Marathon


DeerInHeadlights
 Share

Recommended Posts

Problem: 7 års studier og efterfølgende kontorjob har efterladt min krop i en noget anden stand end da jeg sprang rundt i cirkus forsvar. Lidt let styrketræning er det stadig blevet til, men konditionstræningen er blevet ringere og ringere, indtil den i en periode var ikke-eksisterende. Nu er jeg så småt kommet i gang igen, men motivationsniveauet er til at tage og føle på.

Løsning: Sæt et mål og nå det. Jeg er en klovn til at opnå noget, hvis jeg ikke kan se noget praktisk formål med det. At tabe sig og genvinde svundne tiders fantastiske fysik er åbenbart ikke formål nok for mig, så jeg har sgu tænkt mig at løbe et marathon.

Spørgsmål: Er Copenhagen Marathon 2010 (sidst i maj) for tidlig en deadline? Jeg har først for nyligt pudset løbeskoene af og bevæget mig lidt udenfor, men jeg har dog gået til spinning i et års tid nu. Eftersom Nordjylland ligeså godt kunne hedde Nordpolen for tiden kniber det lidt med at komme ud og fyre den af, men jeg løber vel en 5 km på 20-25 minutter uden de store anstrengelser. Er det fuldstændig håbløst at komme i marathon-form på 4½ måned? Min tid er jeg komplet ligeglad med, målet er at gennemføre og at løbe i stabilt tempo hele vejen uden stop. Jeg har søgt hist og her, både på MOL og andetsteds, og jeg har så rigeligt et udvalg af gode råd og træningsprogrammer liggende, men jeg vil gerne høre hvad MOLs marathonløbere har at sige, og hvilket udgangspunkt i arbejde ud fra.

Link to comment
Share on other sites

4,5 måned er en realistisk tidshorisont, hvis man allerede har en nogenlunde grundform. Imidlertid kunne det fra dit indlæg lyde som om den - efter syv års pause - lader noget at ønske. Kan du løbe 10 km og i givet fald hvordan klarer du det?

Hvis man starter fra et nulpunkt ville jeg ikke personligt anbefale at løbe et marathon, medmindre man har mulighed for at træne op til det i mindst et halvt år - min egen erfaring er, at man meget nemt risikerer at løbe sig til skader, hvis man forsøger at gøre det på meget kortere tid.

Hvis du kan løbe omkring 10 km i et roligt tempo uden pause eller i hvert fald uden ubehag i knæ og led bagefter kan du sandsynligvis hoppe direkte ind i 2. måned i et af de mange skabelonsløbeprogrammer uden større problemer.

Men hvordan er din fysik og kondition i øjeblikket?

Link to comment
Share on other sites

4,5 måned er en realistisk tidshorisont, hvis man allerede har en nogenlunde grundform. Imidlertid kunne det fra dit indlæg lyde som om den - efter syv års pause - lader noget at ønske. Kan du løbe 10 km og i givet fald hvordan klarer du det?

Hvis man starter fra et nulpunkt ville jeg ikke personligt anbefale at løbe et marathon, medmindre man har mulighed for at træne op til det i mindst et halvt år - min egen erfaring er, at man meget nemt risikerer at løbe sig til skader, hvis man forsøger at gøre det på meget kortere tid.

Hvis du kan løbe omkring 10 km i et roligt tempo uden pause eller i hvert fald uden ubehag i knæ og led bagefter kan du sandsynligvis hoppe direkte ind i 2. måned i et af de mange skabelonsløbeprogrammer uden større problemer.

Men hvordan er din fysik og kondition i øjeblikket?

Som jeg skrev kan jeg løbe 5 km på 20-25 minutter uden pauser eller ubehag og uden at føle, at jeg på nogen måde er "færdig". 10 km kan jeg ikke sige, men når der ikke ligger en halv meter sne overalt vil jeg give det et forsøg og vurdere derudfra.

Skaderne er måske min største bekymring, så det kan være at et efterårsmarathon er et mere fornuftigt valg.

Link to comment
Share on other sites

Som jeg skrev kan jeg løbe 5 km på 20-25 minutter uden pauser eller ubehag og uden at føle, at jeg på nogen måde er "færdig".

Ah, det lykkedes mig totalt at overse, at du skrev det. My bad.

Og ja, det er meget forskelligt at løbe i sne fra at løbe på tørt underlag. Men hvis du ikke har noget imod at løbe et efterårsmarathon, kan jeg varmt anbefale Berlin Marathon, der i år ligger d. 26. september. Det er i mine øjne ligeså godt som Copenhagen og er næsten totalt fladt.

Og skader er en bitch. Jeg besluttede mig selv for at løbe Copenhagen som mit første marathon for et par år siden, og jeg startede træningen i slutningen af Januar. Det lykkedes lige akkurat, men jeg havde to gange løberknæ bagefter og kunne ikke løbe i fire måneder (bedre løbere end mig kunne måske have gjort det)... Så det kan jeg ikke anbefale - især ikke hvis din pause fra træning har sat sig som ekstra kilo, hvilket gør chancen for skader så meget større.

Link to comment
Share on other sites

Det er ret imponerende at løbe 5km på 20-25min uden de store anstrengelser, uden at have løbetrænet længe. Med den tid er du allerede i god løbeform og skal måske bare igang med at få nogle flere kilometer i benene, prøv at tage nogle længere løbeture i et roligt tempo og se hvordan det går. Umiddelbart vil jeg tro du fint kan nå at blive klar til Copenhagen marathon.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan også anbefale Berlin Maraton, jeg var med første gang sidste år og skal med i år igen(skal faktisk til at melde mig til nu) hvis du skal med til Berlin Maraton, så lad være med at vente for lang tid med at melde dig til inden for længe så der ikke bliver udsolgt og du skal købe gemmen et rejsebureau der kan det koste mellem 750 og 1.500 kr og hvis du bestiller nu koster det 60€ ~ 450 kr.

Find et trænings program der passer til dig her http://dourun.dk/prg.asp

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share