Løbetræning.


kkkkk
 Share

Recommended Posts

Jeg startede med at løbe for 2-3 mdr. siden. Jeg har løbet efter et program. Jeg er nu oppe på at løbe 3 gange pr. uge og henholdsvis 5, 7 og 10 km. Men nu slutter programmet snart. Hvordan fortsætter jeg? Kan jeg begynde at løbe 3 x 10 km. Jeg vil meget gerne tabe mig, og vil derfor gerne ud på nogle længere ture, hvor jeg forbrænder noget!

Med venlig hilsen Karin

Link to comment
Share on other sites

Hej kkkkkk

Jeg vil meget gerne tabe mig, og vil derfor gerne ud på nogle længere ture, hvor jeg forbrænder noget!

Det er en misforståelse at man forbrænder mere på længere ture. Du forbrænder derimod mere ved at sætte intensiteten op, prøv evt. at låse nogle af artiklerne her på forsiden om at der f.eks. ikke findes en "fedtforbrændignszone". (De er ikke ret lange eller svære :D )

Mit råd til dig vil derfor være at gøre det samme som jeg gør: løb 4 - 5 km 4 - 5 gange om ugen og løb så med højere og højere intensitet efterhånden som du kommer i bedre form..

Nogle af fordelen ved at løbe med højere intensitet er bl.a:

- Din kondition bliver bedre og dermed vil du kunne løbe endnu hurtigere efterhånden

- Din efterforbræning vil være betydeligt højere end ved længere løb under moderat tempo

Bear :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg er tildels enig med Bear, mange kilometer er ikke nødvendigvis så effektivt til fedttab som man skulle tro. Det vil dog ikke sige at det ikke er effektivt. Når man løber (i et ikke alt for lavt tempo) i 1½ time forbrænder man alt andet lige mere end når man løber i en halv time - efterforbrænding eller ej...

Man skal bare være opmærksom på to ting ved "langt og langsomt" løb: Du forbedre ikke din kondition i nær samme grad, som hvis du løb "kort og hurtigt" - og jo bedre din kondition er, jo mere fedt kan du forbrænde på dine løbeture. Derudover skal man heller ikke glemme, at løb er hårdt for benene, og ved kun at løbe "langt og langsomt" er du i stor fare for at få pådraget dig skader.

Men det hele kommer jo an på hvorfor du løber. Hvis det kun er for at tabe dig, så er bear's foreslag rigtigt godt; du får løbet rimeligt mange km om ugen, får en god efterforbrænding og får en bedre kondition. Men husk, der skal altså mosles igennem på dine løbeture.

Løber du derimod for på sigt at deltage i marathon/halvmarathon, er det vigtigt at du også kommer ud på nogle længere ture (15 km+) så din krop vender sig til at løbe langt. Men så fald er det vigtigt, at du ikke løber hver dag, da det med garanti vil føre til skader. Hvis det er dit mål vil jeg anbefale noget ligende følgende program (det jeg selv løber efter):

2 gange om ugen: Tempo dage

5-7 km i det højeste tempo du kan klare. Tag tid! - så vil du se at din kondition bliver bedre. Dette kan også være interval træning.

1 gang om ugen: Udholdenhed

10-20 km i moderat tempo. For at undgå skader skal du ikke løbe 20 km hver uge, men varier det lidt, løb evt. kun 10 km men i et højere tempo.

Under alle omstændigheder bryder jeg mig ikke om fastlagte programmer, de er meget gode som rettesnore, men det er altid bedre at lytte til sin krop.

Link to comment
Share on other sites

Hejsa.. jeg er stadig ikke ubetinget enig i at korte hurtige ture er vejen frem for at tabe sig!! Men du skal bare vide kkkkk (eller hvor mange k'er der nu er ;) ) at det er et omdiskuteret emne. Nejnej bear har da ret i det med fedtforbrændingszonen, men man kan også sagtens løbe langt og langsomt med en højere puls end fedtforbrændingspulsen.

Der er så mange ting der spiller ind også ud over de fysiske. Herunder at det ofte er lettere at motivere sig selv til en relativt rolig tur end en blæsetur. For slet ikke at tale om restitutionen ovenpå 5 km for fuld damp. Jeg holder stadig på at en kombination er og bliver bedst. Et par korte/halvkorte ture i løbet af ugen med højt/pænt tempo og en lang tur i weekenden i et tempo der er for højt til at man kan føre en samtale.

Men uanset hvad du vælger skal du huske ikke at øge dit samlede antal km/uge med mere end 10% ad gangen. Du må heller ikke øge både distance og intensitet på en gang. Men ellers synes jeg nu at hvis du overholder de to grundregler kan du løbe som du har lyst til - for det skal være lysten der driver værket, og hvis du finder ud af at superhurtig intervaltræning el. lgn. bare lige er dig, så klø på, og er de lange ture dig så tag dem. Det du kan få dig selv til at gøre er efter min mening det bedste, så prøv ad...

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share