navmanNavman R300 Sport.Tool. En let og bærbar sag, der ved hjælp af GPS-teknologi giver dig præcis hastighed og distance på dine løbe- og gåture.

TorsdagstingSom lovet følger vi nu op på pakkekalenderen fra december. Hver torsdag vil der være en præsentation af en træningsting. Kriteriet er, at det skal være interessant – men ikke nødvendigvis praktisk anvendeligt.

Første ting er fra den brugbare skuffe: Navman R300 Sport.Tool. En let og bærbar sag, der ved hjælp af GPS-teknologi giver dig præcis hastighed og distance på dine løbe- og gåture.

 

navman

Præcisionen på hastigheden angives til at være inden for +/- 0,3 km/t og for distancen at være +/- 2 %. Det sidste skal læses sådan, at hvis dimsen viser 10 km, når du kommer hjem, så har du helt sikkert løbet mellem 9,8 og 10,2 km. Sport.Tool kan selvfølgelig give dig alle de oplagte oplysninger, men kan derudover også virke som pacer – f.eks. kan du jo indstille den til, at helst ikke skal under 16 km/t på noget tidspunkt på din løbetur.

navmanSport.Tool fås i forskellige udgaver optimeret til forskellige idrætsgrene som f.eks. skiløb, windsurfing og løb.

R-modellen er optimeret til løb, men er også velegnet til gang, stavgang og rulleskøjteløb. Vægten er 120 gram.

Pris: ca. 1.000 kr

Læs mere på Navman.com

4 stjerner – pedometre er snart historie

 stjerne  stjerne  stjerne  stjerne

 

Similar Posts

3 Comments

  1. Den er da ualmindeligt dyr, stor og klodset, hvis man sammenligner med en I-pod shuffel – en lille klips, der rummer en gigabyte og et genopladeligt, der bliver ved i det uendelige i en klips. Nå ja, men den her har display! Og hvad så? Man kan få et digitalur, der virker med display, dato og knapper man kan trykke på for en tyver! Hvis vi skrev 1985, ville jeg synes, den var smart, men ærlig talt: det er år 2007!

  2. Ipod shuffle!?
    hvis du så lige ville vise os hvor GPS funktionen er i en Ipod shuffle!
    Så ærligt talt tag dog og sæt dig ind i hvad produktet er før du kommenterer det Christina – det er ikke en walkman men en GPS….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *