Fisk ?


FittSmoker
 Share

Recommended Posts

Hm, jeg spiser temmelig meget fisk - men idag fik jeg en sidebemærkning fra en kollega at det ikke var sundt at spise fisk mere end x gange om ugen - fordi der var disse tungmetaller i dem...

Jeg vidste godt at det har været oppe at der i fisk er ting som ikke er helt sunde, men er der virkelig en grænse for hvor meget fisk man kan / må proppe i hovedet på en uge ?

Tankevækkende når man 1/2 kg fisk ned pr dag :)

Link to comment
Share on other sites

er det alle typer fisk der har lige store indhold af tungmetaller ?
Tjaae stort set, men det er forskelligt fra hav til hav, derfor det gælder om at spise så forskelligt som muligt.
og hvad er konsekvenserne ved at få for meget

At du kan blive syg :) jeg spiste på et tidspunkt 1-2 dåser tun om dagen, det endte så med jeg begyndte at føle mig underlig tilpas og lidt hovedpine(og der skal meget til) næste dag havde jeg det ok indtil jeg hev tunen indebords igen, og så kom det igen, siden har jeg ikke rørt tun.

Folk der vejer for meget skal også passe på med at tabe sig for hurtigt, især hvis de spiser meget fisk, kroppen kan ikke komme af med de giftstoffer de har ophobet i kroppen lige så hurtigt som de taber sig.

Men det gælder jo snart alle madvare idag, om det er kød/frugter eller grønt er det hele jo sprøjtet med lort og det økologiske skal jo have været øko mindst 20 år før jorden er nogenlunde ren.

Spis med måde :)

Link to comment
Share on other sites

Lidt info om tungmetaller og miljøgifte:

Fisk og skaldyr indgår i en sund kost

Tungmetaller

Optagelse og udskillelse af tungmetaller

Vil du vide

Magre fisk (mindre end 2 g fedt pr 100 g):

gedde, havtaske, hvilling, krabbe, kuller, kulmule, lange, lys/mørk sej, reje, rokke, rødfisk, rødspætte, rødtunge, sandart, sildehaj, skrubbe, søtunge, torsk, tun, østers

Mellemfede fisk (mellem 2 og 8 g fedt pr 100 g):

havkat, helleflynder, hornfisk, pighvar, skalle, skærising, slethvar, stalling

Fede fisk (mere end 8 g fedt pr 100 g):

hellefisk, laks, makrel, pighaj, sild, stenbider, ørred, ål, ålekvabbe

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Tjaae jo flere fisk en fisk selv spiser jo værre er de med de der tungmetaller.

Tror lige jeg lægger fiskene på hylden for en stund - det er ellers suverænt at køre diæt på. Men det hedder så nok kylling fra nu af - der er vel ingen tunge metaller i forhåbentligt.

Naae ikke så mange tungmetaller, men er det ikke en øko er der massere af medicin rester i :tongue:

Edited by Nullermanden
Link to comment
Share on other sites

nuller:

Tjaae jo flere fisk en fisk selv spiser jo værre er de med de der tungmetaller.

:blink: Og hvad spiser en tunfisk lige ? og hvad spiser en torsk ?

Begge fisk er rovfisk, så de lever begge af andre dyr i havet, men jo større en fisk er, des mere skal den spise og derved opbygges mængden af tungmetaller og miljøgifte. De torsk der fanges i Danmark er vel omkring et par kilo eller ti for de største (rent gæt), mens tunfisk kan veje et par hundrede.

Du skal ikke lade dig skræmme for meget af de tal jeg linkede til, det er rene skræmmekampagner, højst sandsynligt for at få folk til at spise svine- og oksekød. :lol:

Tænk på hvor mange folkeslag, der lever næsten udelukkende af fisk uden at vi ser en forhøjet dødelighed eller andre gener (Middelhavslandende, Japan, Grønland, ø samfund etc.) Faktisk er levealderen højere i ved Middelhavet end i Danmark, så spis du blot fisk, så tosset du lyster, men gør som BaskeT siger, varrier dit indtag, så du ikke kun spiser én slags.

Det eneste rigtigt fornuftige råd er at holde sig væk fra indvolde og gælder, da koncentrationen af tungmetaller er størst i disse dele af fisken.

Torsk

Tun

'Pyt

Edited by Vandpyt
Link to comment
Share on other sites

det har vel ikke særligt meget med størrelsen af fisken, men mere afhængigt af antallet af led i fødekæden før fisken.

Hvis man tager sild, er der faktisk meget få led før den, så selv om det er en fed fisk, skulle niveauet af tundmetaller være fhv. lavt :)

ang. de andre folkeslag, så har det jo også noget at gøre med åbenheden af farvandet fisken lever i. Jo mere lukket farvand, desto større er risikoen for forurening af fisken, simpelthen fordi, at en evt. forurening ikke har så let med at komme væk og fisken lever måske også mere lokalt(der er jo forskel på en torsk i østersøen og en atlanterhavstuns fourageringsområder).

Link to comment
Share on other sites

Forklar mig venligst hvorfor der ikke er en sammenhæng på størrelsen på rovfisken og indholdet af tungmetaller. :)

Du blander tungmetaller og miljøgifte sammen, miljøgifte bindes i fedtvævet, derfor skal du undgå at spise for mange fede fisk. Tungmetaller bindes i kød og indvolde. Begge akkumuleres i det sidste led i fødekæden. Lille fisk ikke så stort behov for meget føde, samt lever af meget små dyr med meget lille indhold af tungmetaller og miljøgifte. Stor fisk stort behov for føde....... ;)

Middelhavet er ifølge min viden stærkt forurenet. Tungmetaller stammer i højere grad fra naturlige kilder (vulkaner etc.) end menneskeskabt udledning. :)

'Pyt

Edited by Vandpyt
Link to comment
Share on other sites

en venlig forklaring på størrelse:

så er det jo ikke generelt, at store fisk altid er højt i fødekæden, så selv om de selvf. spiser mere mad end mindre fisk, kan der godt være stor forskel i koncentrationen af miljøgifte i deres mad.

Man kan selvf. sætte det meget skævt op og sige, at det samlet set selvf. nok er mere miljøgift i en hval, end der er i en sild, men du spiser jo heller ikke en sild kontra en hval - du spiser formentligt ca. samme mængde af fisk uanset deres størrelse(men stærkt afhængigt af prisen :D)

Eksempler på fisk, som spiser mad med lave konc. kan være bardehvaler, hvalhajer og sild.

Det nok værste eksempel på det modsatte er mennesket.

Ja, det var en forskrivelse - læg også mærke til det nyopfundne begreb - tundmetaller :D

Jeg nævner heller ikke middelhavet - og da slet ikke som værende et åbent farvand - selv om man måske umiddelbart skulle tro, at det var et åbent farvand, er det faktisk meget lukket med dårlig gennemstrømning.

Og tungmetaller kommer oftest fra atmosfæren - fra forbrænding af fossile brændstoffer - når man altså ser bort fra de desværre talrige steder på jorden, hvor en fabrik har udledt store mængder(og her snakker vi enorme mængder) i et stykke tid, inden de er blevet stoppet(hvis de da er blevet det.)

Link to comment
Share on other sites

En stor fisk er som regel det samme som en gammel fisk. Derfor har den været i miljøet i længere tid, og man kunne formode, at den har indtaget og opkoncentreret større mængder af skadelige stoffer end en mindre artsfælde.

(I øvrigt er hvaler pattedyr, og hummere og rejer er krebsdyr, der ligger temmelig langt fra fisk sådan evolutionsmæssigt (ikke i køledisken)) :4smartass:

Link to comment
Share on other sites

ja, en stor fisk kan enten være en gammel(eller ung fisk, der bare har masser af mad) fisk eller en art, som simpelthen bliver stor - eksemplet var med en torsk og en tun og ikke 2 torsk :)

ang. evolution, så plejer det at gå helt galt, når det ord bringes på banen.

Men der er faktisk stor forskel på, hvor dyret lever i vandfasen - på bunden(tungmetaller) eller i de frie vandmasser.

Der kan desuden være meget stor forskel på, hvor hurtigt et dyr vokser op og hvor store mængder mad, der skal til for at danne væv.

Hvis man ser på mennesket, vil nyfødte bruge ca. 1-5% af deres føde til at vokse med, mens andelen så falder med alderen og voksne bruger ca. 0.

Hvis man ser på en blæksprutte, vil andelen kunne være så høj som næsten 80%, ergo vil den ikke nå at ophobe samme konc. af miljøgifte som et menneske vil, hvis de vel at mærke spiser samme føde.

Link to comment
Share on other sites

Eksempler på fisk, som spiser mad med lave konc. kan være bardehvaler, hvalhajer og sild

Nu er bardehvaler og hvalhajer ikke rovfisk og silden det heller ikke i høj grad. De to første lever jo af plankton og kril og ingen af dem er en "fisk".

Jeg nævner heller ikke middelhavet -

Folk omkring Middelhavet har jo ikke en større dødelighed, hvilket kunne vise at fokus på tungmetaller og miljøgifte er overvurderet, i forhold til den gavnlige effekt fra fisk som føde.

Men der er faktisk stor forskel på, hvor dyret lever i vandfasen - på bunden(tungmetaller) eller i de frie vandmasser.

Tunen er jo ikke en desideret bundfisk. :unsure:

*Sagde* du godt nok det til biologieksamen … 

Han gik på kristen friskole. ;)

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

det forekommer mig efterhånden at være de rene nonsenssvar, der bringes på banen nu. :???:

Nu er bardehvaler og hvalhajer ikke rovfisk og silden det heller ikke i høj grad. De to første lever jo af plankton og kril og ingen af dem er en "fisk".
Men dyreplankton og krill er nu dyr, såh... er dyr, der spiser dem ikke rovdyr?

Og I synes stadig, at det er utroligt vigtigt, at de ikke er fisk - hvorfor?

Er der en eller anden magisk og helt afgørende forskel mellem tungmetalophobning i fisk og "ikke-fisk", som jeg ikke har hørt om?

Folk omkring Middelhavet har jo ikke en større dødelighed, hvilket kunne vise at fokus på tungmetaller og miljøgifte er overvurderet, i forhold til den gavnlige effekt fra fisk som føde.

Eller også skulle man overveje om forgiftninger vil udmønte sig i større dødelighed eller større sygelighed.

Og selv om det vil vise sig i større dødelighed, så skal det være helt utroligt giftigt, før man vil kunne se resultatet i nedsat levealder for hele befolkningen.(man skulle starte et seriøst mercury-for-the-people-program for at kunne se en forskel.)

Tunen er jo ikke en desideret bundfisk
og hvem har sagt det?

Jeg antyder bare, at der er andre forskelle der kan forklare en evt. forskel i tungmetalkonc. i hvaler kontra krebsdyr end deres evolutionære stand - tunen er ikke nævnt her.

*Sagde* du godt nok det til biologieksamen … 
Han gik på kristen friskole.

nope - vi startede hver morgen med et trefoldigt "længe leve Darwin" :D

Link to comment
Share on other sites

Teoretiske og hypotetiske spørgsmål er da interessant at diskutere, men der foreligger anbefalinger:

De fisk som indeholder høje værdier af tungmetaller er følgende (dog muligt flere er kommet til - kilde Fødevaredirektoratet 2002):

tun

rokke

helleflynder

oliefisk

sværdfisk

sildehaj

gedde

aborre

sandart

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share