marathon

[usmc]

Jeg løber 20 km om ugen. Hvor hurtigt kan jeg træne mig op til marathon

[jarvig13]

Hej usmc - og velkommen til MOL :)

Du kan sikkert allerede nu trænet op til et marathon. ;)

[Scholes]

Det afhænger af flere ting. Det afhænger af hvor mange dage de 20 kilometer er delt udover, og det afhænger af hvor træt du er efter det. Det siges jo at man ikke nødvendigvis skal løbe mange lange ture for at løbe marathon, men jeg vil da tro at hvis dine 20 kilometer er delt udover ugens 7 dage, så er der et stykke vej endnu.

[jarvig13]

men jeg vil da tro at hvis dine 20 kilometer er delt udover ugens 7 dage, så er der et stykke vej endnu.

Hahahaha - ja, det er selvfølgelig rigtigt.

Men hvis den f.eks. hedder 5, 5 og 10 km, så tror jeg faktisk godt man kan tage en marathon, hvis man bare lige en enkelt gang eller to, tager en tur på 20-25 km.

Noget helt andet er tiden!!!!!!! Men det var ikke det der lev spurgt om! ;)

[Rubiz]

Det er selvfølgelig svært at sige hvor hurtigt du kan træne dig op til at løbe marathon. Men ligesom de to andre siger, så er der gode muligheder for at du allerede nu, rent fysisk, vil kunne klare et marathon løb. Men rent mentalt skal du også være klar til at blive ved, når benene bliver tunge. Og det gør de...

Den længste distance jeg havde løbet i et stræk før mit marathon var 18 km. Og jeg løb ikke 20 km. om ugen. Til gengæld havde jeg fået trænet psyken og viljen til at gennemføre under min tid som værnepligtig.

Jeg havde aldrig løbet før min værnepligt, og jeg er bestemt ikke bygget til langdistance løb (174 cm - 83 kg.). Men mit mål var at gennemføre, og det gjorde jeg på 4 timer og 3 minutter.

Så hvis du "bare" vil gennemføre, så er det bare om at holde de ugentlige kilometer oppe, evt. krydret med nogle længere ture, og så få sendt tilmeldingen afsted. Så er beslutningen taget...

Nyd turen!

[Scholes]

Men hvis den f.eks. hedder 5, 5 og 10 km, så tror jeg faktisk godt man kan tage en marathon, hvis man bare lige en enkelt gang eller to, tager en tur på 20-25 km.

Noget helt andet er tiden!!!!!!!

Jamen, jeg er helt enig med dig jarvig, såfremt tiden er ubetydelig vil næsten alle kunne løbe et marathon med en ikke overvældende træningsmængde op til løbet, såfremt viljen er til det.

[Tolle]

Det er nemt nok, det er bare at sætte den ene fod i jorden foran den anden og derefter flytter du den bagerste fod foran den fod du lige flyttede før. Dette fortsættes i 3-5 timer med et tempo hvor du højst har én fod i jorden ad gangen, inden du har set dig om har du løbet 42,195 km! :D :D :D

Nej spøg til side....

Jeg mener at hvis du allerede nu kan løbe 20 km uden at gå i gulvet bagefter, så kan du også løbe et marathon! Tiden er en anden sag, men det skal heller ikke være det vigtigste ved dit første løb!

God træning! :kj:

Tolle

[Den tunge]

Den mest effektive marathon træning

Jeg løb mit marathon på baggrund af det mest effektive træningsprogram - hnetet fra denne hjemmeside.

Dvs. jeg mandag og onsdag løb 5 km med HØJ intensitet og i weekenden løb langt dvs. 10,15,20,22 og 28 km.

Jeg gennemførte i 4:11. Jeg mødte muren ved 35 km.

Jeg løber Copenhagen Marathon den 18.5. med samme program.

[Scholes]

Lyder meget fornuftigt, jeg løber også marathon 18.5. Min træning er med lange ture lørdag eller søndag (max. 30 km 2 uger før), restitutionsløb først på ugen og så kortere ture (12-16km) 2 gange i løbet af ugen med højere intensitet.

[Ripper]

Nu ved jeg meget lidt om marathon, men nu er min bror er tilfældigvis løber på et rimeligt niveau. Op til et marathon løber han 20 km tre-fire gange om ugen. Hans bedste tid er ca. 2 timer og 50 minutter. Dette er faktisk også hans optimale træning siger han, at få løbet 20 km ca. hver anden dag.

Edited April 23, 2003 by Ripper

[CoqRouge]

Problemet for de fleste almindelige motionister ved et marathonløb er selve distancen. Du skal være derude på landevejen meget, meget længe! Det er for det første hårdt rent psykisk og for det andet er det hårdt for bevægeapparatet. Rent konditionsmæssigt er der næppe noget at vinde ved længere ture end ca. 18 km, men starter du på et marathon med 18 km som din længste træningstur, tør jeg godt love, at din organisme inclusive den del, der i første omgang fik dig til overhovedet at melde dig, vil få sig et gevaldigt chok, når du nærmer dig de 30 km. Derfor mener jeg ikke, at der er nogen vej udenom: Du skal ud på nogle ture på 30 - 35 km og derover, hvis du vil løbe marathon.

Noget anderledes stiller sagen sig, hvis du blot vil gennemføre. Så er 20 km/uge kombineret med almindelig god fysisk form, motivation og viljestyrke formentlig alt rigeligt. Så vil jeg blot spørge dig: Hvorfor dog?? Marathon er en nedslidende affære, selve løbet er ikke spor sundt (i modsætning til træningen!), skadesrisikoen er stor og det eneste, som du kan bruge det til bagefter er at prale - overfor dit eget ego eller overfor andre.

Må jeg i denne forbindelse slå et slag for en overset distance: 1/2-marathon!! Jeg undres bestandig, når jeg hører om løbere med 20 km/ugen, der vil starte karrieren som motionsløbsdeltager med et marathon. Den halve distance er sundere, gør mindre ondt og træningen har de samme benefits på helbredssiden.

[Litopsi]

jeg kan sagtens følge dig coq :) jeg startede løb sidste forår og trænede langsomt, men sikkert op til et ½m i efteråret. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at løbe 30 km, men jeg har faktisk slet ikke lyst til at løbe flere km end det. How ever, jeg tror at for nogle betyder dette:

som du kan bruge det til bagefter er at prale - overfor dit eget ego eller overfor andre.

nok mere for motivationen til at træne end alt muligt andet og derfor skal man nok ikke negligere lysten til 1M. Selv praler jeg mægtigt af min ½M. Det var der ingen der regnede med jeg ville, så det er stort nok for mig :)

[Armoured female]

Kan I huske hvordan marathon'en blev skabt?

De gamle grækere havde vundet et slag ved byen Marathon, hvorefter en eller anden knoldesparker blev sendt til Athen i løb for at fortælle den gode nyhed (Athen-Marathon: 42,195 km) - og da han havde fortalt den, faldt han om og døde :dead:

Så hellere lidt styrketræning

[CoqRouge]

en eller anden knoldesparker blev sendt til Athen i løb for at fortælle den gode nyhed (Athen-Marathon: 42,195 km) - og da han havde fortalt den, faldt han om og døde

Den gode Felippides løb formentlig ikke meget mere end ca 35 km - og selv om turen er bjergrig, går det alt i alt mest ned ad bakke, hvilket jeg har konstateret ved selvsyn. Turen blev forlænget ved et løb i London, da man ønskede, at de kongelige skulle kunne overvære opløbet, og distancen har siden været som skrevet står.

Når det er sagt, tror jeg, at man får mest muligt rent helbredsmæssigt ud af at kombinere løb (eller cykling osv.) med ST. Man bliver ikke så hurtig som de hurtige og ikke så stor som de store, men man bliver bedre og sundere sådan alround.

[Rubiz]

Jeg er lidt uenig med CoqRouge!

Nu tror jeg ikke, at det er helbredsmæssige årsager der ligger til grund for beslutningen om at gennemføre et marathonløb. Det er et mål man sætter sig, som en naturlig afprøvning af sine egne grænser. Man tager en beslutning om at kæmpe for at nå et bestemt mål, og så træner man sig op til at klare det.

Selvfølgelig er det mindre nedslidende at gennemføre en halv marathon, men der er udfordringen jo også "kun" det halve. Men personligt er jeg interesseret i at opnå nogle resultater/mål med mit løb og cykling, ved at deltage i diverse løb. Jeg sætter hele tiden nye mål, og træner ikke kun af helbredsmæssige årsager. Det ville blive for kedeligt for mig, hvis jeg ikke testede min egen formåen engang imellem...

Det er en FED fornemmelse at løbe over stregen og tænke "Yes, jeg gjorde det...". Så er det ligemeget om det er 1, 10 eller 42,195 km. bare man når sit eget mål.

Om det så er sundt at løbe et marathon kan man jo diskutere. Jeg mener ikke at man tager specielt skade af at løbe et marathonløb med en fornuftig forberedelse. Selvfølgelig føler man sig lidt slidt i dagene efter løbet, men med en ordentlig restitution er man hurtigt ovenpå igen. Desuden er der vel ingen former for elitesport der er direkte sundt? Men alligevel stræber mange efter at blive så udholdende/hurtige/dygtige som muligt, og sætter nye mål og grænser for deres egen præstation. Ikke for at prale over for andre, men for at teste sig selv.

:)

[Tube]

Den der historie med Marathon-Athen er vist en sandhed gennem den irakiske ex-informations minister:

http://www.12tri.dk/artikler/show.asp?cat=4&id=31

Edited April 25, 2003 by Tube

[CoqRouge]

Angående legenden om Felippides: Ja, det er formentlig bare en god historie - som så meget andet af vores kulturarv også er det. Det behøver efter min mening ikke at genere nogen.

Til Rubiz vil jeg sige, at vi nok er lidt uenige, men ikke meget. Forklaring følger:

Nu tror jeg ikke, at det er helbredsmæssige årsager der ligger til grund for beslutningen om at gennemføre et marathonløb. Det er et mål man sætter sig, som en naturlig afprøvning af sine egne grænser. Man tager en beslutning om at kæmpe for at nå et bestemt mål, og så træner man sig op til at klare det.

Motivation er alt i alt en utrolig kompleks størrelse. Således vil tilhængere af teorier om "det selviske gen" eller "sexual selection" formentlig hævde, at det at være i god form giver bedre reproduktionsmuligheder og at det i sidste instans er det, der driver os alle sammen. Vi ved det bare ikke eller erkender det bare ikke! Selv tror jeg, at der er lidt af det hele med - man forsøger sig med et marathon for at prøve sig selv af, for at kunne prale lidt, fordi det er rart at være i god form, fordi man gerne vil se fit ud og fordi man håber at opnå bedre livskvalitet, hvor et godt helbred vel er vigtigst af alt.

Om det så er sundt at løbe et marathon kan man jo diskutere.

Desuden er der vel ingen former for elitesport der er direkte sundt?

Verdens bedste marathonløbere kan løbe 2 eller allerhøjst 3 konkurrencemarathonløb om året. Sammenlign det med det antal cykelløb, som de allerbedste cykelryttere kan deltage i - det er mange flere. Min konklusion er, at marathonløb er mere nedslidende. De benefits, som man opnår, kommer via fornuftig træning - ikke på løbsdagen. Til gengæld er det ganske rigtigt her, at den store tilfredsstillelse helst skulle opstå! Jeg kan kun være enig i, at elitesport sjældent er direkte sundt - men bemærk, at vi (eller i hvert fald jeg!) slet ikke taler om elitesport oprindelig. Her taler vi om, hvorvidt 20 km/uge er et fornuftigt udgangspunkt for et marathontræningsprojekt og her vil det fremdeles være mit råd at indlægge nogle mellemstationer i form af 10 km og halvmarathons, inden drømmen om den fulde distance søges realiseret. Selve marathonløbet adskiller sig fra anden motionsidræt ved allerede på motionsniveauet at lægge et meget stort stress på hele kadaveret!

[Scholes]

How ever, jeg tror at for nogle betyder dette:

QUOTE 

som du kan bruge det til bagefter er at prale - overfor dit eget ego eller overfor andre.

nok mere for motivationen til at træne end alt muligt andet og derfor skal man nok ikke negligere lysten til 1M. Selv praler jeg mægtigt af min ½M.

Jeg er meget uenig i at motivationen for at starte træning til marathon er at kunne prlae overfor andre (dermed ikke sagt at man i høj grad kan gøre det bagefter), motivationen er efter min mening det at udfordre sig selv og at sææte/opnå sine egne mål, for derved at opfylde de øverste behov i Maslows behovspyramide. Da jeg i september sidste år startede min træning til det første marathonløb, var otivationen således bestemt ikke at kunne prale, men snarere en personlig målsætning som jeg ville udføre og som jeg håber at kunne klare pr. 18. maj.

[Litopsi]

Det skulle ikke forståes helt så firkantet som du gør det :)

Det var som svar på hvorfor nogle vælger at løbe en distance som er kendt for ikke at være entydigt sund for kroppen... altså hvorfor udsætter man sin krop for noget som den i bund og grund ikke har godt af? i svaret "praleværdi" lægger ligeså meget det du beskriver - lysten til at udfordre sig selv (prale overfor sig selv om du vil). Men lysten til at udfordre sig selv besvarer efter min mening ikke (i sig selv) spørgsmålet om hvorfor man gør det. Udfordringen kunne lige så godt være at løbe ½ M på en bedre tid, eller udfordringen at blive god til flere forskellige sportgrene samtidig eksempelvis som triatlet, skiskydning, femkæmper el. lgn. (forudsat at det er på et plan som ikke er elitesportspræget) så udfordringen er stor, men stadig sund.

Spørgsmålet er stadig: hvorfor vælge en sport, hvor træningen er god og sund, men målet ikke er det?

Ps. spørgsmålet er stillet af nysgerrighed....

[CoqRouge]

Helt enig med Litopsi! Det er jeg i øvrigt tit.

Hvis vi skal inddrage Maslow, vil jeg mene, at vi her kun taler om det næsthøjeste niveau i hierarkiet - der, hvor de egoistiske behov findes - f.eks. prestige, selvrespekt og status. Jeg mener absolut ikke noget negativt hermed. De højere behov er hverken bedre, ædlere eller finere end de lavere!

Jeg tror dog ikke, at man skal kigge så dybt i faglitteraturen for at finde forklaringen på, at man sætter sig et "usundt" mål. Mange af os motiveres bedst af mål - og gode mål er letforståelige, målelige og synlige. Disse kriterier opfylder et marathonløb. For det "almindelige" menneske er det let at forholde sig til 42,2 km, mens det er langs vanskeligere at gennemskue den præstation, som det er at løbe 10 km på f.eks. under 40 min.

[Scholes]

Mange af os motiveres bedst af mål - og gode mål er letforståelige, målelige og synlige. Disse kriterier opfylder et marathonløb. For det "almindelige" menneske er det let at forholde sig til 42,2 km, mens det er langs vanskeligere at gennemskue den præstation, som det er at løbe 10 km på f.eks. under 40 min.

Du har selvfølgelig ret i at NÅR marathon'et er gennemført er det lettere for udeforstående at sætte sig end i end den nævnte 10 km under 40 min. For mit vedkommende er det dog ikke motivationen bag, målet er udelukkende sat i forhold til mig selv.