Kermit

Der er også mange veje til Rom, og en ting er alle de smarte gels og energibarer man kan køre ned, hvor der har siddet nogle mennesker og forsket i den rette sammensætning, men som i sidste ende smager meget "energi"agtigt, og så det faktum at der i en Corny big er omkring 30 gram kulhydrat, der gør det ca. lige så godt. En Corny kan vel købes for en 5'er visse steder? :D Og så er der klassikere som en banan, eller en krydderbolle med syltetøj, eller en figenstang. Man kan jo også købe "chews" som er vingummi med energi, og så kiggede jeg på hvad vingummibamser fra Haribo indeholder, og så kan det jo lige så godt betale sig. Der er næsten 80 gram kulhydrat pr 100 gram, og samtidig 7 gram protein. En håndfuld i en pose, og så kan man sidde og gumle lidt af dem undervejs til en brøkdel af prisen. Hele essensen er at det er hvad man gør det til. Gels er nemme at have med, og nemme og hurtige at indtage på cyklen. Men reelt set, en banan, et bagerstop etc kan gøre nøjagtig det samme.

Påstand - de ryttere som kører stærkt, træner meget Jeg er egentlig ikke så meget i tvivl om at et øget energiindtag gør godt for langt de fleste. Der kan selvfølgelig også gå ekstremer i den, men ud fra min begrænsede testning så synes jeg faktisk at det virker. Det er ikke så meget på selve turen, men især efterfølgende at jeg ser en forskel, hvor jeg ikke har behov for at fylde på med snacks og slik, men hellere vil have rigtig mad.

Det har du fuldstændig ret i at kroppen nok slet ikke har haft mulighed for at indhente loadet. Licens bliver det ikke til desværre. På en måde gad jeg egentlig godt køre løb ofte, men samtidig er jeg bare ikke et sted hvor jeg vil bruge min tid på det. Det kribler altid når der er løb lige i nærområdet hvor man er væk i nogle timer. Men de fleste løb kræver man snupper en bil, og så bliver processen bare lidt mere bøvlet. Dagen før går man jo allerede i boks og bliver fokuseret, og på løbsdagen er det jo det meste af dagen der ryger. Og med vores familieliv, så er det bare ikke der jeg vil prioritere lige nu. Hvad det så bliver til, det aner jeg ikke endnu, men tog gerne et motionsløb eller to Og ja, Neversecond, Maurten og Noutron og hvad de ellers hedder løber bare hurtigt op. Jeg kunne godt forestille mig at have High5 som en slags primær energikilde, og så måske et af de andre brands til at supplere med, så man ikke går helt kold. Men modsat, så har jeg kørt med High5's citrus energidrik de sidste 4-5 sæsoner, og er endnu ikke blevet træt af det. Nogle gange går der nok bare inflation i cykelprodukter, hvor dyrt nærmest ikke er dyrt nok. Om det så er Pas Normal eller energidrik, så koster en træningstur efterhånden en del penge.

I går landede alt det energi jeg har bestilt, og jeg skulle nu være dækket godt ind i den næste periode. Valgte at køre en 3 timers tur op til Fredensborg, hvor jeg efter opvarmningen kørte 2x 1 times fatmax interval. Helt simpelt. Fik også prøvet alle mine gels, og må sige at den eneste der virkelig stak ud fra GU's Cola gel. Føj for en omgang. Den smagte nærmest mere af kanel end noget andet Men den røg ned, og jeg var glad for at det var den første der blev kørt ind, for så var der masser af mulighed for at overdøve den med de andre smage. Men det virker altså med det øgede energiindtag, for lysten til at gå i slikkassen da jeg kom hjem, var relativt lille.

Tiden var lidt presset i går, så fik lavet en hurtig træning med fokus på intensitet. Den klassiske opvarmning på vej ud mod Flyvestationen, og da jeg så var derude, gik jeg i gang med et sæt 3x3 VO2max intervaller med 3 minutters hvile imellem. De blev kørt nogenlunde ens med 341 watt, 328 watt og 338 watt i snit. 5 minutters hvile, og så et sæt igen. Denne gang med 335 watt, 339 watt og 342 watt i snit. Så lige en 6 minutters trilleri inden jeg kastede mig over en omgang på flyvestationen med de klassiske 6/54 intervaller - altså 6 sekunders sprint, og 54 sekunders hvile. Det blev så til lige over 9 minutter og 10 accelerationer. Herefter var det tid til at komme hjemad, men havde lige et par lange accelerationer på programmet. Dem hvor det for alvor gør ondt. Så første omgang var på bakken ind mod Værløse hvor det blev til 25 sekunder, 310 meter og 924 watt. Den næste blev på bakken fra Kollekolle og ind mod AB. 33 sekunder, 400 meter og 845 watt. Det sidste blev opad bakken mod Lyngby, som blev ødelagt undervejs af en hat der trak ud foran mig selvom han havde set at jeg kom bag ham. Anyways, 37 sekunder, 460 meter 640 watt i snit. Og derfra var det egentlig bare hjem. En dejlig kompakt træning med meget lidt spildtid, og høj kvalitet. Og i forlængelse af vores snak omkring energiindtag, så drak jeg 500 ml med energidrik svarende til 175 kcal (heraf 44 gram kulhydrat), samt 2 gels svarende til 182 kcal (46 gram kulhydrat). Så i alt 357 kcal og 100 gram kulhydrat på en time og 50 minutters træning. Så lige omkring 50 gram kulhydrat i timen. På hele turen forbrændte jeg ca. 1200 kcal.

Hvad er der ellers at berette? Jo, en hel masse faktisk, om end det ikke er super træningsrelateret det hele. Fars dag var i går, og der blev hygget med familien, og en af gaverne var et bælte til styrketræning. Det er noget jeg har gået og drømt om i en periode, specielt fordi jeg efterhånden synes jeg begynder at nå nogle vægte der gør at der er lidt ekstra pres på hele min krop. Kombineret med at styrketræning kun er én gang om ugen, så tænker jeg at det måske kan være med til ikke at presse min rygrad så meget sammen, og når så vi når efterår og vinter og styrketræningen bliver 3 gange om ugen, så giver det fin mening på de tunge løft. Jeg er stadig stor tilhænger af at løfte uden bælte og få det maksimale ud, men modsat vil jeg egentlig også gerne maksimere min træning. Så ligesom jeg bruger specielle sko når jeg squatter, så giver det også god mening med et bælte når jeg skal squatte og dødløfte tungt. Og hvad er så tungt? For mig hedder det i øjeblikket 3x3 a 112 kg på squat og 3x3 a 132 kg på dødløft. Progressionen i vægt er meget lavere i øjeblikket end jeg håber på den bliver i vinterperioden, netop fordi jeg lige nu har fokus på cyklingen, hvor jeg til vinter kommer til at have et større fokus på styrketræningen. Jeg har leget mekaniker. Jeg er jo typen der elsker at gå at pusle om mine biler, og vasker dem jævnligt. Men vores lille Mini er en olieglad type, og selvom vi ikke har kørt mere end 7.000 km på et år i den, så begyndte den pludselig at lave nogle underlige ting under acceleration hvor den blevet meget ujævn. Så for første gang i mit liv skiftede jeg olie og oliefilter på bilen, og blev enig med mig selv om at der ikke var behov for at køre den til mekanikeren næste gang for det. Problemet har i hvert fald ikke været der siden, og der er noget rart ved at vide at det er blevet gjort ordentligt. Jeg ved at der er mange derude der måske tænker at de ikke gider spare det ved at gøre det selv, men sådan er vi alle forskellige. Det tog mig vel reelt set en halv time inkl. opklodsning af Minien, og der var materialer for 500,-. Et af stederne jeg fik tilbud fra var det 2200,-. Efterfølgende fik jeg også nosset mig sammen til at få vasket bilen grundigt, og givet den voks. Har også et lille projekt med at jeg skal have den poleret igen, og så givet den en keramisk coating, men den tid, den sorg. Den er fra 2010 og har en del stenslag som også skal fikses, og spørgsmålet er egentlig om den ikke ville have godt af at komme til en autolakerer og få en helt frisk lak. Hvorom alting er, så står den ret skarp lige nu, og det kribler i fingrene for at få smidt nogle spacere på hjulene så de kommer lidt længere ud og sådan. Og så er der kommet frisk musik ind. To af mine favoritbands udsendte nye albums ud i sidste uge. Avenged Sevenfold har lige smidt en underlig omgang på gaden, der er i tusind retninger på samme tid. Det er et lidt underligt band. De startede vel som noget metalcore, gik over i noget mere klassisk heavy, så nærmest over i noget progressive rock. Så de har været omkring det meste, og det nye album er ikke anderledes. Det er numre der lyder som tidlig grunge, nogle der lyder som David Bowie, og noget andet der er helt jazzet. Ved første gennemlyt syntes jeg at det var noget rod, og jeg var egentlig skuffet, men jeg kan mærke at albummet vokser på mig. Det bliver nok ikke et af de albums man finder hits fra, men det kan alligevel noget. Så kom Foo Fighters også med en ny plade i sidste uge, og det er faktisk helt igennem klassisk Foo Fighters. Deres seneste udgivelser synes jeg har været sløje, men det her er mere den klassiske stil. Det er ikke så spændende, men det er stadig et virkelig godt album. Og så var jeg for et par uger siden inde og se DAD i Tivoli. Bliver imponeret hver gang over hvor godt de fungerer live.

Specielt det sidste du skriver tror jeg er ret gældende. De der historier om folk der nærmest fik diarré når de var på cyklen grundet al den energi de fik ind, er der ikke mange af længere. Omd et er gels der er blevet bedre, eller om det er fordi det dengang stadig var "nyt" og noget man gemte til race, ved jeg ikke, men min tanke er at det igen er en hybrid. Dengang tror jeg især på den sidste del hvor man aldrig før havde spist en gel, og så lige pludselig kørte 3 ned på 2,5 time. Det skulle jo næsten gå galt

Hahaha, heldigvis bliver det opløst når man vasker tøjet igen er da kommet hjem fra ture og løb tidligere hvor lommen nærmest var klistret sammen, fordi det gik lidt for hurtigt med gelen. Synes faktisk ikke det har været et problem i år, og så er jeg blevet langt bedre til lige at holde inde ved et busstoppested og tømme lommerne for plastik når nu jeg er ude. Men ja, jeg tror bare helt overordnet ikke at der er noget forkert når det kommer til træning. Det er ikke forkert at køre 4 timer spækket med intervaller. Det er heller ikke forkert at køre 1 time uden intervaller. Kontinuerligheden i træningen er det der gør at den virker. Og her er kroppen en ret fin stopklods, for når du træner dårligt, så stopper kroppen dig i at fortsætte træningen, og så har du ikke kontinuerligheden. Træner du hårdt flere uger i streg uden at få restitueret, så lukker kroppen ned med sygdom. Det samme med kosten. Får man lidt af det hele, så går det sjældent galt.

Ingen træning torsdag, og fik kørt en Graspor test fredag. Det hele føltes bøvlet, og som om der ikke var ordentligt hul igennem til benene. Jeg endte dog med en super fin test, om end jeg ikke havde rykket mig en bjælde. Min fatmax var faldet fra 184 til 180 watt, og min FTP var så steget fra 283 til 286 watt. Et lidt skuffende resultat, men måske årsagen blev fundet senere på dagen da jeg fik ondt i maven, kvalme, lidt kriller i halsen og hovedpine. Endte med at falde i søvn kl. 21 og sov det meste af lørdagen væk. Føler at jeg er kommet ovenpå igen, og er egentlig klar til at komme igang med cykeltræningen. Der er jo generelt mange ting der er oppe og vende ift. cykling i øjeblikket. Hele udstyrshelvedet fra Kina fylder meget, så er der gravel sporten der tager fat, zone 2 og fatmax der er det nye sort, men der er også fokus på ernæring på cyklen. Tesen er at man i virkeligheden skal indtage langt mere kulhydrat på sine ture, end man tidligere har gjort. For mig eget vedkommende har jeg jo altid kunnet køre 4 timers ture på en dunk med energidrik og en med vand, og så måske en corny bar eller en gel ved siden af. Det svarer vel rundt regnet til ca. 70-80 gram kulhydrat på 4 timer. De nye antagelser er at man skal indtage 50-70 gram kulhydrat i TIMEN når man træner mere end 2 timer, og op omkring 100 gram kulhydrat i timen når man kører løb. Det er virkelig et skifte fra tanken om at man skulle køre lange træningsture på vand, for at få kroppen til at bruge fedt som energikilde. Det er jo ikke nyt det med at man skal sørge for at bruge sukker når man træner, fordi det gør at ens samlede kalorieforbrug bliver højere fordi ens output er højere, men at det skal være i så store mængder er ret nyt. Derudover er det for alvor kommet frem at motion, og cykling, ikke er særlig godt hvis man vil tabe sig. Kosten derimod er den primære kilde til vægttab. Og igen kan der være en stor idé i at fylde godt på under ens cykeltur, for det gør at risikoen for at man tømmer alt hvad man har derhjemme, langt mindre. Under alle omstændigheder - tesen er mere energi på cykelture. Derfor har jeg købt en hulens masse gels der er på vej. Velofit anbefaler nogle forskellige mærker, men jeg bliver simpelthen for nærig når en gel koster 15-20-25 kroner for én, og man skal indtage 2-3 stykker på en træningstur. High5 har altid fungeret for mig, og man kan købe deres for 6-8,- når de er på tilbud. Velofit havde dog et godt råd - køb en masse af dem når du køber, for så bliver du mindre nærig når du skal bruge dem. Hvis du har købt 40 gels, så er det nemmere at tage en håndfuld, end hvis du har købt 20. Tror jeg endte med at købe 60 eller 80

Haha, præcis. Lyngbys licensløb i Trørød Endnu en ting jeg har skullet vænne mig til i Ordrup - de kalder bakken for Soldaterbakken. Jeg har altid kaldt den Sandbjergvej

Så faktisk en af hans videoer for nylig, hvor han fortalte at han havde købt for lige over 6000 pund cykeludstyr fra Kina.

Nu blev Henriks log lige hijacked, men fortsætter herinde. En af de mest interessante podcasts jeg har hørt/set for nylig er denne med Chris Miller og China Cycling, der i over en time sidder og snakker om hvordan hele cykelindustrien nu er i Kina, og hvor hurtigt det går derude.

Der sker en generel omvæltning i verden i øjeblikket, hvor hvad der var klasse for 30-40-50 år siden, stille og roligt fader ud. Som tidligere Alfa ejer er det lidt det samme man ser. Der er ingen der køber en Alfa Romeo i dag, og Alfa klubben består af gamle mænd med gamle biler. Samtidig ser man fabrikanter som Tesla mere eller mindre tage kvælertag på en hel industri, og det bliver enormt spændende at se om mærker som BMW, Mercedes, Opel etc. kan følge med i omstillingen. Det samme gælder Campagnolo. Da jeg startede med at cykle kunne man stadig godt købe cykler med Campa, primært købt via Bikebuster. I dag sidder der Shimano eller SRAM på langt det meste. Og så kommer det næste - Kina. Hørte en podcast/Youtube video med en gut der hedder China Cycling. Tror han er brite, men har bosat sig i Kina og arbejder en del med de forskellige fabrikker, og har bl.a. været med til at opbygge Winspace til hvad det er i dag. Jeg tror slet ikke vi kan forestille os hvordan cykelindustrien ser ud om 5-10 år, når Kina for alvor kommer i omdrejninger. En ting er rammer og hjul, som lige nu giver baghjul til veletablerede mærker, men til en brøkdel af prisen. Men de laver også komplette geargrupper, cykelcomputere, cykeltøj etc. Han har selv startet en hjemmeside der vidst hedder Panda Cycling eller sådan noget, hvor han videresælger nogle af produkterne, og målsætningen er at man indenfor en årrække selv kan sammensætte sin cykel på hans side ved at vælge ramme, hjul, geargruppe, dele etc. I samme udsendelse kunne han faktisk også fortælle lidt mere om hvordan tingene hænger sammen i Kina. Der findes en række fabrikker der laver alle de her dele, men fabrikkerne er brands, så en fabrik kan godt have flere faciliteter fordelt på flere lokationer. Nogle af fabrikkerne sidder selv med R&D delen, hvor det før lå hos fabrikanten, hvilket også er en af årsager til at f.eks. carbon eger er et kinesisk udviklet produkt i øjeblikket. Mange af de store fabrikanter har så kvalitetsmedarbejdere ansat på fabrikkerne i døgndrift, for at sikre at kvaliteten bliver holdt. Han kunne også fortælle at de ryttere der kører på S-Works cykler i det professionelle felt, ikke er de samme S-Works rammer vi andre kan købe. Det har jo altid været kendt at holdcyklerne var forstærket i kranken, men de er åbenbart også enormt forstærket i kronrøret.

Roskildevej er bare en stille dræber :D Men belønningen er jo så stykket efter Roskilde. Fantastisk cykelområde.

Nå, de seneste par dage er der blevet trænet. Jeg har gerne ville give min maj en solid afslutning på cyklen, og planen var egentlig en ordentlig tur i tirsdags. Desværre havde jeg et møde der trak ud, så det blev ikke til den mængde jeg havde håbet på, men nåede sammenlagt op på 82 km. Hvad jeg ikke nåede tirsdag, gjorde jeg så op for onsdag, hvor jeg hoppede på cyklen efter arbejde, og drønede ud i sommervejret. Det var stadig lidt overskyet da jeg kørte afsted, og vinden var alligevel også godt på. Planen var at få kørt 4 timer, så turen gik til Farum, videre op til Hillerød, mod Fredensborg, og så ned om Esrum Sø. Igennem Nøddebo, Esrum, op til Villingerød, Havreholm, ned mod Esrum sø igen. Lige en afstikker til Tikøb, og så ind igennem Kathøj, Danstrup og Langstrup, inden jeg kørte mod Karlebo. Herfra var det så ud til Stumpedyssevej, hvor jeg lige fik kørt en runde for at få km nok, og så hjem via Farum. I alt nåede jeg op på 4 timer og 28 sekunder, og lige omkring de 127 km. Jeg var også pænt kvæstet da jeg nåede hjem, men det var sgu det hele værd. I alt slutter jeg maj af med 47 timer og 34 minutters cykling, svarende til 1457 km. Jeg skal virkelig mange år tilbage for at finde en lignende måned, og der er ingen tvivl om at min form har taget et kæmpe hop opad. Nu føler jeg dog også at jeg trænger til at komme lidt ned i gear igen, og satser også på at tage den lidt med ro den næste uges tid, for lige at lade kroppen indhente den belastning den har været udsat for. Jeg har dog lige en plan om at køre en Graspor test i morgen, hvis kroppen tillader det, for at se hvordan udviklingen har været.

Nu vi snakker styrt, så har det været det helt store samtaleemne i Sommercuppen de seneste par dage. Ved løbet i tirsdags var der åbenbart flere der røg ned, og med ret store skader som følge. Vi snakker brækkede knogler, punkterede lunger etc. Felterne er åbenbart igen blevet for store, og specielt for "utrænede" så giver det ofte nervøst og risikobetonet kørsel. Da jeg selv kørte det, var det også oppe og vende, og det lader til at være sådan sporten fungerer. Det går godt i lang tid, og så kommer der et styrt. Styrtene er som oftest pga. at folk tager for mange chancer og ikke overholder reglerne. Den helt klassiske er den med at man trækker ud over midterstriben i sidevind, og slår kommissærerne ikke ned på det, ender det med farlige situationer. Så sker der det at sikkerheden bliver øget, og det bliver endnu engang indskærpet at reglerne skal følges, ellers bliver man pillet ud af løbet. Det sætter sig i feltet, og resten af sæsonen er der ikke nær så mange styrt. Sådan fortsætter det måske en sæson eller to, og så begynder folk igen at glemme hvordan det var, og så starter vi forfra. Når det så er sagt, så er Sommercuppen vidst også blevet til et bæst som arrangørerne ikke helt kan styre. Hvor det i starten var en cup med de lokale 6-8 cykelklubber, så er der nu åbnet så meget op at der nu er 26 deltagende "klubber". Det er måske i overkanten for hvad det setup kan klare. Alene i gruppe 1 er de 82 ryttere! I grupperne 3A og 3B, hvilket er for relativt utrænede og nye ryttere, er felterne på 82 og 85 ryttere.

Det er sjovt du siger det, for jeg reagerer også altid ofte kraftigt på græspollen, mens tallene er lave. Ved ikke om det har noget at gøre med hvornår i perioden det blomstrer, men har også mærket øget aktivitet i næse og øjne, uden at have den der dag hvor man nærmest klør øjnene ud :D

Jeg har nu også altid været større fan af at samle cykler selv. Men det har også været fordi jeg altid gerne har ville have andre komponenter på. Jeg får røde knopper når jeg ser ryttere på deres Trek med Bontrager dele og hjul på, hvor der intet specielt er ved den. Gør sig i øvrigt også gældende for Specialized og alle de andre mærker. Da jeg startede med at cykle var det langt mere udbredt at man så en cykelramme fra ét mærke, så måske styr og frempind i et andet mærke, sadelpind i et 3. mærke, en sadel fra et 4. mærke, og hjul fra et 5. mærke. Der var langt mere individualitet og nørdethed over det. Nu er cykling blevet så udbredt, at det jo nærmest for alvor er blevet folkesport i hvor dyrt det skal være, og så går man lidt glip af "kulturen" i sporten. Det kan også være det er et fænomen der er mest udbredt i København og nord for, og så måske lige Århus, hvor der køres i Pas Normal Studios tøj og røvdyre kassecykler. Bare på turen i går med klubben, var det fandme lige før at man skulle trække billet for at køre mod Farum. Der kom SÅ mange kæmpe store grupper på 20-25 mand på dyre cykler og i dyrt tøj. Hvis vi bare tænker cyklen, så hvis vi tager udgangspunkt i en rytter der skal have en ny cykel, den skal være value for money, men cykler til 20k er sgu ikke lige noget der gør dine mellemledervenner misundelige, så du ender med en fornuftig Canyon aero cykel med Ultegra, højprofilhjul og wattmåler. Bang - 51.000,- og så mangler du endda lidt småting som sadeltaske, flaskeholdere, pedaler, cykelcomputer etc. Så bliver du slæbt med til Cranks and Coffee hvor du skal have et sæt cykeltøj. Bibs, jersey, vest, løse ærmer og ben og et par strømper. Bang 5.500,- og så bliver du lige lokket af den Sweet Protection hjelm din cykelven har og så blev du lige yderligere 2.500,- fattigere. Og så har du ikke engang været ude og smide 1.500-3.000,- efter nogle sko. Så vi snakker vel 60-65k for bare at være nogenlunde med. Det er stukket af, og vi har simpelthen for mange penge i samfundet Men okay, jeg har gjort det sådan de sidste mange gange at jeg har flyttet dele fra én ramme over på den næste, og så er der løbende opgraderet, så udgiften er bredt ud på 3-5 år, hvis ikke mere.

Min mængde af fællestræning har også været på et meget lille niveau, det har dog mest været pga. tid. Men især vintertræning vil jeg hellere køre selv. Folk der panikker når de ser is og klodser bremserne, og så ryger alle ned. I går var også en af de mere intense omgange. Vi havde et par med, der netop var lidt for nervøse i en række situationer, og ikke havde helt styr på teknikken. Så i et rulleskift var der en der konstant slog for tidligt ud, hvilket så betød at ham der havde slået ud før blev presset længere ud. Der var også en der slog et stort slag da der kom en bil han var usikker på, så han var ved at rive flere med ned. Og så var der ham der tænkte at han ville køre ind i en åbning der ikke rigtig var der, mens vi kørte 40 km/t. Modsat så giver det også bare meget at køre i en større gruppe. At køre et rulleskift er lige så mentalt som det er fysisk.

Cykeltræning i går, og da min recovery ikke var den bedste, valgte jeg at springe Graspor testen over. Det giver ikke rigtig mening at teste min FTP hvis ikke kroppen er helt i balance. Så i stedet kørte jeg afsted mod Farum, og kørte det sædvanlige Graspor opvarmningsinterval med 2x3 minutter progressivt, og 2x12 sekunders 80% sprint. Så valgte jeg at gå over i fatmax omkring de 185 watt og kørte op til Stumpedyssen hvor jeg fik kørt en omgang, og så retur mod Farum. Lige omkring AB's baner fik jeg kontakt med Ordrup, og kørte med dem. Der var et par stykker med jeg ikke har set længe, så vi fik lige en god sludder. Da vi kommer ned ad Fiskebækbakken mod Farum sker der selvfølgelig et styrt. Der var sat et skilt op omkring lysregulering og en keglen foran, som stod i ydrekanten af cykelstien ud mod vejen, men selve skiltet fyldte bare ret meget. En kvindelig rytter får braget direkte ind i skiltet med omkring 40 km/t, og forbliver heldigvis på cykelstien, frem for at ryge ud på vejen. Dét at hun bliver på cykelstien betyder dog også at vi er 3 ryttere bag hende. Ham der kører foran mig og min sidemakker kan ikke undgå at køre ind i hende, og kører faktisk henover hovedet på hende. Vi to andre formår at få bremset ned og undgår at ryge ned. Heldigvis lader det ikke til at der er sket noget alvorligt med hende, foruden knubs. Hun blev hentet af en ambulance, netop fordi det var et ret voldsomt styrt, og hun havde nogle ret dybe flænger. Det sidste jeg har hørt er at hun stadig var til observation i går aftes, og jeg tænker at det nok primært har været for at se om der har været hovedskader. Hendes hjelm så overraskende fin ud, men hendes cykel havde desværre fået et smæld på den ene kædestræber, så den kan der ikke køres på mere. Ham der endte med at køre over hende, havde lavet det længste bremsespor på cykelstien, og havde faktisk slidt så meget gummi af sit dæk, at man kunne se bomuldsfibrene. Han valgte af gode grunde også bare at køre hjemad, for ikke at risikere at stå punkteret i Hillerød. Da ambulancen var kørt, og hendes far havde hentet cyklen, valgte vi at køre videre. Der er altid en lidt spøjs stemning efter sådan en omgang. Folk har for det første super tunge ben der lige skal igang igen, men der bliver heller ikke talt så meget. Til gengæld bliver der givet tegn til den helt store guldmedalje. Op til Bregnerød hvor vi blev delt i 2 grupper, og kørte 1,5 omgangs rulleskift som opvarmning, og så videre over Allerød, Stumpedyssevej til Høsterkøb hvor vi skulle køre accelerationer på Sjælsøbakken. Hold op hvor er jeg altså bare for tung til det! Tror vi kørte opad 6 gange. Herfra videre op af Høsterkøbbakken - jeg har det sgu svært ved at kalde den for Høsterkøbbakken for i al den tid jeg har cyklet, har den altid heddet Åsebakken, netop fordi det er en ås. Anyways, vi kommer op, og kører via Vedbæk ud til Strandvejen, og pludselig var jeg i mit element igen. På Strandvejen blev det lidt noget underlig kørsel da både FBL og ACR også var ude og træne, og vi havde på mystisk vis ramt hinanden på nøjagtig samme tidspunkt. Mellem Vedbæk og Skodsborg kunne vi ligge og køre lidt preskørsel i vores egen gruppe, lige efter Skodsborg lå vi og kørte med ACR også, og så blev det hele samlet ved Strandmøllen hvor der er opsat en midlertidig lysregulering pga. noget vejarbejde. Jeg var i tvivl om hvordan vi så skulle køre, så faldt lidt tilbage, mens en frontgruppe kørte afsted med et par OCC ryttere og så FBL. Der var et par stykker der satte efter, og her kom jeg med, og fik til sidst lukket op til gruppen lige før Eremitagesletten. Da vi nærmede os spurten fik jeg kørt mig lidt frem, og så kom der en stor ACR rytter forbi som jeg kom på hjul af. Han fik kørt mig lidt længere frem, og så fik jeg råbt til ham at han skulle køre hurtigere, så det gjorde han. Så kom vi endnu længere frem og så råbte jeg igen, hvilket fik ham til at rejse sig op og spurte lidt, men det havde modsatte effekt for farten gik ned, så jeg tænker at han egentlig var helt færdig der. Jeg åbnede så til gengæld min spurt der, og får trådt igennem med alt hvad jeg har, og får kørt sådan en god 300 meter spurt, og snupper det hele foran FBL og ACR. Herfra var det egentlig bare afrul igennem Skovshoved og så hjem via Charlottenlund og Vangede. I alt blev det til 115 km.

Tror det vigtigste ved zone 2 er at man er tro mod den. Så når man træner zone 2, så er det zone 2, og ikke zone 2-3-4. Er også selv blevet ret glad for zone 2 træning, for det er genialt når man skal ud på de der lidt længere ture, hvor jeg normalt ville have ligget tættere på zone 3, og i virkeligheden presset min krop for meget.

Havde det ikke været for Vi Cykler til Arbejde, så havde jeg taget bilen herud i går. Men det er den sidste fase af kampagnen, som kører hele maj, så selv med udsigt til regn hoppede jeg på cyklen og drønede de 15 km herud, og de 15 km hjem igen senere på dagen. Turen herud var overkommelig med lidt drypperi, mens turen hjem var rigtig regn, og en fuldstændig gennemblødt mig da jeg kom hjem. Resten af dagens træning tog jeg således på hjemmetræneren, og det blev til et Zwift løb. Jeg kan ikke huske hvor mange der var til start, men det var på Richmond ruten, og en rute jeg har kørt før. Man kører en rundstrækning der er relativt flad en del omgange, og så kører man til sidst væk fra den, og så har man de sidste 900 meter hvor det går opad, hvoraf de sidste ca. 600 meter er virkelig stejle. Anyways, løbet går igang, og jeg kommer godt fra start i C klassen og sidder med forreste gruppe. På et tidspunkt er der et par ryttere der får et hul, og jeg kører op til dem. Feltet havde dog andre planer, og efter relativ kort tid bliver vi hentet igen. Allerede der havde jeg besluttet mig for at jeg ville køre løbet hårdt for mig selv, for jeg syntes lidt at det var for let bare at sidde i feltet og køre med. Så jeg sad og ventede på det rette moment at køre afsted på, og fandt det lige efter en stigning, hvor jeg kørte med noget ala 70% for at slå hullet, og så holdt jeg egentlig bare på. Fik oparbejdet et forspring på 12 sekunder til feltet, og lå lige omkring min AT, men nede i feltet var interessen åbenbart at lukke huller, så det blev lukket ned igen. Jeg nåede næsten at få en omgang inden feltet kom, og der var jeg ved at være lidt presset. De lagde lidt ekstra kul på, og jeg måtte klemme balderne sammen for at følge med, og fik lige akkurat lukket hullet til frontgruppen. Lidt efter sad jeg og sov i timen da de forreste kørte afsted igen, og mine ben var trætte. Så jeg kørte finalen bagfra og kom ind omkring et minuts penge efter vinderen. Men vigtigst af alt var at jeg havde kørt mig selv ud, og det var egentlig hele formålet. Vejret ser heldigvis noget pænere ud de næste par dage, så satser på at jeg skal ud og have nogle km i benene. Lurer også på om jeg måske skal køre en Graspor test i morgen.

Så dedikeret at han har sin egen cykelklub - GS Velopresse.

Onsdag nåede jeg lige en tur til Farum hvor jeg fik kørt 2x5,2 km AT og så en enkelt bakkespurt i medvind, hvor det efterfølgende var sjovt at se udviklingen i watt: 2 sek: 1210 w 5 sek: 1185 w 10 sek: 1165 w 12 sek: 1152 w 20 sek: 1083 w Så et drop på 130 watt på 20 sekunder, det er jeg ret godt tilfreds med. Torsdag trillede jeg en tur til Farum og retur i det gode vejr, men var måske lige optimistisk nok med påklædningen, for vinden var stadig pivkold. Samtidig var jeg lidt off på dagen, og endte med hele fredag at sove det meste af dagen. Ved ikke om det var kombinationen af pollen og træning i det kolde vejr tidligere på ugen, der havde sat sine spor. Det varede ved lørdag også, hvor der dog kom lidt mere energi på, og søndag fik jeg så styrketrænet i 2,5 time med okay følelse i kroppen. Jeg håber at jeg kan træne uden problemer det næste lange stykke tid, for har faktisk fået kørt en del km her i maj måned. Lige nu fører jeg også vores Vi Cykler til Arbejde herude. Til og med sidste uge er jeg nu oppe på 28 timers cykling og 852 km, så der er gode muligheder for at jeg kan komme på i underkanten af de 40 timer og vel en 1200-1250 km for maj måned, hvilket vil være den største måned i flere år.

Sidste uge bød på 17,5 times træning, hvoraf de 13,5 var på cyklen. Og i går havde jeg endelig en mulighed for at køre med klubben, så det ville jeg gerne udnytte. Er du gal en kølig omgang det var. Fik kørt fra arbejde, og ud på Flyvestationen for at køre 3x3 VO2max intervaller, med 3 minutters hvile mellem hvert interval. Ud til Kollekolle og håbe på de ville dukke op. Ventede lidt, men kørte mod Farum så de kunne indhente mig. Måtte lave et stop i Farum, og så kom de. En gruppe på måske en 8 mand, så noget mindre end jeg havde regnet med nu hvor Palmares var med på dagens træning. Dog skal det også siges at der både var Sommercup og Tirsdagstons, så det trak nok lidt ud i deltagerantallet. Planen var at køre til Lynge og så køre et lille gadeløb. 12 omgange på en rundstrækning, så i alt lige omkring de 10,5 km, 4 sving pr. omgang, men heldigvis nogle gode sving der kan køres næsten fuldt ud. Jeg har dog ikke kørt rigtig cykelløb i 4-5 år, og jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har kørt et gadeløb/kriterium, som jeg aldrig har været særlig glad for. Jeg skulle da også bruge et par omgange på lige at finde rytmen i svingene, og det var reelt set nok til sidst at jeg følte at jeg nogenlunde havde den. Der var smæk på, og jeg kunne ikke rigtig tage føringer, men hang på en gruppe med 3 andre, og så ca. halvvejs igennem der kørte de væk i et ryk. Jeg kunne måske godt være kørt med der, men havde tydeligvis ikke lyst. Holdt den kørende til mål og blev 4'er, så det er sgu egentlig okay. Efter løbet kørte de andre hjemad, men jeg følte ikke helt at jeg havde fået udnyttet min dag nok, så kørte via Allerød ud Sjælsø og så tli Stumpedyssevej og hjem via Farum. De sidste km blev i våde omstændigheder, men værre var det heldigvis ikke. Endte med 108 km efter arbejde, og kombineret med 17 km om morgenen, så blev det til 125 km på en tirsdag.