Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,432
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    80

Everything posted by Kermit

  1. Kermit

    Got legs?

    1. juli er åbenbart den første efterårsdag :D Hoppede på hjemmetræneren til en solid gang Zone 2. Ikke særlig meget at berette andet end at jeg kørte 3 timer i zone 2 med 3x12 minutter fatmax med RPM under 70. Jeg testede noget nyt energidrik af fra Victus, og det er altid interessant når man gør sådan noget. Skulle drikke en pre-workout ting der ikke smagte særlig godt. Til gengæld var der 200 mg koffein i, og for en der ikke drikker kaffe, så er det relativt meget. Undervejs skulle jeg drikke deres During, som smagte lidt bedre, og efter en post-workout som heller ikke smagte særlig godt. Faktisk var smagene nok okay, de var bare meget vage i det, kontra den ekstremt gennemtrængende High5. Efter træningen havde jeg det lidt underligt, og fik super meget luft i maven. Sådan en helt klassisk reaktion på at man har taget noget der er energitæt som man ikke er vant til.
  2. Kermit

    Got legs?

    Planen i går var egentlig at jeg skulle have trænet ude, men her i området regnede det faktisk det meste af eftermiddagen, så valgte at køre på hjemmetræneren i stedet for. Omkring 23 grader og så en luftfugtighed på 75% satte sit klamme spor på træningen. Den sædvanlige opvarmning, og så 3x8 minutter AT med 5 minutters hvile imellem. Derefter valgte jeg at køre et løb på en rute jeg ikke kendte. Et relativt lille felt, og så blev den splittet i starten så vi var en 10 ryttere i front. Jeg følte at de andre kørte langsomt, så jeg prøvede af et par omgange at komme væk. Tror måske jeg kørte 3 gange, men blev hentet ind hver evig eneste gang. Så ramte vi åbenbart Box Hill som vi skulle op over. 3 km med 4,1% i snit. Jeg kom fint med op over, og så en god nedkørsel derefter. Igen et par angreb fra min side, og det ene var der lidt mere held med end de andre, men de øvriges angreb betød at der blev lukket igen. Og så ramte vi Box Hill igen. Jeg tror jeg kom ind som nummer 4 på stigningen, og kørte med alt hvad jeg havde tilbage i tanken. Det blev til 8 minutter og 56 sekunder med 291 watt i snit. Kom ind som nummer 5 alt i alt, og havde en følelse af at jeg havde kørt med hvad jeg havde, og at benene faktisk var gode. Dog er watt/kg sjældent godt for mig. I alt blev det til 2 timer og 40 minutters træning i går, og en masse sved. Jeg fik også gjort videoen om min aero test færdig, som nu ligger på Youtube:
  3. Enig med Henrik. Tænker der må være en mia steder hvor det er til at få relativt billige boliger, og som måske endda ligger bedre placeret ift. dit ønske om at træne. Min første tanke var noget ala Ballerup hvor du ville være tæt på banen, kunne køre nordpå, sydpå og vestpå uden de store problemer.
  4. Med 5 timers træning om ugen, så er det jo ret gode forbedringer du allerede har gang i, og jeg håber for dig at du kan holde træningen vedlige henover sommerferieperioden, så du ikke kommer til at have et for stort setback. Sjovt eksperiment med almindeligt sukker - husk dog også at langt det meste energidrik i dag har tilsat salt i form af sodium.
  5. Kermit

    Got legs?

    Cyklede til arbejde i går på semi-våde veje, og i løbet af arbejdsdagen gik det op for mig at jeg slet ikke gad cykle udenfor senere. Så det blev bare til turen hjem, sætte hjemmetræneren op, og så køre intervallerne på hjemmetræneren. Det blev til en opvarmning, et sæt 5x 8/52 siddende, og så 2x20 min sweet spot. Simpelt, enkelt og klassisk.
  6. Kermit

    Got legs?

    Godt og grundigt ramt at DOMS i dag. Det er lidt det der sker når der kun bliver styrketrænet én gang om ugen, og det er full body. Til gengæld føler jeg at styrken er ret god for tiden. På squat og dødløft kører jeg 3x3 med henholdsvis 112,5 kg og 134 kg, og bænkpres er 5x5 med 86,5 kg. Bliver spændende at se hvad der sker når jeg skruer ned for målsætningen på cyklen, og op for styrketræningen til efteråret. Målet er som sagt at ramme 140 kg i squat og 180 kg i dødløft.
  7. Kermit

    Got legs?

    Speaking of aerodynamik og marginal gains, så lavede jeg et opslag i en FB gruppe i sidste uge omkring hvilket dæk der var det hurtigste til dæk og slange. Allerede da jeg lavede opslaget tænkte jeg at det kunne gå alle vegne, og alle mine fordomme blev bekræftet Der var ham der anbefalede nogle dæk der ikke punkterede så let, så han var vant til at køre Paris-Brest-Paris og andre brevetløb. Så var der ham der anbefalede tubeless, selvom jeg skrev at det ikke skulle være tubeless. Og så var der ham der anbefalede mig ikke at tænke på teoretiske gains, men bare køre 50 km ekstra Jeg spurgte ham hvor mange ekstra watt det ville give mig, og det kunne han ikke svare på. Den bedste kommentar kom dog da Frederik Muff, der samme aften blev 5'er til DM i enkeltstart, svarede at han normalt kørte 30.000 km om året, men han ville da lige køre 50 ekstra, for så kunne det være han kørte endnu hurtigere.
  8. Kermit

    Got legs?

    Fredag skrev jeg til Graspor, da jeg ikke havde fået svar på min test, og indenfor max 30 minutter lå der et svar. Det imponerende var at der reelt ikke var sket noget som helst I grove træk, næsten samme zoner, næsten samme fatmax og næsten samme FTP. Lørdag var jeg tidligt oppe og kørte ud på Flyvestationen for at lave lidt aerotest frem mod enkeltstarten. Jeg har to forskellige speedsuits, en Bioracer og en Chaise, og så 3 hjelme der skulle testes af. Jeg havde egentlig ikke regnet med at der ville være så stor forskel, men det var der reelt set. Jeg fik kørt 4 omgange af 5,1 km med hvert setup, og holdt omkring de 285-290 watt på alle omgange. Så sluttede jeg det hele af med en flyvende omgang hvor jeg ikke kiggede watt eller noget, men bare kørte med alt hvad jeg havde. Der kommer en video med de reelle resultater, men overordnet set så var min Chaise dragt ca. 6 sekunder hurtigere på 5,1 km end min Bioracer. Det havde jeg ikke regnet med. 6 sekunder lyder ikke af meget, men når man så tænker på at det er 3 omgange jeg skal køre, så bliver det alligevel til 18 sekunder der bliver sparet. Den hurtigste omgang jeg fik kørt var på 7.48, så fra udgangspunktet til den hurtigste var der 10 sekunders besparelse, eller 30 sekunder fordelt på 3 omgange. Det er alligevel også en sjat. Søndag blev til en trilletur på 30 min inden styrketræning i 2 timer og 20 minutter.
  9. Kermit

    Got legs?

    Onsdag røg jeg på hjemmetræneren, for lige at vænne benene til den Graspor test jeg skulle køre torsdag. Det blev til en times tid, med en god opvarmning. Torsdag var det så tid til at køre selve graspor testen, og jeg lagde ud med den klassiske opvarmning. Derefter over i selve testen, og her fandt jeg så ud af at Graspor har ændret testprotokollen. Normalt startede man på 150 watt, og steg 30 watt hvert 4. minut. Nu skulle jeg starte på 140 watt, og stige 20 watt hvert 4. minut. Så jeg måtte lige af cyklen og lave et program der kunne styre det. Så igang, og som med altid med den slags test, så synes jeg bare ret hurtigt at det bliver hårdt. Jeg kom op og runde de 320 watt i 2 minutter eller sådan noget, og så var der komplet udsolgt. Min hjemmetræner lavede lidt bøvl undervejs, men jeg håber ikke at det påvirkede resultatet som jeg stadig venter på at få. Normalt synes jeg Graspor er hurtige til at vende retur på testresultater, men nu nærmer vi os de 24 timer de selv sætter som max svartid. Anyways, senere på dagen fik jeg lyst til at køre en tur udenfor. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt det bare skulle være noget zone 2, en tur med sprint eller noget AT interval. Jeg endte med sprint, og kørte en hulens masse af dem. Nogle korte, nogle lange, og kom retur efter 57 minutter med lige over 100 TSS.
  10. Kermit

    Got legs?

    Efter morgentræningen i går blev det til en solid omgang zone 2 efter arbejde. Må tilslutte mig Gregers' observationer om at Zone 2 ikke er hårdt, og samtidig er det. Jeg tror måske det er fordi det er så statisk som det er. Kører man stram orm har man perioder hvor man holder frihjul og perioder hvor man ligger over sin FTP. Kører man intervaller har man også forskellig intensitet. Zone 2 er så fokuseret på at holde nogle helt bestemte watt i flere timer, så jeg tror det er meget mere hårdt for kroppen ift. låst kørestilling etc. Lidt ligesom når man kører hjemmetræner. Men træningen var god, og jeg valgte at køre op til Gørløseområdet og så hjem over Farum. Tror jeg holdt 30 i snit, så det var ikke ligefrem fordi det gik langsomt. Jeg fik også lavet en lille træningsplan for de kommende par uger, så jeg har noget helt konkret at følge. Jeg har egentlig undret mig lidt over at min FTP er så relativt lav når nu jeg egentlig har trænet relativt godt de seneste par år, og tror måske jeg fandt noget af svaret i går. Det skete det sted hvor man ofte får de bedste ideer - i badet, mens jeg havde en podcast kørende fra Trainerroad i baggrunden. For hvis jeg kigger tilbage på de seneste to sæsoner, så har min træning været langt mere baseret på bare at køre. Ikke at jeg har kørt langsomt, men jeg har bare heller ikke kørt klogt. Jeg har haft ufatteligt få intervaller, kontra tidligere år hvor min træning har været meget intervalbaseret. Det tror jeg simpelthen har været medvirkende til at min FTP har været faldende. Og det giver jo egentlig ret god mening, men det skal der laves om på nu. Der skal stadig være plads til tonserturene hvor man kører for sjov, men hvis jeg gerne vil hæve mit niveau (og det vil jeg), så skal der lidt mere styring på ift. intervaller. Uden at tage forskud på det hele, så er planen at køre en benåbner i dag på hjemmetræneren. Den bliver så sat op udenfor, for kælderen har allerede en luftfugtighed på tæt på 70% og jeg tænker ikke at jeg kommer til at performe særlig godt i så høj luftfugtighed. Så skal der køres en Graspor test i morgen for at se om der er blevet rykket på noget. Hvis der er, er det super godt. Hvis der ikke er, er det hvad det er. Lørdag står umiddelbart på en Zone 2 tur, og så består menuen i næste uge af AT intervaller og Zone 2. Jeg har kigget gamle træningsprogrammer igennem som jeg har haft fra min første træner og senest fra Palmares, og fundet en del træningspas der er gode at gå videre med. Et af de træningspas der er røget ind på listen er en session hvor man kører 5x8/52 max siddende, og så 2x20 min sweet spot efterfølgende. Tror også jeg skal arbejde lidt på min smidighed. Ikke at den er slem på nogen måde, men hvis jeg kan gøre det endnu mere komfortabelt at sidde i en aero position, så er det det værd. Og det smarte er at man kan gøre det mens man ser fjernsyn. Og så må jeg bare erkende at jeg skal have en helt konkret målsætning i min træning hvert år. Om det er et løb eller et bestemt niveau er sådan set underordnet. Der skal bare være en deadline på, så jeg kan træne hen imod det. Jeg har jo mine målsætninger for året, men det her med at have et konkret løb at træne op til, det gør bare noget vanvittigt for motivationen.
  11. Kermit

    Got legs?

    Min arbejdsplads har åbenbart en cykelklub - det hjælper selvfølgelig også at der vidst er 1400 ansatte alt i alt, men hvorom alting er så har de lavet et opslag på vores intranet om et klubmesterskab i enkeltstart. Man kan stille op på både TT cykel og på almindelig racer, så det har jeg selvfølgelig meldt mig til. Jeg ved at der er et par hurtige typer der kører med, men det er sgu altid spændende med et konkret mål og en konkret udfordring. For selvom jeg elsker tanken om enkeltstart, så er jeg på ingen måde bygget til det. Min FTP er åndssvagt lav ift. mit maksimale output, og det understreger bare at jeg langt mere er sprinter/puncheur end tempomaskine. Det skal køres ude på flyvestationen i midten af august, og byder på 3 omgange, så lige over 15 km alt i alt. Med sådan et projekt foran mig, så er jeg også allerede igang med at finde alle de steder jeg kan optimere mine chancer for at gøre det godt derude. Det betyder bl.a. at jeg skal have kigget på nogle dæk der er endnu hurtigere end de nuværende GP5000. Hurtig søgning viste at det var muligt at hive omkring 2,5 watt pr dæk ind ved at vælge nogle andre. Med den relativt fine asfalt på flyvestationen, og lave risiko for punktering kan det godt være at jeg vælger et alternativ med langt lavere punkteringsresistens. Så er der aero strømper som vidst giver utrolig lidt, men til gengæld også er relativt let købt. Ikke hvis man kigger på dem i butikkerne, men fandt et sted i Kina hvor man kunne købe to par for 100,-. Så skal hjelm og dragt selvfølgelig også spille, og der har jeg et par muligheder jeg måske lige skal teste lidt af, for at finde den bedste kombination. Og så er der positionen, som helt sikkert er der hvor jeg kan hente absolut mest. Heldigvis er flyvestationen et af de få steder hvor jeg føler mig tryg ved at sidde i en aero stilling i længere tid af gangen, netop fordi der er meget lidt trafik fra siderne, men kun foran og bagfra. Da jeg var derude i lørdags bemærkede jeg flere triatleter der prøvede at køre med hovedet nede, men hele tiden stak det op efter 3-4 sekunder. Derudover kan man sagtens køre 15-20 sekunder med hovedet nede, og så kigge op. Da jeg cyklede på arbejde i morges kørte jeg derfor et smut ud på flyvestationen, der var helt stille der lidt over 6, og hvor en hare fyrede den af på græsarealet. Jeg valgte at køre en omgang derude med alt hvad jeg kunne, for at se hvad en allout omgang ville give mig af tid. Fokus var på at sidde så aerodynamisk som muligt, med hovedet nede i så lang tid som muligt, og presse så mange watt ud som muligt. Det gjorde naller, sådan rigtigt naller da jeg var færdig og benene bare eksploderede i rent syrebad. Normalt kan jeg trille af uden de store problemer, men her måtte jeg flere gange sige noget for at få det hele ud En omgang i aeroposition var på 7 minutter og 32 sekunder for mit vedkommende. Det var så med stående start. 324 watt i snit, hvilket jeg faktisk var lidt overrasket over at jeg kunne holde, men det var sgu kun fedt. Udfordringen er at den hurtigste tid i 2020 var på lige under 23 minutter. Hvis jeg kan køre 3 omgange med 324 watt, og hovedet nede, så burde jeg ramme 22 minutter og 36 sekunder, hvilket jo selvfølgelig burde give mig en sejr i 2020, men spørgsmålet er om de 324 watt i lige over 20 minutter er muligt. Jeg har ca. 2 måneder til at træne mig op til det, og jeg tror egentlig godt at jeg kan. Så de næste måneder kommer til at have fokus på at hæve min ftp, øve mig i at køre så tæt på 23 minutter all out som muligt, og ikke mindst øve mig i at sidde i den rigtige position i så lang tid som muligt.
  12. Kermit

    Got legs?

    Desværre ikke, men kan da være jeg skal række ud til ham og høre lidt mere
  13. Kermit

    Got legs?

    Fredag var helt off, og lørdag kørte jeg 3 timer i Zone 2 ude på Flyvestationen. Det kan lyde enormt kedeligt, og det var det vel egentlig også. Men nogle gange er det sgu bare rart at slå hjernen fra og køre i ring. Søndag stod på styrketræning i 2 timer og 20 minutter. Og så har jeg leget med tanken om at tage til Mallorca næste år og køre deres løb dernede. Det hedder vidst bare Mallorca 312, fordi den længste distance er 312 km. Det skal jeg ikke. De har også en rute på 167 km og vidst 3000 højdemetre, som lyder langt mere som noget for mig. Det er i slutningen af april, så tanken er egentlig at pakke hele familien med, og så tage en uges ferie med indlagt cykelløb.
  14. 3 watt? Det er jo ingenting. Hvis din FTP er 300 så er det 1% den er faldet. Så rolig, den er nok det samme den hele tiden har været, og den eneste rigtige måde at teste det på er ved at tage en test.
  15. Kermit

    Got legs?

    På en af de varmeste dage på året, indtil videre, hoppede jeg i cykeltøjet og tænkte at jeg ville køre den årlige 200 km tur. Siden jeg tilbage i 13/14 fik øjnene op for at lange ture var en overset ting, der virkelig kunne skubbe til ens kapacitet, har jeg haft en tur om året hvor jeg har forsøgt at køre 200 km. Som oftest har det været en lørdag eller en søndag, hvor jeg så er startet ud omkring kl. 6-6.30, og så kørt solo til at starte med, og så derefter kørt sammen med klubben i 3,5-4 timer, og så måske lige have en rest til sidst. Det var egentlig også planen at jeg ville have ramt klubben senere på turen, så jeg kunne blive trukket rundt det sidste, men det fik jeg regnet forkert på. Men mere om det senere. I løbet af dagen havde jeg sørget for at få væske nok, spise godt igennem, og generelt prøve at preppe mig selv så godt som muligt. Hoppede på vægten inden jeg kørte afsted og vejede 88,7 kg. Energi i lommerne, og så bare afsted. Kørte op til Farum, ud mod Høvelte og Kongevejen mod Hillerød. Det var helt lækkert at køre lidt i skoven hvor der var skygge. Igennem Grønholt til Fredensborg og så videre ud mod Esrum. Turen op mod Dronningmølle er altid sådan et lidt underligt stykke, for man ved at når man kan se møllen, så har man kørt ret langt, og så skifter omgivelserne markant. Fra at have været åbne marker går man over til noget køligt, man kan se vandet, der går nærmest sommerhus i den. Ved Hornbæk fik jeg fyldt dunkene op igen. Den ene dunk havde jeg fyldt med energidrik, men med dobbelt dosis i, så den kunne holde længere, så den blev fortyndet en anelse ved pitstoppet. Herfra tog jeg en afstikker fra hvad jeg normalt ville gøre, for normalt ville jeg være kørt ind mod Helsingør og enten fortsat af Strandvejen eller kørt opad Ørebakken og på den måde kommet ud omkring Gurre. Men jeg kørte fra mod Saunte i stedet, hvor jeg ikke har kørt i årevis. Hele området har jeg egentlig kørt i før, og fik da også nogle minder fra gamle HCM ture, og specielt en specifik episode hvor vi havde en med der kørte med en rygsæk, som bare kørte hurtigere end alle os andre. Til Horserød og så ned til Hornbækvej. Vejen dertil var virkelig nederen. Det er en relativt smal vej, bilerne må køre 80 km/t og det gør de med glæde. Hornbækvej derimod er med en okay cykelsti, hvor man kan give den okay gas. Herfra skulle jeg lidt mere ind i landet igen, og kørte mod Fredensborg/Asminderød, og endte på en cykelsti der endte i et boligområde. Da jeg kørte på cykelstien havde jeg sådan en tanke i baghovedet om at jeg havde kørt der før, og at der var en årsag til at jeg ikke skulle fortsætte til enden, men det gjorde jeg så, og kom i tanke om hvorfor. Jeg havde kigget en del på tiden, og skulle ramme Ordrup ved AB's baner omkring 17.20, men jeg havde regnet forkert. Så jeg havde timet min tur til at jeg ville kunne ramme vores hus til et hurtigt pitstop 17.20, så jeg var egentlig helt off. Jeg gjorde dog hvad jeg kunne for at nå det, og skyndte mig hjemad. Kunne konstatere at der skulle være Sommercup i Karlebo/Fredensborg, inden jeg ramte Stumpedyssevej, igennem Høvelte og så bare hjem via Farum. De andre fra klubben mødte jeg da jeg manglede en kilometers penge fra at være hjemme, og der kunne jeg så konstatere at jeg skulle køre alle 200 km alene. Det gav egentlig samtidig en ro, for jeg vidste at jeg ikke skulle stresse når jeg kom hjem, men kunne tage mig tid til lige at kaste lidt koldt vand i ansigtet, tage et par tåre af en cola, og få fyldt lommerne op med energi igen. 118 km var der kørt, så ca. 82 km tilbage. Igen mod Farum, igennem Høvelte, ned til bunden af Stumpedyssevej og så køre hele vejen til Københavnsvej for så at drøne igennem Kirkelte, Karlebo og op mod Fredensborg igen. Nu var der kommet flagposter på til cykelløbet, og jeg tog en lille afstikker inden jeg kørte tilbage og ramte Grønholt Kirke lige da et felt passerede. Her fik jeg lige tanket op på vand igen og så afsted. Via Præstemosevej til Fredensborg, videre ud til Langstrup og retur til Kongevejen, og så bare i retning af Hørsholm. På et tidspunkt kigger jeg mig over skulderen og ser en masse blå blink, og tænker at det er vildt at Sommercuppen har fået politi ud. For et par afdelinger siden var der åbenbart en del styrt og farlige situationer, så tænkte at de havde fået ekstra sikkerhed på. To politimotorcykler passerede mig, og fik de modkørende billister til at holde inde. Jeg kiggede mig over skulderen igen, og kunne se endnu flere blå blink. Der nåede jeg at tænke at det virkede overdrevet. Et sæt motorcykelbetjente kom forbi igen, og så kiggede jeg mig over skulderen og kunne se en ældre bil komme kørende, og så faldt ti-øren. Om det var Daisy eller ej ved jeg ikke, men der kom en bil med en gråhåret dame i, og så en stor Range Rover lige i røven på den. Tilbage mod Stumpedyssevej og op til Kongevejen, og så ellers bare ad Kongevejen til Virum, hvor jeg så kørte ud mod Frederiksdal og hjem. I alt 206 km, 6. timer og 35 minutter og et snit på 31,3 km/t og 191 watt. 359 TSS. Jeg fik indtaget en del energi på turen, og tror det blev til omkring 7 gels, hvad der svarer til 3 dunke med energidrik, en corny big, sådan en rulle med Haribo vingummier (i øvrigt perfekt at have med på turen), og en Mars is. Vægten da jeg kom hjem sagde 85 kg, så ca. 4 kg tabt i væske alene. Da jeg var hjemme ret sent, så droppede jeg alle planer om at genvinde al væsken igen. Normalt siger man 150% af det man har tabt, så i mit tilfælde skulle jeg havde indtaget 6 liter væske, og det kom ikke til at ske. Til gengæld tog jeg et dyp i vores store badebassin for at blive kølet ned, en solid mængde vandmelon og så noget aftensmad. Overordnet set var jeg egentlig overrasket over hvor frisk jeg var til sidst på turen. Jeg var selvfølgelig træt, men kunne stadig presse over 300 watt ud på stigningerne til sidst. I dag skal der bare restitueres, og så må vi se hvad der sker i weekenden.
  16. Kermit

    Got legs?

    Kan godt følge jer. Det eneste jeg har til konkret sammenligning er hvis man kører igennem Nødebo mod Esrum. Igennem Gribskov mister jeg altid fornemmelsen for hvor jeg er, fordi det hele ligner hinanden, og jeg skal aktivt minde mig selv om at når jeg når det sted hvor jeg tænker at nu er det ved at være slut, så kommer der lige et stykke endnu der ligner det jeg lige har kørt.
  17. Kermit

    Got legs?

    Fuldstændig rigtigt. Jeg kom dog lige på en anden knap så fed ting ved flyvestationen - der er sygt meget græs derude. Og som græsallergiker er det bare ikke fedt. De kører meget med "vilde rabatter" derude, hvilket jo er fint for biodiversitet, men forfærdeligt for os med pollenallergi. I går blev det så heller ikke gjort nemmere af at de slog græs derude. Shit mine øjne kløede da jeg kom hjem
  18. Kermit

    Got legs?

    Lidt presset på tiden i går, men kom forbi Flyvestationen til et par sub-AT eller sweet spot intervaller. Det første blev til 3 omgange derude, svarende til 25 minutter og 30 sekunder med 260 watt i snit. 5 minutters pause, og så et interval der endte med at blive 18 minutter og 45 sekunder med 256 watt i snit. Herefter hjem igennem Hareskoven. Mens jeg lå og kørte på Flyvestationen tænkte jeg over hvor lækkert et sted det egentlig er. Der er sjældent rigtig mange mennesker derude, i modsætning til f.eks. Bregnerød, og der er ingen trafik. I lange perioder kan man holde hovedet nede og være aerodynamisk, og kun engang imellem kigge op for at se om der er andre ryttere. Det giver en frihed og en lethed når der skal køres intervaller. Er der ulemper? Helt bestemt. F.eks. at der slet ikke er læ derude, og at det altså bliver lidt kedeligt i længden bare at drøne rundt og rundt. Men det bliver til gengæld opvejet af at der heller ikke er skygge, så hvis man vil arbejde på sine tanlines, så er det virkelig et godt sted. I alt fik jeg kørt 85 km fordelt på to ture i går, så egentlig en godkendt indsats. Har en målsætning om at jeg i morgen skal køre en 200+ km tur.
  19. Vi er jo heldigvis alle forskellige, og har alle vores små skævheder. Når jeg tænker tilbage på de sidste mange års loggeri fra dig af, så er der et gennemgribende tema: du elsker at cykle. Styrketræningen kommer og går lidt, men det er cyklingen der er din primære interesse. Og derfor synes jeg også at du skal have noget ordentligt grej at cykle rundt på, uanfægtet om du er dårlig til at forhandle eller er konfliktsky. Du skal ikke have en hel værktøjskasse med for at tage ud og træne, fordi expanderen laver problemer når du accelererer. Hvis jeg var dig, så ville jeg tage cyklen med ind til AH Cykler på Istedgade. De er skide dygtige, forklare dem problemet, sige at en anden mekaniker har prøvet flere forskellige løsninger, men uden held. Hvis de heller ikke kan fikse det, så se hvad en ny forgaffel skal koste, eller hvad en ny cykel skal koste. Evt. få en hvor hjulene er sat op til tubeless, så du slipper for 2 slanger og lappegrej :D
  20. Den ser heller ikek tosset ud, og Merckx cyklen er jo en sjældenhed. Husker det dog som at deres geometri er meget old-school
  21. Øv, lyder som en mandagsmodel. Personligt ville jeg ikke acceptere det, men sådan er vi alle forskellige. Og det gode ved moderne cykler er, at der er en stor portion "gamle" cykler der er til salg, og billigt
  22. Det med expanderen lyder også underligt. Måske du skulle udskifte den, eller som minimum smøre med noget carbon paste, så den ikke så let bevæger sig.
  23. Hvad hulen har du så i sadeltasken Gregers? Umiddelbart kører du jo med livrem og seler, og du mangler vel egentlig kun den lille Tivoligarder og kogepladen (Olsen banden reference) Med andre ord: Du kører rundt med ret mange ting, som du måske får behov for, men sandsynligheden er stadig ret lille. Det er lidt som de familier der ikke vil over i en elbil nu, fordi HVIS de skal på ferie til Gardasøen, så skal de jo lade hele tiden, eller dem der køber en stationcar, for det kan jo være de skal i sommerhus en dag. Unbraconøglerne kunne du godt lade være hjemme - håber ikke din cykel er i sådan en stand at den rasler fra hinanden på en træningstur. To slanger er en smagssag - du kører jo meget i din egen baghave, så hvis du skulle punktere én gang, så kunne du derfra køre hjem og hente en slange til. Og hvis det skulle ske at du kun havde én slange med, og punkterede to gange, så måtte man tage den derfra. Det kunne jo være at der var andre der også var ude og træne der havde en slange man kunne købe. 4 dækjern? Den ville jeg nok indskærpe til 2. Igen, jeg har endnu til gode at knække et dækjern mens jeg er ude, og hvis det skulle se, så er der nok andre ryttere man lige kunne stoppe og spørge. Kædeskiller virker også som overkill, med mindre du jævnligt træder din kæde i stykker. Æsken med klæbelapper ville jeg også lade blive hjemme. Hvis du har det bedst med alt det, så er det jo selvfølgelig fair nok, og så kan du jo lige så godt gå all in og købe sådan en taske til styret som mange ultra ryttere bruger. Så har du plads til det hele, plus at du også kan have energi og sådan med. Hellere det end at købe en sadeltaske hvor du kan have noget af det hele, men stadig skal have en masse i lommerne.
  24. Hvad har du i lommerne siden at der er trængsel? Personligt har jeg en lomme med min telefon, en lomme med min pumpe og nøgler, og så den sidste hvor jeg har energi.
  25. Kermit

    Got legs?

    Lørdagens træning blev lidt en gentagelse af torsdagens rute, med et par enkelte ændringer. Opvarmning op til Farum og rundt på Bregnerød, og så ud til Kongevejen hvor jeg startede det første rigtig interval, som skulle være et AT interval på 15 minutter. Op til krydset og så til højre af Sandholmgårdsvej, og så sluttede intervallet et stykke inde på Stumpedyssevej. Trille og så på Københavnsvej mod Hillerød startede jeg næste interval som var identisk med det første. Det sluttede så ved Grønholt. Så et langt stykke med Zone 2 igennem Langstrup, retur til Grønholt, mod Karlebo, ud til Fredensborg Kongevej igen, igennem Fredtoften, ud til Stumpedyssevej, og så igennem Høvelte til Farum. Fra Kollekolle og mod AB tog jeg lige en lang acceleration på 40 sekunder for lige at få det sidste ud af benene, og så var det ellers bare hjem. I alt 104 km og 3 timer og 20 minutter på cyklen.