Peters løbeblog


pesaol
 Share

Recommended Posts

Havde det noget bedre her til morgen og kom også af sted til en bodybike 2 time på FW Århusgade.

Det ville være synd at sige at jeg kørte mig selv i hegnet. Kan godt mærke at jeg stadig er lidt mat i kroppen, og undlod helt bevidst at tage mit puls ur med i dag. Den første serie på 24 min. kørte jeg nogenlunde som udmeldt, men fakede godt nok en hel del med belastningen i den sidste serie på 15 min. Jeg havde i øvrigt svært ved at se den helt store forskel på en 1'er og 2'er time sådan som instruktøren havde skruet den sammen. Jeg har da i hvert fald kørt 1'er der var mindst lige så hårde eller hårdere end den i dag.

Det mest pudsige var nok at i slutningen skulle vi køre nogle "knaldhårde" intervaller stående i dobbelttakt, hvor vi endelig skulle passe på med ikke at få for meget belastning, hmmmmmmm....

Planen i morgen hedder 50 min. roligt løb.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 262
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Fik løbet ca. 50 min. her til eftermiddag i et ok tempo, og i et særdeles lummert vejr. Kampsvedte under hele turen.

Mærker ikke så forfærdelig meget til forkølelsen mere heldigvis.

Løb en tur lidt rundt i København og kom forbi både Østre anlæg, Kongens have, Kastellet og Langelinie, ren sightseeing :bigsmile:

Planen for næste uge:

Mandag: en bodybike 1 time

Tirsdag: 30 min løb

Onsdag: træningsfri

Torsdag: 30 min. løb

Fredag: en bodybike 1

Lørdag: 55 min løb

Søndag: en bodybike time, evt. en time for mig selv på cyklen

Link to comment
Share on other sites

Har kæmpet lidt denne uge med eftervirkninger af forkølelsen. Det er et typisk mønster for mig at det sætter sig på lungerne og min astma forværres. Mandag var jeg til bodybike (med Katja), og det gik egentlig udmærket, men jeg kunne godt mærke at jeg ikke helt kunne komme op i de høje pulszoner.

Torsdag løb jeg mine planlagte 30 min. og det var helt ad h.... til. Jeg kunne slet ikke få ro på vejrtrækningen og dermed ikke finde nogen rytme i løbet. Måtte holde et par pauser og kæmpede bare for at gennemføre. Løbeturen i dag gik væsentligt bedre, der var et godt flow og jeg havde ingen nævneværdige problemer med vejrtrækningen. Tempoet var godt nok ikke det højeste, men fik dog løbet.

Kan godt mærke at jeg skal vænne mig til at træne efter fyraften. Efter at have studeret i nu 7 år (gud bedre det!), er det en rimeligt stor omvæltning pludselig at skulle møde 8-16, og så i Ballerup, men regner da med det bare et spørgsmål om tilvænning :innocent:

Motivationen til at sætte sig op på en bodybike cykel er også til at overskue, men regner dog med at køre ca. 2 timer om ugen i hvert fald de næste par måneder. Egentlig var planen også at jeg skulle køre bodybike i morgen, løbe lørdag og så bodybike igen søndag, men weekendens program er for presset så jeg udelader træning lørdag og løber om søndagen i stedet.

Link to comment
Share on other sites

Fik løbet min tur på 55 min. i dejligt vejr, dog temmelig blæsende til tider. Jeg havde mit Garmin ur på i dag og tallene for turen kan opsummeres sådan:

Tid: 55:56 min.

Distance: 10,7 km

Gns. fart: 5,14 min/km

Gns. puls: 82% af max

Jeg undrer mig lidt over puls og fart, for jeg synes jeg holdt et rimelig jævnt tempo hvor jeg ikke på noget tidspunkt var presset. Jeg tvivler meget på at min max puls er over 200 som jeg har sat den til, men nu må jeg se når jeg får trænet og brugt det noget mere her i efteråret.

Fik også en ubehagelig smerte/ømhed som jeg har oplevet før i højre fod. Det er ømhed på den knogle der sidder på ydersiden af den inderste side af foden (håber det giver mening). Jeg har oplevet det før og da jeg ikke er øm ved svangen kan jeg ikke se det har noget med det at gøre, og desuden går det over i løbet af dagen. Men jeg er opmærksom på hvor mine grænser går ift. smerter og ømhed.

Overvejer også at købe mig et ekstra par sko for at supplere lidt. Tænker på at købe et par Asics GT 2150, jeg blev testet i dem hos Kaiser Sport og de viste en god stabilitet, så jeg hælder til dem. Desuden har jeg løbet i GT serien i mange år.

Alt i alt en dejlig dag og en dejlig løbetur. Prikken over i'et ville have været at Brøndby vandt i Parken.... men sådan skulle det ikke gå :unhappy:

Planen for den kommende uge:

Mandag: en bodybike time

Tirsdag: 30 min. løb

Onsdag: træningsfri

Torsdag: 30 min. løb

Fredag: noget bodybike noget

Lørdag: træningsfri og planlagte tømmermænd

Søndag: 55 min. løb

Link to comment
Share on other sites

Hvilket skønt sensommer vejr i dag :4thumbup: Ok, sensommer kan det vel ikke kaldes, men hvor er det dog fedt at man i slutningen af september kan løbe i shorts og T-shirt og stadig være gennemblødt af sved. Mon ikke også det er sidste gang for i år at man kan det...?

Løb mine 30 min. i dag i fin stil. Havde god vejrtrækning og god rytme i løbet. Jeg tog en tur ned forbi søerne og tog et par omgange i Østre Anlæg. Der er dejligt bakket og jeg fik da også banket pulsen op et par gange. Lidt tal:

Km = 6,2

Gns. tempo = 4.53 min/km

Gns. puls = 84%

Kalorier = 532 (sådan noget skal vist altid tages med et gran salt)

Så skal man heller ikke kimse af at jeg både cyklede til og hjem fra praktikken i Ballerup, så det blev det til ca. 25 km transport cykling.

I morgen står den efter planen på noget bodybike. Det bliver nok til en times tid på cyklen for mig selv, medmindre jeg kan finde en eller anden interessant instruktør der kører på et tidspunkt der passer mig.

Link to comment
Share on other sites

Endnu en dag med (næsten) perfekt løbevejr. Hvis vinden bare lige var en anelse mindre kraftig, så havde den været der.

Løb mine 55 min. med en gns. puls på 82%, og en distance på 10,6 km, så stort set det samme som sidste søndag. Jeg prøver at holde tempoet på de længere ture på mellem 5.15 og 5.25 min/km. og det lykkes jo meget godt. Hvis jeg kommer længere ned i tempo bliver det lidt for megen lunten og et højere tempo bliver for anstrengende i længden.

Noget lidt mere alvorligt at jeg stadig kan mærke at svangsenen i højre fod er noget øm efter træning, det er en reminder til mig at jeg skal passe på mig selv og ikke presse mig unødigt. Frygter når turene bliver længere om senen kan holde til det. Men må til igen at lave nogle styrkeøvelser for foden. Det er noget som jeg ikke helt har passet i et stykke tid, men der er ingen vej udenom.

Af samme grund holder jeg også en bodybike fri uge den kommende uge, for at se om det hjælper lidt. Har en teori om at det ikke er super godt for foden med for meget supplerende træning. Og så har jeg simpelthen også manglet motivationen til det.

Derfor er planen for den kommende uge:

Tirsdag: 35 min. løb

Torsdag: 35 min. løb

Søndag: 60 min. løb

Hverken mere eller mindre...

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning i tal:

Tid = 35 min.

Km = 7,2

Gns. tempo = 4:52 min/km

Gns. puls = 84%

Kcal = 613

Løb faktisk en rigtig god tur i dag rundt om søerne + lidt til. Lagde mærke at jeg var lidt mere frisk i benene i dag. Måske fordi jeg ikke var til bodybike i går?

Og så har jeg for øvrigt i dag bestilt et par Asics GT 2150 gennem loebeshop.dk

Link to comment
Share on other sites

Der er nogle hvor man næsten ikke kan vente med at få løbeskoene på og komme ud af døren, og så er der dage hvor man egentlig hellere bare vil ligge og flade ud på sofaen. I dag hører nok til sidstnævnte...

Jeg kom dog ud og det blev også en udmærket tur. Det gør det som regel når jeg har de dage og jeg syntes da også jeg er blevet frisket gevaldigt op. Af samme grund lod jeg også pulsuret blive hjemme i dag, men skal jo heller ikke blive slave af sådant et :wink:

Løb mine 35 min. og vil tro jeg fik løbet lige under 7 km. Var en tur rundt i Kgs. Have og bagefter et par omgange i Østre Anlæg for til sidst lige at runde en enkelt af søerne. Havde lige en lille krise efter 11-12 min. hvor min ene skulder smertede. Det er et typisk tegn på at jeg ikke har styr på vejrtrækningen og måtte lige stoppe op og strække skulderen ud samt få en normal vejrrytme.

Ellers står den på øl og jazz i aften på det hvide lam :wink:

Link to comment
Share on other sites

Det er sjovt som man kan komme til at savne noget man egentlig ikke har haft den store lyst til. Sådan har jeg det i hvert fald efter at have holdt en uges pause fra spinning. De sidste to dage har jeg tænkt om jeg ikke liiiiige skulle tage en enkelt time bare for at svede lidt, men jeg har styret mig.

"Heldigvis" har jeg været på arbejde her i weekenden så jeg har ikke haft problemer med at udfylde tiden. Men et eller andet sted kan jeg godt mærke en lille abstinens når man de sidste måneder har været vant til at træne 5-6 gange om ugen. Fra den positive side kan det mærkes at jeg har haft lidt mere i benene på mine løbeture, og det må jo tilskrives restitutionen.

I morgen står den på 1 times løbetur. Overvejer at tage et smut forbi Frederiksberg Have...

Link to comment
Share on other sites

Noget af det jeg holder mest af ved at bo i København er alle de små grønne oaser der findes i byen. Som løber er det pragtfuldt at man har steder som Fælledparken, Valby parken, Kongens Have, Østre Anlæg, Kastellet og Utterslev Mose. Af alle de pragtfulde oaser er der vel ikke rigtig nogen der overgår Frederiksberg Have. Tog en løbetur i dag rundt i parken, og var stort set på alle de sti systemer der findes i den park. Kom såmænd også forbi elefanterne i zoo - det er nu smart.

At opleve Frederiksberg Have på sådan en halv lun efterårsdag, hvor farverne står i fuldt flor, der er det man er glad for man løber, man oplever simpelthen byen på en anden måde. Der var godt flow i løb og vejrtrækning og jeg nød det i fulde drag - dææjlig, dææjlig tur :4thumbup:

Lidt tal:

Tid: 1:00:03 (man skal jo være præcis!)

Km: 11,3

Gns. fart: 5:18 min/km

Gns. puls: 81% af max

Kcal: 980 (med alle de forbehold der nu skal tages...)

Det har jo været en uge uden bodybike, og det har faktisk været rart, forstået på den måde at jeg føler mig bedre restitueret. I den kommende uge vil jeg nok tage et par BB timer, men hvis det har alt for negativ indvirkning på løberiet må jeg tage det op til overvejelse. Mandag plejer jeg jo at køre Katjas timer på Ndr. Fasanvej, men de har lavet lidt om i planen så Jesper har 2 timer bagefter, en 1'er og en 2'er time. Jeg overvejer stærkt at hoppe på den 2'er time, selvom den ligger lidt irreterende sent (18:45).

Planen for den kommende uge ser altså således ud:

Mandag: en bodybike 2

Tirsdag: 35 min. løb

Onsdag: træningsfri

Torsdag: 35 min. løb

Fredag: noget bodybike af en art

Lørdag: træningsfri

Søndag: 65 min. løb

Link to comment
Share on other sites

Tog lige en 2'er time med Jesper her til aften på Fasanvej. Som altid når det er Jesper der kører er det fremragende timer.Vi kørte et program med 6 stigninger der gradvis blev hårdere og hårdere med siddende tempokørsel ved syregrænsen imellem. Gad ikke at tage pulsur med så kørte på fornemmelsen. Fed time :4thumbup:

Har i øvrigt fået mine nye Asics GT 2150 her i weekenden og har gået de første ture. Regner med at tage dem i brug rigtigt i næste uge.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Tid: 00:35:01

Km: 6,9

Gns. tempo: 5:01 min/km

Gns. puls: 82%

Kcal: 606

En tur lidt på det jævne. Var rimelig påvirket af bodybike i går aftes, en cykeltur i strid modvind hjem fra Ballerup og en dag med 8 timers undervisning. Men okay fik da holdt et nogenlunde tempo, nu bliver det godt med en hviledag og så må jeg se om jeg ikke kan komme lidt op i fart på torsdags turen.

Link to comment
Share on other sites

Gårsdagens træning i tal:

Tid: 00:35:01

Km: 7,2

Gns. tempo: 4:53 min/km

Gns. puls: 84%

Kcal: 633

En udmærket tur rundt i Fælledparken hvor jeg holdt den hele vejen. Måtte dog sænke tempoet noget de sidste 10 min.

Det har været en stressende uge for mig, og den bliver ikke mindre stressende da jeg skal arbejde fredag, lørdag og søndag. Jeg har ikke fået sovet ordentligt de sidste nætter og min kost har været for usund med for meget hurtig købe mad. Af den grund bliver der heller ikke mere bodybike i denne uge, har ikke tiden eller lysten.

Holder dog fast i løbeturen søndag. Overvejer en tur omkring Utterslev mose, der har jeg godt nok ikke løbet i lang tid.

Link to comment
Share on other sites

Var tidligt ude og løbe her til morges, da jeg skal møde på jobbet kl. 11 :unhappy:

Startede omkring kvart i syv, så det var før solen var stået op, og i dagens anledning i tæt tåge. Jeg har det lidt mærkeligt med tåge, af en eller anden grund holder jeg meget af at løbe når det er tåget. Det er som om fugtigheden løsner op i lungerne og så er der et eller andet ved at man kun kan se nogle meter foran sig. Okay det var ikke tæt tåge, men alligevel.

Havde også taget de lange bukser på for første gang i år, men kunne sagtens havde ladet dem blive hjemme, det var lige før det blev for varmt. Jeg droppede Utterslev Mose i dag og tog i stedet en tur rundt omkring søerne, Kastellet/Langelinie, Østre Anlæg og Kongens Have. God tur med godt flow og dejlig måde at vågne på :bigsmile:

Lidt tal:

Tid: 1:05:00

Km: 12,1

Gns. tempo: 5:21 min/km

Gns. puls: 80%

Kcal: 1045

Vedrørende den kommende uges træning er jeg lidt i tvivl om hvor meget bodybike jeg skal køre. Jeg går snart over til at løbe 4 gange om ugen og det bliver lidt for presset med bodybike oveni, og jeg har også brug for noget restitution så det kapitel er snart overstået. Men næste uge regner jeg dog med at køre BB mandag og fredag. Derfor:

Mandag: Bodybike 1 eller 2

Tirsdag: 35 min. løb

Onsdag: træningsfri

Torsdag: 35 min. løb

Fredag: bodybike 1

Lørdag: træningsfri

Søndag: 70 min. løb

Nu skal jeg lige have arbejdsdagen overstået og så skal jeg vist tidligt i seng, for jøsses hvor har det dog været en travl uge...

Link to comment
Share on other sites

Tog en bodybike 1 hos Katja på Ndr. Fasanvej her til aften. Ville ellers gerne have taget 2'er timen med Jesper, men kunne ikke rigtig overskue at træne så sent.

Havde ikke pulsur med, så den blev kørt på gefühl. Tror da jeg fik givet den rimelig godt gas, specielt var der en del tungt arbejde og jeg er spændt på hvad mine lår siger til det i morgen...?

Det var en typisk "Katja time", og det bliver nok også den sidste for mig. Har besluttet mig for at fra næste uge går jeg over til at løbe 4 gange om ugen og der er ikke plads til bodybike. Jeg gider heller ikke på nogen måde. Kan godt mærke at det er blevet efterår med hvad det indebærer af stopfyldte fitness centre og ventelister til holdene. Marie har en time fredag eftermiddag på Lygten, den snupper jeg og så er det slut med det bodybike halløj (forhåbentlig :unhappy:)

Link to comment
Share on other sites

Jeg var lidt nervøs for hvordan mandagens strabadser på spinning cyklen ville influere på mit løb. Var noget mærket i lårbasserne efter i går, men fik da løbet en udmærket tur. Og så er det jo simpelthen bare fantastisk vejr her midt i oktober :4thumbup:

Lidt tal:

Tid: 00:35:01

Km: 7

Gns. tempo: 4:59 min/km

Gns. puls: 81%

Kcal: 600

Nåede mine 7 km, men det holdt hårdt og kun takket være en lille spurt de sidste 3 min. Er overbevist om at jeg havde løbet hurtigere hvis jeg havde taget en anden rute. Søerne i myldretiden er jo nærmest overrendt og man må hoppe og springe for ikke at støde ind i folk. Lægger torsdags træningen til Fælledparken :smile:

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning i tal:

Tid: 00:35:00 min

Km: 7

Gns. tempo: 4:59 min/km

Gns. puls: 82%

Kcal: 609

Ikke så meget at fortælle udover at det var en skod løbetur. Havde på ingen måder styr på min vejrtrækning eller rytme og måtte ned og gå 3 gange. Hænger muligvis sammen med at jeg er lidt snottet og det sætter sig hurtigt på lungerne.

I morgen venter min aller aller aller sidste omgang bodybike med Marie på Lygten kl. 16.30. Når det alligevel er den sidste må man jo slutte af med en god instruktør :smile:

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg taget min sidste bodybike time i dag, og det var en fremragende time - det er det som regel altid med Marie's timer - vil vove at påstå at hun er en af de bedste instruktører som FW har. Fik kørt godt igennem, nu i anledning at det var sidste gang. Der var overraskende fyldt op i lokalet sådan en fredag eftermiddag. Jeg sad på første række sammen med en hel del der lignede veltrænede cykelryttere. Det må være det tiltagende efterårsvejr der så småt lokker dem indenfor.

Jeg beholder lige mit medlemskab af FW lidt tid endnu, for selvom jeg har sagt det er sidste gang, kan man jo - 7-9-13 - ikke garantere at jeg ryger ind i en skade som gør at jeg må droppe løbet. Tør næsten ikke at tænke den tanke :crazy: Men det er meget rart at vide, at der er en motionsform jeg faktisk kan bruge som substitut, hvis nu uheldet er ude.

Ellers står den på weekend og ikke mindst sove længe, nøøj hvor jeg trænger til det. Kan godt mærke at jeg har kørt lidt hurtigt de sidste uger med praktik, arbejde, frivilligt arbejde, tanker om speciale og så lige træning oveni. Træningen skulle jo helst ikke føles som en stressfaktor, men det har den gjort på mange måder. Derfor er det også rart at tænke på at jeg fra næste kun koncentrerer mig om løbet og ikke andet.

God weekend til alle :smile:

Link to comment
Share on other sites

Ny træningsplan:

Det er jo fra næste uge at jeg går over til at træne løb 4 gange om ugen i stedet for de nuværende 3 gange. I den forbindelse har jeg "strikket" mit eget 14 ugers program sammen. Det er et program der er baseret, på dels et tidligere program jeg har løbet efter, dels mine egne erfaringer.

Der er forskellige mål med dette program.

1. Jeg skal gradvis vænne kroppen til at løbe 4 gange om ugen.

2. Jeg skal gradvis bygge den ugentlige km. mængde op til ca. 55 km. om ugen.

3. Jeg skal i slutningen kunne løbe en tur på 20-22 km. i roligt tempo.

4. Jeg skal træne mit tempo på en ugentlig tempo tur, målet med denne er 10 km på max 45 min.

Jeg vedhæfter programmet her i denne post. Hvis der er nogle derude på MOL der skulle føle trang til at kommentere eller komme med gode råd skal de være så hjertelig velkomne. Alt lige fra skånsesløs kritik til overstadig ros modtages :wink:

Marathon træning.docx

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning: startede med at løbe ned at Tagensvej til søerne, dernæst langs søerne ned til Planetariet og det ny teater og derfra videre ned langs Gasværksvej og Skelbækgade. Fra Fisketorvet drejede jeg af og løb langs kontordomicilhelvedet ved Kalvebod Brygge, videre af Christians Brygge forbi den sorte diamant og frem til Nyhavn. Derfra videre af langelinje kajen forbi Amalienborg (så dog ikke dronningen) og endelig til Kastellet som jeg løb rundt ad og forsatte til Østre Anlæg hvor jeg tog et par omgange for endelig at slutte hvor jeg startede, ned ad Tagensvej og hjem. En dejlig tur i skarp oktober sol blandt masser af turister og andet godtfolk der var ude og spadsere.

Lidt tal:

Tid: 01:10:00 min.

Km: 12,5

Gns. tempo: 5:36 min/km

Gns. puls: 80%

Kcal: 1103

Tempoet var lige en anelse langsommere end egentlig planlagt, men dækker også over at der var mange skift i tempo, så på mange måder er gennemsnittet lidt misvisende.

Link to comment
Share on other sites

Glemte da lige programmet for næste uge:

Tirsdag: 35 min. tempo

Torsdag: 15 min. i marathon tempo, dvs. 5-5:10 min/km

Fredag: 40 min. i roligt tempo

Søndag: 13 km i roligt tempo

Normalt foretrækker jeg at løbe efter tid og ikke km, men jeg går over til at bruge km på mine søndagsture for simpelthen at holde fokus på hvor langt jeg løber. samtidig er udfordringen på de her ture at holde tempoet nede. Når man først er varmet op er det fristende bare at løbe til, og jeg ved jeg hurtigt kommer til at løbe for hurtigt.

Link to comment
Share on other sites

En lille opdatering fra de sidste dage...

Det her er jo min første uge hvor jeg løbetræner 4 gange. Af den grund droppede jeg den planlagte tempo tur tirsdag og løb i stedet de 35 min. i et frisk, men ikke højt tempo. Nåede en ca. 7 kilometer. Torsdag stod den på små 15 min, den tur er primært lagt ind for at vænne kroppen til den 4. træningstur og øges gradvis over de næste uger. En udmærket tur i øvrigt, men kunne godt mærke at der skal mere end 15 min. til at varme kroppen op i det her vejr.

I dag stod den på 40 min. i roligt tempo rundt om søerne og tilbage igen. Fin træning i dejligt vejr og i de nye Asics løbesko. De føltes fine at have på - det gør det jo som regel med nye sko er min erfaring - men har det sædvanlige problem når jeg skifter sko at mine indlæg giver nogle grimme vabler.

Hvis nogen undrer sig over at jeg ikke har træningsdata med er det af den simple grund at jeg simpelthen ikke har gidet at tage mit puls ur med. Det kommer på søndag hvor jeg har en 13 km. løbetur og selvfølgelig også i næste uge og frem.

I morgen står den på tiltrængt hovedrengøring af lejligheden, hvilket jo også er en form for motion :innocent:

Link to comment
Share on other sites

Utterslev Mose revisited...

Har ikke løbet omkring Utterslev mose i vel snart 2 år, så det var skønt at løbe den rute i dag. Det er en grå og våd, men også mild søndag, kunne ihvertfald godt have ladt de lange tights blive hjemme.

Turen i tal:

Tid: 01:09:26

Km: 13

Gns. tempo: 5:20 min/km

Gns. puls: 81%

Kcal: 1120

Tempoet er lidt misvisende for det dækker over rimeligt store udsving. Det er et tilbagevendende problem at når jeg først får løbet mig varm så ryger jeg lynhurtigt ned på de 5 min/km. Mentalt synes jeg at jeg lunter når jeg løber omkring de 5:20-5:30 min/km, og det jeg vel i princippet også!

Grunden til at jeg har anskaffet mig et pulsur er jo netop så jeg bedre kan disponere min træning, så det er et arbejdspunkt for mig fremover. Måske løser det sig selv når jeg kommer op på distancer over de 20 km?

Træningen for næste uge:

Tirsdag: 35 min tempo

Torsdag: 20 min i frisk tempo

Fredag: 40 min roligt løb

Søndag: 13 km roligt løb

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

Tid: 00:35:00

Km: 7,2

Gns. tempo: 4:52 min/km

Gns. puls: 84%

Kcal: 639

Gennemsnits tempoet for turen her dækker (igen) over store udsving. Det forklarer at jeg selv syntes jeg løb hurtigt. Jeg har stadig problemer med at holde en høj fart i længere tid ad gangen. Det kan der være flere årsager (og dårlige undskyldninger) til, bl.a.: min vægt, tidspunktet, min kost inden løbet og generelt er det lang tid siden jeg har trænet tempo. Meget af det kan jeg gøre noget ved og der er trods alt 13 uger til at træne i, så der er ingen panik endnu.

Overvejer at ændre lidt på turen så det bliver interval præget, med længere og længere intervaller.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share