Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 05/05/2024 in Posts

  1. Henrik S.

    Motion i balance™

    Ugen er sådan nogenlunde tilbage på sporet efter luftakrobatikken torsdag. Den forløb jo normalt til og med min saltomortale, men fredag var jeg så øm i kadaveret, at der ikke kunne blive tale om andet end gåture med hunden. Lørdag forsøgte jeg mig med en lille løbetur, men det var lige en dag eller to for tidligt. Siden af mit venstre lår havde det stadig som efter god omgang bank med et boldtræ (ikke at jeg har prøvet det, men gad vide, om ikke det er nogenlunde noget i den retning). I dag har jeg så taget en tur på Brutus til Avedøre Holme med et par runder, og det gik fint. Jeg kan intet mærke ved cykling mere, så jeg regner med, at jeg kan løbe den kommende uge i gang mandag eller tirsdag. Det glæder jeg mig til, selv om jeg i øvrigt stadig har appetit på at supplere med noget cykling. Mit solostyrt har heldigvis ikke haft den fjerneste indvirkning på cykellysten, og det var rart at komme af sted i dag. Det er stadig mit mål at kunne cykle frem og tilbage til fritidshuset, før maj er omme. I øvrigt skal Brutus skifte navn, for langt om er pakken med min højt elskede Tune-hjul landet på matriklen. Her i anden omgang præsterede Postnord tre gange at køre pakken til samme Pakkeboks, selv om pakken var for stor. Det skulle så prøves tre gange, før den i forgårs blev afleveret til Posthus Føtex på Nordre Fasanvej. I går blev hjulene monteret med indlæg og spritnye GP5000-dæk. Og vupti, sagde vægten kun 7,3 kg. Ganske godt skuldret med et 20 år gammelt stel og ret billige standardkomponenter. I forhold til tidligere har den nu fået fine dansesko i stedet for brutale støvler, så jeg må finde et andet navn. Men hold nu op en forskel. Den er langt livligere at køre på, er bedre i svingene og fuldstændig upåvirket af sidevind. Og så er den blevet 100 % lydløs uden den der enerverende 'rumlen' fra carbonfælgene. De her standardhjul er langt mere mig, og så blev der også lige skåret en luns af vægten.
    1 point
  2. Henrik S.

    Motion i balance™

    Ja, den har virkelig været lav nogle dage, ellers ligger den i starten af 40'erne i dagligdagen og kan dumpe ned under 40 om natten fra tid til anden. Men det er jo nok, fordi jeg har et udviklet et hjerte, der får pumpet godt med blod af sted. Den var også nede i 30'erne i de år, jeg kørte cykelløb.
    1 point