Sina

Jeg skal nok sige til!
Jeg har lige været i Egypten. Og på lørdag skal jeg til Brasilien indtil nytår, hvor jeg måske skal til Kina. Der er gang i cirkusbusiness... Men fra januar regner jeg faktisk med at komme og træne i IK nogenlunde fast (medmindre jeg skal til Oman igen). Så kan du måske give mig nogle tips til at blive epic female BB...!

Æv, det skulle jeg lige have vidst. Jeg har lige lejet min lejlighed ud frem til nytår, og det havde da været sjovere at leje den til dig. Mine genboer skal måske ud at rejse i tre måneder fra januar, jeg kan tippe dig, når de finder ud af det, hvis du stadigvæk har brug for det.
PS. Nå ja, episk BB træning, du fyrer af, stadigvæk!

Det er vel definitionsspørgsmål. Der er ingen tvivl om at mange folk på gaden vil have en mening om hvad en "naturlig" og en "slank" muskel er. En slank muskel er en - for mange - normal størrelse, præsenteret ved en lav fedtprocent. Og naturlige muskler ligger sig vel op af det samme - og herved også i samme regi som en "naturlig krop". Kan godt være det er noget vås, men ikke desto mindre ved alle folk hvad man referer til.
Jeg retfærdiggør ikke netavisens gengivelser af professorens udtalelser. Synes bare heller ikke der er grund til at lade som om man ikke hvad der refereres til.

Det er jo nærmest umuligt ud fra det, du poster, men lad mig prøve alligevel.
Jeg nøjes med at kommentere din middagsmad, som er varm og nogen gange indeholder ananas. Til det er min kommentarer:
1. Det er en hawaii-pizza? Et frokosttilbud fra King of Kebab, måske endda? Det synes jeg er for useriøst. Det er dårlig ernæring, for meget dårligt fedt, brød og ost. Deres såkaldte 'skinke' lacker også kvalitet. Køber man frokosttilbuddet går man også glip af deres nattekaraoke, som til gengæld gør det til byens sjoveste nattekebabsted.
Det er ikke fordi, man skal være fanatisk, og pizza engang imellem skader ikke nogen. Men hvis det er hver dag, er det klart for meget. Desuden er det nu lidt prollet med ananas på pizza.
2. Det er raw food? Dvs. at det ikke er 'varm mad', som i opvarmet på traditionel vis (i hvert fald ikke til over 42 grader), men derimod mad lavet i en af de der dehydrators, som du har investeret i, da du også købte den ekstra dyre grøntsagssmoothiemaker? Det er måske linsefrikadeller og ananas chutney? Der synes jeg måske nok, du er gået lidt i den fanatiske grøft. Det er mange penge at smide efter equipment, som ikke behøver at give dig mere fremgang end almindelig sund fornuft.
Min konklusion må nu være, at du overall gør det godt. Pas på ikke at overdrive din træningsfanatisme, men lad på den anden side være med at slacke på kostens næringsværdi.

Lol. Din kæreste lyder som en dum gås, en egoistisk bitch og en enfoldig kælling. Du har vel taget hende for hendes lækre udseendes skyld og tænkt (med pikken), at hvad hun manglede i intelligens og empati havde hun i krop og karisma.
Du er nu ankommet til den virkelige verden, og du må enten erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 1 og lære at leve med hendes uransagelige veje, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 2 og stille hende et fornuftigt ultimatum, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 3 og forlade hende asap.

Lol. Din kæreste lyder som en dum gås, en egoistisk bitch og en enfoldig kælling. Du har vel taget hende for hendes lækre udseendes skyld og tænkt (med pikken), at hvad hun manglede i intelligens og empati havde hun i krop og karisma.
Du er nu ankommet til den virkelige verden, og du må enten erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 1 og lære at leve med hendes uransagelige veje, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 2 og stille hende et fornuftigt ultimatum, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 3 og forlade hende asap.

Torsdag 26/08/2010, Triathlonstafet i Fredericia
Så kom dagen hvor jeg skulle bidrage til at gennemføre de 750 meter svømning i triathlonstafetten for mit arbejde. Tidligt op, på arb. kl. 07 og med det samme mod Fredericia. Vi kommer frem ca. kl. 09 og går ind til stævnekontoret hvor vi får at vide, at stafetten ikke bliver til noget, fordi der ikke er nogen tilmeldte...
Det studser vi lidt over, da vi jo er tilmeldt og vi så tilmeldingslisten dagen før, hvor der var 3 hold fra Jægerkorpset og os selv. Der bliver gravet lidt i det og stævnelederen oplyser så om, at Jægerkorpset trak sig i går, da de fik at vide, at der kun ville være ét hold - altså dem selv - til stævnet. Og da der minimum skal være to hold til en konkurrence blev det aflyst.
Efterfølgende forklarede stævnelederen så, at han kun har modtaget tilmelding på én deltager fra mit arbejde og at de tre fra Jægerkorpset vi kunne se på tilmeldingslisten faktisk kun var ét hold. På hjemmesiden hvor man skulle tilmelde sig stod der bare ikke noget om, at man til stafetten skulle tilmelde alle deltagere, der var kun mulighed for at sætte kryds i "Stafet".
Stævnelederen havde altså oplyst Jægerkorpset om, at der kun ville være ét hold og han havde ikke kontaktet ham, der koordinerede det fra mit arbejde, selvom han havde sat kryds i "Stafet" og tilmeldt sig under navnet "TEAM FKIT". Stævnelederen havde bare gået ud fra, at det var en fra mit arbejde, der havde tilmeldt sig forkert til den normale triathlon og så ville oplyse ham om det, når han mødte op i Fredericia.
Flot tænkt, stævneleder!
Så stod vi der i Fredericia som et enkelt hold til stafetten og det går jo ikke i følge reglerne. Men vi var selvfølgeligt velkomne til at være med alligevel, det ville bare være uden for konkurrence.
Det dæmpede mildest talt humøret en lille smule, så de to andre på mit hold gad ikke deres cykling og løb, men ville selvfølgeligt lade mig svømme.
Det gjorde jeg så - nu har jeg jo trænet som en gal, så skulle det ikke gå til spilde!
Vi havde fået at vide, at der var en del brandmænd derude og at vandet var dejligt varmt - 17 grader. Den korte opvarmning jeg lavede bekræftede de informationer, men ellers var vejret perfekt. Ingen vind, flat vand og sol.
Da starten går kommer jeg hurtigt afsted blandt de 3 første. Jeg giver den en smule gas for at holde mig der og se om de holder til tempoet. Det gør de desværre, så jeg lader dem svømme deres løb og vil så lade mig ligge lidt bag dem og finde mit eget tempo hvor jeg kan følge dem. Det er dog ikke helt let, dels får jeg lagt for hårdt ud og dels kan jeg slet ikke se dem på andre måder end at stikke hovedet op, hvilket er ret uoptimalt at skulle gøre hele tiden.
Allerede halvvejs er jeg ikke på toppen og hen mod ~2/3 af turen nærmer der sig 3 ret hurtigt bag fra. De overhæler mig så og derefter holder jeg min 6. plads hjem og kommer ind i tiden 12:15 min., som er 30-45 sek. sløvere end jeg havde regnet med.
Jeg er ret forundret over hvor meget hårdere det er at svømme i havet. Jeg har meget forringet retningssans og at jeg tit skal op og orientere mig gør, at jeg mister min rytme. Saltvandet er også virkeligt ulækkert at få i munden og sluge når man er presset.
Jeg var da også helt flad da jeg kom ind og måtte ligge på badebroen og sunde mig. Det skulle ikke have været meget længere før jeg ville have knækket mig efterfølgende.
Desuden ramte jeg ind i flere brandmænd og blev forbrændt på højre+venstre underarm, hagen, halsen og højre+venstre fod. Det var dog kun højre underarm, der var slem, da jeg tyrede den direkte igennem en brandmand i et armtag. Det stikker stadig i den, men det gjorde aldrig rigtigt ondt - måske lidt ligesom en slem omgang brændnælder.
Efter jeg har læst lidt på wikipedia.org ser jeg, at jeg gjorde to ting helt forkert for at behandle området: "Fresh water is not used if the sting occurrs in salt water, as changes in tonicity can release additional venom. Rubbing wounds [...] have strongly negative effects as these also encourage the release of venom." Dels kløede jeg/skrabede med neglene allerede fra da jeg kom op og dels gik jeg i bad lige efter
Men jeg er da glad for, at det ikke var sådan en fætter her, jeg stødte ind i

Som Sina siger er det rent vrøvl....
Jeg kiggede lidt på Mark Hynemans blog, som desværre er helt til grin. Bare at kalde sin side for "ultrawellness", burde få nogle alarmklokker til at ringe.
Han har ingen studier eller data til at understøtte hans teorier, det er kun teorier der fungere i hans eget hoved. Han er en af de personer der er med til at skabe pseudovidenskab, og dermed med til at fylde folk med myter som ikke har hold i virkeligheden. Du kan bare se hvordan du selv er nærmest tryllebundet af hans teorier, uden overhovedet at være en smule kritisk. Hvor er hans data og fakta henne? At han siger sådan er det i en video er næppe fakta. Hvor er hans forsøg henne som viser han har ret i det han påstår? Jeg kan simpelthen ikke finde det.....
At jeg kommer med en masse påstande, som jeg mener jeg selv har erfaret, gør mig ikke til en videnskabsmand, men blot et påståeligt fjols.

esha9751 -> du vrøvler...

Lol. Din kæreste lyder som en dum gås, en egoistisk bitch og en enfoldig kælling. Du har vel taget hende for hendes lækre udseendes skyld og tænkt (med pikken), at hvad hun manglede i intelligens og empati havde hun i krop og karisma.
Du er nu ankommet til den virkelige verden, og du må enten erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 1 og lære at leve med hendes uransagelige veje, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 2 og stille hende et fornuftigt ultimatum, eller du må erkende, at du var et dumt svin, der tog hende for kroppens skyld, tage konsekvens 3 og forlade hende asap.

Silly lesbians and their problems.

Okay. Du skriver i starten, at du gerne vil 1) have hjælp til at øge dit stofskifte og 2) have hjælp til at regulere din vægt op og ned. Derefter udtrykker du angst for, at Mugges råd om 30 g mere havregryn om morgenen og mere grønt og frugt + evt. lidt olie om aftenen, vil få dig til 'at stige drastisk i vægt'. Du skriver, at du lige netop vil undgå en vægtøgning. Og bagefter skriver du, at du gerne vil stige i vægt.
Det er meget, meget svært deraf at udlede, hvad du faktisk gerne vil.
Jeg ved til gengæld godt, hvad jeg vil råde dig til:
1) du skal stige i vægt
2) det skal du gøre ved at spise lidt mere
3) spis helst sunde ting - det lyder egentligt som om, du godt ved, hvad der er sundt.

Okay. Du skriver i starten, at du gerne vil 1) have hjælp til at øge dit stofskifte og 2) have hjælp til at regulere din vægt op og ned. Derefter udtrykker du angst for, at Mugges råd om 30 g mere havregryn om morgenen og mere grønt og frugt + evt. lidt olie om aftenen, vil få dig til 'at stige drastisk i vægt'. Du skriver, at du lige netop vil undgå en vægtøgning. Og bagefter skriver du, at du gerne vil stige i vægt.
Det er meget, meget svært deraf at udlede, hvad du faktisk gerne vil.
Jeg ved til gengæld godt, hvad jeg vil råde dig til:
1) du skal stige i vægt
2) det skal du gøre ved at spise lidt mere
3) spis helst sunde ting - det lyder egentligt som om, du godt ved, hvad der er sundt.

En anden gang skal du lade være med at slette alle dine indlæg og gøre tråden til volapyk. Idéen med et offentligt forum er også lidt, at svaret til en person kan læses og bruges af andre.
I øvrigt: jeg tror ikke, forvirringen skyldes, at du ikke får 'forklaret dig ordentligt.' Jeg er sikker på, at din forvirring skyldes, at du ikke ved, hvad du vil. Du ved godt, at alle siger, du vejer for lidt, og at du bør tage på. Det har du så lært at flette ind i dine sætninger, for på den måde at blive taget seriøst og blive opfattet som en, der har styr på sig selv. Sådan vil alle mennesker nemlig gerne opfattes. Men i virkeligheden vil du gerne blive på den vægt du har nu, og det er derfor, alle dine kommentarer modsiger hinanden.
Det er her, den virkelige problemstilling er, og det er det, du skal tage fat i.

Lige præcis. Det var også derfor, de allesammen var lidt chubby i de der kz-lejre.
Nej, mere seriøst: hvis nu hun spiste 770 kalorier om dagen, så ville hun selvfølgelig tabe sig. Så I skal nok først starte med at finde ud af, hvad hun i virkeligheden spiser.

Lige præcis. Det var også derfor, de allesammen var lidt chubby i de der kz-lejre.
Nej, mere seriøst: hvis nu hun spiste 770 kalorier om dagen, så ville hun selvfølgelig tabe sig. Så I skal nok først starte med at finde ud af, hvad hun i virkeligheden spiser.

Hihi.
http://www.youtube.com/watch?v=Z6WhV5gWjJE

Lige præcis. Det var også derfor, de allesammen var lidt chubby i de der kz-lejre.
Nej, mere seriøst: hvis nu hun spiste 770 kalorier om dagen, så ville hun selvfølgelig tabe sig. Så I skal nok først starte med at finde ud af, hvad hun i virkeligheden spiser.

Jeg aner ikke noget om Prednisolon, og det kan sagtens være, at det slet ikke er farligt at bruge. Det er bare ikke selve medikamentet, der får mig til at reagere, men derimod hele din måde at nedbryde din krop på. Jeg synes, det er fuldkomment soleklart at se, at du burde holde en seriøs og langvarig pause fra konkurrencetræning, startende hellere i går end i dag.
For mig at se falder du på en måde i samme kategori som højt intelligente anorektikere, veluddannede misbrugere, overskudskvinder der bliver i voldelige forhold etc. etc.
Man laver sammenhængende forklaringer, konstruerer rationelle løsningsforslag, viser overskud i sine analyser af problemstillingen, men man kommer overhovedet ikke langt nok væk fra den virkelige, onde spiral.
Nu findes der ikke afvænningsklinikker og behandlingstilbud for folk med fucked up mentalt forhold til træningsskader, men hvis der gjorde, burde du tjekkes ind asap.

Jeg aner ikke noget om Prednisolon, og det kan sagtens være, at det slet ikke er farligt at bruge. Det er bare ikke selve medikamentet, der får mig til at reagere, men derimod hele din måde at nedbryde din krop på. Jeg synes, det er fuldkomment soleklart at se, at du burde holde en seriøs og langvarig pause fra konkurrencetræning, startende hellere i går end i dag.
For mig at se falder du på en måde i samme kategori som højt intelligente anorektikere, veluddannede misbrugere, overskudskvinder der bliver i voldelige forhold etc. etc.
Man laver sammenhængende forklaringer, konstruerer rationelle løsningsforslag, viser overskud i sine analyser af problemstillingen, men man kommer overhovedet ikke langt nok væk fra den virkelige, onde spiral.
Nu findes der ikke afvænningsklinikker og behandlingstilbud for folk med fucked up mentalt forhold til træningsskader, men hvis der gjorde, burde du tjekkes ind asap.

Okay, jeg blev nysgerrig og bladrede i din log. Og der har du en tilbagevendende holdning som her:
En eller anden burde forhindre dig i dit projekt. Og det siger jeg helt uden at kende dig, men altså - du er et rigtigt godt eksempel på (undskyld) amatørudøverens forbandelse, hvor man ikke har en træner, et forbund eller en sponsor til at sætte en stopper for halsbrækkende forsøg. Godt nok er de professionelles tilgang af og til også fucked up, men i de tilfælde ville man jo aldrig tillade nogen at stille op, vel vidende at de knap kunne gennemføre, bare for deres stædige stoltheds skyld.
Det kan simpelthen ikke betale sig at ødelægge sit helbred på den måde. Og nu eksploderer jeg så lige overfor dig, fordi jeg på det seneste med stadig større forundring har læst den ene log efter den anden her på mol, hvor lækre, top tunede unge mænd i deres bedste alder træner sig helt i sænk. Seriøst. Hvad fanden tænker I på? Hvis man endelig skal have slidgigt og kronisk inflammation og dårlig ryg og permanente smerter, så lad det dog være fordi, I har udrettet noget større end at please jeres eget ego!
Arh, det lettede. Varmen, I ved, man bliver lidt pirrelig... :)
Jeg har selv været ude i lignende tankemønstre et utal af gange, men efter jeg begyndte at leve af det, er simple cost benefit spekulationer ofte det, der holder mig tilbage. Hvis noget giver for stor risiko for at forværre en skade alvorligt, kan det ikke betale sig, da jeg risikerer at miste mit indtægtsgrundlag. Det gør det nemmere at træffe beslutninger nu og her. Det er så svært at skulle tage stilling til, om man har lyst til at leve med kroniske smerter fra man er 40 til man dør...

Okay, jeg blev nysgerrig og bladrede i din log. Og der har du en tilbagevendende holdning som her:
En eller anden burde forhindre dig i dit projekt. Og det siger jeg helt uden at kende dig, men altså - du er et rigtigt godt eksempel på (undskyld) amatørudøverens forbandelse, hvor man ikke har en træner, et forbund eller en sponsor til at sætte en stopper for halsbrækkende forsøg. Godt nok er de professionelles tilgang af og til også fucked up, men i de tilfælde ville man jo aldrig tillade nogen at stille op, vel vidende at de knap kunne gennemføre, bare for deres stædige stoltheds skyld.
Det kan simpelthen ikke betale sig at ødelægge sit helbred på den måde. Og nu eksploderer jeg så lige overfor dig, fordi jeg på det seneste med stadig større forundring har læst den ene log efter den anden her på mol, hvor lækre, top tunede unge mænd i deres bedste alder træner sig helt i sænk. Seriøst. Hvad fanden tænker I på? Hvis man endelig skal have slidgigt og kronisk inflammation og dårlig ryg og permanente smerter, så lad det dog være fordi, I har udrettet noget større end at please jeres eget ego!
Arh, det lettede. Varmen, I ved, man bliver lidt pirrelig... :)
Jeg har selv været ude i lignende tankemønstre et utal af gange, men efter jeg begyndte at leve af det, er simple cost benefit spekulationer ofte det, der holder mig tilbage. Hvis noget giver for stor risiko for at forværre en skade alvorligt, kan det ikke betale sig, da jeg risikerer at miste mit indtægtsgrundlag. Det gør det nemmere at træffe beslutninger nu og her. Det er så svært at skulle tage stilling til, om man har lyst til at leve med kroniske smerter fra man er 40 til man dør...

Okay, jeg blev nysgerrig og bladrede i din log. Og der har du en tilbagevendende holdning som her:
En eller anden burde forhindre dig i dit projekt. Og det siger jeg helt uden at kende dig, men altså - du er et rigtigt godt eksempel på (undskyld) amatørudøverens forbandelse, hvor man ikke har en træner, et forbund eller en sponsor til at sætte en stopper for halsbrækkende forsøg. Godt nok er de professionelles tilgang af og til også fucked up, men i de tilfælde ville man jo aldrig tillade nogen at stille op, vel vidende at de knap kunne gennemføre, bare for deres stædige stoltheds skyld.
Det kan simpelthen ikke betale sig at ødelægge sit helbred på den måde. Og nu eksploderer jeg så lige overfor dig, fordi jeg på det seneste med stadig større forundring har læst den ene log efter den anden her på mol, hvor lækre, top tunede unge mænd i deres bedste alder træner sig helt i sænk. Seriøst. Hvad fanden tænker I på? Hvis man endelig skal have slidgigt og kronisk inflammation og dårlig ryg og permanente smerter, så lad det dog være fordi, I har udrettet noget større end at please jeres eget ego!
Arh, det lettede. Varmen, I ved, man bliver lidt pirrelig... :)
Jeg har selv været ude i lignende tankemønstre et utal af gange, men efter jeg begyndte at leve af det, er simple cost benefit spekulationer ofte det, der holder mig tilbage. Hvis noget giver for stor risiko for at forværre en skade alvorligt, kan det ikke betale sig, da jeg risikerer at miste mit indtægtsgrundlag. Det gør det nemmere at træffe beslutninger nu og her. Det er så svært at skulle tage stilling til, om man har lyst til at leve med kroniske smerter fra man er 40 til man dør...

Okay, jeg blev nysgerrig og bladrede i din log. Og der har du en tilbagevendende holdning som her:
En eller anden burde forhindre dig i dit projekt. Og det siger jeg helt uden at kende dig, men altså - du er et rigtigt godt eksempel på (undskyld) amatørudøverens forbandelse, hvor man ikke har en træner, et forbund eller en sponsor til at sætte en stopper for halsbrækkende forsøg. Godt nok er de professionelles tilgang af og til også fucked up, men i de tilfælde ville man jo aldrig tillade nogen at stille op, vel vidende at de knap kunne gennemføre, bare for deres stædige stoltheds skyld.
Det kan simpelthen ikke betale sig at ødelægge sit helbred på den måde. Og nu eksploderer jeg så lige overfor dig, fordi jeg på det seneste med stadig større forundring har læst den ene log efter den anden her på mol, hvor lækre, top tunede unge mænd i deres bedste alder træner sig helt i sænk. Seriøst. Hvad fanden tænker I på? Hvis man endelig skal have slidgigt og kronisk inflammation og dårlig ryg og permanente smerter, så lad det dog være fordi, I har udrettet noget større end at please jeres eget ego!
Arh, det lettede. Varmen, I ved, man bliver lidt pirrelig... :)
Jeg har selv været ude i lignende tankemønstre et utal af gange, men efter jeg begyndte at leve af det, er simple cost benefit spekulationer ofte det, der holder mig tilbage. Hvis noget giver for stor risiko for at forværre en skade alvorligt, kan det ikke betale sig, da jeg risikerer at miste mit indtægtsgrundlag. Det gør det nemmere at træffe beslutninger nu og her. Det er så svært at skulle tage stilling til, om man har lyst til at leve med kroniske smerter fra man er 40 til man dør...

Okay, jeg blev nysgerrig og bladrede i din log. Og der har du en tilbagevendende holdning som her:
En eller anden burde forhindre dig i dit projekt. Og det siger jeg helt uden at kende dig, men altså - du er et rigtigt godt eksempel på (undskyld) amatørudøverens forbandelse, hvor man ikke har en træner, et forbund eller en sponsor til at sætte en stopper for halsbrækkende forsøg. Godt nok er de professionelles tilgang af og til også fucked up, men i de tilfælde ville man jo aldrig tillade nogen at stille op, vel vidende at de knap kunne gennemføre, bare for deres stædige stoltheds skyld.
Det kan simpelthen ikke betale sig at ødelægge sit helbred på den måde. Og nu eksploderer jeg så lige overfor dig, fordi jeg på det seneste med stadig større forundring har læst den ene log efter den anden her på mol, hvor lækre, top tunede unge mænd i deres bedste alder træner sig helt i sænk. Seriøst. Hvad fanden tænker I på? Hvis man endelig skal have slidgigt og kronisk inflammation og dårlig ryg og permanente smerter, så lad det dog være fordi, I har udrettet noget større end at please jeres eget ego!
Arh, det lettede. Varmen, I ved, man bliver lidt pirrelig... :)
Jeg har selv været ude i lignende tankemønstre et utal af gange, men efter jeg begyndte at leve af det, er simple cost benefit spekulationer ofte det, der holder mig tilbage. Hvis noget giver for stor risiko for at forværre en skade alvorligt, kan det ikke betale sig, da jeg risikerer at miste mit indtægtsgrundlag. Det gør det nemmere at træffe beslutninger nu og her. Det er så svært at skulle tage stilling til, om man har lyst til at leve med kroniske smerter fra man er 40 til man dør...