JohnJohnson

Velominati - Rule #9

Kiggede man på vejrudsigten i går, så var der egentlig lovet tørvejr hele formiddagen i dag, og eventuelt lidt lette byger fra kl. 12 af. Kiggede man på vejrudsigten i morges, stod der pludselig regn hele dagen. Men efter at have været syg i en uges tid med noget forkølelse, og dermed have misset en del træning, så kriblede det i hele kroppen for at komme ud og træne, og det skulle der også.

Jeg kom hurtigt ud af sengen kl. 7.15, smed lidt morgenmad indenbords, og så ellers på med tøjet. Af mystiske årsager kom jeg alligevel lidt for sent ud af døren, så jeg endte med at tonse ned til klubhuset, hvor jeg dog fik ros for BMC'ens fine skærmsæt.

Turen gik ud mod Kolle Kolle, og så videre ud mod Ganløse. Fra Ganløsevej skulle vi køre 2 og 2 som opvarmning, og den partner vi valgte skulle vi så også køre max intervaller med senere. Jeg valgte bevidst ikke Simon som partner i dag, for jeg var virkelig usikker på hvor meget kroppen egentlig kunne presses. Jeg kom derfor sammen med en anden, og mens vi kørte afsted følte jeg pludselig at det hele gik skidt. Min puls lå omkring 85% af max, hvilket var alt for højt, og umiddelbart var hans puls noget lavere. Det viste sig dog bare nok at være fordi min krop egentlig var frisk nok, og pulsen derfor gerne ville lege.

Intervallet stoppede ved golfbanen nord for Ganløse. Her skulle vi så køre et 2 minutters max interval, som helst skulle ende med at vi fik den lille bakke op mod Slangerupvej med. Vi satte igang som de sidste, og fik sat intervallet i gang. Det første sving blev taget meget forsigtigt, fordi ham jeg kørte med absolut ikke er fan af sving, og derfra var det bare fuld gas. Jeg fik presset godt igennem, og fik holdt helt op til vejen.

En trille omgang, og så da vi nåede hen til samme sted skulle den køres igen. Denne gang var det mig der lagde først fra land. Det betød at svinget blev taget med fuld fart, og vejens bredde udnyttet til det maksimale. Vi havde aftalt at han skulle holde mit hjul, for det er den eneste måde han kan lære at komme igennem sving på, men da jeg kiggede mig over skulderen lå han i hvert fald 10 meter bag mig. Det betød at jeg måtte bakke lidt af for at han kunne komme op igen. Intervallet sluttede halvvejs oppe af den sidste bakke, da vi havde hentet de forreste. Jeg følte dog godt at vi kunne have kørt hurtigere i sidste interval, da der var et par steder hvor jeg følte at farten gik en anelse ned, og der ikke blev gravet så dybt. Der kunne jeg se at jeg nok burde have kørt med Simon.

Her begyndte det også så småt at regne, og på resten af turen støvregnede det hele tiden, og der kom et par byger som gjorde at man alligevel blev pænt våd. Heldigvis holdt min jakke stand, og overkroppen var tør. Og mine nye Grib Grap Aqua Race skoovertræk sørgede for at fusserne var tørre i tæt på 3 timer. Til sidst trængte vandet ind, men der var der kun 20-30 minutter tilbage af træningen.

Vi fortsatte igennem Lynge op Uvelse hvor vi kørte på en rundstrækning som også er med i Sommercuppen. Opdeling i 2 grupper der skulle ligge med ca. 100 meters mellemrum, køre sub-AT, og så skulle en fra den bagerste gruppe køre op til den forreste gruppe, og en fra den forreste gruppe så falde ned til den bagerste. 2 omgange. Normalt er det sådan en øvelse alle vil have skal lykkes, men som oftest ender i total anarki, men for første gang oplevede jeg at det faktisk virkede.

Min første opkørsel nev lidt i benene til sidst, men kom forholdsvis hurtigt op. Endnu en omgang blev kørt, og så blev Simon og jeg beordret til at køre parløb op til forreste gruppe. Det gik faktisk ganske fint, og vi supplerede hinanden rigtig fint.

Efter intervallet kørte vi ind mod Slangerup hvor vi så kom ud på Slangerupvej igen - på det stykke hvor det egentlig ikke er meningen man skal køre på cykel. Jeg lå i front og kørte med ca. 81-82% af max, og valgte at sætte lidt tempo fordi det ikke var det fedeste sted at køre. Så blev der råbt "1 ned" bagfra, hvilket virkede helt åndssvagt. Hvis jeg kan ligge med 80% af max, Maria som lå bag mig lå lige under, så burde alle kunne være med. Det kan godt irritere mig lidt at vi som licenshold har så gigantisk spredning som vi har. Jeg kunne forstå det hvis jeg lå og kørte max på et sidevindsstykke, men her er det et spørgsmål om at der er nogle der bare ikke er stærke nok til at lægge på hjul.

Anyhow, da vi ramte strækningen hvor der kommer et stykke med cykelsti, holdt vi inde og fik nye instrukser. De andre skulle køre funktionel styrketræning, og jeg valgte så at køre et AT interval med et par accelerationer undervejs. Maria valgte at køre med mig, da det egentlig fungerer som ganske fin træning for hende at køre i mit hjul.

Ikke det helt store at berette andet end at det blev til 15 minutter med høj fart og god smerte i stængerne.

Vi kørte igennem Farum og så langs Hareskoven op mod AB's baner. Efter fiskebakken var fladet lidt ud, satte jeg igen lidt tempo i spids - igen bare 80-82% af min max, og igen blev der råbt "1 ned". Lidt surt når jeg godt lige ville have kørt det sidste ud af benene. Jeg tror måske at jeg fremadrettet skal tage et ekstra interval når de andre kører hjem, for der er ingen grund til at være irriteret på de andre.

Da vi nåede AB's baner, var det sådan set bare hjem til Lyngby, og komme ud af det tøj der efterhånden var godt gennemblødt efter regnvejret.

I alt 98 km med 29,6 km/t.

I tilfælde deraf må præmissen så være at jeg skal med
Det kan jeg kun skrive under på! Der står ihvertfald watt måler på ønskelisten

Det er idag 8 måneder siden jeg sidst har logget min træning! -Der har så heller ikke været så meget at skrive om på træningssiden men det har der derimod været på hjemmefronten, jeg er nemlig blevet far til den skønneste datter!

Men hvis jeg kort skal opsummere de sidste 8 måneder så har det været meget stille på træningssiden: Efter min pause indtil Maj blev mine siddebensknogler kortvarigt bedre, og vupti der hoppede jeg på cyklen igen og kørte et stort set normalt program i juni og juli. Var endda ude og træne et par gange med Køge CR, og have også en helt vil god dag i mols bjerge, samt en super fed tur med Kermit herindefra men så kom problemet tilbage. Det betød at jeg var af cyklen hele August, kørte fire ture i September, to i Oktober, en tur i November og så tre ture i December. Med andre ord så har cyklen ikke været det primære redskab, og jeg gav mig i stedet helt hen til arbejde, min gravide kæreste og de ting i livet der ikke indebærer cykling. Jeg har i stedet løbet nogle ture i et stille og roligt tempo og lavede gulvøvelser hjemme i stuen. Så lidt er det blevet til. Det er også blevet til lidt ekstra vægt, 84 kg vejede jeg nytårsnat. Det er officielt det tungeste jeg nogensinde har været og hånden på hjertet, så har jeg det vildt dårligt med mig selv over at jeg har ladet stå sådan til. Men jeg må også bare sande at forbrændingen ikke er som den har været og jeg har også haft fokus andetsteds. Men det er ekstra brænde på motivationsbålet. Jeg tror dog meget af det har været væske da jeg nu er nede på 81,7 men det er stadig en del over det tungeste jeg før har været.

Den lange pause har til gengæld haft en god effekt på min skade, og den er i markant bedring. Jeg har også fået nogle nye træningsredskaber og fået klargjort min cykel til indendørstræning. I forbindelse med min 30 års fødselsdag fik jeg et Polar RCX5 pulsur, og så gav jeg mig selv en Tacx T2200 hometrainer i julegave. Så nu er jeg i ihvertfald well-equipped her i vinterperioden og har også fået kørt et par ture. Den første tur var inden nytår men det var mens min datter sov og kæresten var ude og handle. Jeg fik lige klokket tyve min og så græd hun og det var så den træning.

Den 2.1. var der fri bane på hjemmefronten og jeg havde god tid til møjsommelig at sætte grejet op og tune ind på paris roubaix 2013 via youtube. Jeg havde planlagt en times træning og lige mørke kroppen an og teste grejet lidt. (har virkelig glædet mig til at se mine watt tal igen) Mit program var:
0-10 min: opvarming
10min: 2min v/200watt
20min: 2min v/210watt
30min: 2min v/220watt
40min: 2min v/230watt
50min: 3min v/250watt
53-60 min: Afrulning.

Det var en fed følelse at sidde på en hjemmetræner igen og ovenikøbet en der ikke larmer så meget, jeg er super tilfreds med den. har før kørt meget på den der hedder t1680 men må sige at de virkelig har fået styr på lyden. Det var til at holde ud. At jeg også kan sidde og køre watt og sammenholde det med en pulsgraf efterfølgende er jo superfedt og virkelig noget har slubret i mig når Kermit har lagt sine filer op. Min graf så ud således:

Dagen efter så kastede jeg mig over hometraineren igen. Her var planen:
10min: 3min v/200watt
20min: 3min v/220watt
30min: 3min v/230watt
40min: 3min v/250watt
50min: 3min v/260watt
og grafen blev således:

Læg mærke til sidste pulsstigning, her var jeg helt oppe og kysse 191 slag/min. Mit maks er 196 så det var tæt på!
Søndag kørte jeg så en tur mere:
10: 4min/200w
20: 4min/220w
30: 4min/240w
40: 3min/260w
50: 3min/280w
Her blev grafen:
Maks puls: 185.

Idag har jeg kørt en tur mere. Jeg er blevet klogere på mig selv og min form og føler nu at citronen kan presses mere så programmet så ud således:
0-10min:10min/220w
30min:10min/260w
50min:2min/300w
52min:1min/320w
53min:1min/340w
Grafen blev lidt anderledes end de foregående da intervallerne var længere og lidt hårdere. Ved 30 min intervallet kan man se at jeg havde svært ved at finde rytmen for min kadence var for høj. Tror den var 110 og det var lige i overkanten, da jeg fik den ned på ca 95 hjalp det også på pulsen.


Det var en længere smøre, men der er også løbet meget vand gennem åen. Det positive er at min skade er medgørlig og jeg føler at jeg kan starte op igen. Så sum summarum: I´m back on track

PS: Beklager mine stavefejl men skulle egentligt bare melde mig tilbage igen, men det ene ord tog det andet og så blev klokken mange

Haha, næsten. Jeg skulle bare lige teste om det var Henrik den var gal med ifbm. embedding af Youtube videoer på MOL

Det er idag 8 måneder siden jeg sidst har logget min træning! -Der har så heller ikke været så meget at skrive om på træningssiden men det har der derimod været på hjemmefronten, jeg er nemlig blevet far til den skønneste datter!

Men hvis jeg kort skal opsummere de sidste 8 måneder så har det været meget stille på træningssiden: Efter min pause indtil Maj blev mine siddebensknogler kortvarigt bedre, og vupti der hoppede jeg på cyklen igen og kørte et stort set normalt program i juni og juli. Var endda ude og træne et par gange med Køge CR, og have også en helt vil god dag i mols bjerge, samt en super fed tur med Kermit herindefra men så kom problemet tilbage. Det betød at jeg var af cyklen hele August, kørte fire ture i September, to i Oktober, en tur i November og så tre ture i December. Med andre ord så har cyklen ikke været det primære redskab, og jeg gav mig i stedet helt hen til arbejde, min gravide kæreste og de ting i livet der ikke indebærer cykling. Jeg har i stedet løbet nogle ture i et stille og roligt tempo og lavede gulvøvelser hjemme i stuen. Så lidt er det blevet til. Det er også blevet til lidt ekstra vægt, 84 kg vejede jeg nytårsnat. Det er officielt det tungeste jeg nogensinde har været og hånden på hjertet, så har jeg det vildt dårligt med mig selv over at jeg har ladet stå sådan til. Men jeg må også bare sande at forbrændingen ikke er som den har været og jeg har også haft fokus andetsteds. Men det er ekstra brænde på motivationsbålet. Jeg tror dog meget af det har været væske da jeg nu er nede på 81,7 men det er stadig en del over det tungeste jeg før har været.

Den lange pause har til gengæld haft en god effekt på min skade, og den er i markant bedring. Jeg har også fået nogle nye træningsredskaber og fået klargjort min cykel til indendørstræning. I forbindelse med min 30 års fødselsdag fik jeg et Polar RCX5 pulsur, og så gav jeg mig selv en Tacx T2200 hometrainer i julegave. Så nu er jeg i ihvertfald well-equipped her i vinterperioden og har også fået kørt et par ture. Den første tur var inden nytår men det var mens min datter sov og kæresten var ude og handle. Jeg fik lige klokket tyve min og så græd hun og det var så den træning.

Den 2.1. var der fri bane på hjemmefronten og jeg havde god tid til møjsommelig at sætte grejet op og tune ind på paris roubaix 2013 via youtube. Jeg havde planlagt en times træning og lige mørke kroppen an og teste grejet lidt. (har virkelig glædet mig til at se mine watt tal igen) Mit program var:
0-10 min: opvarming
10min: 2min v/200watt
20min: 2min v/210watt
30min: 2min v/220watt
40min: 2min v/230watt
50min: 3min v/250watt
53-60 min: Afrulning.

Det var en fed følelse at sidde på en hjemmetræner igen og ovenikøbet en der ikke larmer så meget, jeg er super tilfreds med den. har før kørt meget på den der hedder t1680 men må sige at de virkelig har fået styr på lyden. Det var til at holde ud. At jeg også kan sidde og køre watt og sammenholde det med en pulsgraf efterfølgende er jo superfedt og virkelig noget har slubret i mig når Kermit har lagt sine filer op. Min graf så ud således:

Dagen efter så kastede jeg mig over hometraineren igen. Her var planen:
10min: 3min v/200watt
20min: 3min v/220watt
30min: 3min v/230watt
40min: 3min v/250watt
50min: 3min v/260watt
og grafen blev således:

Læg mærke til sidste pulsstigning, her var jeg helt oppe og kysse 191 slag/min. Mit maks er 196 så det var tæt på!
Søndag kørte jeg så en tur mere:
10: 4min/200w
20: 4min/220w
30: 4min/240w
40: 3min/260w
50: 3min/280w
Her blev grafen:
Maks puls: 185.

Idag har jeg kørt en tur mere. Jeg er blevet klogere på mig selv og min form og føler nu at citronen kan presses mere så programmet så ud således:
0-10min:10min/220w
30min:10min/260w
50min:2min/300w
52min:1min/320w
53min:1min/340w
Grafen blev lidt anderledes end de foregående da intervallerne var længere og lidt hårdere. Ved 30 min intervallet kan man se at jeg havde svært ved at finde rytmen for min kadence var for høj. Tror den var 110 og det var lige i overkanten, da jeg fik den ned på ca 95 hjalp det også på pulsen.


Det var en længere smøre, men der er også løbet meget vand gennem åen. Det positive er at min skade er medgørlig og jeg føler at jeg kan starte op igen. Så sum summarum: I´m back on track

PS: Beklager mine stavefejl men skulle egentligt bare melde mig tilbage igen, men det ene ord tog det andet og så blev klokken mange

Det er idag 8 måneder siden jeg sidst har logget min træning! -Der har så heller ikke været så meget at skrive om på træningssiden men det har der derimod været på hjemmefronten, jeg er nemlig blevet far til den skønneste datter!

Men hvis jeg kort skal opsummere de sidste 8 måneder så har det været meget stille på træningssiden: Efter min pause indtil Maj blev mine siddebensknogler kortvarigt bedre, og vupti der hoppede jeg på cyklen igen og kørte et stort set normalt program i juni og juli. Var endda ude og træne et par gange med Køge CR, og have også en helt vil god dag i mols bjerge, samt en super fed tur med Kermit herindefra men så kom problemet tilbage. Det betød at jeg var af cyklen hele August, kørte fire ture i September, to i Oktober, en tur i November og så tre ture i December. Med andre ord så har cyklen ikke været det primære redskab, og jeg gav mig i stedet helt hen til arbejde, min gravide kæreste og de ting i livet der ikke indebærer cykling. Jeg har i stedet løbet nogle ture i et stille og roligt tempo og lavede gulvøvelser hjemme i stuen. Så lidt er det blevet til. Det er også blevet til lidt ekstra vægt, 84 kg vejede jeg nytårsnat. Det er officielt det tungeste jeg nogensinde har været og hånden på hjertet, så har jeg det vildt dårligt med mig selv over at jeg har ladet stå sådan til. Men jeg må også bare sande at forbrændingen ikke er som den har været og jeg har også haft fokus andetsteds. Men det er ekstra brænde på motivationsbålet. Jeg tror dog meget af det har været væske da jeg nu er nede på 81,7 men det er stadig en del over det tungeste jeg før har været.

Den lange pause har til gengæld haft en god effekt på min skade, og den er i markant bedring. Jeg har også fået nogle nye træningsredskaber og fået klargjort min cykel til indendørstræning. I forbindelse med min 30 års fødselsdag fik jeg et Polar RCX5 pulsur, og så gav jeg mig selv en Tacx T2200 hometrainer i julegave. Så nu er jeg i ihvertfald well-equipped her i vinterperioden og har også fået kørt et par ture. Den første tur var inden nytår men det var mens min datter sov og kæresten var ude og handle. Jeg fik lige klokket tyve min og så græd hun og det var så den træning.

Den 2.1. var der fri bane på hjemmefronten og jeg havde god tid til møjsommelig at sætte grejet op og tune ind på paris roubaix 2013 via youtube. Jeg havde planlagt en times træning og lige mørke kroppen an og teste grejet lidt. (har virkelig glædet mig til at se mine watt tal igen) Mit program var:
0-10 min: opvarming
10min: 2min v/200watt
20min: 2min v/210watt
30min: 2min v/220watt
40min: 2min v/230watt
50min: 3min v/250watt
53-60 min: Afrulning.

Det var en fed følelse at sidde på en hjemmetræner igen og ovenikøbet en der ikke larmer så meget, jeg er super tilfreds med den. har før kørt meget på den der hedder t1680 men må sige at de virkelig har fået styr på lyden. Det var til at holde ud. At jeg også kan sidde og køre watt og sammenholde det med en pulsgraf efterfølgende er jo superfedt og virkelig noget har slubret i mig når Kermit har lagt sine filer op. Min graf så ud således:

Dagen efter så kastede jeg mig over hometraineren igen. Her var planen:
10min: 3min v/200watt
20min: 3min v/220watt
30min: 3min v/230watt
40min: 3min v/250watt
50min: 3min v/260watt
og grafen blev således:

Læg mærke til sidste pulsstigning, her var jeg helt oppe og kysse 191 slag/min. Mit maks er 196 så det var tæt på!
Søndag kørte jeg så en tur mere:
10: 4min/200w
20: 4min/220w
30: 4min/240w
40: 3min/260w
50: 3min/280w
Her blev grafen:
Maks puls: 185.

Idag har jeg kørt en tur mere. Jeg er blevet klogere på mig selv og min form og føler nu at citronen kan presses mere så programmet så ud således:
0-10min:10min/220w
30min:10min/260w
50min:2min/300w
52min:1min/320w
53min:1min/340w
Grafen blev lidt anderledes end de foregående da intervallerne var længere og lidt hårdere. Ved 30 min intervallet kan man se at jeg havde svært ved at finde rytmen for min kadence var for høj. Tror den var 110 og det var lige i overkanten, da jeg fik den ned på ca 95 hjalp det også på pulsen.


Det var en længere smøre, men der er også løbet meget vand gennem åen. Det positive er at min skade er medgørlig og jeg føler at jeg kan starte op igen. Så sum summarum: I´m back on track

PS: Beklager mine stavefejl men skulle egentligt bare melde mig tilbage igen, men det ene ord tog det andet og så blev klokken mange

Bruger man hjernen kan det sagtens lade sig gøre, og jeg var på ingen måde sukkerkold da jeg kom hjem.

Det stille farvel


Det er gået mange forbi, at David Zabriskie indstillede sin karriere midt under dette års Lombardiet Rundt. Det var hele tiden meningen at han ville stoppe efter denne sæson, men han havde dog nok regnet med at gennemføre det sidste løb. Vejret var dog ikke noget at råbe hurra for, og kulde og regn har på intet tidspunkt været en af Zabriskies favoritter.

Men et farvel blev det dog til, og så til en af feltets absolutte største personligheder. Jeg tror ikke der er nogen som Dave Z, der lever i sin helt egen verden, og ifølge mange af hans kolleger er der vidst ingen der rigtig ved hvem han er.

Jeg vil huske David Zabriskie for flere ting, men det første der popper op i hovedet er klart hans fejring af hans nationale enkeltstarts mesterskab. Egentlig som sådan ikke nogen stor sag, men han valgte at finde inspiration i tegneseriefiguren Captain America, og gik så derefter all-in på det look.

En anden episode var Touren 2005, hvor Zabriskie slog Lance Armstrong med 2 sekunder på den indledende prolog, og tog den gule trøje. Få etaper senere skulle der køres holdtidskørsel, og igen fik Zabriskie en hovedrolle. Han styrtede nemlig, iført den gule trøje, hvilket betød at han mistede trøjen, og kom forslået over stregen.

En tredje episode var tilbage i 2007. Zabriskie var egentlig ikke udtaget til Touren for Team CSC, men en overbevisende indsats i Dauphine Libere, hvor han mere eller mindre sad med på de selv de vildeste bjergetaper, og endte som nummer 5. En decideret enkeltstartsrytter der pludselig bliver nummer 5 i en mini-Tour? Zabriskie kom selvfølgelig med til Touren, og udgik undervejs efter at have præsteret elendigt.

Og så er der nok hans absolutte glansnummer, noget som nok for evigt vil stå i historiebøgerne sammen med en lille notits om at han var dopet i perioden. Men helt ærlig, det tager sgu ikke noget fra det. Vi skal tilbage til 2004, Vuelta A Espana, og en ung David slipper væk fra feltet og kører solo i 162 km for at tage sejren! Alt andet lige, så indgyder det altså respekt i et felt, hvor top 3 hed Roberto Heras, Santiago Perez og Francisco Mancebo. Alle efterfølgende snuppet for doping.

David Z vil sikkert blive savnet, og det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for ham. Vi kommer i hvert fald til at savne hans skøre humor, hans fantastiske personlighed, og ikke mindst hans perfekte position på enkeltstartscyklen!

Nå ja, og hvis i keder jer, så søg lige på David Zabriskie singing på Youtube. Et af resultaterne er blandt andet denne

Lige en hurtig opdatering herfra. Jeg har fået kørt lidt intervaller. Bl.a. nogle 100% FTP intervaller, og i dag blev det til et 40 minutters Sweet Spot interval.
I går var jeg også på udkig efter en ny vinterjakke. Jeg kørte derfor til Frederiksberg for at forsøge lykken hos Bikebuster, der vel er den eneste fysiske butik i nærheden der forhandler Castelli. Da jeg kom derud havde de den godt nok hængende, men ikke i min størrelse. Jeg spurgte om de måske havde den i Roskilde afdelingen, men det kunne han ikke svare på. Jeg spurgte derfor om de havde et nummer derude som jeg lige kunne ringe på inden jeg kørte derud, men de svarede åbenbart kun på mail? Min umiddelbare tanke var at det var super god kundeservice at han ikke lige selv foreslog at ringe derud for at høre om de havde den.

Jeg tog dog chancen og kørte afsted, i håbet om at de havde den. Og jeg var heldig, for det havde de. Samtidig havde de også et stativ med produkter til 200,- på. Jeg gik det igennem, og fandt så den her

En Castelli Aero Race Jersey der normalt koster lige over 700,- til 200? Jeg spurgte lige for en sikkerheds skyld om det var rigtigt at den hang hvor den gjorde, og det var det. Så lidt heldig var jeg altså.

2009: 5.874 km - 179 timer
2010: 5.573 km - 180 timer
2011: 8.268 km - 281 timer
2012: 9.031 km - 302 timer
2013(indtil videre): 9.266 km - 302 timer

God bedring.
Men for f... du HAR jo en hjelm, din frø Aldrig, aldrig, ALDRIG køre uden - heller ikke 300 meter til købmanden.
Mvh. løfte-pegefinger-fungerende mor.

I forgårs var jeg på cyklen for første gang i næsten en uge. Efter de 3 dages intensive træningspas med stor mængde, havde jeg simpelthen behov for at komme lidt væk fra det hele. Det hang så heldigvis også sammen med noget familiekomsammen og min kærestes fridag.

Onsdag kørte jeg så hjem fra arbejde, 10 km, og det var det.

I går stod den så på træning med OCC. En omgang med Rune fra AimHigh der styrede slagets gang. Som altid når han er med som træner, så var der et kæmpe fremmøde, og vi kørte i samlet flok ud til Kirke Værløse. Her startede vi så første interval som var et opvarmningsinterval i grupper af 3 hvor der skulle køres stille rulleskift. Det gik ganske fint.

Efterfølgende skulle vi på en rundstrækning køre 40/20 intervaller i par. Jeg ved ikke hvor mange det blev til, men det var nok til at jeg efter første omgang mærkede syre i mine lår som jeg aldrig har oplevet det før. Det var vitterligt som om at syren bare pumpede ud i lårene og at mine lår voksede. I et kort øjeblik var jeg faktisk lidt nervøs for det føltes som om de ville eksplodere, men lidt trilleri og så gik det nogenlunde over. Og så gik vi så igang igen.

Efter det kørte vi over til en anden rundstrækning ved Hove. Her skulle vi køre rulleskift omkring AT i grupper af 3 i 2 omgange, og derefter rulleskift med mere pres i pedalerne. Her følte jeg egentlig et ganske fint overskud igen, så det var næsten en fornøjelse.

Da vi kørte hjemad skulle vi så lige køre et løbsinterval ned til den lokale Netto. Jeg havde placeret mig nogenlunde i feltet, og fik kørt et par stykker ind der kørte afsted. Da vi nærmede os slutningen stak Timothy afsted, fik et hul, og så var der en anden der stak afsted og ham kom jeg på hjul af. Timothy lå stadig 10-15 meter foran os, og da vi kom ud af et sving og Nettoen var synlig måtte jeg åbne op. Havde spurten været 10 meter kortere havde Timothy vundet, men jeg fik lige præcis kørt forbi ham til sidst. Det var ikke nogen køn spurt, og bagfra har jeg nok lignet en Tom Boonen der krydsede vejen i huggende stil.

Herfra kørte vi faktisk bare hjem til Lyngby. En tur på omkring de 95 km.

Jeg snakkede undervejs med Rune omkring træning, og Jakob Fuglsang. For de uindviede så er Rune træner for Jakob, og han har bl.a. snakket om i medierne at de har haft fokus på at Jakob skulle tabe sig og derfor ikke havde valgt at han skulle styrketræne. Det havde han åbenbart hørt lidt for, fordi der er mange der mener at styrketræning godt kan kombineres med cykling uden vægtstigning, og han forklarede at det netop var det de var gode til hos AimHigh - at tilpasse træningsprogrammer til den enkelte rytter. Jakob er en type der ret let tager muskler på, og derfor ville styrketræning bare gøre ham tung. For andre ryttere kan det derimod være en fordel. Jeg forklarede ham at jeg havde styrketrænet de sidste 2 sæsoner, og så lavede han lige elevator blikket og sagde "Uden at vide alt for meget om dig kan jeg se at du nok ville tage en del på". Ganske rigtigt. Jeg indviede ham i mine planer om at løbe i stedet for, og det syntes han var det rigtige at gøre.

Så en del af min vintertræning kommer nu til at bestå af løbeture. Så skal jeg bare huske mig selv på at jeg ikke skal starte med at løbe 6-7 km på første tur, men måske starte lidt blidt op så min krop ikke bliver helt smadret. Forhåbentlig kan det betyde at jeg kan smide lidt vægt, bibeholde min styrke, og så endnu skarpere til næste sæson. Måske jeg allerede i den nærmeste fremtid begynder med småture af 2-3 km for at vænne kroppen til belastningen.

De første løb på sjælland er i øvrigt d. 17/18 august. Det er super, for min bror har inviteret til 40 års fødselsdag d. 17, og min kæreste holder fødselsdag d. 18. Desværre ligger løbene omkring kl. 12-13.00 stykker for C klassen, og det er nitten for det betyder at jeg ikke kan begge dele. Havde det nu være morgenløb, havde jeg uden problemer kunne have nået det hele. Men i denne omgang vinder familien. Jeg ville selv blive sur hvis der var nogle der droppede min runde fødselsdag fordi de skulle ud og konkurrere.

Til gengæld lader det til at jeg måske får lov til at stille op til øretæver i Tour de Charlottenlund. Normalt skal man køre i A, B eller som Junior, men fordi det er Ordrup der arrangerer, så ønsker man også fra klubbens side at have et par af rytterne med. Jeg troede faktisk det var lukket land, indtil jeg i går fik at vide at man reelt set bare skulle forhøre sig hos formanden om muligheden. Hvis der er mulighed for det, så gør jeg det. Det bliver møghårdt fordi det er et gadeløb, og det er nogle stærke ryttere der stiller op, men det er nok den eneste chance jeg har for at køre med de helt store drenge. Også en fed mulighed for at opleve hvor stærkt de egentlig kører i A klassen.

Mere om det senere!

Stiltips del 2

Så er der lidt flere stiltips til interesserede cykelryttere.
Styrposition

Et styr skal sidde rigtigt. Det skal hverken vende for meget opad, eller for meget nedad. Ovenstående billede er et klassisk eksempel på et styr der vender alt for meget opad. Det er grimt, og det er dumt. Lad være med at gøre det.

Ringeklokke og reflekser


Når du kører i bil, og kører på motorvejen, kører du så konsekvent 110 km/t hvor du må køre 110 km/t eller kører du en anelse hurtigere? Pointen er at vi alle bryder loven lidt fra tid til anden, og så længe du kan snakke behøver du ikke en ringeklokke til at gøre forankørende cyklister opmærksomme på at du kommer. Du vil blive spurgt om klokken vejer for meget, og der skal du bare svare ja. Reflekser hører sig heller ikke til på en racercykel.

Kombipedaler

Det lyder i teorien smart. En pedal som på den ene side kan tage klamper, og på den anden side er som en normal pedal. Men nu skal du jo ikke bruge din dyrtindkøbte racercykel som transportcykel vel? Drop kombipedalerne. Det er noget juks, og de skæmmer en ellers pæn cykel. De fleste pedaler der kan tage klamper kan også sagtens bruges med almindelige sko, om end det kan føles lidt besværligt. Man må lide for skønheden.

Kender du forskellen?


Se godt på billedet. Hvad er det? Ja, det er en tom colaflaske. Den skal ikke fyldes op med vand når du skal ud og træne, og den skal heller ikke være fyldt med cola og sidde i din flaskeholder. En colaflaske, eller andre sodavandsfabrikanters emballage er ikke egnet til at være drikkedunke. Den vil aldrig sidde særlig godt i din flaskeholder, og dine cykelvenner vil være flove over at have dig med med en flaske hvor du har kradset lidt af papiret af. En drikkedunk koster 40,- så køb sådan en i stedet for.

Rød betyder stop


I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke særlig sejt at køre over for rødt. Det er bare dumt, og billisterne bliver sure. Jo, hvis du kører midt ude i ingenting, og der ikke er nogle biler i nærheden, kan du da godt snige den over, men lad nu være med at kør over for rødt når du holder ved Skodsborg. Det tager 20 sekunder, så er der grønt igen.

Drop skyggen

Her har i Jens Veggerby, en mand som åbenbart har glemt at han i mange år boede i Italien, hvor stil kommer før praktik. Kører du på racercykel, så drop nu den der skygge på hjelmen. Jeg ved ikke hvorfor dem i skoven bruger den, men du har i hvert fald ikke brug for den på landevejen. Bliver du blændet, så må du investere i en af de såkaldte podium caps, som du sikkert i forvejen synes er lidt fed.

Har du styr på tiden?

Det er nok kun Eddy Merckx der kan slippe afsted med det, men dit Rolex, Casio eller Seiko ur skal du ikke have på når du er ude og træne. Så må du sgu investere i en cykelcomputer hvis det er så vigtigt for dig at vide hvad klokken er. Det ser dumt og tungt ud at køre rundt med sådan en satan. Bemærk i øvrigt lige hjælperytteren til højre der kommer kørende med en ekstra sadel. Det er sgu verdensklasse!

Det store udsyn

Han er blevet kaldt for "en hest på en cykel" af Jørgen Leth, og ja, Ryder Hesjedals stil rent køremæssigt er ikke særlig imponerende. Der er dog en ting der er værre end hans kørestil, og det er hans brillestil. POC, som har lavet brillerne, har en ret sær stil(de er svenskere, så spørgsmålet er nok nærmere om de overhovedet har stli?), men de briller der hører bestemt ikke hjemme når man er ude og træne. Det samme gør dine Raybans heller ikke. Køb nu nogle ordentlige briller, og ja de koster sgu, men igen, det er det hele værd. Køb et par fra Oakley, Zerorh+, Swisseye, Rudy Project, bare det er ordentlige briller til sport!

Helt til grænsen


Egentlig var det Simon der havde fået æren for at stå for tirsdagens træning, men jeg fik hurtigt kuppet mig ind, skrottet AimHighs træningsprogram(lidt for ensformigt efter 3-4 uger med det samme), og planlagt et træningspas der ville sikre at ingen havde kræfter når vi var færdige.

Så jeg dukkede op til Femvejen og kørte afsted med en licensgruppe på en 6-7 mand. Vi kørte ud til AB's baner hvor vi startede første interval. Ganske simpelt for lige at få åbnet benene op til den efterfølgende udfordring. Så 3x 6-54 sprinter. 6 sekunders fuld gas, og så 54 sekunders trilleri hvor benene lige bliver spolet lidt igennem.

Herfra kørte vi af Kolle Kolle over til Flyvestationen. Her skulle vi køre 2 omgange fuld gas som en enkeltstart. Svarer til ca. 10,3 km. Efter at jeg havde brugt et par dage på at finde ud af hvordan man smartest gjorde det ift. tidstagning, gik det planmæssigt og jeg kunne sætte af som første mand, og være der til at at tage imod de andre. Selv kørte jeg den på 16.12, og blev toer. Jesper H bankede en fantomtid af på 15.27 hvis jeg ikke husker helt forkert. Dog skal det siges til mit forsvar at mine ben ikke var helt på toppen

Da alle var kommet igennem trillede vi ned af landingsbanen og fik gang i benene igen. For enden startede vi et rulleskift op, og det kørte faktisk rigtig fint. Der lå nogle triatleter og trænede derude også, og i rulleskiftet hentede vi dem ind én for én. Da vi havde kørt en omgang, blev tempoet sat op og der blev kørt med alt hvad vi overhovedet havde. Alt blev simpelthen presset ud i skiftet, og så fløj afsted.

Da intervallet var slut kørte vi over til Skovlystvej hvor vi skulle køre et fast gear interval - 39/16 eller 34/14 alt afhængig af hvad man kører med. Intervallet var på ca. 3.30 minutter, og er genialt fordi man virkelig kommer op og ramme en mega høj kadance undervejs, men også skal køre Froome agtige angreb når man prøver at sætte de andre fordi den eneste måde at gøre det på er ved at køre en højere kadance.

Videre over til Christianshøjvej hvor dagens måske værste interval skulle køres. Angreb på bakken, og så holde stram kæde hele vejen ind til Ganløse. Folk blev sendt afsted med lidt mellemrum, men allerede på bakken var vi en stor flok der var samlet. Jeg syntes at jeg havde sagt at vi skulle køre rundt hvis vi blev samlet, men det var jeg åbenbart den eneste der havde hørt Jeg trak og jeg trak, og der var bare ingen der kom op foran. Pludselig angreb Simon og fik Jesper med på hjul. Jeg fik lukket hullet, og lagde mig så i front igen, viftede med armen for at signalere at den næste skulle komme frem, men nej. Så jeg blev bare ved med at holde mit pres, og så kunne de andre køre deres. De angreb også med en km's penge til Ganløse skiltet, og hvem der reelt vandt den ved jeg ikke, men tror måske at det var Jesper der med et sent angreb på bakken fik hentet Simon.

Opsamling med de andre, og lige forklare hvad der var meningen, og skåret ud i pap at hvis vi blev samlet så skulle vi køre rundt med stram kæde. Ikke noget med at ligge på hjul, og så ville løbet blive givet frit ved højresvinget ind mod Drive In bioen.

Så andet interval blev kørt fra bunden af Tyren. Maria, Stig og Christian blev sendt afsted med et forspring, for de var noget mærkede, og jeg startede så som sidste mand. På toppen havde jeg hentet dem alle, gik i front og trak. Jeg havde Jesper med på hjul som kort tid efter kom frem og tog sin føring, og så skete der ikke mere. De andre var vidst pressede, så det var kun Jesper og jeg der deltog i føringsarbejdet, og det var sgu egentlig fint nok. Nogle føringer på 10-15 sekunder med fuld pedal, og så tog den anden over. På den lille bakke ved søen skulle jeg overtage efter Jesper, men da jeg var halvt oppe på siden af ham gav han den lige lidt ekstra, og så måtte jeg lige finde ind på hjul igen, inden jeg kunne tage fronten. Det var så også sidste gang at der var nogen der kom foran mig i den omgang. Da vi drejede til højre råbte jeg at løbet var frit, men der skete ikke noget. Jeg valgte at holde presset, og kunne se på skyggerne at jeg havde et par mand lige bag ved mig. Da vi nærmede os bakken var jeg sikker på at der ville komme et angreb, så jeg rejste mig op og hævede lige tempoet endnu engang. Ikke som sådan et angreb, bare lige for at få lidt ekstra fart på. Da vi ramte bakken huggede jeg igennem og regnede med at Jesper H ville komme flyvende bagfra, men da jeg ramte toppen var jeg stadig i front. Jeg kiggede mig bagud da jeg mente at intervallet var slut, og så til min overraskelse at det var Stig der havde hængt på. Jesper var simpelthen kogt over til sidst.

Det var egentlig meningen at vi skulle have kørt 2 omgange på Lille Tyren, men tiden var knap, så det droppede vi. Til gengæld skulle vi køre et sidste interval ind mod Farum med mål lige ved byskiltet. Da vi kom rundt i svinget var jeg lidt sen til at opdage noget som helst, så pludselig lå Maria, Simon og Stig helt i front. Jeg måtte så igang med at lukke hullet, og fik det også gjort. Men knap var vi kommet op før jeg hørte lyden af højprofilhjul der accelererer. Det var Jesper der udnyttede farten til at lave et ryk, og så skulle jeg ellers med. Det samme gjorde Simon og Stig. Simon var den første der fik kontakt, og Stig og jeg lå så ved siden af hinanden og boksede lidt om at få pladsen bag Simon. Simon åbnede lidt langt ude fra, og jeg fik bokset Stig væk så jeg kunne komme op til ham. Jeg frygtede lidt at den var tabt, men da jeg havde 1,5 meter op til Simon valgte jeg at trykke ordentlig igennem. Jeg gik forbi ham med brændende lår og kunne snuppe byskiltet. I det jeg holdt op med at træde kunne jeg bare mærke hvor ondt mine ben gjorde. Det var helt vild.

Herfra trillede vi hjem igennem Hareskoven og op til ABs baner. På broen over stationen kørte jeg et Chris Froome angreb hvor jeg bankede afsted med 130 omdrejninger/min og fuld gas. Den fik jeg helt for mig selv. Da vi nåede Lyngby havde jeg kørt 98 km, så det var oplagt lige at køre lidt ekstra for at få den op på 100. Jeg kørte så lidt forkert undervejs, og endte på ca. 105




Det er meget tydeligt at se på pulsgrafen at det har været en træning hvor der har været smæk på undervejs, og samtidig restitution mellem hvert interval. I dag kan jeg også mærke at jeg er mærket. Jeg er træt, og mine ben er ømme. Med andre ord var træningen i går rigtig hård, som den trods alt skal være i starten af ugen. Det var halvlange intervaller hvor der virkelig blev gravet dybt. I morgen står jeg igen for træningen, og der bliver det betydeligt kortere intervaller med højere intensitet, og så en masse rul. Der er en del fra klubben der kører til Sverige og kører derovre i weekenden, så de skulle gerne stå knivskarpt til det.

Derudover lader det til at mine Specialized sko bare skulle køres til. I går mærkede jeg således ikke noget synderligt til smerter omkring anklerne, så jeg håber det bare var til tilvænning/tilkørsel.

Jeg er nok en håbløs romantiker når det kommer til min yndlingssport: Cykling. Jeg har forsøgt, gang på gang at se det gode i folk. Jeg er altid blevet skuffet! Lige fra Rolf til Vino. Således har jeg også indtil nu haft min skepsis ift. mistanken omkring Froome. Jeg syntes af princip at man skal passe på ikke at dømme folk uden beviser, men jeg er ved at være skeptisk over for min egen skepsis. Det er ved at være overvældende med disse tegn på at noget ikke stemmer. Nu læste jeg her at de ikke vil give dunke til SKY og dét er da et tegn på at der er noget uldent i feltet og at Omerta´en måske stadig lever blandt de professionelle. Jeg tvivler på at en så usolidarisk holdning til SKY kun kan være baseret på misundelse, det ligner ikke noget. Det kan ikke være det alene. Desværre sprængte US Postal alle rammer for hvad man troede var muligt hvad angår organiseret doping, og nu kan man måske meget passende sige at: "SKY is the limit" hvad angår organiseret doping, og det måske i mere end en forstand.

Sidder her på job og slubrer Kermits stiltips i mig. Vi vil have MERE!

Kermits stiltips


Der er mange uskrevne regler i cykelsporten, specielt når det gælder lir. Udtrykket "Kan man ikke træde, må man lire" er nærmest synonymt med cykelsporten, og jeg kender heller ikke mange andre sportsgrene hvor man går så langt for at se godt ud. Cykelryttere er forfængelige, møgforfængelige, og det står i slående kontrast til hvor meget smerte de ellers må bide i sig for at dyrke den sport de holder af. Jeg vil her give mit besyv med når det gælder stil på cyklen. Følger du reglerne til punkt og prikke er det dig der kan se ned på de andre. Jeg er ikke så komplet at jeg kan sige at jeg følger reglerne, men mange af dem er efterhånden blevet mantraer og geniale huskeregler.

1. Af med pelsen.

Det er ikke særlig lækkert vel? Kører man i korte rør så er hårene på benene ikke bare korte, de er væk. Der findes tusindvis af forklaringer på hvorfor man barberer sine ben som cykelrytter. Aerodynamik, for at skåne massøren, for at det ikke skal gøre ondt når man selv får massage, det er bedre hvis man styrter og får et sår og meget mere. Jeg tror det var Andy Schleck der i sidste ende ramte den helt rigtigt: Man barberer ben fordi de andre gør det. Du skal bare vide at det ser bedre ud med barberede ben. Dine musklers definition bliver tydeligere, og dine blodårer vil poppe frem og imponere dine medcyklister. Så kan det godt være du bliver kaldt metro, homo og mange andre tostavelsesord, men de forstummer når du sidder på Café Jorden Rundt med en espresso, og det er dig alle pigerne vil have.

2. Sort er ikke det nye sort.

Contador har forstået det - Armstrong fatter hat. Sokker skal være hvide. De kan principielt også være farvede, de må for alt i verden bare ikke være sorte. Sorte sokker er grimme, og hører sig til når du har jakkesæt på, ikke når du cykler. Hvidt holder. Og nu vi er ved sokker, så skal sokken stikke op af skoen. De smarte ankelsokker man nærmest ikke kan se er ikke lirens. Støttesokker(kompressionssokker) er total no go. Det kan godt være at de hjælper på restitutionen, men nogle gange må man lide for skønheden.

3. Sort er stadig ikke det nye sort.

Det samme billede to gange. I forbindelse med sokkerne må man næsten også nævne sko. I lighed med sokker, så gælder der nærmest kun én regel: de må ikke være sorte. Det kan godt være at det er møgpraktisk med et par sorte sko, men det er bare ærgeligt. Du cykler ikke for at være praktiker. Dine sko skal være hvide, røde, grønne eller en anden helt igennem fantastisk farve, bare ikke sort. Bevares, der må da gerne være lidt sort på den, men sort skal ikke være den dominerende farve. Fik du fat i det?

4. Sadlen skal matche styrbåndet.

Når dine venner nyder din overlækre cykel, så kigger de på om styrbånd og sadel matcher. Sådan er vi mennesker sat sammen, vi søger en form for harmoni, og hvis du har rødt styrbånd, så skal din sadel også være rød. Den skal i hvert fald ikke være gul eller grøn eller noget helt tredje. Ideelt skal sadel og styrbånd være hvidt. Det er som et offer for alle de jomfruer de største lirefranse i feltet har været igennem(her tænkes der bl.a. på Cippolini og Tom Boonen). Har du hvidt styrbånd og sadel så kan du ikke gå helt galt i byen.

5. Value for hvad for noget?

Cykelsporten er en liresport. Det er ikke et spørgsmål om at få et praktisk transportredskab. Value for money er noget man kan bruge hvis man køber en Citroen Berlingo eller en Skoda Fabia, og alligevel har opgivet nogensinde at skulle imponere nogen igen. Tropper du op til træningen på din cykel fra et tysk postordrefirma der er speccet med alle de rigtige dele, til den helt rigtige pris, og du så samtidig lige nævner overfor dine skeptiske kammerater at du fik utrolig meget for pengene, så skal du være glad for at du ikke bliver kørt i grøften undervejs. Cyklen er dit kærlighedsbarn, og intet er godt nok, lige meget hvad det koster. Det er din passion, og derfor skal det leves helt ud. Hvis du har forelsket dig i en Canyon, så lad for guds skyld være med at sige at du købte den fordi du fik meget for pengene, altså med mindre du vil blive kaldt for en gnier resten af turen. Sig i stedet at du forelskede dig i den tyske ingeniørkunst, den flotte lakering(sætningen "flot lakering" findes i øvrigt slet ikke i det tyske sprog - true story), eller noget andet. Bare du ikke nævner prisen!

6. Spacere.

En racercykel er lavet til race. Vil du på hyggeture, så køb dig en herre cykel. Derfor skal du have en aggressiv position på cyklen, og med mindre du er 190 høj, og kører på en 52 ramme, så skal der ikke være spacere under styret. Væk med spacerne, ned med overkroppen, så begynder det at ligne noget. Og er dunken i vejen så læs næste punkt. Og nu vi er igang - frempinden skal IKKE pege opad!

7. Position.

Der findes ryttere som man nærmest forelsker sig i når man ser dem på en cykel. Positionen er bare fantastisk. Og så er der de ryttere hvor man lige får hilst på morgenmaden igen. Knæene skal IKKE pege udad. Bliver de nødt til det fordi dunken er i vejen, så må du sgu igang med noget gaffatape eller måske bare tabe dig? Knæene skal heller ikke pege indad. De skal pege fremad. Du skal sidde lavt foran, og jo det kan godt lade sig gøre selvom du ikke tror det. Det er bare et spørgsmål om tilvænning - igen, man må lide for skønheden nogle gange.

8. Hvornår er du blevet verdensmester?

Hvis du kører i ABC så køber du ikke en trøje fra Herning CK vel? Nej, det gør du ikke. Men du kører heller ikke for Team Saxo Tinkoff, Movistar, Sky eller Brooklyn, så hvad i alverden laver du i deres tøj? Og hvornår var det lige du slog Philippe Gilbert på Cauberg ved sidste års VM der giver dig ret til at køre rundt på Strandvejen i en VM trikot? Teamtøj er for de ryttere der kører på teamet. Vil du gerne køre i Team Skys tøj, så må du stramme dig an og få en kontrakt hos dem på den ene eller anden måde.

9. 10 grader = korte rør og ærmer.

Når du ser rytterne køre Paris Nice i starten af marts, så drøner de rundt steder hvor det måske kun er 12-13 grader. Alligevel har de ikke overtræksbukser eller andet på. De kører stilen: korte rør og ærmer. Der er kun én forklaring på hvorfor du også bør gøre det: fordi profferne gør det. Ligger du og triller rundt en sommerdag i et par knickers og løse ærmer, så har du ikke forstået noget som helst. Er du kuldeskær? Så må du smøre dig ind i noget varmecreme. Det har i øvrigt også den effekt at det får dine ben til at se endnu bedre ud!

10. Hvad tror du lommer er til for?

De fleste cykeltrøjer har 3 lommer på ryggen. Hvad skal du så bruge en sadeltaske til? Og hvorfor er din minipumpe monteret på stellet? Om i lommerne med det, og væk med sadeltasken.

Bestemt, mit hold er oprettet på TV2
Gruppe: Motion-Online

Skal vi have gang i noget MOL tour managerspil? Bare en tanke......

Den hurtige opdatering fra dagens løb:
Kom afsted med 4 km til mål sammen med en Roskilde rytter - der lå en gruppe foran os på 2 mand. Da jeg havde taget min føring nummer 2, rykkede han afsted, og så havde jeg bare ikke mere at køre med. Jeg forsøgte at holde den kørende, men blev hentet på den sidste bakke op mod mål, og bliver i alt nummer 30.

Absolut ikke et svært løb, men jeg kunne mærke at når mine lunger kom under pres så var det som om der var en der havde stukket mig i halsen med en gaffel hvor al luften bare røg ud. Men jeg gennemførte, og var på ingen måde stegt bagefter. Havde jeg holdt mig i feltet havde jeg uden tvivl kørt i top 10. Jeg havde godt med overskud til en sprint, og de sidste par gange jeg har sprintet har der virkelig været bund i mit antrit. Således kørte jeg 1345 watt som max i tirsdagens træning.

Men det var dejligt bare at gennemføre!

Efter en lang cykeltur i dag, skal nok se om jeg ikke lige kan få logget den træning, har jeg fået vendt nogle tanker. For det første foregik turen på min enkeltstartscykel - en cykel jeg ikke har kørt på i 1,5 måned siden Kalundborg løbet. Og det fik mig til at tænke lidt over tingene. Der er i år 3 enkeltstarter på Sjælland, og er det nok til at retfærdiggøre at have en cykel med så høj værdi bare for at have den? Jo jeg synes det er sjovt at køre på min enkeltstartscykel, men jeg kan også mærke at jeg skal bruge lang tid på at vænne mig til positionen, og at det bliver svært når jeg også gerne vil køre på min racer som jeg jo kører størstedelen af mine løb på.

Nu hvor jeg er rykket op i C bliver det ligeledes endnu sværere at få point i enkeltstarten, men nu skal det hele ikke gå op i det med at køre point ind eller ej.

Men har jeg ressourcerne/overskuddet/tålmodigheden til at have en enkeltstartscykel? Eller bør jeg sælge den, og bruge pengene på en ny landevejsracer i stedet for?

Hvad siger læserne??

Jeg vil nu nok råde dig til ikke at skrive den slags offentligt på nettet - det kan jo være, din chef eller andre læser med...

Den hurtige: 2. Plads og oprykning til C

Krydser fingre for at du er tilbage på cyklen før du ved af det, og ikke mindst godt løbet! Tør slet ikke tænke på hvordan din krop må have haft det efter den løbetur