Sign in to follow this  
Jaaanie

EQUILIBRIUM

Recommended Posts

Lidt ligesom når folk stiller sig lige foran metrodørene når de skal ind, uden at have overvejet at nogen skal ud først. Så står de der som hovedløse gæslinger og tripper forvirret over ens helt pludselige og tydeligvis uventede eksistens lige foran dem. Dørene er gennemsigtige.

NO ONE MAY PASS!.

Haha rammende beskrivelse :4thumbup: Kommer sådan til at tænke på

:tongue:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hi hi frk. Psykolog! Kunne godt tænke mig lidt mere info om den praktikplads :shades:

Men tak for sidst, og stort tillykke til A med jobbet!

Overvågningsalarm i forbindelse med Metro?

Ja mange tak for sidst, det var super fedt du kom!

Ja nemlig det var det jeg mente, sådan nogen er der nemlig altid når jeg er for sent på den på vej til arbejde, det er i hvert fald hvad jeg siger til min chef :4whistling:

Min awsome :4flex: praktikplads (hvad og hvor) er ikke noget jeg udbreder mig om i loggen desværre, selv om det har været svært at lade være ved mange lejligheder, for der har været mange sjove/spændende og fede oplevelser, men vi må lige stikke hovederne sammen til en omgang fælles træningsynk og så skal jeg nok fortælle mere om det jeg kan.

:bigsmile: :bottom:

Note to self: husk altid at stå mindst 10 m fra dørene i metroen når jeg er i hovedstaden :smilerock:

Er der visse tidspunkter på måneden, hvor folk står ekstra dumt end ellers? He he

Det er godt!

INFO: Hvis du har en pik, så skal du nok springe det næste afsnit over, det er nok ret sikkert ting som du ikke har lyst til at vide.

Jeg antager selvfølgelig du hentyder til om jeg bliver lidt PMS?

Jeg bliver totalt PMS, men ikke på den der bitchy måde (synes jeg selv). Jeg inddeler min måned i 4 dele, de overlapper lidt hinanden men groft sagt er de som følger:

1. En periode af normal tilværelse, livet er fint og min krop har det okay, min tendens til lejlighedsvis uren hud er ikke synlig og jeg er glad og tilfreds!

2. Så kommer den periode som jeg plejer at hentyde til som "den tid på måneden hvor min krop prøver på at gøre mig gravid" I denne periode, well... Lad os sige at mænd har min temmeligt ensporede opmærksomhed og lade den ligge der. Samtidig bliver jeg også mærkelig ynkelig og nærhedssøgende, det er lige som et smart hormonelt dobbelt attack så man både får lyst og lave standarder!!

3. Så kommer perioden hvor min bryster gør naller, DON'T TOUCH, DON'T LOOK, JUST DON'T THINK ABOUT THEM! Min hud bliver mindre pæn, og det stramme tøj vulgært. Jeg kan begynde og tælle dagene til næste stadie.

4. Min lænd er irriteret uden jeg har overbelasted den, jeg putter et par bind i tasken.

Needless to say jeg ikke behøver at notere i min kalender hvornår det er tid....

Lige en strøtanke... Har du nogensinde fået tjekket om dine fødder fungerer som de skal? Mit nyeste skud på en behandler har sendt mig omkring en fodterapeut da han mener at jeg er en smule platfodet og at det kan have en sammenhæng med hvad jeg nu ellers døjer med.

Okay, nej det har jeg vidst ikke, den vil jeg have i baghovedet. Har du været der endnu?

Haha rammende beskrivelse :4thumbup: Kommer sådan til at tænke på

:tongue:

Hihi, det var selvfølgelig den scene jeg hentydede til :hehe:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min awsome :4flex: praktikplads (hvad og hvor) er ikke noget jeg udbreder mig om i loggen desværre, selv om det har været svært at lade være ved mange lejligheder, for der har været mange sjove/spændende og fede oplevelser, men vi må lige stikke hovederne sammen til en omgang fælles træningsynk og så skal jeg nok fortælle mere om det jeg kan.

Jeg er ikke så aktiv herinde for tiden - men husk at min indbakke altid er åben, hvis der er gode historier du brænder for at komme ud med! :4thumbup:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære log,

Så skete det endelig, jeg tog en frisk beslutning og fik afprøvet et yoga hold.

Den sidste uges tid har jeg stort set en gang om dagen, ligget på en dyne på mit gulv og masseret min ryg/nakke/ben/baller med tennisbolde og en foamrulle. Jeg har også strukket en masse ud. Det har jeg faktisk nydt rigtig meget, og det har for det meste været et afslappende ritual at runde dagen af med som har givet mig en følelse af ro og af velvære.

Jeg påbegyndte det med mine skader i tankerne for at hjælpe dem på vej, men med det ovenstående in mente var det vist bare et spørgsmål om tid, før lysten til at få prøvet yoga meldte sig.

Så det blev i dag.

Der var ingen introhold, så jeg hapsede et basishold og så var jeg så meget med som jeg kunne. Hvilket var ret meget. Det var en rigtig god oplevelse og det blev ikke for alternativt som jeg lidt havde frygtet (sådan noget står jeg hurtigt lidt af på hvis folk begynder at snakke for meget om engle og sådan...).

Instruktøren virkede sød og venlig og meget yoga-stærk, han kunne alt mulig vildt (hvilket jo er hovedkravet for om jeg kan lide folk - kan du noget vildt? OK I LIKE YOU, NOW TEACH ME!)

Jeg blev lidt overrasket over at mange af de benstræk vi lavede var faktisk stræk jeg allerede havde fået af min fys og brugte inden og efter træning, men det fjernede også angsten fra kroppen, over om det nu var noget jeg kunne holde til. Jeg blev også glædeligt overrasket over at nogle af de andre øvelser kendte jeg fra stabilitetstræningen og de var lige på omtrendt det sværhedstrin som jeg selv var på. Vildt nok. Vi kom også igennem diverse håndstand, skulderstand, hovedstand, planke osv. men det var jeg lidt varsom med på grund af min irriterede skulder. Set i bakspejlet skulle jeg nok helt have skippet, men nu prøvede jeg. Slut prut.

Det var rigtig sjovt og det føltes rart. Jeg er klar igen til næste mandag.

:bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

He he kan nikke genkendende til din beskrivelse ovenfor af PMS. Især det der med lænden... Synes heller ikke selv, at jeg bliver frådende men spørg hellere min mand, som måske er af en anden mening :happy:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Fwiends TRÆNING OG BLOG

Jeg har trænet i går.

Massage og udstræk

Crosstrainer: 10 min

godt med knald på, og det gik fint, intet fra knæet.

Benpress

3x12x35kg

Jeg går jo forsigtigt til værks her, vil nødigst rive op i noget og har været lidt bekymret for en ømhed på indersiden af knæet. Jeg har været usikker på om det blot var doms eller om jeg ville komme til at overbelaste Indersiden. Men hihi, det var nok mest doms. Fantastisk.

Seated rows - maskine: overhånd

12x19kg

12x21,5kg

12x24kg

Skulder rehab

intern: 3x16x2,5kg

ekstern: 3x16x2,5kg

Kernestabilitetstræning.

masser.

Jeg blir så stærk i min mavse! Det er godt, min lænd har det super godt efterhånden, det er sjældnere og sjældnere jeg har nogen form for symptomer.

Jeg elsker min fys.

Lidt stræk og hjem.

Kan man blive for glad for sig selv?

Jeg har gået og spekuleret over noget i forhold til det der med at være single, at date og kærlighed generelt.

Da jeg for nogle år siden blev single var det et hårdt slag, valget var mit men det var et hårdt brud og det tog mig lang tid at komme oven på igen, og jeg tog mange ting op til revision i den forbindelse. Man kunne vel kalde det en livskrise eller noget sådan. Det fik mig i hvert fald til at tænke grundigt over hvad jeg egenlig gerne ville have ud af mit liv, og derefter at tage det næste skridt og begynde at se hvad jeg kunne gøre for at skaffe det.

Det førte til mange ændringer, f.eks. fandt jeg jo Motion-online, og fik med tiden denne log. Jeg begyndte at træne, tabte mig, udskiftede nogle venner og knyttede mig stærkt til andre.

Man kan vel sige jeg blev voksen eller et eller andet.

Men rigtig mange af disse forandringer afstedkom af en tankerække som groft sagt lød således:

Hvis ens lykke afhænger af en anden, en man elsker, så kan man miste den, man er hjælpeløs og afhængig. Kan man skabe sig et liv hvor ens lykke ikke afhænger af en anden person, men hvor en anden person kan være bidrager, men ikke hovedårsag? Kan man blive selvforsynende med lykke?

Det kan man.

Det har jeg gjort.

Jeg elsker mit liv på en måde som er ved at blive lidt patetisk. Jeg fylder mine dage ud til bristepunktet med ting jeg elsker at lave, træning, studie, venner, leg, arbejde, kreative ting, oplevelser osv. Og stadig så synes jeg der er tusind andre spændende og sjove ting jeg kunne lave, hvis dog bare jeg havde tid. Når jeg går i seng om aftenen sover jeg som reglen så snart mit hoved når puden og jeg vågner udhvilet og nærmest hopper ud af sengen når vækkeuret ringer klokken seks.

Jeg har længe tænkt at jeg skulle begynde at tænke på at finde den der special someone, jeg har en datingprofil og jeg har gået på dates, har mødt mænd i byen og i andre sammenhænge. Men aldrig er det rigtig blevet til noget, kun momentære tiltrækninger har jeg oplevet.

Tag dog ikke fejl, jeg synes mænd er fantastiske. Stærke, smukke, væsner der dufter helt fantastisk og kan noget helt magisk når de lukker deres arme omkring en. Jeg er en ivrig beundrer og ikke blot af en speciel opreklameret type. Bad boys, business man, forstadsfar, bodybuilder, løber, lærer, politimand osv.

Alle kan de fange mit blik og tilbageholdte åndredræt.

Men... Alligevel er det som om... Som om jeg ikke helt gider? Nogen gange spekulerer jeg om jeg har glemt hvordan det føles at elske nogen? Fordi man kan da ikke seriøst ville kærligheden hvis man først kan klemme en date ind i kalderen om 10 dage? Og når man sidder på daten kommer til at tænke på man nok burde have genlæst deres profil før man tog afsted i stedet for at have brugt noget ekstra tid på at gå hjem fra træning frem for at tage metroen så man kunne nyde det gode vejr og få lidt ekstra motion.

Eller har det bare lykkes mig til overmåde at skabe min egen lykke i sådan en grad at en partner er blevet uvæsenlig?

Jeg frygter at jeg er blevet en af disse kroniske singler, dem der som vi alle kender, som på trods af succes og godt udseende ikke synes at finde sig til rette med en partner. Dem vi ikke længere tænker på at spørge hvem de tager med som deres "+1" til festerne.

Er det blevet mig? Og gør det noget? Gør det noget om 10 år?

Måske har jeg bare ikke mødt den rette, men når det dybest set heller ikke føles som om jeg gider gøre en indsats så... Tja.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Spændende tanker og dejligt at høre, at du har det så fantastisk dejligt i dit eget liv. :wub: Det lyder som om du bare er rigtig grundlæggende tilfreds og glad, og for mig er det den største kilde til lykke. :heartpump:

Er sikker på, at kærligheden dukker op på et eller andet tidspunkt, men måske er det bare ikke lige nu? Måske er du stadig i gang med at nyde alt det sjove, spændende, fede du oplever og har meget andet i livet, som tager din tid og opmærksomhed?

Havde selv en periode hvor jeg oplevede så meget og følte mig så levende at det der med kærligheden kunne vente lidt. Havde måske travlt med at lære mig selv at kende, og havde derfor nok ikke tid til at lære en anden at kende samtidig...

Og, man kan jo også møde en masse spændende og dejlige mænd, som ikke skal være ens kommende ægtemand, men hvor det er ok at "lege" og nyde. Det er jo trods alt ved at være sommer :wub:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Synes da netop, at hvis man er selvforsynende med lykke, så er man bedre egnet til et sundt forhold - et nært venskab med benefits. Hvad er der ærligt talt i vejen med at have det for godt? En partner kan ligesåvel som en selv jo være interesseret i et samarbejde om noget fælles, noget godt, men med ansvar for eget liv - at være selvstændig og tildels uafhængig gør ikke en i stand til ikke at indgå i forhold og sågar stifte familie, hvis man også har egenskaberne til samarbejde og nærvær.

Det at nogen skulle være forpligtede til at date og lede efter en kæreste er også noget, som jeg ser som fjollet for en som dig. Med mindre, at man har meget travlt med at få børn og familie, så er der vel ingen grund til at lave andet end at hygge sig. Smage på livet, og tage forholdene der dukker op og som er interessante nok.

Der er nogen der siger. at de bedste forhold dukker op, når man stopper med at lede efter dem.. Hvad ved jeg, jeg er stadig ung og dum :smilerock:

Edited by Martin G

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Jaaanie.

Super fed log du holder dig der. Er lige vendt tilbage til MOL efter års fravær, og i min jagt på at blive opdateret på hvad der er sket herinde med de "gamle" og hvilke spænende nye mennesker der er kommet til, faldt jeg over din log. Har været utroligt godt underholdt de sidste par dage..

Oftest sad jeg med en følelse af at der var nogen der havde logget mit liv uden at jeg vidste det.

Kender alt for godt det der til at være en idiot og komme ud for mærkelige, surrealistiske hændelser. Har op til flere gange ansøgt kommunen om en støttepædagog. De er ikke specielt samarbejdsvilllige.. :-(

En lille kommentar til din sidste log:

Jeg har i lang tid også været single (læs 5 år) Disse år har været brugt på at flytte fra fyn til Kbh, uddanne mig, opbygge ny vennekreds i mit nærmiljø, skære dem fra som ikke var gode for mig i det gamle miljø, nyde dem der blev tilbage, selvom man flyttede. osv osv osv. Har også oplevet at man sad med disse tanker. "jeg nyder mit liv nu, og er det helt rigtige sted" Vil det så sige at der ikke er plads til én mere i det her lille liv som jeg er så glad for?? Men jeg er overbevist om at en dag så møder man et menneske, der er det helt rigtige for en. Måske ikke hele livet, men ihvertfald ifh til hvor man er nu. Og det ville da være så dejligt at det kunne være et menneske man kunne blive "voksen" og gammel med. Men er det kun for en årerække, så må det være sådan. Man må ikke være bange...

Derud over har jeg oplevet i de perioder, hvor der ikke har været nogen man li som legede lidt med og det har været længe siden man har kysset, krammet eller været tæt på et andet menneske, så udvikler man en form for distance til det at være kropslig med en anden. Tror man kan sammenligne det med noget du skrev i din log for noget tid siden, om spædbørn der ikke oplever hudkontakt. Man glemmer...

Tak for god underholdning :-)

Glæder mig til at følge din vej mod skadesfri krop, liv som færdig uddannet og måske kærligheden.. :-)

Rigtig god weekend

Share this post


Link to post
Share on other sites

Spændende tanker og dejligt at høre, at du har det så fantastisk dejligt i dit eget liv. :wub: Det lyder som om du bare er rigtig grundlæggende tilfreds og glad, og for mig er det den største kilde til lykke. :heartpump:

Er sikker på, at kærligheden dukker op på et eller andet tidspunkt, men måske er det bare ikke lige nu? Måske er du stadig i gang med at nyde alt det sjove, spændende, fede du oplever og har meget andet i livet, som tager din tid og opmærksomhed?

Havde selv en periode hvor jeg oplevede så meget og følte mig så levende at det der med kærligheden kunne vente lidt. Havde måske travlt med at lære mig selv at kende, og havde derfor nok ikke tid til at lære en anden at kende samtidig...

Og, man kan jo også møde en masse spændende og dejlige mænd, som ikke skal være ens kommende ægtemand, men hvor det er ok at "lege" og nyde. Det er jo trods alt ved at være sommer :wub:

Åh ja, sommer! Der er slet ikke grænser for hvor meget jeg kan glæde mig til fregner og solskinsøl!

Synes da netop, at hvis man er selvforsynende med lykke, så er man bedre egnet til et sundt forhold - et nært venskab med benefits. Hvad er der ærligt talt i vejen med at have det for godt? En partner kan ligesåvel som en selv jo være interesseret i et samarbejde om noget fælles, noget godt, men med ansvar for eget liv - at være selvstændig og tildels uafhængig gør ikke en i stand til ikke at indgå i forhold og sågar stifte familie, hvis man også har egenskaberne til samarbejde og nærvær.

Det at nogen skulle være forpligtede til at date og lede efter en kæreste er også noget, som jeg ser som fjollet for en som dig. Med mindre, at man har meget travlt med at få børn og familie, så er der vel ingen grund til at lave andet end at hygge sig. Smage på livet, og tage forholdene der dukker op og som er interessante nok.

Der er nogen der siger. at de bedste forhold dukker op, når man stopper med at lede efter dem.. Hvad ved jeg, jeg er stadig ung og dum :smilerock:

Arh arh! søde Bus-fwiend fra næsten Danmark land.

Jeg tror altså du skal arbejde lidt på dine "lytte" skills. JEg tror såmænd jeg kommer til at blive en fin kæreste til en dejlig fyr! Det jeg havde gået og tænkt over var jo i højere grad at jeg følte mig lidt splittet i min tilgang til mænd

Jesus Christ. Kør noget test.

Jeg antager at vi ikke snakker om hverken blækklatter eller IQ og har derfor ingen kommentarer :blush:

Jaanie! køb nogle plastikpatter! Works every time

Er plastikpatter universelt win? :unsure:

For jeg synes selv at mine er ok-fine som de er.

Special someone findes på praktikplads <3 Find ud af hvornår der er fest, så kommer vi udklædt som "dem".

Hohoho, der ville desværre være ikke så få etiske problemer der :annoyed:

Hej Jaaanie.

Super fed log du holder dig der. Er lige vendt tilbage til MOL efter års fravær, og i min jagt på at blive opdateret på hvad der er sket herinde med de "gamle" og hvilke spænende nye mennesker der er kommet til, faldt jeg over din log. Har været utroligt godt underholdt de sidste par dage..

Oftest sad jeg med en følelse af at der var nogen der havde logget mit liv uden at jeg vidste det.

Kender alt for godt det der til at være en idiot og komme ud for mærkelige, surrealistiske hændelser. Har op til flere gange ansøgt kommunen om en støttepædagog. De er ikke specielt samarbejdsvilllige.. :-(

En lille kommentar til din sidste log:

Jeg har i lang tid også været single (læs 5 år) Disse år har været brugt på at flytte fra fyn til Kbh, uddanne mig, opbygge ny vennekreds i mit nærmiljø, skære dem fra som ikke var gode for mig i det gamle miljø, nyde dem der blev tilbage, selvom man flyttede. osv osv osv. Har også oplevet at man sad med disse tanker. "jeg nyder mit liv nu, og er det helt rigtige sted" Vil det så sige at der ikke er plads til én mere i det her lille liv som jeg er så glad for?? Men jeg er overbevist om at en dag så møder man et menneske, der er det helt rigtige for en. Måske ikke hele livet, men ihvertfald ifh til hvor man er nu. Og det ville da være så dejligt at det kunne være et menneske man kunne blive "voksen" og gammel med. Men er det kun for en årerække, så må det være sådan. Man må ikke være bange...

Derud over har jeg oplevet i de perioder, hvor der ikke har været nogen man li som legede lidt med og det har været længe siden man har kysset, krammet eller været tæt på et andet menneske, så udvikler man en form for distance til det at være kropslig med en anden. Tror man kan sammenligne det med noget du skrev i din log for noget tid siden, om spædbørn der ikke oplever hudkontakt. Man glemmer...

Tak for god underholdning :-)

Glæder mig til at følge din vej mod skadesfri krop, liv som færdig uddannet og måske kærligheden.. :-)

Rigtig god weekend

Hej Kiebe24

Velkommen til min log, jeg har såmænd også kigget i din, uden dog at have fundet på noget intelligent at skrive. Fedt at du har læst min log og med dit input, det lyder bestemt som om vi har oplevet nogle lignende ting og det er altid dejligt at opdage en ligesindet! :w00t:

Og det er da ikke helt usandsynligt du har ret i de ting du skriver :blush:

Edited by Jaaanie

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nå Fwiends så fik jeg trænet igen!

Massage og udstræk

Crosstrainer: 10 min, mest niveau 5 på godt med fart, men også test af 6, og 8. 8 var i hvert fald ikke en god idé.

Benpress

3x12x35kg, tja så fik jeg nok overbelastet lidt med crosstraineren, jeg bliver så ivrig. Suk. Nå masser af foamrul, pebermynteolie og udstræk, så må vi håbe jeg snart kan komme videre.

Pulls-downs - overhånd

12x25kg

10x30kg

8x35kg

6x40kg

Seated rows med maskine - overhånd

12x19kg

12x26kg

10x28,5kg

Rotatorcuff

Intern: 3x20x2,5kg

ekstern: 3x20x2,5kg

Kernestabilitets træning

Ekstra meget i dag.

Jeg ved ikke hvad øvelserne hedder og de er ret omstændige at beskrive. Men det er vel nogen progressive øvelser hvor jeg holder mit bækken holdt immobilt og rykker rundt med min kropsvægt for at udfordre mit greb om bækkenet.

Der er f.eks. en øvelse hvor jeg ligger stiv som et bræt med læggene oppe på en swissbold og hviler på mine skuldre. Så har jeg en vægtskive, som jeg holde ud til den ene side og lader være med at falde af bolden mens jeg bevæger den fra den ene side til den anden.

En en anden øvelse er at jeg ligger sammenkrummet på ryggen. Benene sammenfoldede oppe over maven. Med et jerngreb om mit bækken så fører jeg mit ene ben ud til jeg ikke kan holde fast på mit bækken mere.

En mindre svær øvelse i samme kategori, foregår hvor jeg ligger på ryggen med fødderne på gulvet ikke så langt fra min numse. Så spænder jeg op og bevæger mit ene ben ud i svævende strakt.

Glutebrides kan jeg nu lave, de irriterede min lænd lidt før. MEN NO MORE!

Crunches...

Og noget mere...

ustrækning

lidt svømning og sauna.

Jeg mødte forresten Saunafyren i saunaen. Jeg blev ved med at sidde og hapse ham på armene, han turde dog ikke gøre gengæld og hapse mig nogen steder, han er en kylling, hah!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg mødte forresten Saunafyren i saunaen. Jeg blev ved med at sidde og hapse ham på armene, han turde dog ikke gøre gengæld og hapse mig nogen steder, han er en kylling, hah!

:laugh::laugh::laugh:

Forresten: Din log har haft samme titel længe - står vægten stille eller er du stoppet med at veje dig i en periode?

(beklager hvis jeg har misset at du har forklaret det :smile:)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skal komme lidt mere på MOL og læse i din log. Det er ofte virkelig LOL og "livsbekræftende" læsning søde Jannie.

Glutebridges er fab! Fedt at du kan lave dem. Jeg laver 100.000 igår fordi jeg så en pige med en awesome røv. Hihi

Share this post


Link to post
Share on other sites

:laugh::laugh::laugh:

Forresten: Din log har haft samme titel længe - står vægten stille eller er du stoppet med at veje dig i en periode?

(beklager hvis jeg har misset at du har forklaret det :smile:)

Jer er i en periode stoppet med at fokusere på vægttab, og i stedet for primært på skadesrehab. Jeg er så småt begyndt at gå lidt igang igen, ikke at tælle kcal men bare at gå lidt efter sultfornemmelsen.

Jeg skal komme lidt mere på MOL og læse i din log. Det er ofte virkelig LOL og "livsbekræftende" læsning søde Jannie.

Glutebridges er fab! Fedt at du kan lave dem. Jeg laver 100.000 igår fordi jeg så en pige med en awesome røv. Hihi

tak skal du have og ja, hvem vil ikke have en awsome røv! :smilerock:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Arh arh! søde Bus-fwiend fra næsten Danmark land.

Jeg tror altså du skal arbejde lidt på dine "lytte" skills. JEg tror såmænd jeg kommer til at blive en fin kæreste til en dejlig fyr! Det jeg havde gået og tænkt over var jo i højere grad at jeg følte mig lidt splittet i min tilgang til mænd

Det synes jeg heller ikke, at jeg siger, at du ikke gør? :bigsmile: Den første paragraf var bare mere eksistentielle overvejelser end, at de var møntet på dig.. Den anden og tredje paragraf synes jeg egentligt giver mit syn på din splittelse ganske godt:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det synes jeg heller ikke, at jeg siger, at du ikke gør? :bigsmile: Den første paragraf var bare mere eksistentielle overvejelser end, at de var møntet på dig.. Den anden og tredje paragraf synes jeg egentligt giver mit syn på din splittelse ganske godt:

Nå men så misforstod jeg bare, det sker jo af og til! :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

I dag har jeg hørt denne sang helt i smadder. Jeg kan godt lide den, meget.

http://www.youtube.com/watch?v=6P8lMoNUWcU

Den giver mig sådan en dejlig fornemmelse i maven der er lidt en blanding af eksploderende 80’er spillekonsoller og farvestrålende groftpixelere spil (eller hvad man kalder det) som f.eks. de første supermariospil, Alex kid, Sonic osv. Kombineret med sætningen ”I woke up stronger than ever” og så den opbyggende rytme. Ja jeg er solgt.

Det minder mig i øvrigt om noget andet.

Engang havde jeg en ven, eller noget. Det var mens jeg boede på Vesterbro, det var sommer og man kunne spille bordtennis uden for om natten. For øl, skumfiduser eller kys. Det var også der hvor at genboerne på den anden side af gaden bollede så højlydt med åbne vinduer (og tændt lys faktisk…) at både jeg selv og min ven (eller noget) kunne høre det over telefonen. Der sad jeg så, på trappestenen til min opgang, en sen aften, og snakkede i telefon med ham. Da vi var færdige med at kommentere på naboernes liderlighedslyde spurgte han mig om jeg kunne lide det digt han havde emailet mig tidligere (Han var kunstner forståes).

Det kunne jeg bestemt, jeg var i sær vild med hans Super Mariometaforer, hvilket jeg selvfølgelig prompte og i begejstrede vendinger fortalte ham. Nå men øh.. Det viste sig så at der ikke var nogen Super Mario eller Luigi metaforer intenderet i hans digt (nå… Okay.. hmm…), og at han synes at… Ja det ved jeg ikke hvad han synes, for så holdte han op med at snakke og snakkede ikke rigtig med mig igen før en uge senere. Men klog som jeg er fortolkede jeg mig frem til, at han ikke kunne lide de ting jeg havde sagt om hans digt dog. Da han snakkede med mig igen var det dog mest for at fortælle mig at han ville slå op med vores venskab på grund af mine lejlighedsvise hjerneblødninger af ubetænksomhed, som han sarte kunstner sjæl ikke kunne håndtere (Ja fwiends, det sagde han faktisk han havde en sart kunstnerisk sjæl).

Den metafor kunne jeg også meget godt lide, og det gjorde vist ikke noget denne gang.

Så havde jeg ikke nogen at lytte til genboernes sex med, det var lidt trist.

Og egentlig har jeg aldrig selv oplevet at have problemer med folk der var for ærlige, for åbenmundede, siger for meget af hvad de tænker. det har altid været dem der tier for meget, smiler for meget, nikker for meget, er for søde og behagelige der virkelig har fucket min verden op.Hellere hjerneblødninger af ubetænksom og begejstret ærlighed end tavse smil og reflekterende øjne? Men måske er det også bare en illusion at man ønsker det. Eller snare en rationalisering af mine egne lejlighedsvise fejl og mangler, for en grad af social grooming er jo helt alfa og omega.

Hmm..

Nu skal jeg handle og så skal jeg til yoga og i går blev jeg brændt af. Det synes jeg faktisk ret meget slår alle de ubetænksomme ting der er til tider stormer ud af min mund.

Ps.

Jeg fandt heller aldrig ud af om genboerne var lækre.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg fandt heller aldrig ud af om genboerne var lækre.

Haha... for at joine?

I øvrigt er det med at være for åbenmundet noget, der kan skade karrieren. Især inden for den akademiske verden. Netop det sted, hvor det er aller vigtigst at være åben og ærlig, fri forskning, you name it, så kan smålighed og menneskers følelser sætte en stopper for din karriere, hvis de synes, det skal gå ud over dig. Årsagen er sgu ligegyldigt. Konsekvensen er ikke.

Om vi vil det eller ej, lever vi ikke i meritokrati. Mennesker er sociale dyr, og derfor er det vigtigt at føre god "politik" og ikke at træde de "rigtige" over tæerne - da du ikke kan gøre for, at de ikke ser rationelt på sagen eller har samme verdensyn som du, så må du bare finde dig i, at de fleste mennesker lader sig styre af deres følelser oftere end deres fornuft, og det er sgu da også bare menneskeligt.

Vi har jo også set hvad et regime baseret på fornuft kan føre med sig (jfr. diverse europæiske revolutioner), så vær ikke hurtigt til at fordømme følelsesladet tækning.

Under alle omstændigheder er det "who you know, not what you know" der afgør, hvorvidt man virkelig kommer frem, da disse mennesker giver dig mulighed for at skyde genvej frem for, at du hver gang skal opbygge dit omdømme fra bunden af.

Formår du dog at skabe tillid hos dine kolleger og bekendte, des mere tillid du har, jo mere kan du tillade dig at være ærlig. Opfat det som at sætte penge ind på eller hæve fra en konto. Jo mere opsparing, des mere kan du hæve.

Mvh.

Idioten som har været 25 år om at regne det ud

Edited by Paideia

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ha ha ha ha ha. Din digterven burde da være smigret over at blive sammenlignet med et af verdens mest kreative og innovative firmaer og mest ikoniske universer. Er sikker på at Oscar Wilde ville have elsket det. :wub:

Bliver altid en lille smule ondskabsfuld, når jeg omgås de der kunstneriske typer, som lider og lider men ikke i stilhed. Kunne de ikke bare lade os andre slippe for at høre om smerten ved at være så følsomme og hudløse og udkrængede i den kreative proces? De har aldrig prøvet at arbejde på en fabrik og møde kl. 6.00 hver morgen (for SÅ kan man virkelig tale om smerte). Men sådan er jeg så kynisk og ufølsom, og de ER jo sikkert vældig kede af det i virkeligheden.

Jeg synes det er dejligt med folk, som af og til taler før de tænker og siger hvad de mener. Selv om jeg hører til i den behagesyge ende af menneskeheden, kommer jeg også af og til at være ærlig (men hvorfor er det altid på de mest pinlige tidspunkter?)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Haha... for at joine?

I øvrigt er det med at være for åbenmundet noget, der kan skade karrieren. Især inden for den akademiske verden. Netop det sted, hvor det er aller vigtigst at være åben og ærlig, fri forskning, you name it, så kan smålighed og menneskers følelser sætte en stopper for din karriere, hvis de synes, det skal gå ud over dig. Årsagen er sgu ligegyldigt. Konsekvensen er ikke.

Om vi vil det eller ej, lever vi ikke i meritokrati. Mennesker er sociale dyr, og derfor er det vigtigt at føre god "politik" og ikke at træde de "rigtige" over tæerne - da du ikke kan gøre for, at de ikke ser rationelt på sagen eller har samme verdensyn som du, så må du bare finde dig i, at de fleste mennesker lader sig styre af deres følelser oftere end deres fornuft, og det er sgu da også bare menneskeligt.

Vi har jo også set hvad et regime baseret på fornuft kan føre med sig (jfr. diverse europæiske revolutioner), så vær ikke hurtigt til at fordømme følelsesladet tækning.

Under alle omstændigheder er det "who you know, not what you know" der afgør, hvorvidt man virkelig kommer frem, da disse mennesker giver dig mulighed for at skyde genvej frem for, at du hver gang skal opbygge dit omdømme fra bunden af.

Formår du dog at skabe tillid hos dine kolleger og bekendte, des mere tillid du har, jo mere kan du tillade dig at være ærlig. Opfat det som at sætte penge ind på eller hæve fra en konto. Jo mere opsparing, des mere kan du hæve.

Mvh.

Idioten som har været 25 år om at regne det ud

Haha jeg tror ikke jeg var kommet langt nok i min tankerække til at jeg havde overvejet at joine, jeg var bare impulsiv og nysgerrig som altid.

Detsuden havde jeg en teori om at hun måtte have fået nye bryster siden hun var så ivrig for at vise sig frem hohohoho!

Jeg har intet imod at mennesker er guidet at følelser, i sidste ende mener jeg at følelserne er den mest effektive guide vi har til at leve i overensstemmelse med os selv.

Det er en fair ting at blive vred, sur, gnaven, glad, flov osv. Men der kan være eller mindre hensigtsmæssige måder at handle på i overensstemmelse med sine følelser. Det er dog desværre de færreste mennesker der har den nødvendige modenhed til at handle konstruktivt på dem, til alle tider, som du selv påpeger.

Jeg synes da sådan set du har ret i de ting du siger omkring karriere, og måske har du ret i at det er sådan det bør være... Og måske efterlever jeg det langt hen af vejen uden at tænke over det. Jeg står jo f.eks. ikke og kritiserer min vejleders arbejde synder og sammen, selv hvis jeg er uenig. Noget af det grundet respekt for en anden, og for en mere erfaren persons holdning, og da helt sikkert også noget begrundet i en selvopretholdelsesdrift.

Mange af disse ting kører jo bare på rygraden, det er bare god opførsel og klogt når det gælder ens faglige virke.

Men måske fordi hele mit faglige virke er centreret omkring en eksistens for en anden, en rettelse af min eksistens til at opfylde behov for en anden, så er jeg til i min private relationer ret kompromisløs. Jeg har en mening, og jeg siger min mening. Folk behøver ikke at være enig, men hvis de vil have at jeg går rundt og skræddersyr min eksistens til en andens behov så ligger prisen på omkring 1000kr i timen.

Men sådan har de fleste det vel?

Ha ha ha ha ha. Din digterven burde da være smigret over at blive sammenlignet med et af verdens mest kreative og innovative firmaer og mest ikoniske universer. Er sikker på at Oscar Wilde ville have elsket det. :wub:

Bliver altid en lille smule ondskabsfuld, når jeg omgås de der kunstneriske typer, som lider og lider men ikke i stilhed. Kunne de ikke bare lade os andre slippe for at høre om smerten ved at være så følsomme og hudløse og udkrængede i den kreative proces? De har aldrig prøvet at arbejde på en fabrik og møde kl. 6.00 hver morgen (for SÅ kan man virkelig tale om smerte). Men sådan er jeg så kynisk og ufølsom, og de ER jo sikkert vældig kede af det i virkeligheden.

Jeg synes det er dejligt med folk, som af og til taler før de tænker og siger hvad de mener. Selv om jeg hører til i den behagesyge ende af menneskeheden, kommer jeg også af og til at være ærlig (men hvorfor er det altid på de mest pinlige tidspunkter?)

Haha Stine dog!

Jamen, jeg tror da alle hader sådan nogle lidelsesramte typer, de begår jo ofte den store synd at gå rundt og belemre os andre med deres personlige tragedie, uden at forsøge at få det bedre. De bryder simpelthen regel numero uno! Man må gerne være syg og en byrde, så længe man forsøger at minimere den byrde man er for andre, samt gør sit for at få det bedre.

Folk der bare whiner, de snyder!

Eller noget i den stil.

:blahblah:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this