Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,913
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    306

Everything posted by Henrik S.

  1. Nå, de gamle carbonhjul blev skudt af sted til en yngre knægt, der skulle køre cykelløb. Han kom sammen med sin far og hentede dem, og det blev næsten en nulløsning rent økonomisk for mig i forhold til det nye sæt. Det er jo fint. Til gengæld opdagede jeg, at jeg kun fik købt ét sæt nye bremseklodser fra Cykelgear den anden dag, så jeg har lige bestilt et sæt mere. De gule klodser til carbonfælge bremser ikke vildt godt på stål og alu (og omvendt). Apropos den tidligere snak om tubular, dæk, slanger og indlæg, så læste jeg, at flere professionelle ryttere skyder skylden for (nogle af) de mange styrt på brugen af tubeless. De vrider sig åbenbart af fælgen ved punktering i høj fart. Det lyder sgu da foruroligende. Fy for pokker.
  2. Jeg var faktisk ikke klar over, at Strade Bianche udsprang af l'Eroica. Der kan man bare se. Så lærte jeg også noget i dag. Men det giver mening, for det var på de samme veje, det allerførste l'Eroica blev afholdt.
  3. Apropos tidligere opslag, så kunne det være fristende at gå tilbage til lukkede ringe, hvis der en dag skal sammensættes en cykel til l'Eroica, men det kan sgu blive en dyr fornøjelse. Navnlig, hvis arrangørerne vælger ruter med grus, hvad de vist altid gør ... https://www.cykelgear.dk/reservedele/daek/racerdaek?37[]=Tubular&sorting=price_asc&page=1&products_per_page=90
  4. Har løbet en lille joggingtur hen og rundt om Damhussøen i dag. Er stadig godt øm i venstre side ved løb, men det var alligevel rart at løbe 'en rigtig tur', om end den var kort og langsom. I morgen står på en lille joggingtur hen til PureGym for at træne lidt styrke, så det er ikke den store udfordring. Så må vi se, hvad der skal ske onsdag. Torsdag skulle den gerne stå på en lidt længere cykeltur - helst uden styrt
  5. Det var helt klart mere held end forstand. Jeg er ikke ligefrem nogen stuntman. Men cyklen røg til højre, og jeg blev smidt af sted til venstre, og så blev det til en slags rullefald. Jeg tror slet ikke, jeg kunne nå at tage fra med hænderne, og det er jeg selvfølgelig glad for. Ud over at slippe for hudafskrabningerne har man da hørt om folk, der kan brække håndleddet på den konto
  6. Det kan man sikkert også, men indlæg fungerer helt OK, og jeg synes da ikke, det er så besværligt. Det er velsignet lang tid siden, jeg er punkteret, når man lige ser bort fra kørsel på kantsten EDIT: Jeg tænker tit på, hvor anderledes det var back in the day, hvor alle - fra ungdomsryttere og op - kørte på lukkede ringe. Der var almindelige dæk på den tunge havelåge, man kørte på om vinteren. Men fra raceren blev fundet frem i marts, til den blev stillet væk i september/oktober blev alle løbs- og træningskilometer tilbagelagt på lukkede ringe. Sammen med licensen og startnummeret var det simpelthen symbolet på, at man var 'rigtig' cykelrytter. Jeg husker det egentlig ikke som særlig dramatisk, og så tit punkterede de altså heller ikke. Og man kunne med lidt fingersnilde godt åbne dem, lappe, sy sammen og bruge dem til træning.
  7. Jeps, jeg har altid indlæg i mit setup. Jeg gør hvad som helst for at undgå at stå med en punktering. Jeg hader det. Og med den sølle power, jeg præsterer at presse i pedalerne både ligeud og i sving, kan jeg ikke mærke forskel alligevel. Sidst, jeg kørte med sådan nogle GP5000, oplevede jeg, at de var ret sarte, så jeg tager ingen chancer.
  8. Godt at høre, at hele mylderet af helligdage om foråret stadig er højsæson for licensløb.
  9. Ja, jeg kan sgu ikke anbefale det. Men det gik så tilpas langsomt, at 'krigsskaderne' er til at overse. I dag er der kun en smule ømhed tilbage på siden af benet, det er alt. Jeg kan muligvis mærke det, når jeg tager en lille løbetur senere, men jeg kan sagtens cykle og gå, ingen problemer. Jeg har i øvrigt valgt at beholde det gamle styrbånd på cyklen, selv om jeg egentlig havde købt nyt Lizard Skin til at sætte på. Eneste skade på cyklen var, at styrbåndet blev flået lidt på venstre side af styret, men jeg lader det sidde som en reminder om, at jeg skal huske at se mig for
  10. Har prøvet det med intermittent faste over et par gange, og jeg fandt også ud af, at en kop te uden noget i egentlig var fint, når man springer morgenmaden over. Så er det ikke så dramatisk.
  11. Ugen er sådan nogenlunde tilbage på sporet efter luftakrobatikken torsdag. Den forløb jo normalt til og med min saltomortale, men fredag var jeg så øm i kadaveret, at der ikke kunne blive tale om andet end gåture med hunden. Lørdag forsøgte jeg mig med en lille løbetur, men det var lige en dag eller to for tidligt. Siden af mit venstre lår havde det stadig som efter god omgang bank med et boldtræ (ikke at jeg har prøvet det, men gad vide, om ikke det er nogenlunde noget i den retning). I dag har jeg så taget en tur på Brutus til Avedøre Holme med et par runder, og det gik fint. Jeg kan intet mærke ved cykling mere, så jeg regner med, at jeg kan løbe den kommende uge i gang mandag eller tirsdag. Det glæder jeg mig til, selv om jeg i øvrigt stadig har appetit på at supplere med noget cykling. Mit solostyrt har heldigvis ikke haft den fjerneste indvirkning på cykellysten, og det var rart at komme af sted i dag. Det er stadig mit mål at kunne cykle frem og tilbage til fritidshuset, før maj er omme. I øvrigt skal Brutus skifte navn, for langt om er pakken med min højt elskede Tune-hjul landet på matriklen. Her i anden omgang præsterede Postnord tre gange at køre pakken til samme Pakkeboks, selv om pakken var for stor. Det skulle så prøves tre gange, før den i forgårs blev afleveret til Posthus Føtex på Nordre Fasanvej. I går blev hjulene monteret med indlæg og spritnye GP5000-dæk. Og vupti, sagde vægten kun 7,3 kg. Ganske godt skuldret med et 20 år gammelt stel og ret billige standardkomponenter. I forhold til tidligere har den nu fået fine dansesko i stedet for brutale støvler, så jeg må finde et andet navn. Men hold nu op en forskel. Den er langt livligere at køre på, er bedre i svingene og fuldstændig upåvirket af sidevind. Og så er den blevet 100 % lydløs uden den der enerverende 'rumlen' fra carbonfælgene. De her standardhjul er langt mere mig, og så blev der også lige skåret en luns af vægten.
  12. Mnjaeh, billedet snyder, for alt inventaret er væk, og der er kun kantstenen tilbage. Jeg er ikke stolt af at have været uopmærksom, men hvis læskuret stadig havde stået der, havde jeg nu nok svinget udenom ;)
  13. Det er lige her. MEN siden Google Maps har været forbi, er stoppestedet blevet nedlagt, og både læskuret og skraldespanden fjernet, så der er intet, der indikerer, at der er en 'ø' midt i det hele. Læg dertil, at jeg i lang tid mest har løbet, hvor man ikke ser særlig langt frem, så har man opskriften på en smuk eneulykke og en flot saltomortale Det lader i øvrigt til, at jeg slipper usædvanlig billigt. I går eftermiddags/aftes gik jeg som Long John Silver på et defekt træben, men jeg har sovet fint og er egentlig bare lidt øm på siden af låret og på venstre albue, hvor jeg gik i dørken med et brag. Jeg har - forbløffende nok! - ikke det, der ligner et blåt mærke på siden af låret. Det er højst mystisk. Tilmed lader det til, at jeg har lavet et pænt rullefald uden at tage fra med hænder og håndled, for der er heller ingen mærker. Og tak og lov for hjelmen. Da jeg landede, bankede jeg faktisk hovedet i fliserne og tænkte i det samme: "Fedt, mand!", fordi jeg kunne mærke, hvordan hjelmen tog fra. Så jeg er bange for, at jeg ikke kan trække meget mere sympati på den konto.
  14. Nå, jamen, så har man da prøvet dét med. Nappede dagens 30 km-tur på Brutus, men overså en bushelle på Hold-An-Vej I Ballerup med det resultat, at jeg kom op at ride på kantstenen og knaldede lige i asfalten. Ud over et fladt fordæk skete der faktisk ikke rigtig noget, og jo, den er god nok: Man registrerer det hele i slowmotion og når lige at tænke: "Arj, for helvede din nar!" Jeg rullede fint rundt, så jeg tog ikke fra med hænderne eller noget. Til gengæld tog siden af venstre lår hele stødet, så det må give verdens største blå mærke i aften eller i morgen. Er godt nok også øm, så der bliver vist lige et par dages løbepause. I øvrigt fik jeg skiftet slange og kunne bare trille hjem, så der er ingen vitale dele, der er gået i stykker - hverken på mig eller på cyklen
  15. I dag samme program som sidste onsdag med 2 x pyramide (200>400>600>400>200). Stort set samme indsats. Det her træningspas er kommet for at blive, tror jeg, selv om næste onsdag godt kunne foregå på stadion i stedet for.
  16. Ja, det er sgu blevet en videnskab. Back in the day var der kun ét styr, og det var Cinelli (med mindre man var frankofil og kørte med 3ttt på sin Mercier, Gitane eller Peugeot). Til gengæld kunne man gøre som Merckx og køre den lidt 'firkantede' model eller som mere frække typer som Maertens, der foretrak criterium-modellen med bløde buer i toppen af styret. Men man skulle altså op i den brede 44 cm-udgave for at høste respekt ved startlinjen. Det er derfor, jeg stadig synes, at de moderne meget smalle styr ser spøjse ud.
  17. Ja, det er underligt. Jeg har også kun oplevet kramper under cykling og aldrig løb. Det hører dog med i billedet, at et hårdt løbepas kan udløse kramper hos mig senere, når jeg fx slænger mig i sofaen om aftenen for at se noget i fjernsynet. Så kan de melde sig med forsinkelse. Det kan jeg så heller ikke forklare.
  18. Håber, du finder ud af det. Mit eneste livtag med La Marmotte måtte jeg opgive på Telegraphe, fordi jeg havde to massive telefonpæle i stedet for lår. Det var frygteligt. Jeg ventede og ventede, strakte ud og strakte ud, men intet hjalp. Og jeg havde taget magnesium og salttabletter, og jeg ved ikke hvad. Drukket rigeligt havde jeg også. Det var i 2009/2010, hvor jeg ellers cyklede meget, men ikke desto mindre begyndte jeg at døje med kramper til bl.a. Grejsdalsløbet og den slags med bakker på. Jeg fik aldrig rigtig knækket koden. Har i øvrigt aldrig kramper i forbindelse med løb (altså løb-løb ... på flade fødder).
  19. Surt med krampe :/ Men lur mig, om det alligevel ikke har været den bedste 'træning'. Man kommer bare op i et andet gear, når det er alvor.
  20. Har 'prøvekørt' en uge som skitseret tidligere, og det har fungeret ganske godt, dog med behov for en enkelt justering. Mandag: Gåture med hunden :) Tirsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Onsdag: Pyramidetræning x 2 som tidligere beskrevet Torsdag: Joggingtur til Puregym med lidt styrketræning Fredag: 30 km cykling på Brutus Lørdag: Løbetur på landet med 2 x 6 minutters 30/20/10 Søndag: 42 km cykling på landet Alt sammen fint nok, men lørdagens løb blev en sølle forestilling. Den lå klemt som en sandwich mellem to gange cykling, og det er nok ikke optimalt. Tænker, at cykling skal være om torsdagen, så kunne en tur fredag til den lokale Puregym med lidt styrketræning være en bedre optakt til at flytte benene om lørdagen.
  21. Hvis I mangler ny musik, har Pharrell udgivet et halvhemmeligt album, der indtil videre kan afspilles fra en hjemmeside (hvor det dog også kan downloades). Det er uhyre smooth produceret voksenmusik, som vist bedst nydes i solen under parasollen med en kølig drink inden for rækkevidde. https://blackyachtrock.com/?utm_source=substack&utm_medium=email EDIT: Det ligger også på YouTube:
  22. Ja, den har virkelig været lav nogle dage, ellers ligger den i starten af 40'erne i dagligdagen og kan dumpe ned under 40 om natten fra tid til anden. Men det er jo nok, fordi jeg har et udviklet et hjerte, der får pumpet godt med blod af sted. Den var også nede i 30'erne i de år, jeg kørte cykelløb.
  23. Har hævet indsatsen i dag og løbet samme pyramide som i sidste uge, bare to gange. Begge gange rundt om Damhusengen. Det var straks en anden snak, for på de sidste intervaller kunne det godt mærkes i benene. Men det er en god øvelse for mig, hvis jeg skal op at arbejde sidst i 130'erne.