIG 100%, - lige bortset fra en enkelt person for ca. 2000 år siden” -

sagde jeg altid tidligere i min kyniske før-motions-æra når jeg så folk der motionerede. Og det er jo for så vidt rigtig nok, men udsagnet dækker også over, at jeg ikke tog livet så meget alvorligt som jeg gør nu. Jeg vil gerne være sund, og være sund længere tid, - også i min alderdom. Det skyldes at jeg har fået børn sent. Det gør man jo når man som mig og min hustru er nødt til at adoptere. Vi har dog fået to helt fantastiske børn som vi ikke kunne have lavet bedre selv, men vi har jo fået dem lidt sent, og jeg vil gerne kunne være noget for dem også når de vokser op.

Det var dagens referat og betragtninger. Må jeres Gud være med jer.

Ole

NB.: NÅ, ja tiden for de 6,6km blev 44:09. Dagens vægt er 75,8kg.

Link to comment
Share on other sites

Kære OnTheRun of renehjoerring,

tak for jeres indlæg på min blok og jeres sympati for mine synspunkter om at det er os der må kæmpe lidt mere for det, som godt kan klappe os selv lidt på skuldrene selvom vi ikke ligner filmheltene, så er vi i hvert fald også helte i vores eget liv.

Jeg tabte mig f.eks slet ikke de første tre uger efter jeg begyndte at løbetræne, men for mig var det heller ikke målet på det tidspunkt. Mit mål var også at "lære" mig selv ar løbe, - at træne mig op til det. Så jeg knoklede bare på med at løbe 200m ad gangen, og efterhånden kom vægttabet så også, og den flade mave har næsten også indfundet sig.

Jeg synes dog stadig det er hårdt at løbe, så det er stadig en kamp, selvom jeg kan finde en rytme hvor jeg kan holde det ud. Jeg løber heller ikke hurtigt. Men jeg er ligeglad. Jeg registrerer hvert lø på dr.motionsdagbog.dk, og det giver et rigtig godt overblik over selv små forbedringer fra uge til uge og måned til måned. Man kan også registrere sin vægt her, og trække statistikker på kryds og tværs på sine løb og vægt.

Held og lykke med jeres projekter.

Ole

Jeg bruger også motionsdagbog, og finder det meget motiverende at kunne følge træningen på den måde. Men jeg var ikke klar over at man kunne lave statistikker hvor både vægt og motion indgår - hvordan gør du det? :smile:

Link to comment
Share on other sites

ja der er virkelig nogle som skal kæmpe væsentligt mere end andre, for at opnå resultater..

men bare det man gør noget, det synes jeg er stort..

problemet for manges vedkommende er jo at de synes de er for store, og de tænker måske at folk mener det er deres egen skyld, og de bare kan lade være og spise, og få noget motion, men begynder de at træne synes folk også det er mærkeligt og står og glor når de er i fitness centret..

heldigvis er jeg begyndt bare og tænke ja ja, men er en skam ikke alle kan tænke sådan..

Link to comment
Share on other sites

Jeg bruger også motionsdagbog, og finder det meget motiverende at kunne følge træningen på den måde. Men jeg var ikke klar over at man kunne lave statistikker hvor både vægt og motion indgår - hvordan gør du det? :smile:

Man kan heller ikke trække statistikker hvor BÅDE træningsdata og vægtdata indgår samtidig. Du kan dog eksportere dine løbedata til ACCESS eller EXCEL og så tilføje et felt for vægt. Så kan man i disse programmer lave nogle statistikker.

Jeg formoder at du er med på at der er et statistik felt i dr.motionsdagbog.dk hvor man kan se sin udvikling indenfor h.h.v. træningstider, hastigheder etc. samt sin vægtudvikling i en separat oversigt. Man kan også trække tal på hvor meget man han løbet i sine forskellige sko. Den sko jeg løber i (Mizuno Nirvana Wave 5) var pludselig i tilbud til £59,00 hos www.prodirectrunning.com (kan anbefales). Nr. 2 par får man minus 10% så jeg købte to par. Jeg har altså tre par. Det er glimrende hvis man f.eks. har løbet i regnvejr og det ene par ikke kan nå a blive tør. Jeg kan holde øje med hvor meget jeg har løbet i hver enkelt par sko.

Jeg har dog nu lavet en lukket gruppe på www.dr.motionsdagbog.dk. Hvis man er tilmeldt en grppe kan ma se de andres indtastninger. Den hedder "løb for ikke-løbere" (uden anførselstegnene). Hvis du eller andre ønsker at følge mine indtastninger er man velkomne til at tilmelde sig denne gruppe. Det gøres ved at sende en privat e-mail til mig for at få kodeordet til gruppen. Gruppens hovedformål er defineret som: "Gruppe for os med en travl hverdag, der prøver på at lave og holde en livsstilsændring gennem løb, lidt styrketræning og sundere mad." Måske den skal være offentlig? - det overvejer jeg.

Mange gode hilsener

Ole

PS.: Årsagen til at jeg kan sidde at skrive nu, er at min datter er blevet syg, så jeg er nødt til at være hjemme hos hende.

Link to comment
Share on other sites

ja der er virkelig nogle som skal kæmpe væsentligt mere end andre, for at opnå resultater..

men bare det man gør noget, det synes jeg er stort..

problemet for manges vedkommende er jo at de synes de er for store, og de tænker måske at folk mener det er deres egen skyld, og de bare kan lade være og spise, og få noget motion, men begynder de at træne synes folk også det er mærkeligt og står og glor når de er i fitness centret..

heldigvis er jeg begyndt bare og tænke ja ja, men er en skam ikke alle kan tænke sådan..

Lige præcis: Vær ligeglad med hvordan ma ser ud og havd andre måtte tænke. Jeg tror dog at med alle de Chris McDonald udsendelser der efterhånden har været i TV, så ser folk andrledes på overvægtige der dyrker motion. Jeg tror de nu i langt højere grad tænker som mig, - at det er f.... flot! Og det skal man nok som overvægtig tænke på, - at de fleste ser faktisk positivt og anerkendende på én.

Ole

Link to comment
Share on other sites

Man kan heller ikke trække statistikker hvor BÅDE træningsdata og vægtdata indgår samtidig. Du kan dog eksportere dine løbedata til ACCESS eller EXCEL og så tilføje et felt for vægt. Så kan man i disse programmer lave nogle statistikker.

Jeg formoder at du er med på at der er et statistik felt i dr.motionsdagbog.dk hvor man kan se sin udvikling indenfor h.h.v. træningstider, hastigheder etc. samt sin vægtudvikling i en separat oversigt. Man kan også trække tal på hvor meget man han løbet i sine forskellige sko. Den sko jeg løber i (Mizuno Nirvana Wave 5) var pludselig i tilbud til £59,00 hos www.prodirectrunning.com (kan anbefales). Nr. 2 par får man minus 10% så jeg købte to par. Jeg har altså tre par. Det er glimrende hvis man f.eks. har løbet i regnvejr og det ene par ikke kan nå a blive tør. Jeg kan holde øje med hvor meget jeg har løbet i hver enkelt par sko.

Jeg har dog nu lavet en lukket gruppe på www.dr.motionsdagbog.dk. Hvis man er tilmeldt en grppe kan ma se de andres indtastninger. Den hedder "løb for ikke-løbere" (uden anførselstegnene). Hvis du eller andre ønsker at følge mine indtastninger er man velkomne til at tilmelde sig denne gruppe. Det gøres ved at sende en privat e-mail til mig for at få kodeordet til gruppen. Gruppens hovedformål er defineret som: "Gruppe for os med en travl hverdag, der prøver på at lave og holde en livsstilsændring gennem løb, lidt styrketræning og sundere mad." Måske den skal være offentlig? - det overvejer jeg.

Mange gode hilsener

Ole

PS.: Årsagen til at jeg kan sidde at skrive nu, er at min datter er blevet syg, så jeg er nødt til at være hjemme hos hende.

Ha! Jeg troede du havde lavet en slåfejl - det viser sig, at det slet ikke er den samme side vi bruger. :laugh: Jeg logger min træning på www.motionsdagbog.dk - jeg fandt den vist engang via www.dourun.dk, og den har ikke noget med DR at gøre. Men det lyder til at der er mange af de samme funktioner... Jeg ved ikke om man via min side kan eksportere data til excel eller andet, men jeg tvivler nu også på at det er noget jeg ville benytte. Statistikker over tid, hastighed, distance og puls bruger jeg i stor udstrækning, lige som jeg også har tastet både sko og ruter ind (sidstnævnte giver mulighed for at se rute PR, og ikke kun all time PR).

Mht. sko har jeg to par, men har så kun taget det ene par med til London. Jeg tror dog lige jeg skal tjekke den side, du linker til - det kunne jo være jeg skulle investere i et par mere mens jeg er herovre (så sparer jeg sikkert også lidt på portoen). :smile:

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Efter 3 dages restitution løb jeg igen 12,2km (2 x rundt om Danhussøen og hjem). Flot vejr. Dejligt at løbe i, men vinden var bidende kold og den var hård. Selvom jeg løb med mit nye termoundertøj, så bliver den sidste del af turen alligevl lidt kold, og min krop "låser" en lille smule. Det kan nok slet ikke undgås her i kulden. Først blev min krop rigtig varm og jeg svedte. Jeg tænkte, nu har jeg nok fået taget for meget tøj på her i solskinnet. Men det var nu Ok, for som nævnt blev jeg koldere på anden halvdel af turen.

ONDT I RYGGEN

Jeg havde lidt ondt i ryggen inden jeg skulle ud at løbe. Som jeg nævner i min profil, så har jeg en lidt skæv ryg som skyldes, at dengang jeg blev født, havde Vor Herre kun lidt reserdele tilbage da han kom til mig den dag. Så jeg fik et bækken hvor det ene led i rygsøjlen er groet lidt fast til, for han tænkte det klarer ham Ole nok. Men det gør at jeg godt kan få lidt ondt i lænden engang i mellem. MEN den ømhed går faktisk over når jeg løber. Det er rigtig dejligt. Det gjorde den så også i dag, men det tog lidt længere tid. Og selvom jeg har erfaret at ønheden typisk går væk under løb efter en 10 til 15 min, så skal der mere til at komme i tøjet, når man samtidig har ondt. Så det var rigtig svært at komme afsted, og jeg var i lang tid i tvivl om jeg "orkede" at løbe 12,2km i stedet for 6,6km. Men jeg gjorde det: SEJR.

Dagens tid: 1:22.08. Næsten helt det samme som forleden. Hvorfor pokker går det nu ned ad bakke igen? Er det fordi jeg er stresset eller sover for lidt? Vægten er nu nede på 75,3kg. Min laveste siden jeg var 17år, tror jeg. Vil gerne ned på 70,0kg.

@SPINDERELLA: Når du køber sko hos www.prodirectrunning.com, så får man altid en gratis t-shirt med. Men numre er noget små i det. Så bestil lidt større end du normalt gør. I øvrigt kunne det være smart med en oversigt, hvor man kunne se ens vægtkurve samtidig med hastigheder og distancer m.v.. Det kender jeg bare ikke en dagbog der kan.

BERLIN MARATON

Jeg overvejer meget at tilmelde mig Berlin Maraton. Har været inde på deres hjemmeside. Det virker utrolig velorganiseret, og det passer måske bedre med at jeg så er mere klar. Jeg begyndte jo egentlig først sådane rigtig at løbe i september 2009. Hvis andre har samme planer kunne jeg vældig godt være interesseret i evt. at planlægge turen samt ophold sammen. Jeg er rimelig omgængelig :smile:

God weekend

Ole

Link to comment
Share on other sites

SKADER

Som jeg skrev den 4.1., så fik jeg en skade i øjet mens jeg lavede vægttræning. Jeg var til øjenlæge i går, og han kunne konstatere at jeg havde fået en lille blodsprængning i mit øje, men at det ville gå væk i løbet af ca. 6 uger, og formentlig ikke efterlade nogen mén, da sprængningen var så lille. Jeg skulle i den næste tid ikke træne helt vildt styrke træning. Jeg har svært ved at læse, så jeg anstrenger mig når jeg sidder ved PC-en.

Før Jul faldt jeg på et fortov og slog min skulder. Det er formentlig en lille fibersprængning, men det har gjort at jeg ikke har kunne lavet armbøjninger siden da. Jeg skal stille og roligt til at træne det op igen, og ømheden ved at lave armbøjninger skulle forsvinde af sig selv i løbet af nogle uger.

Ole

Link to comment
Share on other sites

@SPINDERELLA: Når du køber sko hos www.prodirectrunning.com, så får man altid en gratis t-shirt med. Men numre er noget små i det. Så bestil lidt større end du normalt gør. I øvrigt kunne det være smart med en oversigt, hvor man kunne se ens vægtkurve samtidig med hastigheder og distancer m.v.. Det kender jeg bare ikke en dagbog der kan.

Tak for rådet. :smile:

Jeg har lige været inde på siden og kigge, og der er helt sikkert penge at spare! De sko jeg gav 1000 kr. for i sommers koster £90 derinde, så det er da værd at overveje.

Link to comment
Share on other sites

Kommer ikke ud at løbe i dag.

Jeg har dog cyklet 2 x 14 km, til og fra arbejde. Så det må gøre det ud for motionen for i dag.

Nu må vi se hvordan kræfterne og motivationen er i morgen, for jeg kunne godt tænke mig at løbe 12km. Det er bare ikke særlig sjovt, når det er mørkt, og selvom jeg er folkeskolelærer og nogle gange er hjemme omkring kl. 15.00, så er jeg først hjemme omkring kl. 17.00 i morgen.

Hvis jeg imidlertid kan få løbet de 12km så håber jeg at komme ind i en rytme, hvor jeg i stedet for at løbe 6,6km hver anden dag, løber 12,2km hver tredje dag. Efterhånden skal det så skrues op til 12,2km hver anden dag samt en længere tur (20km?) i weekenden. "Vi får se Benny...."

Ole

Link to comment
Share on other sites

KØBTE NY MOUNTAINBIKE FORLEDEN

Jeg glemte lige at tilføje, at turen frem og tilbage til arbejde foregik på min datters nye mountainbike som vi købte forleden dag. Den er egentlig min datters, så det er kun en 17", men far kan godt bruge den. Og min datter ville ikke bruge den til skole i dag. Så tog jeg den. Den kører glimrende. En Specialized XC af de helt billige til kr. 1995,00 på udsalg. Men frem og tilbage til skole er den rigtig fin.

Om sommeren cykler jeg en del frem og tilbage på arbejde. Det gjorde jeg også før jeg begyndte at løbe. Jeg har en gammel men rigtig god racercykel med Shimano Ultegra på. Så den kører rigtig fint. Men vil jeg ikke bruge her om vinteren. Det er faktisk også rarere at køre mere oprejst som på mountainbiken, og samtidig have hænderne på bremse og gearskift hele tiden. Selvom mountainbiken er langsommere og tungere så er den alligevel rar at køre på, fordi man med hurtig gearskift kan tilpasse sin kadence meget hurtigt, enten man køre op eller ned.

Jeg er i tvivl om jeg skal købe en mountainbike til mig selv eller det mere skal være en med tyndere dæk, - det hedder vidst citybike?

DEN BLÅ AVIS ER DYR!!!

Forud for køb af denne cykel til min datter, har jeg holdt en del øje med mountainbikes på www.dba.dk. Mit indtryk er, at folk der sælger deres cykler sætter priserne alt for højt. En 1 - 3 år gammel cykel bliver solgt med 20 - 30% afslag i.f.t. en ny. Den har så evt. en gammel konfiguration (hedder det det ved cykler?). Med alle de netbutikker der er, og den konkurrence der er fra Tyske netbutikker, så kan du sikkert også sagtens prutte på en cykel der står til listepris. Nogle sælger endda til priser der ligger på samme niveau som hvad en ny sælges til. Jeg opgav at finde en der var pengene værd i.f.t. alder og brug. Jeg pruttede godt nok ikke på denne cykel, da jeg synes den var billig nok i forvejen.

TRÆNING I MORGEN

Jeg sidder lidt og overvejer om jeg kan få løbet 12,2km INDEN jeg tager på arbejde i morgen...... Må stå tidligt op.

Ææææh altså, nu fik jeg ævle-bævlet mere end jeg havde planlagt fra begyndelse...... Det må I vænne jer til eller lade være med at komme herind.

Gode hilsener og god nat

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Det blev kun til 6,6km. Jeg kunne simpelthen ikke få tid til mere mellem at køre børnene i skole på to forskellige tidspunkter. Jeg må tage 12,2km næste gang.

DAGENS OVERVEJELSE

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er kommet i bedre form, eller bare har tabt mig fra 93kg til 75kg. Forstået på den måde, at hvis jeg vejede 93kg i dag, så kunne jeg ok heller ikke løbe, ligesom dengang????

God dag

Ole

Link to comment
Share on other sites

godt at se du stadig er igang, selvom du døjer med nogle små ting..

med hensyn til din problematik omkring cykler, en racer er super til længere distancer osv, men en mountain bike har altså den fordel at den også dur selvom der er lidt vand på vejbanen osv, endvidere kan den være med til at gøre turen lidt hyggeligere, fordi man kan køre lidt grusveje osv hjem, eller hvad man har lyst til..

jeg har tidlige cyklet en del, men mistede lysten, det med de utallige kilometer på landevejen 3-4 gange om ugen, gjorde jeg løb tør i det, vejene var altid ens, den eneste forskel var omgivelserne og vindretningen, en mountainbike kan gøre det lidt sjovere, fordi du kan komme rundt overalt..

skal det være et kompromis, hvor du får det bedste fra begge verdener, kan en cross cykel være et godt valg, desværre skal du altså op med en del flere penge, men hvis du får cyklen brugt, kan de være givet godt ud..

og med hensyn til brugte cykler, er det en jungle, og man skal virkelig se sig godt for, har selv en virkelig gammel racer stående, men i super stand, gider ikke sælge til det den idag ville kunne indbringe, så står bare hos mine forældrer desværre..

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share