Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Everything posted by Gregers TF

  1. Godt at jeg havde planlagt med en dag uden træning. Første indløb var nye træsko - det gik let. Men telefonen…. Elgiganten valgte tilsyneladende IKKE at bruge nummersystemet, så der gik 20-25 minutter før mit nummer blev råbt op. Så gik der vel 40% af tiden med at insistere på, at jeg hverken ville bruge 2000kr for to års forsikring og heller ikke ville bytte mit Oister til 59kr/md ud med noget til over 200. Og så “nogle” timer med at sætte den op, indtaste koder, få dimser til at snakke med den, finde ringetoner og lege lidt med det væsentligt bedre kamera end jeg havde i den gamle, hvor jeg fik fjernet 1080 fotos/videoer. Det hober sig alligevel op over knap fire år. Og så var turen i går alligevel nok hårdere end jeg troede, for jeg har været ret træt i stængerne. For første gange i siden 11/7 er jeg under 92kg. Det var sa… også på tide!
  2. Nu vi er ved fejl, så er det her et af de sjovere klip. Togmanden på passagertoget vælger at hoppe af i farten (modsat bil, cykel osv, holder gas og bremse sin position og går ikke i nul når man slipper dem) og skvatter. Togmanden i godstoget smider den i “bak” og sikrer lige de afgørende meter, så de ikke båtter sammen. Tilføjet…. Miden har lige knaldet hård med døren to gange inden for de sidste fire minutter. Der er jo heller ingen grund til at prøve at dæmpe sig her op til midnat. Tredje gang
  3. Godt jeg altid går i træsko, udover når jeg ikke er på arbejde. Jeg tror nu alligevel ikke den er brækket. I går opførte den sig som dengang jeg VED min lilletå var brækket. Men i dag er det meget bedre og farven er skiftet fra lilla til blodrød - lige først da jeg så det, måtte jeg sgu kigge en ekstra gang - og den er kun misfarvet ved det yderste led. …. Jeg har øredutter med aktiv støjreduktion. Men der er ikke rare at sove med med (jeg ligger på siden) og jeg synes heller ikke de er gode til pludselig lyde, som dørsmækken. Til gengæld tabte jeg VIRKELIG besindelsen da hans smækken fik nogle at mine cykelting på entrehylderne til at falde på gulvet (der er ikke betonvæg mellem vores entreeer (tre e´er i træk, uha - er det forkert?). Havde jeg skrevet på FB hvad jeg råbte (ind gennem papvæggen) var jeg blevet anholdt. Det var dumt og barnligt men bægeret flød over. Til gengæld var han nogenlunde forsigtig med døren i en halv times tid. Men jeg blev da vækket klokken 02 og 5:30 alligevel. Til gengæld har han været musestille i dag - også mere forsigtig med døren end det er rimeligt men mon ikke han glemmer det? … Jeg skulle alligvel op 5:40. For mig er det tidligt. Og hvor har jeg lavet mange kluntede småfejl. På de strækninger vi har det nye signalsystem, frigiver toget selv dørene til åbning ved perron. Jeg trykkede tit på åbne-knappen alligevel. Jeg har heller ikke tal på alle de gange jeg ville åbne vinduet når jeg var ved at holde stille - men pga varmen var de konstant åbne. Underligt nok fumler jeg ikke rundt med de vigtige ting, selvom jeg er træt. Heldigvis, og fik heller ikke kørt benene af knægten der sad med dem ud over perronkanten og var totalt opslugt af sin telefon. Som vanligt op til fridag, var jeg i vaskekælderen efter fyraften. Jeg havde taget min hollandske biblioteksbog med derned og fik også læst i den. Meeeen… det blev også til en lur Jeg var for træt til at cykle men sikke et vejr. Pludselig har jeg tiden til Amagerrunden + et kvarter inden solnedgang. Får fjernet de værste stubbe fra stængerne, en hurtigt skyller, et lille drej på en skrue ved sadlen og så ud. Der var ikke mange mennesker, så næsten noget der lignede en tonsertur uden en million afbrydelser. Jeg undgik at presse de sidste par procent, så kom hjem med et lille overskud og kunne også nyde solnedgangen hjemturen over diget. Den var godt nok fin i varmedisen. Og søbrisen ophævede den generelle vind, så der var meget tæt på vindstille, derude. LÆKKERT!!! Med turen kørt behøver jeg ikke “stresse over” at jeg ikke kommer ud i morgen. Jeg tror næsten jeg vil bruge dagen til at spendere en ny telefon. Min gamle er 4-5 år og den skranter.
  4. 22:35 lykkedes det så at komme igennem. Jeg begyndte lidt i 20, så det er jo helt DSB´sk Foden skal bare have fred og ro. Og is og være over hjertehøjde. Joh, det…. Jeg kan i hvert fald gå seng. Jeg skal også tidligt op i morgen men naboen skal jo nok holde mig vågen. Det er godt vi ikke har amerikanske våbentilstande. Så havde jeg pløkket min nabo ned. Seriøst, jeg har aldrig nogensinde hadet nogen så meget. Hverken utro ex´er, den mandlige part eller andet.
  5. Kun to sæt rows, bænkpresmaskine og hypers, da jeg ville hurtigt hjem for at ringe til akuttelefonen. Jeg har været klodset igen og har brækket en tå (nabo til lilletå), er jeg ret sikker på. Umiddelbart ville jeg bare tape den fast til nabotåen men nu er det begyndt at gøre ondt under foden, så vil lige høre om der skal ske andet. Der er desværre kuk i deres telefonsystem. I første opkald var ventetiden 14 minutter men på 65 minutter kom jeg kun fra nummer 4 til 3 i køen. Lagde på og prøvede igen - denne gang 28 minutters forventet kø. Bad om at blive ringet op. Da det skete lagde “den” på efter 2-3 minutter. Prøvede igen. Så spurgte den ikke om jeg var kommet til skade eller var syg eller jeg ville ringes op som de andre gange, så lagde på og prøvede igen (ventetid 45 minutter) Prøvede igen. Som tredje forsøg - nu forventet 48 minutters kø fra start men ingen nedtælling undervejs. Bliver hængende og håber der kommer hul igennem alligevel. …. Jeg håbede lige at min nabo fik smadret lejligheden af en eller anden rocker han skyldte narkopenge men det er bare ham selv der smækker hoveddøren i hver andet minut og smide/taber en masse incl glas. Gad vide hvad f han laver. Har hørt på hans lortelarm næsten lige så længe som jeg har ventet i telefonkø.
  6. Puha, jeg er uvant med søvnmangel men det jo et luksusproblem. Jeg slog vækkeuret fra men sov ikke ret meget længere alligevel. Så kunne jeg lige så godt stå op, vælte mad i dunken og hoppe på cyklen. Benene var døde og Garmins friskhedstal opmuntrede ikke ligefrem. Jeg glemte alt om fartleg og kørte bare en gang leverståhej. Op til FTP-watt gik det fint med derfra kneb det. Det var dog som om det blev bedre sidst på turen men så havde distancen jo taget sit. Men fin tur, alligevel. Sadlen skal dog tiltes lidt nedad - i længden var den lige en kende for høj fortil. Nu en varm arbejdsdag og flere korte overgange i weekenden, så jeg skal møde tidligere og tidligere. Jeg håber på lidt styrketræning men cykling er nok lige vel optimistisk.
  7. Selvfølgelig var det ikke buksefedtet der trak igennem bukserne men sadlen der var gået løs. Dog næsten lige så usansynligt sådan som den er monteret. Men mig ud med en unbrakonøgle og “neutralisere” prinsessen på ærten. Det er godt jeg ikke er kendt, for jeg ville være hadet for at være en primadonna og gå op i kvarte mm. Nu er det kun jer der ved det Jeg havde også fjernet slør i forgaflen men så grundigt, at jeg måtte løsne skruerne igen, da styret ikke drejede frit. Typisk armen, begyndte den at øffe. De der roteringsbevægelser med værktøj, det kan den bare ikke lide. Efter turen en lille smule styrk for overkroppen i håb om at få armen god igen. men puh, det er altså varmt. Inden jeg kørte ud fik jeg læst en mail fra forsikringsselskabet mht armen. Jeghavde tænkt at høre hvad der skete, for det var vist i februar (måske marts), de fik adgang til kirurgens noter. De sendte mail om at dem havde de modtaget og nu ville de kontakte min læge for at få min journal. Nogle gange mistænker at de læser med her, for at se hvad jeg skriver om armen. Jeg har dog ikke tænkt mig at gøre den dårligere af den årsag. Den er blevet stærk nok men den klynker stadig nogle underlige ting. Bagefter så jeg lige at kollegaen har kørt med 32,9 i snit. Sidst vi kørte sammen hold vi 27,7. Gad vide hvad han gør, når jeg ikke er der…
  8. Glemte lige… Den gode ting: Garmin har rettet min vo2max op til en tangering af min bedste værdi - i den tid jeg har brugt app´en, naturligvis, men det er stadig nogle år. Den dårlige ting: Min tandlæge stopper så nu skal der en ny til at rode rundt i kæften mens man ligger ukampdygtig med vat og slanger. Så kan man grue for at ende med en brutal bøddel, der bare er ude på at sælge kroner og broer. Husker stadig ham for ca 30år siden, der mente der kun var få år til jeg skulle have kroner og skulle se at spare op i fart. Det har jo altså ikke været nødvendigt med en anden tandlæge.
  9. På lørdag mangler vi givetvis folk ligesom alle de andre dage - der er efterhånden ikke en dag uden vi aflyser tog pga. personalemangel. Den eneste grund til at de havde 24/9 at bytte med er, at det er den sørgelige dag hvor man slukker for det gamle signalsystem på den sidste del af S-banen og tænder det nye. Så der kører ikke ret mange tog den dag. Turen på borgerservice for at få åbnet mit MIT-ID var forgæves. Det åbner tilsyneladende sig selv efter en tid. Men de vidste ikke hvor længe der gik. Eller om de tre kiksede indtastninger der udløser at det lukker, er inden for 24 timer eller i et kalenderdøgn. Eller hvorfor netbanken konsekvent (også i borgerservice) melder fejl på den første indtastning. Som vanligt kunne jeg ikke få min tykke mås ud på cyklen før jeg havde en bagkant. Men udemærket fartleg, da jeg omsider kom ud. Lidt længere end normalt og der var også temmeligt udsolgt til sidst. Jeg tænkte heldigvis på Bjergtrold og trak stikket FØR jeg sad med alt for meget painface. Men jeg er godt og grundigt stegt, trods alt. Jeg forventer at komme i seng ved 03-tiden. HVIS jeg ruller en stille tur i morgen, skal jeg have fokus på sadlen. Jeg er begyndt at glide fremad og sidder dermed med kortere afstand til kranken. Ryggen driller og jeg syrer uvant til i stængerne. Men kan det muuuligvis være fordi jeg har ødslet med buksefedtet i den sidste tid og dermed karter rundt på sadlen? Der var intet da jeg kørte med kollegaen og der nåede jeg ikke fedtet.
  10. Lidt aktivitet alligevel. Stagebike har svaret på min fejlmelding og jeg skulle indsende nogle værdier. Dertil skulle jeg bruge en app, som man ellers kunne læse var overflødig og jeg derfor ikke havde installeret. Men så var der en firmwareopdatering til den ene (og kun den) pedal. I øvrigt dybt mystisk at selve cyklen skal være slukket før app og pedal kan parres men derefter skal tændes, før der kan hives data ud. Især når det ikke fremgår, så man skal gætte sig til det. Det virker som en fejl. Nå, men den hentede jeg i går og her før arbejde, kørte jeg lidt. Bl a 100, 150, 200 og 300w samt en spurt. Ved 100w viser den korrekt og umiddelbart også i spurten, hvad jeg lige kunne se i kampens hede. Ved 200 w var den 3% skævt og ellers nogenlunde præcis. Ikke imponerede til 20.000 kr men brugbart. Sender værdierne ind i aften men forventer ikke at der sker mere og det er også OK. Jeg forestillede mig at få armen til ikke at være øm ved at bruge den, så jeg hoppede i ringene for et statisk hold på 90 grader. 1 minut 5 sekunder. Det er som før. Spøjst nok er jeg langt fra at kunne lave det samme antal kropshævninger, så der må være noget biomekanik alt efter hvilken position biceps og/eller hjælpemuskler er i. Hov…. Det er et år og to dage siden - jeg glemte helt at holde “jubilæum”.
  11. OT. Så tog tjenestefordelingen lige røven på mig. Små bidder ad gangen. Om jeg vil have fri lørdag og så køre på onsdag i stedet - eftermiddag/aften. Lørdag (og søndag) har jeg en tidligt vagt, så fint at slippe af med den. Jeg husker at nævne at jeg skal på borgerservice onsdag ved halv-12-tiden. Jamen så får du bare noget sent. Ja, men jeg skal kunne komme hjem med sidste tog. Ingen problem, du får en taxa hjem (pis, så bliver det jo for alvor sent) …fra Klampenborg og hjem (mere pis - så skal jeg på Ringbanen og der er rædsomt at køre, ude) Så har du fri 24/9 i forlængelse af din ferie (pis - så har jeg jo stadig morgenvagten på lørdag) (pis - efter en ferie, gider jeg egentlig ikke holde yderligere fri) (pis - når jeg ikke har fri på lørdag, så har jeg syv arbejdsdage i træk) (pis - onsdag aften hjemme klokken lort - korte overgange og op klokken kvalme søndag morgen - på syvendedagen når den gamle mand i forvejen nok er ved at være træt.
  12. Træerne vokser ikke ind i himlen. Armen er ikke helt happy i dag og lur mig om det ikke er spurterne. Til gengæld var jeg ikke SÅ baldret i stængerne da jeg vågnede, så smuttede på cyklen og kørte lidt intervaller lidt over FTP. Jeg havde egentlig også planlagt to korte intervaller og en spurt. Men jeg overhalede en gut i min sidste interval og da jeg slappede af bagefter gennem Stærkende, så kom han op og begyndte at snakke. Og sådan fortsætte det. Det er også fint ikke at køre bund hver gang. Faktisk, som Bjergtrold nys har skrevet, er det nok bedre at stoppe med lidt i skuffen og det er jo også sådan jeg normalt kører. Jeg er bare i en fase, hvor jeg synes det er sjovt at vride alt ud. Jeg skal møde “tidligt” i morgen, så det bliver en nuldag.
  13. Ja det er SUPER dejligt at de er ved at være der igen. Jeg havde umiddelbart mere troet, at min FTP ville være det letteste at genvinde men det var det åbenbart ikke. Eller også skulle jeg have kørt mere og anderledes Det blev en nuldag igen i går. To 100% nuldage i træk uden bare en enkelt lille kropshævning - det sker ikke så tit. I dag var det planen at køre med kollegaen (for første gang siden vores lille “ting” med vind/sidevind) oppe ved Ganløse og lege på bakker. Men regnen ville det anderledes og da det var nogenlunde tørt sydpå, blev til en endnu en gang Ll Skensved. Det er ikke mange muligheder når man bor ved kysten Dejligt igen at have selskab. Tempoet var fint og mod slutningen gik der sprinter-leg i den. Nok med lige korte pauser til at blive helt frisk imellem dem men pyt - det var vældigt sjovt og det ER bare lettere at fyre den af, når man ikke er alene. Jeg får til gengæld nok behov for en mild dag i morgen eller en nuldag. Et par timer efter jeg kom hjem, fik jeg lavet 35 minutters styrk af overkrop og lægge. Det kunne mærkes at cyklingen havde trukket en masse energi, for jeg var sgu lidt slap i dag. Men alt i alt en super træningsdag. De 9,48 km ned til kollegaen ligger i en anden træningsfil og er ikke med. Planerne om at tage næste blok hollandsk på aftenskole her til efteråret, kan ikke lade sig gøre. Vi er så udfordret af ansættelsesstoppet der har varet halvandet år nu, at vi ikke engang kan bytte vagter, selvom vi tilbyder at køre noget “lort”. Det gør så at søgning gennem “ferieplanen” er vanskelig, da selv flade hverdage i september er udsolgte. Vi får tidligst ansat nye folk i januar, så det bliver ikke bedre lige med det første. I stedet har jeg fundet på noget hjemmearbejde som, håber jeg, kan finpudse på udtalen. Jeg har også lånt min første hollandske bog på biblioteket, så der sker lidt alligevel. Vi må hellere tage en karnevalvenlig fjollesang at slutte af med…
  14. Ups - jeg havde ikke slået motorveje fra. Men stadig langt når det er bykørsel. (Knæet driller ikke mere - gal jeg er stegt i stængerne. Og puh, her er varmt )
  15. Naboen holdt mig vågen fra 1:30 til ca 04, så jeg havde slået vækkeuret fra og opgivet at få kørt noget særligt i dag. Men jeg vågnede alligevel lidt over 7 og så kunne jeg lige så godt stå op. Cykelcomputeren og jeg var HELT enige i, at benene var lort og lagkage. Fartleg blev slet ikke overvejet og det endte i en blid tonsertur, hvor der hele tiden var et stykke op til hvor det ville begynde at nive. Alligevel nåede jeg undervejs både at blive ret sulten og tørstig. Efter en lille time, fik jeg pludselig ondt i venstre knæs bagside. Håber jeg bare har lavet et lille vrid i min iver for at nå på arbejde til tiden. Planen er lidt overkropsstyrk + lægge når jeg kommer fra arbejde i aften og en nuldag i morgen.
  16. Jeg målte lige på krak: Der er18 km op til ABC (og 14 km til Greve). Sjovt nok med al den snak om sikkerhed og hensyn, så har jeg været en idiot to gange i dag. Ikke med vilje men i sidste ende var mig der var et fjols, der forventede at andre ville gøre plads, selvom det ikke var noget de behøvede. Havde jeg vidst at de ikke ville give den, skulle jeg have ventet med at overhale. Ja - øv. Lidt erfaringer rigere…. Intervalhjemmesiden fokuserer igen på pauserne hvis man ikke zoomer ind, så det har jeg gjort.
  17. ABC - de kørte virkelig pænt dengang jeg blev bedt om at forlade Hvidovre Cykel Klub, da jeg satte spørgsmålstegn ved om det var nødvendigt at køre overfor rødt i transportstykkerne og fylde så meget på vejen, at vi skulle råbe “forfra” når der kom modkørende. Der er desværre (for) langt op til mødestedet og det er træls bykørsel meget af vejen. Greve hold 2 kunne også være fint. Der er igen bare langt og så starter de først kl 18, så det er både mørkt og koldt inden man når hjem når det ikke er midsommer. Og det går da helt galt når sommertiden bliver afskaffet. Alle Hvidovres styrt taler vist for sig selv. Og uanset hvor pænt de så kørte: En stor gruppe på 20-35 mand ER bare altid i vejen. Det er svært ikke at blive presset ind i unoderne. Interval… by kommer… venstresving.. venstre om helleanlæg. Når man ligger ude i venstre side, kan man ikke komme væk. Når de vælger at køre rulleskift-interval lige der hvor der en cykelsti men for smal og kører på vejen med dobbelt optrukne linier… Tager jeg cykelstien solo mod rulleskiftet, så er jeg jo sat som et træ i Hartzen. God fart på cykelsti i Rungsted ned mod Strandvejen. Jeg sidder tilbage i gruppen og ser en ældre herre med rollator i forgængerfeltet. Da vi blæser fordi med 35-40 i timen står han med døden i øjenene lige inden for fortovet. Kunne man ikke lige have sat farten ned? Senere samme tur går det fra vej uden cykelsti til med cykelsti. Ingen giver tegn og pludselig er jeg på den forkerte side af kantstenen som dukkede op. Heldigvis holder den parkerede bil få meter senere med så stor afstand, at jeg kan vinkle cyklen forbi med højre sko er klikket ud, brugt som “støtte-skøjte”. Var det mon samme år som jeg fik slået en styrprop-lygte af, da der var stolper i en landsby. Jeg kunne lige så godt have ramt stolpen - jeg anede ikke den kom. 30 mand i klump… der bliver rødt i god tid og de forreste to mand rækker arm i vejret og håber at der skal standses. Bagfra kontraordre og “kør” og en masse uro og skideballe for at ville holde for rødt. Vi kører interval på en trekantet rundstrækning. Det ene skarpe højresving har dårlige oversigtsforhold og det går nedad inden…. træneren har advaret… jeg ligger forrest… råber og giver tegn om at farten skal ned…. feltet blæser forbi mig og over haltænderne og er ovre ved venstre græsrabat efter svinget pga farten… Jeg får skideballe for at ville sætte farten ned. Og alle de andre ting. Jeg magter det bare ikke. Jeg ved godt at jeg ikke kan få det jeg ønsker. Det er stadig ærgerligt, for det ER bare sjovere ind i mellem at køre med andre. Måske bare ikke så mange, at folk føler gruppepresset for noget de måske slet ikke føler er rigtigt. …. Slet ingen motivation i dag, så bare et par timer i zone1/2 med et par uengagerede spurter hver halve time.
  18. Det frister også. Meget. Men så var der jo lige alle de styrt og brækkende knogler de har haft pga ukoncentreret kørsel og manglende tegngivning i gruppen. Og risikoen for at blive kørt ned, når de brager ud over hajtænder og alle de andre unoder, som ikke så meget er på de “langsommere” hold men trives vel på hold hold 1. Selv i Greve, der ellers er ret sikkerhedshysteriske, tages mange chancer: Sving venstre om helleanlægget og den slags. Det er jeg bare blevet for gammel til. Jeg vil retti gerne give den gas. Når der er reel vej at køre på. Men ikke i byzone mellem heller, stolper, hundeluftere. Og min verden vælter ikke fordi jeg skal sætte farten 5km/t mere ned i 10 sekunder når der skal svinges. Jeg vil gerne hel hjem og skadespauser gør ikke noget godt for nogen. Træning med 1-3 andre ville være optimalt men det er vist ikke lige sådan at finde. …. Benene får en tiltrængt fridag i dag. Jeg har lavet lidt kropshævninger og dips. Forhåbentlig ikke så meget at kroppen ikke kan få benene gøgleklar til i morgen.
  19. Tilbage på den “nye” Amagerrunde. Igen ikke det vilde bundpower i benene men nok til at køre en masse supra-FTP eller lange blide vo2max´er. Vægten har nyligt været over 93kg, så det kunne måske være årsagen. Altså at jeg ikke spiser helt så meget som jeg plejer, nu her mens jeg prøver at få den lidt ned igen. Fire antrit til at slutte af med. Det fedeste var, at jeg efter det ene interval drejede til venstre og slap gassen derude på den nye vej. Bliver nogenlunde hurtigt overhalet af en tricykel og lægger mig 20 meter bagved. Et minut senere bliver vi overhalet af en anden tricykel som vi kobler os på. KÆÆÆÆÆFT, det var dejligt at sidde på hjul af nogen som gav den gas. Og fed intensitet, da hullet skulle lukkes da ham i midten blev sat fra hjul. Det er lige før jeg kunne overveje at køre i klub igen, for det savner jeg mere end jeg regnede med. Og sikkert også de små dueller når der er 2-3 km til X-by. I går så jeg årets første mark blive høstet. Dagen er aftaget med pænt over halvanden time. Ad, det er trist. Rettelse: Dagen er (heldigvis) kun aftaget med knap halvanden time - jeg troede det var mere.
  20. Jeg bliver ved at være træt… Gad vide hvorfor, for kroppen præsterer jo generelt fint. Nå men to timer på cyklen. Ud over diget - den gamle hyggetur på Amager med en masse bykørsel og diget hjem. På diget fik jeg kørt lidt 30/30 begge veje. Lige her præsterer kroppen ikke så godt - udover at jeg stadig er øm efter styrketræningen Det er tydeligt at jeg har fokuseret på min FTP, vo2max og delvist mine antrit. I det der ligner tabata er jeg godt nok faldet af på den. Men eftersom det ligger mellem sprint og vo2max som begge kører fint, så burde det kunne rettes op til næste år. Eller også er jeg ved at være for gammel til at bide over det hele? Vi ser…. Da jeg kom hjem, lidt hurtigt styrk for overkroppen: 2 x kropshævninger 2 x dips 2 x bicepcurl 2 x laterals 2 x mave 2 x statisk hold kropshævning (90 grader og helt oppe) Fint med pump, så DSB-poloerne sidder til om armene og buksebenene strammer om lårene. Jojo, vægten er så stadig omkring 92kg men stadig…..
  21. Fik lige kørt to blokke med 200 watt bestilt fra appen. Blok 1 med watt fra cyklen viste fine 200watt men en højre/venstre-balance på 60/40 Blok 2 med watt fra watt-pedalerne var oppe på 220watt og ikke ret skæv balance.
  22. Kun 10 minutter på stueskrumlet. Jeg havde sat snuden op efter en cykeltur i Silkeborg og omegn men så skulle jeg ikke have styrketrænet benene forleden. De er stadig mærkede. Desuden sov jeg til kl 10:10. Jeg var vågen ca halv ni og satte cykellygterne til opladning og skulle bare liiige lumre 5 minutter. … Men jeg fik sat wattpedalerne på stuecyklen. Det burde jeg jo have gjort med det samme, jeg fik den hjem. Og ja. Den viser for lidt som jeg formodede. Det forklarer så også hvorfor jeg blev så hidsig på den, fordi jeg ikke kunne få de watt frem som jeg burde. Nu er spørgsmålet så om salgsstedet er et af de steder der kører med elektronisk kvittering og det er derfor jeg ikke kan finde den. Går det helt galt med det, så kan det vist sættes op til at den kun måler i en ene side (den raske) og ganger med to. Men vi ser lige om ikke det kan reddes inden vintersæsonen begynder. Og ellers så måler den vel konsekvent det samme forkert, så ingen katastrofe hvis det heller ikke kan lade sig gøre. Andet end det er irriterende at der altid skal være et eller andet i vejen.
  23. Kæmpe milepæl nået. Men vi begynder med at det regner da jeg var på ud på cyklen. Beslutter mig for at prøve at indstille stuecyklen, nu jeg har kørt så meget på sommercyklen hvor jeg jo sidder godt. Jeg fik også rettet MEGET på den og kørt tre antrit og en lang spurt - i alt 25 minutter. Herefter 3 x 12 bulgarsk split squat. 3 sæt tåhævninger på et ben 2 sæt håtævninger begge ben mens de er bøjet 2 sæt rumænsk DL (vistnok - jeg glemmer altid navnet) Tilbage på cyklen og rulle af i 10 minutter i zone 1/ lav zone 2. Den viser en h/v balance på 60/40 og eftersom jeg har VIRKELIG svært ved at holde watt, så tror jeg at den nok viser lidt for lidt i højre side. Der er lidt tid overskud og jeg går i ringene og holder et statisk hold v 90 grader. 1 minut og 2-3 sekunder. BUM! Det er ligesom i gamle gamle dage. Det må være en sideeffekt af at jeg lige har trænet ben, for det er mere end 10 sekunder over rekorden jeg slog for et par uger siden og det har ellers gået langsomt fremad med et par sekunder om måneden. Der må have været nogle sjove hormoner i blodet. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening men det er da spændende om det kan gentages eller ej. Nu arbejde. Skal møde tidligt i morgen, så der bliver i hvert fald ikke cyklet.