Tinapigen

Medlemmer
  • Posts

    1,615
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    34

Posts posted by Tinapigen

  1. Ferie: Uge 29-31 - juli/aug 2021

    En uges tid i Østrig, Bad Gastein.

    Brugte meget af weekenden/mandagen på at få handlet, pakket, kokkereret "bil-forplejning", undersøge mulig kørselsrute (oversvømmelser i Tyskland m.m, hvilken færgefart skal man satse på, skal der boookes billet eller ej..) og lige nyde 1. feriedag ;-)

    Dejligt at se sine unger igen!!

    Vi har lige investeret i en Towbox v2 bagagebox til anhængertrækket på vores "lille Polo" (muliggør fremtidige ture med plads til liggeunderlag og soveposer, håber jeg) - så den skulle også lige læres at bruges.

    Dertil coronatests - og printe coronapas...

     

    Tirsdag d. 20. juli 2021 - rejsedag: Hvidovre - Bad Gastein i bil

    Vågnede tidligt og stod op 4:30 - og pakkede det sidste af maden klar - masser af hjemmebagte pizzastykker, pastasalat, gnavegrønt, drikkevarer  - og så sætte boxen på bilen. Planlagt afgang kl 6 - og det lykkedes med et par minutter i god tid!

    Rute: Færge Rødby-Puttgarden. Ankomst 8:20 - købte en normalbillet med brobizz - og sejlede 8:45.

    Dejligt kørevejr - tørvejr og lette skyer, som jeg husker det.

    Rute: Hvidovre - Rødby.

    Tyskland: Puttgarden -1 - 404 øst - 24 Berlin - 10 (v. gross Ziethen) - 9 (Leipzig/München) - 99 (ringvej øst om München) - 8 (kryds syd, Salzburg)

    Østrig: - E55-A10 - 311 (Klamm) - 167 (Bad Gastein)

    Der var vejarbejde og lidt køkørsel på 24 østover mod Berlin...ellers minimalt med trafikkøer! Virkelig skønt at undgå for mange myldretidskøer etc. samt weekendskiftetrafik (uden at have prøvet det før).

    Jeg kørte selv kun et par timer om eftermiddagen - fra ca 15-17 - og passede ellers mit job som co-driver meget seriøst - så chaufføren og "bagsædet" var regelmæssigt fyldt op med mad, drikke, musik, historie etc. ;-)

    Hjemmebagte pizzastykker fungerer super som bil-mad.--og sparer tid, penge og er en anelse sundere i forhold til motorvejscafeterierne...

    Fremme 21:20 :-).

    Boede i skøn lille lejlighed i udkanten af byen med bjergudsigt :-)

     

    Onsdag d. 21. juli 2021 - Bad Gastein og Badesøen

    1. dag. Strålende solskinsvejr og varmt!

    Startede med at gå en tur gennem byen, kigge på det store vandfald, handle og besøge turistinformationen.

    Fandt heldigvis også nogle "rigtige vandrekort" i en souvenierforretning!

     

    Efter en dejlig frokost hjemme - tog vi traveskoene på og gik langs  "Vandfaldsstien" fra Bad Gastein langs floden/elven til Badesøen nær nabobyen.

    Entre. Men dejligt sted. Der var et udspringstårn, en lille tømmerflåde man kunne svømme ud til, fisk i vandet og flot udsigt som en lille vandperle med bjergudsigt hele vejen rundt om.

    Ikke særlig mange mennesker og god plads på græsset omkring.

    Vi gik hjem på den modsatte side af dalen - ad "Promenadestien" - der også indeholdt små, bitte jordstier lidt oppe af bjergsiden.

    Spiste inde på en lille nyåbnet mexicansk bar og restaurant - der var ganske fin.

    Gå-distance eftermiddag: ca 7,5 km

     

    Torsdag d. 22. juli 2021 - Hüttenkogel og Graukogel

    1. rigtige "vandredag". Bliver spændende at se, hvordan alles kroppe tager de stejle bjergsider og den "tynde luft".

    Pakke turtaske med madpakker, regntøj etc - og så finde vej til stoleliften på den modsatte side af byen og floden.

    Først gik vi helt ned til floden og vandfaldet i midten af byen for herefter at gå stejlt opad på den anden side, og fandt hen til den ikke helt let tilgængelige liftstation til Graukogel.

    Tror det tog en lille time at komme herhen..

    Her fik vi investeret i liftkort til alle mand.

    Det var Thores første tur i stolelift (to stole) - så han var noget betuttet - faktisk ret skræmt lige i starten. Det ændrede sig dog hurtigt, som den "verdensmand" han er - så efter

    mellemstationen, erklærede han sig klar til at køre alene sammen med storebror på næste stræk.

    Han måtte dog vente til lige at have prøvet det en gang mere med "mor".

    Bad Gastein ligger i ca 1000 moh og øverste station v. Berg.res. Graukogel Alm  i 1954 mho.

     

    Der var generelt ganske pænt afmærket med maling af østrigske flag på stenene og skilte med ca. gangtider til en del af destinationerne.

    Nå næste etape  Berg.res. Graukogel Alm  i 1954 mho. - Hüttenkogel i 2231 moh: vi kiggede op og kunne se en meget stejl og stenet sti op til et stort kors højt oppe. Sæt i gang.

    Det tog bare 45 min - og de yngste var forrest... dejligt at være oppe i luften, hvor der er knapt så hedt. (23 grader i dalen, 11 grader oppe på toppen). Virkelig flotte udsigter heroppefra.

    Inkl et andet kors "langt væk" og en rute langs selve bjergryggen med stejlt ned til begge side...

     

    Hüttenkogel i 2231 moh - Graukogel 2492 mho: Fulgte en meget spændende, ret kuperet sti, der var ganske fin at gå - men så "vild ud" på afstand. Fantastiske udsigter i det flotte vejr og

    fine bjergblomster titter frem hist og pist. Der er et stykke med "stenskredsagtigt" fald ned, der ser vildt ud - men det går man op over.

    Frokosten blev spist på Graukogel - hvor der ikke var mange flade steder at sidde, men er en "rigtig top".

    Jeg ville egentlig have været videre frem over bjergryggen på en lille sti, der førte videre over bjergryggen i starten og så drejer ind på en rundtur tilbage til liften - men... kæresten,

    havde snakket med en af de andre vandrere på toppen, der mente, at den var for svær og farlig uden reb til børnene (selvom hans kone gik videre ad den) - så vi endte med at tage samme

    vej retur, da det er for dumt at splitte sig op.

     

    Nær Graukogelliften er der lavet en masse træliggestole og andre hyggelige tiltag på en lille sti i nærområdet. Her stødte vi også på en lille bitte dam med en indbygget badebænk og en

    kilde, der løber ned i dammen.

    Vi var godt varme og havde badetøj med i tasken, så der blev dømt snack og badestop i det lækre solskinsvejr. Dette vand havde dog en vandtemperatur, der var meget kold, så vi var 3

    mand i vandet - og adskillige "tilskuere", der fortrød og virkede meget imponerede. Det var virkelig lækkert og forfriskende og totalt idylliske omgivelser.

     

    Liften fik os sikkert retur til byen - hvor vi travede hjemad. Ungerne fik lov at gå helt hjem, mens de voksne handlede lidt ekstra og gik af de stejle stien gennem selve Bad Gastein op til

    supermarkedet. Hjemmelavet aftensmad og kortspil for de halvtrætte hoveder efter en oplevelsesrig dag!

    Fik lagt en ny plan for tur i morgen - det er om at udnytte, mens vejret arter sig :-)

     

    Badesøen lille.JPG

  2. Onsdag d. 14. juli 2021

    Endnu en meget hed dag vejrmæssigt.

    Cykling ca 22 km

    Kajaktur: Ud til Møllerne ved Avedøreværket og en dukkert i det skønne hav ved ministranden ved den lille råstofhavn ved "sandslugeren".

    Ahh - dejligt med lidt ro på og i vandet.

    Ja, fik lige den "glædelige nyhed" at barselsvikaren har fået fast stilling andetsteds og derfor stopper med udgangen af august.. Dejlig nyhed at gå på ferie på i morgen.

    Nåh, må jo bare finde nogle nye løsninger  - og henvise, det der ikke er tid til før en ny kollega forhåbentlig dukker op..Først holder jeg FERIE fra i morgen aften.

     

    Torsdag d. 15. juli 2021

    Cykling 19 km

    Bjj no-gi: Kunne ikke nå tekniktimen, da den starter, da jeg havde fri...

    En times rul - det var også dejligt - og hårdt..

     

    Var lige ved at glemme tiden, men havde jo meldt mig til endnu et webinar - så skyndte mig hjem til det og smurte et par hurtige madder...

    Var dog en anelse træt og emnet lidt mere tørt - men fik da lidt ud af det.. om hæmatologi i emergency patienter.

     

    Fredag d. 16. juli 2021

    Cykling ca 10 km.

    Diverse praktiske opgaver og gøremål i roligt tempo - da er lidt træt og ugidelig i denne hedebølge og bare trænger til at nusse lidt om tingene..

    Aftenrotur med kæresten - årets første for ham (og nybegynder i kajakverdenen): ca 4 km i toerkajak lige inden solnedgang.

     

    Lørdag d. 17. juli 2021

    Bjj no-gi: en times teknik: fokus på sweep og backtake fra closed guard.

    En times rul.

    En smule spiseligt inden jeg cyklede direkte videre til kajakklubben og nød en roligt tur på vandet: Kalveboderne rundt + en dukkert ved den lille råstofhavnestrand igen. Havde selskab af to gutter og 3 hunde.

    Ca 9 km - det blæste en del op undervejs - og jeg hyggede mig med nogle let udfordrende, mærkelige krabbebølger og interferensbølger ovre langs Amagersiden. Dog lækkert at det er så varmt at man kan ro i badetøj uden at fryse.

     

    Aftensmad med ungerne  - og dertil 2. covid19-vaccination - denne gang af en lægestuderende. Fulgtes med drengenes far, så det var vældig hyggeligt - og der var slet ingen kø denne gang. Virkelig fornemt!

     

    Skal op og pcr-testes med familien i morgen, da planen er, at vi skal køre til Østrig tirsdag morgen... Håber at alt går vel med alt - og vejret arter sig dernede sydpå.

    God sommer! - dersom jeg ikke når at skrive mere på loggen inden.

     

  3.  

    Søndag d. 11. juli 2021

    En dejlig lille travetur ved Ellemosen nær Tibirke ca 1½ times tid? Var på "kirsebærrov"  og mindedes da vi for nogle år siden reddede den lille kalv fra druknedøden, da den sad fast i et mudret å-afløb.

    Derefter en tur på stranden og nyde lidt eftermiddagssol - og vinden var perfekt til at øve lidt mere SUP.

    Fandt ud af, at det "bare" tager 5 min at  pumpe den op - og så lige påhæfte sikkerhedsline m.m.

     

    Mandag d. 12. juli 2021

    Sygemeldt kollega - så travl dag - heldigvis, var den ikke hårdt booket på forhånd, så det gik rimeligt - selvom meget af frokostpausen blev inddraget...

    Cykling 28 km

    Selvom var træt, så blev der lavet lidt coretræning med pilatesdel og yoga-del. - ca ½ time

    Enkelte 2-4-6 chins.

    Tirsdag d. 13. juli 2021

    Pullups: 4+6 x bw

    Cykling 19 km

    BJJ no-gi: en times teknik med fokus på leg-locks.

    En times blandet "konkurrence-træning/rul": med "king of the mat"-lign træning 45 min fra forskellige positioner + 3x5 min rul for fuld skrue.

     

    En times webinar om smertebehandling/management og "breakthroughs" in canine OA (osteoarthritis)

    Endnu en gang mega spændende - og der bliver lige bygget lidt ekstra på (samt bekræftet en del) hver gang. Kan mærke at jeg kan rumme mere med tiden og erfaringen - og ville ønske, at denne viden var endnu mere udbredt indenfor human-medicinen - også blandt de almen-praktiserende læger. (Da gigt - og smerter er en stor gene for mange..og smerteklinikkerne har lang ventetid).

  4.  

    Onsdag d. 7. juli 2021

    Boldøvelser coreprogram.

    Jeg havde min "stelfonta-patient" til 3 ugers-kontrol i går - og det ser sørme ud til at det virker. Det ligner tumoren er helt væk - og såret har allerede lukket sig og er blevet helt tørt. Det ligner nu, at det "kun" er arvæv, der lige skal hele helt færdig.. Ny kontrol er aftalt efter sommerferien - vi er dog meget optimistiske og glade pt.!  -og alle kan holde ferie mere afslappet :-)

     

    Torsdag d. 8. juli 2021

    Cykling 28 km

     

    Bjj no-gi: En times teknik - fortsat passering af guard - og counterattack med flere detaljer..

    En times rul.

    Træt i dag - følte mig heller ikke helt udhvilet i morges. Skulle lige forberede mig ekstra i går aftes et par af dagens patienter - samt fodboldkamp medvirkede til sen sengetid, selvom jeg ikke så så meget af kampen.

     

    Fredag d. 9. juli 2021

    Cykling ca 17 km?

     

    Endte med alligevel at tage afsted til sommerhuset, efter at være kommet hjem fra arbejde og pakket..

     

    Lørdag d. 10. juli 2021

    Hjulpet lidt mere med køkkenet samt fået ordnet nogle andre praktiske ting. Det har øsregnet hele dagen indtil videre, så det er skønt at "få styr" på nogle flere projekter.

    Tager det selv lidt stille og roligt og i små etaper, da jeg kan mærke at der stadig er brug for "weekend"..men mange bække små!!

    Så kan aftenen rigtig nydes - og forhåbentlig få slappet af, gået en tur m.m. - og så småt forberede /undersøge lidt angående ferien, der starter om en lille uge :-)

     

    Rigtig god weekend/sommer til alle læsere!

    Regnen er netop stoppet og fuglene synger og luften er frisk at indsnuse!

  5. 2 timer siden, Bjergtrold skrev:

    :hippy: Masser af gode tanker til dig i forhold til de eksistentielle punkter. Selvom, at jeg ikke kender dine, så tror jeg alligevel, at jeg kan leve mig ind i det og genkende det fra mit eget liv. Plus masser af respekt for, at du sådan lige tager på oplevelsestur for dig selv. Enig med Gregers.

    Fortsat god sommer her fra :wub:

    Kære Bjergtrold!

    Jeg takker for de gode tanker og hilsner m.m.!

    Kan kun anbefale  små "uplanlagte" afstikkere :-)  - Og de lange, når det er muligt..

     

    Jeg tror også, at vi har meget til fælles - af både interesser, udfordringer og måske mindset..?

    Kan se, at du også lige har været i ca samme område (selvom jeg ikke har nået at læse hele din log grundigt endnu).

    Jeg synes, at det er inspirerende og interessant at læse dine indput om både din træning og tanker fra hverdagen.

     

    Få du al den "skjulte motion" ind i hverdagen som muligt - og det er nogle gange mere overskueligt i hovedet, at det er okay, at det ikke er hårdt/hurtigt - men "bare" det at få rørt sig/få luft..

    Rigtig god sommer til dig retur!

  6. På 7/6/2021 at 23:11 , Gregers TF skrev:

    Jeg er grøn af misundelse over alle de indtryk du kan suge til dig… Den evne gad jeg godt at eje.

    Kære Gregers,

    Hej :-)

    Dejligt med log-hilsen og søde ord som altid!

    Mon, ikke du har den allerede - og  evt "blot" skal træne den?

    Mange ting kan jo læres, hvis man bliver opmærksom på dem.. 

    Fedt at du får opfanget nogle af de mange indtryk, jeg prøver at videreformidle.

    Cykel - og vandreture har altid givet mig ekstra indtryk og "værdi af tiden"

      - mange ting kommer ekstra tæt på - og oplevelsesvinduet er max åbent, når man er lidt væk fra hverdagen..

     

    Bedste hilsner og god sommer herfra!

  7. Tirsdag d. 22. juni 2021

    Kajakroning: 1 time og 15 min på vandet.

    Nogen blæst. En tur ud til møllerne ved Avedøreværket  og Kalveboderne rundt.

    Er en smule "stresset/påvirket" af uklarheder mht forskellige aspekter i livet...prøver at blive afklaret med og ændre nogen af tingene...

    Cykling

     

    Onsdag d. 23. juni 2021

    Cykling.

    Rolig Skt. Hans :-) Droppede flyveturen til Bloksbjerg ;-)

     

    Torsdag d. 24. juni 2021

    Kajakroning: 12 km i selskab med L. Ud langs Amager og nogle spurter til sidst med 30 dobbelttag - så pulsen også lige kom op et øjeblik ;-)

    BJJ no-gi: to timer - inkl mange rullerunder af 5 min. Var helt rød i bæret efter træning...dejligt og hårdt...

     

    Fredag d. 25. juni 2021

    Chins 1x10xbw  - Gjorde pludselig ondt i ryggen bagefter - øv - selv om blev "løsnet" lidt af kæresten - var det lige tid til en ipren inden arbejde...

    Cykling 28 km

    Til sommerhuset efter arbejde..

     

    Lørdag d. 26. juni 2021

    Slackline, male vindue....

    SUP-intro-tur

    Fik nået en lille tur til stranden ved Stængehus og afprøve min SUP (stand up padleboard) - jeg fik i fødselsdagsgave tilbage i december.

    Det gik overraskende hurtigt at pumpe den op med den medfølgende manuelle pumpe.

    Vejret var faktisk lidt blæsende, så der var alligevel pæne bølger for en nybegynder at starte i... heldivis var vandtemperaturen lækker - og har lidt balance i kroppen og "vandføling" fra kajak, der kunne overføres...

    Det gik rimeligt - og fik prøvet både stående og siddende...det virker da meget sjovt som "strandunderholdning" - og den kan pakkes ned i en rygsæk, så den er lettere at transportere med end en kajak...

    (Kan dog slet ikke erstatte kajak - men sjovt suplement.)

    Var inviteret til udendørs grill og fodbold med sommerhusnaboerne - hvilket jo blev temmelig fornøjeligt...

     

    Søndag d. 27. juni 2021  

    Cykling - lidt...

    Vinduesvask af alle vinduer i sommerhuset og lidt andet praktisk...

    Stranddukkert.

    Cb pilates og yogadel.

     

    Mandag d. 28. juni 2021

    Cykling 20 km

    Kajak: blæsevejr. 1 time og 40 min. Udenom øen til Sjællandsbroen, ind i alle de små havne, langs Valbyparken hjem i dejlige og store bølger..

     

    Torsdag d. 1. juli 2021

    Arbejde og direkte til træning:

    Bjj: en times rul.

    Bjj med gi: Stående nedtagninger med fokus på db. under..

    Opdagede det først hjemme, men har fået dunket et hoved ind i mit øjenbryn  -havde en hævelse over v. øje, da jeg gik i bad - og det blev "rigtig pænt farverigt" næste morgen og trak længere ned til et "blåt øje".

     

    Fredag d. 2. juli 2021

    Fridag. Ah. Fik en dejlig rolig formiddag og pakket og gjort cykel klar til at tage af sted på en lille mini-cykeltur og bare nyde og koble helt fra.

    Vejrudsigten lovede tørt eftermiddag/aften samt lørdag -så det var perfekt. Da jeg kun lidt senere en håbet endelig var pakket og klar til afgang lidt i halv fire støvregnede det så igen en lille smule, så regnjakken kom lige frem på vej til Å-marken station.

    Det passede perfekt med toget - og jeg havde en dejlig tur i toget til Allerød station.

    Her kørte jeg af for mig nye veje - og endte med at cykle gennem Hillerød Dyrehave og videre gennem landet til Nyrup Hegn, hvor teltning skulle være tilladt.

    Nød friheden, den lune sommer, duften af kornmarker og skov og synet af blomster alle vegne.

    Fandt et fint sted inde i skoven lidt væk fra vejen under nogle bøgetræer og ud til en lille lysning med et væltet træ og fik slået telt op havde en dejlig aften fyldt med fuglekvidr af den gode

    slags. Heldigvis havde jeg husket myggesprayen.

    Distance: 37 km

     

    Lørdag d. 3. juli 2021

    Cykeltur dag 2:

    Ah, sov dejligt. Der kom vist en byge henad morgenstunden, men den kunne jeg vende mig om og sove fra, og vågnede til tørvejr, der blev til rigtig solskin efter lidt tid.

    Morgenkaffekao og havregrød med mandler, kanelsukker, smør og nektarinstykker.

    Var klar til afgang 9:50 og sukkede fornøjet videre nordpå.

    Drejde ud mod kysten og kiggede på mange smukke og imponerende huse langs Strandvejen mellem Espergærd og Helsingør. Stranden ved Skotterup lige før Helsingør indbød til en

    pause og en morgendukkert, selvom jeg kun havde cyklet 5 km. Vandet nærmest havblik og kun få andre på stranden. Tæppe, bog og badetøj blev hevet frem og det svalende vand nydt til

    fulde.

    Fulgte kysten til Helsingør og tullede en smule rundt i et par hyggelige små stræder med finurlige retrobutikker med kunst i kælderen m.m. Hørte lidt musik der strømmede ud fra flere

    steder samt fra "garderpigerne", der kom marcherende med fløjter etc ude på gaderne. Købte en lun frikadelle hos slagteren og blev på venligste vis tilbudt at låne et toilet af en "med-

    kunde", der boede lige i nærheden og lejede nogle lokaler ud. (Gad vide om jeg har virket meget "forsømt" med mit blå øje, min store læssede cykel og ærmeløse bluse?? ;-) )

    I baggården var en lampeforretning med lampeskærme, jeg så også lige måtte se, da jeg lige jo havde fået fortalt om den, af den "flinke mand" -  at den var meget berømt og selveste

    Mette Frederiksen havde været forbi, da hun for nylig også havde været i nabolaget ;-)

    Vi nåede at sludre meget på den korte strækning ;-)

    Rundede havnen på vej videre og kom ad bagvejen forbi Marienlyst og stadion, som jeg også havde nået at høre om, havde været helt fyldt med fodboldfans få dage inden.

     

    Cyklede videre og endte næste stop  i Hornbæk Havn, hvor jeg provianterede en kold øl og en lækker bagersandwich m.m., fra en skøm bager jeg husker fra tidligere cykeltur (hvor jeg

    mødte en gammel studiekammerat).

    Der var "kunst på havnen" netop denne weekend og et ældre jazzband spillede og gav lidt ekstra liv til havnen. Dejligt sted at nyde en sen frokost. Der var også nogle spændende

    kunstværker i blandt. Jeg snakkede lidt med en af kunstnerne - en kvinde, der sagde at hun først var begyndt at male (oliemalerier) for 12 år siden og nu var hun 82 år. Autodidakt.

    Jeg synes, hun havde nogle smukke naturbilleder med fantastisk lys. Det er også godt at vide, at det aldrig er for sent at starte på nye hobbyer!

     

    Benene var stadig gode og aftenen endnu ung - så besluttede at cykle helt til Asserbo og overnatte i sommerhuset blot med en lidt sen ankomst.

    Fra Hornbæk Havn gik ruten - efter endnu en badetur i det skønne hav -  kortvarigt videre langs kysten, inden jeg drejede ind i landet over Græsted med et lille stop her. Fra Græsted videre

    over Vejby og gennem Tisvilde til Tisvilde Strand og kigge lidt på havet her igen. Gennem Troldeskoven og Tisvilde Hegn.

    Fik lokket kæresten til at møde mig ved Lille Kulgab til en aftendukkert (nu da fodboldkampen var slut m.m.), hvor vi nød en dejlig stund og en kop te og jordbær inden de sidste par km

    hjem.

    Distance: 63 km - så 100 km i alt lige præcis.

    Det viste sig, nok at være en fin beslutning, for så slap jeg for at skulle slå telt ned og cykle i de gevaldige tordenskyller, der kom i  løbet af søndag formiddag.

     

    Søndag d. 4. juli 2021

    Diverse praktisk + afslapning...

     

    Mandag d. 5. juli 2021

    Cykling 28 km

     

    Tirsdag d. 6. juli 2021

    Cykling ca 30 km

    Bjj no-gi: en times teknik + en times rul- Fokus på passing af guard med db. underhock + defense herimod til hhv. armbar og triangle.

  8. Tirsdag d. 1. juni 2021

    Har nok cyklet i løbet af ugen...

    Min kollega er netop gået på barsel (igen) og i næste uge starter heldigvis en barselsvikar...

    ...

    Lørdag d. 5. juni 2021

    To runde fødselsdage.  Aftenen sluttede med festivitas og dans i Hellerup.

    Søndag d. 6. juni 2021

    Ingen planer - heldigvis ingen tømmermænd :-)

    Cykling - måske en kajaktur?

     

    Mandag d. 7. juni 2021

    Cykling?

     

    Tirsdag d. 8. juni 2021

    Skole-hjemsamtale.

    Derefter til andet møde/ samtale.

     

    Onsdag d. 9. juni 2021

    Cykling 28 km

    Webinar om anæstesi. Dejligt hele tiden at få udbygget med et par nye detaljer og bekræftet andet.

    Torsdag d. 10. juni 2021

    Cykling 18 km

    Kajak: 1 time og 45 min. Distance ca 14 km - fra Hvidovre Havn til broen ved Fisketorvet og retur...

     

    Fredag d. 11. juni 2021

    1. vaccination  mod corona. Havde en aftentid - hvor jeg kunne hygge mig over en time i køen.

    Sjovt var det, at jeg faktisk endte med at blive vaccineret af en dyrlæge! Jeg havde et mundbind på med et "hundeansigt" - og fik derefter spurgt hvad min"vaccinatør" lavede til dagligt.

    Hun underviste nu, men pga "lockdown" trængte til mere at lave lige nu - så havde nu vaccineret "over 3000 mennesker og 10.000 hunde".

    Jeg mærkede det slet ikke - og har kun haft lidt ømhed i armen af "gener" efterfølgende.

     

    Jeg var heldig at have chauffør med mig - og vi kørte direkte til sommerhuset efterfølgende...

     

    Lørdag d. 12. juni 2021

    Hjælpe lidt mere med gulv i køkkenet...

    Et kortere visit af min moder og niece+ nevø.

    Fik opsat min slackline og afprøvet den en smule.

     

    Søndag d. 13. juni 2021

    Praktiske ting...+ sætte mig ekstra ind i Stelfonta-behandling + prøve at slappe af....

    Aftenbadetur på stranden :-)

    Fik lige lavet en dum bevægelse i ryggen til sidst på dagen - træls!

     

    Mandag d. 14. juni 2021

    Pullup/chins: 10+10xbw

    Cykling 30 km

    Spændende dag på arbejdet. Har startet min patient op på Stelfonta-behandling. Bliver spændende at følge! Det lyder og virker lovende!

     

    Tirsdag d. 15. juni 2021

    Cykling 28 km

    Travlt på arbejdet med udfordrende patienter..

    Lidt rygøvelser til aften?

     

    Onsdag d. 16. juni 2021

    Cykling 28 km

    Da jeg valgte at hjælpe min kollega med en "akut"-patient - røg muligheden for en rotur...suk ;-)

    Godt jeg var på cykel og fik luft den vej.

     

    Torsdag d. 17. juni 2021

    Cykling 28 km

    Pullups: 1x10xbw

     

    Fredag d. 18. juni 2021

    Hedebølge. Heldigvis fridag i dag!

    Kajak: Fulgtes med E og L udenom øen ind til slusen. L er 76 år! E nok ca deromkring. Roede videre ind til København og nød sommerdagen på vandet.

    Tid: ca 2 timer og 40 min i kajakken. Distance: 22 km?

     

    Lørdag d. 19. juni 2021

    Tidligt op med ungerne, da afgang lidt over 7 pga Lauge skulle spile håndbold i Jyllinge. Fine kampe.

    Herefter besøgte vi min søster og svoger samt nevø og niece i Frederikssund - og var til "pool-party" - med naboens to små børn også.

    Fik hjulpet med en del vasketøj sideløbende, da hun er hårdt spænt for med både stress, hjernerystelse og dårlig ryg...

    Det varme vejr, børn og vand var en ren fest - og alle hyggede sig gevaldigt.

     

    Søndag d. 20. juni 2021

    Tog en tur til Køge.

    Startede med frokost på stranden, da Lauge skulle spille beach håndbold om eftermiddagen - og vi lige ville se, bade og heppe..

    Desværre kom vi lige før en kæmpe tordenbyge - så vi blev gennet væk og stævnet blev aflyst.

    Tordenbyger går heldigvis hurtigt over - så fik spiste frokost et nyt sted - inden vi tullede lidt rundt i Køge - og efterfølgende tog til Trylleskoven.

    Her gik vi en dejlig tur og nappede en skøn dukkert.

    Cb - boldøvelser om aftenen.

     

    Mandag d. 21. juni 2021

    Cykling 28 km.

    Pullups: 1x12

     

     

     

  9. Mandag d. 10. maj 2021

    Cykling 28 km

    Ekstra travlt på arbejdet, da min kollega var syg.

    Webinar om "Den kløende hund".

    Tirsdag d. 11. maj 2021

    Chins 1x10xbw

    Cykling 28 km.

    Ekstra travlt på arbejdet med ekstra arbejde...

    Sover ikke optimalt...skal passe på mit humør...og energi...

    Coronatest igen (negativ).

     

    Torsdag d. 13. maj 2021 - Kr. Himmelfart

    Kajak: 15 km i selskab m L.

    Fredag d. 14. maj 2021

    Fridag - ahh - har virkelig brug for nogle dage til at koble af på.

    Kajak: Roede en dejlig tur alen til Kongelunden - vejret perfekt stille til at ro denne vej i dag.

    Distance: 17 km

    Virkelig dejlig og forfriskende tur med et smil på læben og nyder det flotte lys over og i vandet samt fuglene.

    Aften i sommerhuset

    Lørdag d. 15. maj 2021

    Gåtur med kæresten. Dejligt.

    Kan mærke at jeg er lige på vippen til at udvikle stress..og meget af det foregår i ens eget lille hovede...

    Vi var så heldige at blive inviteret til middag hos naboerne.

     

    Søndag d. 16. maj 2021

    Sovet og slappet af det meste af dagen.

    Aftentur i kajak: Kalveboderne rundt - 10 km - nogen blæst.

    Coreprogram: boldøv og yoga-del.

     

    Mandag d. 17. maj 2021

    Cykling 28 km

    Onsdag d. 19. maj 2021

    Cykling 30 km

     

    Torsdag d. 20. maj 2021

    Familien ude at spise sushi - i anledning af ældstesønnens fødselsdag for nogle dage siden. 12 år - hurrah - som tiden flyver, når man er i godt selskab.

    Fredag d. 21. maj 2021

    Cykling.

    Cyklede med Lauge ind til Zoo, da han skulle der ind med klassen - og bl.a muge ud hos næsehornene.

    Endte med selv at gå der ind, da jeg ikke har været derinde meget længe..og ikke har nået at se pandaerne samt flere andre nye tiltag..og nu havde både tid og gyldig coronatest.

    Skulle egentlig have været videre til bjj-træning..men der kom vist alligevel træneraflysning - og så er det rart nogen gange at følge "impulsive indskydelser"..

    Det var virkelig hyggeligt at tulle rundt derinde - helt efter egne ønsker - meget anderledes uden børn.

    Fik også hilst på Lauge med fyldt trillebør med møg -  og nogle lærere, der fortalte, at han slet ikke var bange for at tage fat - og måske lugtede, da han bare havde stukket fingrene

    i det parfumerede pulver, der skulle bruges til at berige næsehornenes omgivelser og nu var i fuld sving med dagens anden opgave.

     

    Jeg nåede dertil et kort hyggevisit hos dyrlæge Carsten G, der var min specialevejleder - samt hos en af "køkkendrengene," der laver foder til dyrene.

    Var der det meste af dagen - og kunne time det med at følges med Lauge på vejen også.

     

    Pullups: 1x15xbw. 1x10xbw

     

    Middag hos vennepar om aftenen. (K og Y)

     

    Lørdag d. 22. maj 2021

    I Sommerhuset.

    Gåtur m. Th og x.

    Bryde gulv op...i.en del af stuen (samt køkkenet skal laves og renoveres)

     

    Søndag d. 23. maj 2021

    Bryde mere gulv op.

    Coreprogram:pilatesdel og yogadel.

     

    Pinsemandag d. 24. maj 2021

    Lægge gulv i stuedelen...det blev ganske fint - selvom vi ikke har prøvet det før...

    Aftengåtur med en dukkert i havet.

     

    Tirsdag d. 25. maj 2021

    Cykling 27 km

    Bjj no-gi: to timer. En times teknik m Y. En times rul.

    Pullups: 1x12xbw

     

    Onsdag d. 26. maj 2021

    Cykling

     

    Torsdag d. 27. maj 2021

    Bjj no-gi med Fr.: 1 times teknik + 2x5 min rul

    - da gerne ville hjem til aftenseminar om øreskylning hos hund.

    Fredag d. 28. maj 2021

    Cykling

     

    Lørdag d. 29. maj 2021

    Tilbragte en del af dagen på Ishøj strand, hvor Lauge spillede beach-håndboldstævne.

    Thore og jeg nåede også at bade. Efterfølgende visit i Ejby hos min svigerinde og mine niecer.

    Ren fætter-kusinelykke og leg og aftensmad i haven.

     

    Søndag d. 30. maj 2021

    Var på Hvidovre Strand med ungerne om formiddagen. Herefter cyklede vi videre til Brøndby og spiste en skøn is.

    Cykling 26 km.

    Nåede en lille kajaktur rundt om Øen samt ned til Fugleøen.

     

    Mandag d. 31. maj 2021

    Cykling.

    Det er rigtig spændende på arbejde for tiden...der kommer en del ny medicin og viden.

    Har i dag opstartet min første patient på det nye produkt mod gigt - "Librela," (Bedinvetmab ) - som jeg for nylig er blevet introduceret til. "Det er et 

     canint (hunde) monoklonalt antistof, som er målrettet nervevækstfaktor (NGF). Hæmningen af NGF-medieret cellesignalering har vist at give lindring af smerter forbundet med

    osteoarthritis".

    Det er jeg spændt på, at høre effekten af. Det er en ældre schæfer med en observant ejer, der er også er på forskellige andre tiltag. Kan det blive endnu bedre - og vi måske kan justere ned

    på anden medicin, er det absolut værd at undersøge.

     

    Dertil har jeg netop hørt om et nyt præparat "Stelfonta" mod mastcelletumorer - en særlig type kræftknude, der ofte sidder i huden og underhuden på dyr.

    Jeg har netop fundet sådan en type knude hos en lille hund i fredags, der ikke er super velegnet til operation - så nu må vi se, om den er en kandidat til denne behandling.

    Der skulle netop også blive forsket i præparatet på humansiden...bliver spændende, hvad det måske kan føre til...

     

    Ja, det var så maj måneds log - let forsinket...

  10. Lørdag d. 1. maj 2021

    Den dejligste lille travetur med frokost ved Ellemosen nær Tibirke...havde et lækkert frokoststop i naturen og solen helt for os selv og lå og nød det ...

    Søndag d. 2. maj 2021

    MTB-tur ca 27 km - ca to timer med kæresten i Tisvilde Hegn.

    Bliver "varm" og bedre kørende efter ca 14 km ;-)

     

    Gåtur i skoven ved Hillerød med veninde, som jeg lige besøgte og tjekkede op på på vej hjem..

    Coreprogram minus yogadel.

     

    Mandag d. 3. maj 2021

    Cykling 28 km

     

    Tirsdag d. 4. maj 2021

    Chins: 3x10xbw

     

    Onsdag d. 5. maj 2021

    Pullups 3x10xbw

    Ring dips 1x4, 1x5

    Cykling 28 km

    Kursus/workshop angående "administrativt" på arbejdet..

    tors

    Torsdag d. 6. maj 2021

    Cykling 28 km

     

    Fredag d. 7. maj 2021

    Fri-dag.

    Morgenkajaktur 55 min

    Bjj-agtig træning.

    Afsted til sommerhuset med familien - klargøring til let fejring af ældste-sønnen, der snart fylder 12 år...

     

    Lørdag d. 8. maj 2021

    Fødselsdagstamtam i haven...med to søstre og en niece og nevø...

    Afbud fra lillebrorsiden med kusinerne/niecerne pga feber hos den mindste...øv...

    Vejret skønt, så det blev en skøn dag!

     

    Søndag d. 9. maj 2021

    Endnu varmere vejr ... gåtur på Overdrevet og stranden - og vi var alle fire ude at få en dukkert i det klare hav :-)

     

     

  11. Mandag d. 19. april 2021

    Ferieuge, men ungerne netop startet i skole og fritidsaktiviteter, som de meget gerne vil til, og det er ikke muligt rigtigt at rejse, så det bliver en "rekreations+ to do-uge" for mig og så meget hygge med familien  som muligt...

    Mener at jeg havde aftalt en morgenrotur i kajak med L... mener det blev en rolig tur på 1-1½ time...

    Tirsdag d. 20. april 2021

     

    BJJ-agtig træning + en kajaktur lige efter træning..

    Onsdag d. 21. april 2021

    BJJ-agtig træning + cykling 10 km

    Torsdag d. 22. april 2021

    Tilbragte en del af dagen på Louisiana med kæresten inkl frokost.

    Dejligt med nogle nye indtryk!

    Pullups

    Aftenwebinar om katte og vægttab samt om et nyt produkt til katte, der virker appetitstimulerende. 

    Fredag d. 23. april 2021

    Husalfeting...

    Lørdag d. 24. april 2021

    Cykling 24 km med ungerne til København og retur.

    Var bl.a. i "Mills" og se på/købe trickløbehjul til yngstemanden. Der var kø udenfor, men det udviklede sig megahygligt til at få råd om løbehjul, da der stod en far med tvillinger lige bag os, til udveksling af tips til bøger til både børn og voksne til dem fra os indvolverende flere folk længere bagude i køen - da der pludselig var nogle, der "også" interesserede sig for fantasy-genren - så der blev snakket vidt og bredt..:-)

    Mødtes  tilfældigt med en klassekammerat og hans mor plus lillesøster - og endte med at tilbringe aftenen hjemme hos dem efterfølgende.

    Søndag d. 25. april 2021

    Coreprogram ca 1 time.

    En lækker gåtur i Hareskoven med drengene og nyde anemonerne, der netop er sprunget ud.. fik et par kviste bøgegrene med hjem :-)

     

    Mandag d. 26. april 2021

    En travl uge på arbejdet, da min kollega holder ferie..

    Cykling 28 km

    Tirsdag d. 27. april 2021

    Cykling 28 km

    Kajaktur ca 14 km - udenom øen, ind til slusen, de små havne og via valbyparken hjem.

    Sol, men også mere vind end forventet.

    Chins 2x10xbw

    Torsdag d. 29. april 2021

    Pullups 2x10xbw

     

    Fredag d. 30. april 2021 - St. Bededag

    Fødselsdagstamtam i sommerhusets have, da kæresten fyldte år - rundt -...så formiddagen gik med at kokkere...vejret dejligt, så kunne hygge udendørs både eftermiddag og aften - med lidt ekstra tæpper. Virkelig hyggeligt.

    Så kommer maj-loggen næste gang...

  12. Tirsdag d. 13. april 2021

    Fridag :-)

    BJJ-agtig træning + cykling 10 km?

    Aftenwebinar om kattesygdomme: urethal obstruktion og forstoppelse. Lærte nogle nye nyttige tips :-)

     

    Onsdag d. 14. april 2021

    Morgenkajaktur 9 km m. L (der desværre er stresssygemeldt). Virkelig hyglig rolig tur ud til Møllerne og retur inden hastede videre til

    BJJ-agtig træning.

     

    Fridag- (skulle have været på kursus, der netop er blevet udskudt til efteråret) Øv.. havde glædet mig til det - må se frem til et travlt efterår ;-)

    Havde inviteret en veninde til frokost.

    Cykling lille eftermiddagstur.

    Chins 2x12xbw?

    Torsdag d. 15. april 2021

    Cykling 28 km

    Kajak 11 km: nogen blæst i Valbyparken - Sydhavnen - Slusen og retur.

    Aftenwebinar: Sukkersyge hos kat. Hjemmemonitorering.

     

    Lørdag d. 17. april 2021

    Hele dagen gik i haven med trækløvning og stabling af træet, der blev fældet sidste weekend.

     

    Søndag d. 18. april 2021

    MTB-tur i Tisvilde hegn: ca 20 km...obs knæ? En snert irritation..Men det gik ellers fint.

  13. Tirsdag d. 6. april 2021

    Cykling 28 km

    Pullups 5+10xbw

    Travlt på arb.

    Hjem og have webinar i 2 timer - heldigvis virkelig godt og spændende - med Susan Little - om akut nyresygdom hos kat og om hypertension hos kat.

    Onsdag d. 7. april 2021

    Endnu en travl dag på arbejdet (min kollegas tur til at holde ferie).

    Hjem og have endnu to dejlige timers webinar angående sygdomme hos katte: Denne gang om pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) samt sukkersyge.

    Blev lidt træt til sidst under de efterfølgende spørgsmål..men også rigtig godt.

     

    Torsdag d. 8. april 2021

    Cykling 28 km

    Det blev sørme også en travl dag. Endte endda med selv at "forbarme" mig og blive ekstra og udtage blodprøve m.v. efter forgæves at have prøvet at henvise en patient til videre udredning næste dag TO steder uden held (det ene endda et stort henvisningshospital)..

    Fredag d. 9. april 2021

    Vågnede op til en "sjov" oplevelse - en sms fra min kæreste med et link til en artikel, om en "lykkelig historie" om en "hjemvendt kat" - som min kæreste kunne huske, at jeg havde fortalt om hjemme lige før Påske - og nu så en historie om en tilsvarende genfunden kat...med samme navn...og fra samme område i nyhederne

    ... og så var det "den omtalte, selvsamme kat" - der nu var blevet skrevet en artikel om ..

    Den er efterfølgende kommet i flere udgaver - her er en af dem:

    https://sn.dk/Slagelse/Utroligt-Katten-Charlie-forsvandt-nu-er-han-hjemme-hos-vennen-Hugo-efter-55-aar/artikel/1426013

    Det er så rart med positive historier :-)

     

    Pullups 8+10 x bw

    Endnu en travl dag som forventet... Afsted til sommerhuset selvom det var halvsent..

     

    Lørdag d. 10. april 2021

    Vågnede da lidt træt, men oppe inden 7:30 da kæresten tidlig morning bird..og havde jo "projekter"..

    Vi fik fældet et dødt træ, der stod i kanten af et brændeskur, hvor der først skulle pilles nogle tagplader af...Men det lykkedes efter lidt forarbejde og forsavning af sidegrene etc...

    og efterfølgende oprydning af "det lette" og små grenene...samt ordne taget på plads igen...

    Dejlig dag i det fri! Kan godt lide "praktisk arbejde" (selvom jeg endnu hellere vil rejse/være på vandretur)

     

    Tusmørkegåtur bare få km, trængte lige til lidt luft og lækker aftenstemning.

     

    Obs skal lige passe på, om jeg er på nippet til overload (efter bare en travl uge...) - for synes, at jeg blev lidt "overfølsom" efter at have talt med min søster, angående børnepasning næste dag (som jeg sagde ja til, for det vil jeg gerne - men "tillod" mig, at sige nej  til at hente/bringe - og så fik jeg efterfølgende  "dårlig samvittighed"...men bare kunne mærke, at jeg selv havde behov for bare at skulle have en lille smule tid til "afslapning"/ikke skulle race frem og tilbage flere gange..

    Søndag d. 11. april 2021

    CB coredvd - så korsettet fungere :-) OG føles så dejligt "afslappende" samtidig med, at jeg føler, at jeg får lavet "noget"..

    Mega hygligt besøg af min nevø og niece på hhv 3 og 6 år samt bagboens datter, der legede med. Fik hygget med pandekager til slut :-)

    Mandag d. 12. april 2021

    Cykling 28 km

    Travl, men heldigvis god dag på arbejdet - og fri i morgen og onsdag pga udskudt kursus og "afspadsering/FF-dage" til gode..

    Det blev, hvad jeg når på loggen i dag... mange hilsner til alle i dette dejlige (om end lidt kølige) forårsvejr!

  14. Tirsdag d. 23. marts 2021

    Lang arbejdsdag + aftenwebinar 2x1 time om kattesygdomme - denne dag med den superdygtige Dr. Susan Little om hhv. akut smerte og dyspnø. En del af et forløb fordelt på 6 aftener i anledning af Corona-situationen.

    Så denne uge bliver mere med fokus på træning af "hovedet" end kroppen...

    Onsdag d. 24. marts 2021

    Cykling?

    Torsdag d. 25. marts 2021

    Morgengåtur med Lauge.

    Cykling?

    Blev ringet op af min ældste lillesøster, der fortalte hun har været involveret i et trafikuheld/blev kørt ind i fra siden - og nu har brækket et ribben og måske fået hjernerystelse + totaltskadet bilen..øv...men godt, at det ikke var "værre". Hun kunne endda joke med det (hun er i forvejen sygemeldt med stress - og for nylig opsagt på en ufin måde..)

    Det er svært ikke at blive lidt ked af det/påvirket af det..når det er nogen man holder meget af..

    Aftenwebinarer denne gang om ketoacidose og diabetes hos kat.

    Fredag d. 26. marts 2021

    BJJ

    Cykling 10 km

    Bagedag

    Lørdag d. 27. marts 2021

    BJJ

    Cykling 14 km

    Pullups 5x10xbw

    Søndag d. 28. marts 2021

    Afgang til mor/mormor i Jylland med drengene - samt gensyn med min nevø og niece på hhv 3 og 6 år - der er kommet ekstra på Påskeferie og glæder sig til at være sammen med ynglingsfætrene..var så heldig af have selskab af min yngste lillesøster med i bilen - så det bliver ren familieidyl ;-)

    Eftermiddagstur til legepladsen ovre på friskolen overfor i regntøj med 4 glade børn - der morede sig med at rutche ned gennem et stort rør-rutchebane med fuld fart på. Derefter havde de videre rutche-sjov på en skatebord-rampe, der var fantastisk i våd tilstand med regntøj på. 

    Mandag d. 29. marts 2021

    Igen en tur på legepladsen og lege samt en tur i Bjerringbro by.

    Tirsdag d. 30. marts 2021

    To timers skovtur i Vindum skov med mormor, hund, søster og alle 4 poder.

    Selv mindstemanden på 3 klarede at gå på egne ben hele vejen - inkl balancetræning på træstammer etc..

     

    Vejret skønt  -årets første shorts-dag!!

    Eftermiddagsgåtur for "de store" om eftermiddagen på Busbjerg og ned langs Gudenåen. Her var et livligt dyreliv med forårsfornemmelser med flere tudseparringer (ja, de stærke hunner skal bære rundt på de dovne hanner ;-) ) og så to snoge.

    Aftenen gik fornøjeligt med at gense barndomsfotos sammen med min lillesøster. Sikke minder..

     

    Onsdag d. 31. marts 2021

    Vi luftede os alle endnu engang med en travetur - denne gang i skoven fra Bjerring Bakke ind mod Bjerringbro. Havde masser af sjov ud af at "trampe muldvarpeskud" på markstykket mellem skovstykkerne og på at hoppe rundt på nogle gamle halmballer, der stod i skovbrynet.

    Efter frokost rejste vi retur til Hvidovre...

     

    Torsdag d. 1. april 2021

    Pakke lidt nyt rent tøj og så have kæresten med  nu - til sommerhuset :-)

    Gåtur - Tisvilde Hegn/Melby overdrev i shorts - men noget køligere vejr igen...

    Langfredag d. 2. april 2021

    Coredvd-program

    Gåtur.

    G og T-hygge i haven med bagboerne.

    Drengene overnattede ude i bivuaken, der har overlevet (selvom der ligger lidt vand i presseningen flere steder)

    Lørdag d. 3. april 2021

    MTB-tur med kæresten og J.:  ca 25 km alternativ tur. Min første tur i lang tid - men skønt at være ude i de smukke omgivelser. Tidligt afsted, så der ikke er for overfyldt på sporene.

    Havde et enkelt lige tip til siden på et "glat ukompliceret stykke", men var ellers fint teknisk kørende (ifh mit niveau).

     

    Eftermiddagsgåtur med ungerne - nåede en lækker is-vaffel...namme nam..

    Endte med at sove selv i bivuakken om natten, da det smager lidt ekstra af ferie, når der er udendørsovernatninger ;-)

    Påskedag Søndag d. 4. april 2021

    Gåtur.

    Ungerne sov endnu en nat i bivuak - nu byttet rundt med soveposerne  - da en havde frosset lidt sidste nat og begge så var endt indendørs..

    Det gik bedre, selvom det regnede om natten - og presseningerne var ikke helt tætte...

     

    2. Påskedag Mandag d. 5. april 2021

    Maveøv. diverse + pushups 3x15.

    Pakke og hjem igen. Kørte hjem i fantastiks snevejr. Elsker aprils spøgefuldheder vejrmæssigt.

    Corona-testen, der var bestilt blev også nået..

     

    Klar til en ny nok ret travl uge....

  15. Mandag d. 15. marts 2021

    Morgengåtur med Lauge. Tror vi endte med at more os med at synge "Tre små kinerese" i støvregn..

    Tirsdag d. 16. marts 2021

    Lidt morgenpilates med Lauge..der dog hurtigt "droppede" ud, da han synes det var for hårdt...ungdommen ;-)

    Cykling 10 km

    Bjj-ish træning

    Chins 2-4-6-8-10

    Onsdag d. 17. marts 2021

    Cykling 28 km

    Torsdag d. 18. marts 2021

    Morgenkajaktur ca 1 time på vandet - 9 km.

     

    Roede først ned mod Fugleøen og Valbyparken, men da der var kommet islag på vandet vendte jeg retur og roede ud til Møllerne og Avedøreværket i stedet.

    Superflot morgen!

     

    Var med til at overvære en spændende operation på arbejdet med "ekstern kirurg" til at hjælpe min kollega med en "eksplorativ laparatomi" på en stor hund for en mystisk, intraabdominal dannelse/hævelse, der ikke kunne "identificeres hvad var" på skanning... En større indkapslet, væskefyldt "kugledannelse" - ikke tydeligt indentificerbar selv bagefter blev fjernet, og er sendt til undersøgelse..

    Endte selvfølgelig med at blive hængende længere end planlagt...

    Fredag d. 19. marts 2021

    Cykling 28 km

    Travl dag på jobbet - træt om aftenen..

    Lørdag d. 20. marts 2021

    Bjj-ish træning. Pullups 1x12, pushups 2x15...

    Travetur ved Furesøen og skovene ca 2 timer med min kære søster og hendes kæreste - inkl lækkert picnicstop med irish coffee og nybagte boller - mums..

     

    Søndag d. 21. marts 2021

    Cykling 4 km (Coronatest-transport ;-) )  - tidligt oppe fik en tid 7:30 bestilt samme dag...og nåede det..Flot solrig dag!

    Coreprogram 1 time.

    Har kunnet mærke lidt spændte underarm/oversiden af underarmene i dag.

    "Slappe-af-dag" - store bagedag med både rugbrød og grovboller.

    Fik vasket vinduer :-)

    Mindre travetur i Brøndbyskoven + hygge på en bænk i solen.

    Tid til at læse "fornøjelses-læsning" - samt har "afstandsnydt" vintereventyr i fjeldene med at se "Jens i Vildmarken" - en serie på 6 afsnit om den norske gut Jens, der rejser gennem smukt snedækket landskab fra Finnmark i Nordnorge ned til Midtnorge med hundeslæde...som han også lige er ved at lære at håndtere..via DR.DK..

    Mandag d. 22. marts 2021

    Cykling 28 km

    Travl dag igen.

  16. Søndag d. 7. marts 2021

    Cykeltur og derefter travetur på Vestvolden med gammel barndomsveninde, jeg har fået lidt kontakt med igen efter mange år.. Vi blev passet sammen som babyer og har gået i de små klasser sammen.

    Vi har endda samme fornavn. Mega dejligt, at man bare kan sludre "som i/ og om gamle dage"! Der blev tid til en lille "picnic" på en bænk ved Volden, da jeg havde taget boller med og hun te - til to ;-)

    Mandag d. 8. marts 2021

    Cykling ca 20 km

    Coreprogram - boldøvelser+ pilatesdel.

     

    Tirsdag d. 9. marts 2021

    Gåtur morgen med Lauge.

    Arb. og så endnu et par aftenwebinarer - med fokus på katte - hhv allergi hos kat og om tænder/ tandsygdomme - TR - der primært ses hos kat.

     

    Onsdag d. 10. marts 2021

    Cykling 14 km

    Bjj-ish-træning

     

    Torsdag d. 11. marts 2021

    Cykling 28 km

    pullups 1x6

     

    Fredag d. 12. marts 2021

    Cykling 18 km

    Bjj-ish-træning

    Cykeltur ca 7 km med Lauge, der løb - han sagde at det var dejligt, at jeg ville cykle med - hjælper gerne med at bygge hans form op også..og det er hårdt at skulle "i gang igen"...efter adskillige måneder uden træningskammerater og rigtig træning og kun online undervisning...

    Afleverede Lauge til fødselsdags-LAN-overnatning hos et par klassekammerater

    Lørdag d. 13. marts 2021

    Coreprogram - det hele ;-)

    Pullups 2-4-6

    ...Kan bare ikke komme i sving med at få trænet pullups/pushups...

    Nåede det lige mens yngstesønnen var til fodbold.

    Cykling 5 km

    Lidt mere fagligt online - stuff. Der er bare så mange superspændende emner og mange dygtige mennesker - og så hvad Corona har "åbnet" op for med de tekniske muligheder  -selvom fysiske kurser med sparring mand til mand med andre ligesindede er endnu bedre...

    Søndag d. 14. marts 2021

    Kokkerede hele morgenen sammen med Thore - Spinatpandekager og almindelige dessertpandekager ;-) Så er aftensmaden næsten klar...Kun kødfyldet mangler...

    Cykeltur med Thore og Lauge - ca 38 km.

    Via Vigerslevparken, Valpyparken, Sydhavnen, Sjællandsbroen, Dæmningen langs Amager til Kongelunden og ind gennem Pinseskoven retur - over broen - og et lille te-visit hos farmor (har netop fået negativ Coronatest fra i går for Thore og undertegnede - og Lauge blev testet sammen med mig i onsdags) .

    Cykeltur ca 4-5 km med Lauge løbende ved siden af. 

     

  17. Lørdag d. 6. marts 2021

    Kajakroning

    Der var lovet mere blæsende vejr efter kl 10, så det lykkedes mig at stå nogenlunde tidligt op, så jeg var på vandet kl 8:15.

    Temperaturen kølig, men virkelig flot næsten vindstille vejr at starte i - lidt grålige skyer på himlen.

    Der var mange fugle af alle mulige slags - så nød synet og følelsen af at være helt alene og nyde verden vågne.

    Roede udenom Skrædeholmen (øen) og ind til Sjællandsbroen. Roede en lille runde i den lille husbådehavn ved slusen - den er virkelig hyggelig.

    Derefter om og ind gennem "kajakslusen" - da der var helt jævnt vand uden fald.

    Rundt om "bølgebygningen" ind til TV-2 bygningen og en runde gennem "lille Venedig" kanalerne tilbage til slusen. Nød freden og roen og byen, der vågner inde på land..

    Så et par kajakroere foran mig og satte farten en smule op gennem kanalen. Tog turen hjem langs Valbyparken - og nu dukkede der adskillige kajakroerene op.

    Først ungdoms-eliteroerne, senere et par klubkammerater, jeg fulgtes med den sidste km fra Fugleøen.

    Distance: ca 15 km, tid 1 time og 45 min på vandet.

    Det fungerede fint mht tøjvalg: langærmet + kortærmet uldundertrøje, ærmeløs våddragt, vandtæt ro-jakke, sokker+neoprensko, hue, redningsvest og cockpitovertræk samt rohandsker (dem der sidder fast på pagagen og blot skærmer for vinden).

    Tror temperaturen var omkring frysepunktet ved start.

     

     

  18. Tirsdag d. 16. februar 2021

    Cykling 28 km?

    Onsdag d. 17. februar 2021

    Pullups.

    Cykling 10 km.

    Bjj-træning. + prøve håndstand på barer.

    En masse computer-stuff...uh, ikke min favoritbeskæftigelse - men skal jo til ind i mellem..

    Torsdag d. 18. februar 2021

    Cykling.

    Bjj-træning.

    Mere computer-stuff.

    Fredag d. 19. februar 2021

    Cykling ?

    Lørdag d. 20. februar 2021

    Hjemmedag. Mere computerstuff.

    Alene hjemme - der sker sjældent.

    Søndag d. 21. februar 2021

    Coreprogram.

    Cykelhyggetur i Hvidovre - stadig is på havnen... te i haven hos bedsteforældrene..

    Mandag d. 22. februar 2021

    Pullups 1x10

    Er desværre ikke motiveret for pullups og hjemmetræning for tiden

    Cykling

    Tirsdag d. 23. februar 2021

    Cykling 28 km

    Aftenwebinar om vanskelige tandekstraktioner

    Onsdag d. 24. februar 2021

    Lille morgengåtur?

    Cykling 28 km.

    Torsdag d. 25. februar 2021

    Aftenwebinar om laboratoriediagnostik.

    Pyha - blev lidt træt til sidst - lang arbejdsdag og så et webinar, der ikke var krydret med nogen fotos...men informativt...

    Fredag d. 26. februar 2021

    Cykling.

    Bjj-træning

    Lørdag d. 27. februar 2021

    Travetur med familien ved Sjælsø i dejligt solskinsvejr.

    Thore lykkedes at sidde fast med hele benet i et kæmpe mudderhul - men overlevede ;-)

    Cykling.

    Lauge overnattede hos klassekammerat. Har ikke set nogen fra sin klasse (udover online) virkelig længe.

    (Corona-tests negative)

    Søndag d. 28. februar 2021

    Cykling - hente Lauge.

    Pullups 1x5.

    Hvidovre Havn isfri - kunne lige nå en times ro-tur i kajakken - ca 10 km, ca 65 min - Kalveboderne rundt samt ind til 1 km mærket i kanalen :-)

    Mandag d. 1. marts 2021

    Cykling 16 km

    Tog toget hjem fra arbejde, da trængte til bare at slappe af..

    Tirsdag d. 2. marts 2021

    Cykling 22 km

    Onsdag d. 3. marts 2021

    Cykling 28 km - uh, havde ikke fået helt nok tøj på, så blev lidt kold på hjemturen, kun 1 grad igen... men dejligt herudover. Meget diset i morges.

    Torsdag d. 4. marts 2021

    Cykling 10 km

    Bjj-træning.

    Pullups/chinups 2x10

  19. Tirsdag d. 2. februar 2021

    Cykling 10 km

    Fik mulighed for at træne lidt BJJ - så vi øvede triangles setup, north-south strangles og rullede...3 x i træk m. F. Kroppen kunne heldigvis huske lidt endnu...formen skal bygges op igen...

    Webinarer x 2 - så der kan følges med på den faglige front :-) Der er bare så meget viden, og så mange spændende områder...

    I denne uge er der en del webinarer med fokus på allergi og allergirelaterede emner og behandlingsmuligheder. Det kan være godt at få gentaget og fulgt op på den øgede mængde erfaringer på nogle af de nyere "midler", der er dukket op de senere år.

    Onsdag d. 3. februar 2021

    Cykling 2 x 14 km

    Torsdag d. 4. februar 2021

    Cykling.

    Øm i kroppen...

    Webinar.

    Fredag d. 5. februar 2021

    Pullups 3x8.

    Travlt på arbejdet, afsluttede med eftermiddagswebinar - direkte til sommerhuset og så et aftenwebinar - der var virkelig godt - så det heldigvis var værd at bruge en fredag aften på ;-)

    Dog koldt i sommerhuset, så sad med hue på i mens, vi ventede på at huset blev varmet lidt op..

     

    Lørdag d. 6. februar 2021

    Travetur i Tisvilde Hegn-området og langs stranden - 4 timers tur.

    Overnattede igen i bivuaken - denne gang bare to personer og en nattetemp på ca -9 C... og ændret vindretning... -

    Det var stadig virkelig dejligt, men tæerne nåede at blive kolde, selvom jeg ikke frøs og hænderne var stadig varme...

    Så komforttemperaturen er altså ikke ned til disse temperaturer i den sovepose ;-)

    Dejligt at teste et sted, hvor man kan gå indendørs og spise morgenmad på den lette måde ;-)

     

    Vi var ved at læse (højtlæsning, så man kan opleve sammen) bogen:  "8000+" af David Lagercrantz og Göran Kropp - om svenskeren, der cyklede fra Sverige til Mt. Everest, selv bar sit grej og mad op, besteg det uden ilt og cyklede retur igen.

    Meget inspirerende bog - kan anbefales. Kunne "føle ekstra med" nu det er vinterligt i Danmark...

     

    Søndag d. 7. februar 2021

    Gåtur 1½ time - også ret vinterlig travetur med sne og sol.

    Coreprogram dvd 1 time.

    Fik tømt vandrørere, så der forhåbentlig ikke er sker vandskader med disse frosttemperaturer...

     

    Mandag d. 8. februar 2021

    Så var der 1. skoledag for mindstemanden...

     

    Var et smut til tandlægen og få ordnet en kindtand, der har været knækket et lille stykke af - heldigvis ikke ind til nerven..

    Webinar.

    Pullups 3x10xbw

    Havde en dag, der føltes som en Tycho-Brahe-dag...blev heldigvis bedre i løbet af dagen..men var ret "ugidelig" og øv mentalt i hovedet..

     

    Tirsdag d. 9. februar 2021

    Cykling 28 km?

    Onsdag d. 10. februar 2021

    Morgengåtur med Lauge..

    Hjemmedag.

    Coreprogram?

    BJJ. Cykling 12 km.

     

    Torsdag d. 11. februar 2021

    Morgengåtur.

    Lang arbejdsdag

    Min søster H og J til middag. Dejligt med "au-pair" ;-)

     

    Fredag d. 12. februar 2021

    Fri-dag.

    Cykling 12 km

    Bjj-træning. Rul med F. igen på ca 96 kg - godt han tager hensyn og gider at lære fra sig. Øvede dertil lidt wrestling nedtagninger - ikke min stærkeste side...endnu (har lært at det kan være godt at tilføje dette lille ord, så er der stadig håb ;-) )

    Lørdag d. 13. februar 2021

    Gåtur med familien og min søster og niece+nevø på fjorden i Frederikssund.

    Søndag d. 14. februar 2021

    Travetur 3 timer i Rude Skov med familien.

    Off road i skoven og ud på småsøer og frosne åer.

    Nød også synet af en udenlandsk familie, der havde sneskraber med og skrabede en kæmpe ishockey-bane på den store sø..

    Vi holdt kakao/te-pause ude midt på søen :-)

  20. På 1/28/2021 at 22:39 , Onkel Troels skrev:

    Torsdagstræning i abeskuret:

     

    Pullups - 5xmig, 5xmig+15kg, 5xmig+25kg, 4xmig+30kg, 2xmig+35kg, 5xmig+25kg, 5xmig+15kg, 5xmig+15kg (Jeg skal ha' mig et bælte så jeg kan spænde vægte om livet. Holder ikke rigtigt at ha' vægten hængende om halsen i en elastik når jeg kommer på +30kg. Men god runde)

    Fat man pullups - 4sæt x 10reps

    Seated DB shoulderpress - 12x20kgs, 12x20kgs, 10x27,5kgs, 10x27,5kgs, 10x35kgs, 10x35kgs

    Flat DB flyers - 3sæt x 20reps med 20kgs

    Ez barbell Curls - 10x10kg, 10x40kg, 10x50kg, 10x60kg, 15x40kg (Sidste sæt med occusionsstroppe)

    Triceps ext med elastik - 3sæt x 15reps

    CoC1 - statiske hold.

     

    Cardio:

    Sjipning - 5 x 100hop

    Skiftet med

    Airbike - 5 x 15kcal

     

    Fin træning. Skulle egentligt ha' været ude og cykle med min nabo men han meldte fra. Og gad ikke ud i kulden og mørket selv. Pullups går fremad.

    Virkelig fedt at se, at du har gang i pulluptræningen med ekstra vægt! Virkelig fin volumen! Inklusiv cardio - flot!

    Husk at en rygsæk også til nød kan bruges til at have vægtskiver i indtil du får anskaffet dig et bælte.

     

    Vil du være med på en 5-minutters challenge i kropshævninger? (Gregers burde også være på - og alle er velkomne til at teste med)

  21. På 1/31/2021 at 18:49 , Bjergtrold skrev:

    Træning d 31.1.21

    Løb

    Moesgaard t/rt knapt 16 k. Well ligegyldigt hvad jeg skrev i går, så var det jo simpelthen alt for fantastisk vejr til ikke at løbe den lange tur. Og landskabet super super smukt med sne og glitrende frostkrystaller. Havet helt blåt og tillokkende og bladene på jorden + på træerne smukt orange lysende. Himlen bare blå. Dog meget, meget glat. Faldt også på bagdelen på et tidspunkt men heldigvis et sted, hvor der var ret smalt, så jeg kunne få fat i nogle buske og hvor hældningen nedad gik over i noget mere lige ud. Andre steder var det sådan nogle brede isbouldevarder med stejl stigning ned ad længe og hvor jeg tænker, at man kunne komme ret galt afsted, hvis fodfæstet først røg. Well gik jo alt sammen og jeg fik vist trænet noget balance og  nogle stabiliseringsmuskler. 

    Styrke 

    Yo barre 45 min

    Ikke ben hårdt men alligevel så hårdt, at jeg flere gange måtte tage små pauser. Det er jo det rare ved at være hjemme i egen stue og bag et slukket zoom kamera.

    Yoga

    60 minutters dejlig, dejlig Yo Vinyesa. Også med dejlige små pauser :hippy: 

    Var tilmeldt de to Yo klasser for flere dage siden og selvom, at jeg var træt ovenpå løbeturen, så var det jo nemt lige at hoppe i noget mere træningstøj og gennemføre, så godt jeg nu kunne. I gamle dage ville jeg nok være lykkedes med at cykle ind i træningsstudie også trods løbetur. Meen længe siden, at jeg har haft den form for energi. Well men nu er jeg jo lidt på vej og det er dejligt. 

    God kommende uge til Jer derude :hippy: 

    Wouw, super lækker løbetur! Kombineret med endnu mere lækkert! Totalt sejt og dejligt at læse :-) Thumps up for fortsat god energi! Surf på bølgen så længe som muligt  - og fang derefter den næste ;-)

  22. På 1/22/2021 at 11:16 , Gregers TF skrev:

    TINA - hvad med en flest muligt kropshævninger på 5 minutter? Vi kan lægge den ud i “styrketræning” og se om evt Onkel Troels og Blackice vil lege med, som i gamle dage.

    Hej Gregers,

    5 minutters challenge i kropshævninger modtaget. 40 chinups på første go...

    Så er det din tur :-) Og måske du hurtigt kan avancere med øget vægttab ;-)

  23. Tirsdag d. 26. januar 2021

    Morgengåtur med ungerne ca 20 min.

    Næsten frivilligt ...;-)

    Arb....

    Onsdag d. 27. januar 2021

    Morgengåtur med ungerne ca 20 min.

    Coreprogram CB 1 time-

    Hjemmeskole...

     

    Gåtur med ungerne + M ca 1 times tid Ved Avedøresletten og Volden...

    Småcykelture lokalt....

     

    Torsdag d. 28. januar 2021

    Morgengåtur

    Arb.

    Aftensmad med min søster alias hjemmeskolelærer/-corona-au-pair - god kombi.

    Aftenwebinar  -altid dejligt at blive opdateret fagligt..

     

    Fredag d. 29. januar 2021

    Hjemmeskolelærer...

    Planen var at træne diverse selv, men har for tiden simpelthen SÅ svært ved at komme i gang med hjemmetræneriet..

    Pakke en masse ting pga planer om at sove udendørs i morgen - og afsted til sommerhuset efter skole..

    Tænder op og varme huset op...et let drys hvidt pynter fint over det hele!

    Gåtur

    Håndboldwatching :-) Hurrah

     

    Lørdag d. 30. januar 2021

    Projekt byg en bivuak og overnat i den :-)

    Har ikke bygget bivuak i mange, mange år og faktisk kun ganske få gange som spejder, da vi oftere lå i telt...

     

    Vi brugte det meste af formiddagen på det... Dejligt at være udendørs og vejret ganske fint - tørt.

    Første step var at flytte alt "kvaset" fra det fældede træ, der lå ved siden af bålpladsen -  netop det bedst egnede sted - i forhold til vindretning og nær bålpladsen.

    Dernæst banke et par pinde i jorden og bygge et "skelet" - vi havde nogle gamle brædder/spær stående fra tagprojektet..

    Dække jorden til med kvas uden alt for tykke grene - så der skulle sorteres og klippes/hugges lidt...

    Pressening over som tag og så de store grene over og rundt om i sidderne.

    Luksusuudgaven med ekstra tæpper og ekstra liggeunderlag inden de "rigtige" underlag blev lagt på.. Vi havde ingen ærter at ligge under, så vi sov meget blødt og komfortabelt ;-)

     

    Gåtur.

     

    Aftensmad indenfor i varmen...

     

    Bålhygge inden vi krøb i soveposerne og havde en forbløffende god og lun nat (de 3 af os i hvertfald)..og mindstemanden klarede det også og sov hele natten, selvom han syntes at det var lidt køligt om morgenen, så var der ingen forfrysninger..

     

    Søndag d. 31. januar 2021

    Gåture.

    Hjemme til at se og heldigvis fejre håndboldfinalen :-)

     

    Mandag d. 1. februar 2021

    Morgengåtur med drengene

    Coreprogram 1 time

    Webinar  - angående IgE-allergitestning m.m hos hunde med atopisk dermatitis  - 2021 controversies..

    Gåtur

     

    Planerne om noget mere motion bliver stadig ikke helt til det ønskede..

    - men nu nåede jeg heldigivs lige at se Gregers foreslå kropshævninger til 5-minutters challenge - så det blev jeg lige motiveret af og har afprøvet det inden aftensmaden...

    så er der lidt at gå ud fra...og forhåbentlig motivere mig til at forbedre... starter med chinups - underhåndsgreb.

     

    5-minutters chinup-challenge

    Satte minuturet og lagde et stykke papir og en blyant nær min chinup skammel, så kunne markere antal reps undervejs..

    Lagde ud med 5 chinups...så 5 efter lille pause på gefühl...dernæst 3'ere og efter ca 2 min og 15 sek måtte jeg gå ned på 2'ere og til sidst singles...

    Endte på 40 reps samlet på de 5 minutter...

    Tjah...er glad for at det bare var 5 minutter ;-)

     

    Nåh ja, kropsvægt ca 61 kg med tøj her nu.