JohnJohnson

CKK løbet.
Idag der kørte jeg CKK løbet i Tikøb, en gammel klassiker som jeg har set frem til. Optakten var dog ikke optimal da jeg var til en halvvåd middag i aftes (man skal vel leve) og også fik mig en dårlig nats søvn der mundede ud i en gang hold i nakken.
Vi skulle køre 105 km og starten gik dejlig sent, 1152. De første omgange var præget af de sædvanlige ryk og anarki. Jeg ville holde mig i skindet og være konservativ fordi ruten er så hård som den er. Enten går det op, ellers går det ned og det suger kræfterne ud af en. Jeg kom dog selv med i nogle fremstød men alle blev hentet ind, og den sidste gang var lovende, otte mand og vi arbejdede godt sammen men da vi så blev hentet ind kørte et par stykker kontra og vupti, må jeg præsentere dagens udbrud.
Her døde løbet, vi var måske 4 der tog føringer og når vi ikke gjorde gik det i stå, hver gang jeg pønsede på noget havde jeg en FBL rytter i nakken ( de havde to ude foran), han vågede over mig som en ørn. Udbruddet kom måske afsted på tredje eller fjerde omgang og efterfølgende var feltet helt dødt. Det var meget frustrerende, man er bare statist i et spil der er præget af tilfældigheder og lige meget hvad kan man ikke hente folk ude foran igen medmindre flertallet kører med rundt, og det var ikke tilfældet idag.
Langsomt faldt folk fra udbruddet af og vi hentede dem til min egen store overraskelse, men de kan jo have kørt cykelløb ude foran, modsat os i feltet. på 8´ende omgang og på ud på 9´ende blev der ringet med klokken!? Vi manglede ellers to omgange, men det havde vi selv styr på. Heldigvis, dog så spurtede jeg da vi kørte ud på sidste, bare for at være sikker....
Omkring 5 km fra mål er der begyndt at ske noget med folk, det går stærkere, folk er fokuserede. Vi rammer et skarpt venstresving efterfulgt af en lille bakke, jeg kører ind som nr.2 på bakken og pludselig rykker den forreste og jeg går med. Men vinden får fat i mit forhjul da jeg skal hive i styret og det er som det letter en smule og jeg styrter ned på min venstre side og rammer asfalten ret hårdt. Jeg dækker mit hoved mens jeg ligger på jorden men heldigvis undviger folk. Jeg rejser mig op, sætter kæden på igen og hopper op og kører videre mens jeg tager en status, min skulder gør ondt, min røv gør ondt, mit knæ bløder af ht og mit skinneben ser ikke for godt ud! Pis og lort... Jeg prøver at få kontakt igen men har tabt rimelig meget tid på mit stunt og når ikke op og kommer hjem på en sidsteplads knap et minut efter min gruppe og hele 8 minutter efter vinderen.

Da jeg nåede i mål fik jeg hilst på samaritten der lappede mig sammen og herefter var det bare hjem og slappe af. Min cykel er heldigvis sluppet uden de store skrammer, være er det dog med tøjet men det kan godt bruges til de sidste to løb næste weekend.
Det var nok een af de dage man bare skulle have blevet hjemme....

Løbsrapport - CK Kronborg løbet d. 8/9
Jeg fik måske ikke den bedste optakt til løbet i nordsjælland, da jeg allerede vågnede kl. 6 i morges ved nogle underlige lyde. Det viste sig dog at være mine underboer der hyggede i dobbeltsengen Så meget for at bo i en gammel bygning. Jeg formåede dog at falde i søvn igen, men det var først efter et kvarters venden og drejen. Jeg kom dog op til forventet tid, og hoppede da også lige på vægten for første gang i meget lang tid. Uden at have lavet nummer 2 stod vægten på 76,3 kg, og det vil nok svare til en kampvægt lige omkring de 75,5 kg. Sjovt at jeg ikke har tænkt særlig meget over hvad jeg har spist, og slet ikke haft fokus på at få mange proteiner, og knap så mange carbs.
Anyhow, jeg fandt op til Tikøb, fik skrevet mig ind, og kørte så lidt opvarmning. Først en 10 minutters tid med lav intensitet for benene lige blev løsnet op, og så en 5-6 minutter hvor jeg holdt et tempo lige omkring FTP. Et toiletbesøg, og så ellers ned til starten. Ved starten stod jeg ved siden af CC Hillerøds Dan Wassmann som jeg egentlig troede var rykket op i C. Det viste sig dog at han "kun" havde 23 point, og det kræver 24 at rykke op.
Da starten gik var det ikke fuld fart på, men relativt stille og roligt. Da vi dog kom ud på et stykke med sidevind var pulsen pænt oppe, og feltet skulle lige finde sin rytme. Det meste af første omgang lå jeg nede bagerst i feltet, og prøvede lige at finde ud af hvordan kroppen egentlig havde det. Der var en del der prøvede at komme væk, og jeg tror da også at det var på første omgang at det første udbrud kom afsted - 3 mand rev sig løs fra feltet, og der var ingen der kom op til dem.
På 2. omgang var der lidt mere aktivitet i feltet, og oppe ved Jonstrup valgte jeg at angribe. Jeg fik et hul, og fortsatte med at køre selvom der ikke umiddelbart var nogen der kom op til mig. Turen ned mod søen var i pivhamrende modvind, og jeg lå ikke og kørte meget mere end 30-31 km/t. Det føltes næsten som om jeg stod stille. Ned langs søen så det ud som om der var en der var på vej op til mig, og på Harreshøjvej var han oppe. Vi havde stadig et hul til feltet, og vi tog nogle føringer hver især. Vi fik også besøg af en ABC mand, der dog ikke bidrog til særlig meget, og således blev vi hentet igen kort tid efter målstregen.
Simon fra klubben forsøgte også at komme væk på 3. omgang, men det lykkedes ikke. Jeg forsøgte selv igen da vi kørte fra søen op på Harreshøjvej. Igen fik jeg slået et hul, og kom da også væk, men blev hentet igen. Kræfterne var efterhånden ved at være små, og selvom hastigheden ikke var skræmmende høj, så var rutens udformning virkelig hård og kombineret med en hård vind, så trak den virkelig kræfter ud. På 4. omgang lå jeg i fronten af feltet sammen med Jesper Scharling fra klubben. Da der var en der rykkede afsted, rykkede Jesper afsted og jeg var med på hjul. Jeg slog dog ud i håbet om at de kunne få hullet, og det gjorde de. De fik vidst også 2 andre med, så de var en gruppe på 4 mand. Igen på toppen af Jonstrup lige inden nedkørslen, kørte Dan W fra CC Hillerød, og jeg hoppede med det samme med. Dan er en sindsyg stærk rytter, og han har virkelig næse for cykelløb. Jeg kom forbi ham, og vi fik etableret et samarbejde som gjorde at vi kørte op til de 4 foran os. Lidt risky at køre en så stærk rytter op til en af mine holdkammerater, men samtidig var han en stor kapacitet i udbruddet.
Vi havde fået en anden med op også, en fra Holbæk, men han faldt hurtigt fra igen, specielt da han blev skældt ud over ikke at køre med i rulleskiftet som vi fik etableret. Så vi var 6 ryttere der fandt ind i en god rytme med et rulleskift, og havde slået hullet ned til feltet. Jeg var selv ret højt oppe rent pulsmæssigt, og var efterhånden også træt efter mine tidligere "solo"ture, men jeg blev enig med mig selv om at det nok også gjorde ondt på de andre. Der var et par gange hvor rulleskiftet gik i stå, men så kom det hurtigt igang igen efter en lille opsang.
Som forudset var Dan god for udbruddet, og han sørgede hele tiden for at sige når vi skulle køre skiftet højre og venstre om - noget de fleste ikke engang tænker over. På 5. omgang kunne vi igen se feltet bag os, med et par stykker der prøvede at komme op, men de blev heldigvis hentet igen, og det gjorde at der faldt ro på. Vi kunne igen udbygge vores føring ned til feltet, men da vi gik ud på 6. og sidste omgang begyndte det at koste kræfter.
En af rytterne i gruppen angreb på bakken efter den lille nedkørsel. Han var kørt først ind på bakken og da det var et 90 graders sving, kunne han tage det meget hurtigere end os andre. Det hul han tog der, udnyttede han og rykkede på bakken. Jeg sad som nummer 2 mand, og forsøgte at lukke hullet. Da jeg selv var ved at være brugt op, slog jeg lige ud med armen for at lade den næste komme frem, men der skete ikke det helt store. Igen en lille opsang og så kom vi igang igen. Desværre gjorde accelerationen at Jesper blev sat fra gruppen. Jeg snakkede efterfølgende med ham, og han sagde at han havde haft kramper i benene, og bare ikke havde mere at skyde med.
Vi fik hentet udbryderen lige inden var ramte Harreshøjvej, og så gik der for alvor taktik i den. Der var ikke nogen der skulle op og tage føringer, men vi kørte alligevel i et jævnt tempo. Jeg sad i midten, og pludselig angreb ham der angreb tidligere igen. De to forreste gik med, mens jeg sad tilbage med Dan som jeg havde på hjul. Jeg lukkede lidt op, men valgte ikke at følge deres acceleration - jeg havde simpelthen ikke poweren. Det fik Dan til at rykke fra mig og køre op til de andre. Jeg gik med op i fart, men kunne ikke fange hans hjul, men prøvede i stedet at bevare roen og køre stille op til de andre. Jeg regnede lidt med at den ville gå i stå igen deroppe, og det gjorde den selvfølgelig også , og så fik jeg kontakt igen.
Set i bagklogkabens ulideligt klare lys skulle jeg have grebet situationen anderledes an end jeg egentlig gjorde. For da jeg fik kontakt med de andre lagde jeg mig bare ind på hjul i stedet for at prøve at udnytte deres stilstand og min fremdrift til at rykke forbi dem. Jeg tror faktisk bare jeg var nervøs for at eksplodere fuldstændig. I stedet for nærmede vi os spurten, og det var vidst en Hvidovre rytter der åbnede ballet. Dan gik med, og jeg kom umiddelbart efter. Jeg krampede i begge ben, måtte lige ned og sidde igen mens de 2 andre kørte væk. Jeg kunne dog fornemme at der kom en til bagfra, så jeg måtte lige give det sidste for at holde min position, hvilket lykkedes. Der var som sagt 3 andre der var kommet før os, så min 3. plads i spurten blev vekslet til en 6. plads i løbet Alt taget i betragtning så er jeg ganske tilfreds med den indsats!


Efter løbet brugte jeg lige 15 minutter på at trille af. Mine ben var blevet ramt af et par kramper, og de skulle helst køres lidt stille ud. Det er tilgengæld ret tydeligt at se på min watt graf de 3 steder hvor jeg angreb for at komme i udbrud
Jeg er ikke i tvivl om at jeg lige mangler de sidste par procenter for at være helt på toppen, men det ville også underligt andet efter 2 ugers forkølelse/influenza. Det ville sgu have været fedt hvis jeg havde været helt på toppen, for så tror jeg min 6. plads var blevet vekslet til en 4. plads i dag. Men sådan er det. Så vidt jeg kan se er det under alle omstændigheder 2 point på kontoen så jeg nu er oppe på hele 6 point i år.

Fandt lige Rujano´s cykel. Gad vide om den er UCI godkendt, ellers falder den under vægtgrænsen.

Held og lykke i morgen! Give em hell!!!

Konstruktiv hviledag
Så er 2 del af sæsonen godt på plads og jeg har fået meldt mig til løb:
19.08: ACTAS løbet
02.09: Skoda Amager
08.09: CK Kronborg
15.09: Sorgenfriløbet
Det hele skulle gerne ende sådan her i Sorgenfri

Piece of cake ! Ellers må vi finde på noget med at du kører i udbrud og så lægger Dagmar og jeg tegnestifter ud over det hele når du er kørt forbi!

Nej, jeg boede på kollegium i Roskilde, da jeg gik på RUC i tidernes morgen. Og ja, jeg mener tidernes morgen, for vi er tilbage ved 1981-1983
Jeg synes, at Roskilde er en fabelagtig by at bo i. Den minder lidt om Århus' beliggenhed med masser af vand, skov og landeveje i det umiddelbare opland. Der sker masser af ting i byen, og hvis det ikke er nok, så tager det 20-30 minutter med tog til København H. Det var i hvert fald en super god overgang for mig, da jeg skulle flytte fra en jysk provinsby og herover. Jeg endte så med at flytte helt ind til København, men kunne sagtens bo i Roskilde den dag i dag.

Lyder som om I har haft en god omgang cytkelløb
Sjovt nok har I været ude at køre på præcis de veje, jeg løbetrænede på, i den periode, hvor jeg løb allermest, så jeg kender dem som min egen bukselomme. De må være udmærkede at køre væddeløb på ...

Flot kørt i går, og det var som altid hyggeligt at møde dig og kæresten i går Forhåbentlig vi snart ses i C

Der har været en kende stille på loggen på det sidste, har simpelthen bare ikke haft tid eller overskud til at logge. Først så skulle påsken med dens besøg og frokoster overståes, og så skulle man også lige hjem, dernæst så har skolen også lige krævet lidt opmærksomhed. Derudover så har det sgu også knebet lidt med motivationen...
Men jeg har da fået trænet lidt. I påsken fik jeg kørt to ture hvoraf den ene står beskrevet herinde. Det blev desværre ikke til flere ture på sjælland denne gang, tiden var simpelthen ikke til det.
Vel hjemme var jeg til fællestræning i torsdags. Her kørte jeg ind til cykelbanen og på vej derind begyndte det at regne og så stod det ellers ned i stænger! ØV!!! At jeg så kom et kvarter for tidligt og derfor skulle stå under et halvtag, dyngvåd i 5 graders kulde og vente hjalp ikke på meget. Da gruppen så endelig kom afsted var jeg for alvor blevet kold og jeg kunne med det samme mærke at det der føltes som gode ben da jeg kørte ud var blevet til kolde tunge ben der ikke havde nogen power. Så jeg hang nede bagi i intervallerne. Der var virkelig intet at skyde med. Koldstarter er bare ikke lige mig.

I mandags kørte jeg så ud selv med det formål at køre en god tonser tur hvor jeg gav den fuld gas over bakkerne i Mols Bjerge. Det var også ved nærmere eftertanke ved at være længe siden jeg havde kørt en solotur og ville gerne ud og mærke glæden igen. Jeg lagde ud med at køre over den 1400 meter lange Rønde Bakke og savede så 50 sekunder af min hidtige PR! Jeg tror at rygvinden havde stor indflydelse, men benene var også gode og ikke mindst friske. Herefter kørte jeg den 2100 meter lange Agrivej i 4;42 hvor jeg til sammenligning i februar kørte den i 7;06. Men så var benene også ved at være ret syrede til. Jeg kørte videre rundt i bjergene og nød den afvekslende scene der kun blev afbrudt af lidt finregn, der blev til sne og endte i hagl. Dog heldigvis forbipasserende. Kæden forblev stram og næsten hjemme var det tid til dagens sidste prøvelse. Vosnæsbakken, min faste test bakke. Jeg havde dog ingen ambitioner overhovedet for havde rimelig meget syreophobning i benene, men ville bare køre til jeg gik ned. Halvvejs oppe af den 3300 meter lange strækning kunne jeg mærke at nu ramte jeg muren og jeg kørte nærmest ind i bakkerne og ikke hen over. Jeg kværnede den op i mit laveste gear og specielt mit højreben var godt mærket da jeg rejste mig og forsøgte at spurte de sidste 200 meter. Der var fuldstændig udsolgt! Min tid blev 10;02. Kun 3;06 dårligere end min PR på 6;56! Men det var sgu lækkert at køre sig helt ud og da jeg havde fået pulsen lidt ned så kunne jeg godt mærke at jeg også var gået sukkerkold. Godt jeg næsten var hjemme!
Mht sæsonstart så har jeg stadigvæk årets debut til gode, men min licens er lige gået igennem og nu venter jeg bare på tøjet der gentagne gange er blevet forsinket. Formmæssigt mangler jeg stadig lidt syntes jeg, specielt på vægtsiden hvor jeg er alt for tung, 77-78 siger vægten. Men det skal nok ryge af, skal bare fokusere lidt mere på det og droppe al slikket

Xtreme løbet i Roskilde
Idag blev der endelig taget hul på anden del af sæsonen og det var med løb i Roskilde. 95 km fordelt på 5 omgange á 19 km. Mit mål inden løbet var, som jeg også skrev efter sidste løb, at angribe så meget jeg nu kunne for at pudse formen af.
Jeg kom i OK god tid og fik varmet fint op. Jeg havde monteret et kamera under sædet men desværre måtte jeg afmontere det fordi velcroen sled mine cykelbukser, kunne ellers havde været fedt med lidt action video her til aften men det må vente til næste gang. Der var også ved at gå lidt panik da jeg under opvarmningen farede vild og måtte spørge nogle om vej! Men jeg kom til start og fik da lige et par minutters ro på.
Starten gik og med det samme kom jeg afsted med tre andre, vi holdt et fint forspring men fik aldrig mere end 20 sekunder før vi blev hentet ind. Jeg loggede det på min computer og vi sad derude i knap 5,4 km med 41 i snit. Jeg var lidt bange for at knække nakken men må sige at jeg havde overraskende fine ben idag, det giver altså lidt ekstra med et nummer på ryggen!
Jeg husker ikke så meget fra selve løbet, det flyder lidt ud men den første halvdel var præget af anarki og udbrudsforsøg. Jeg havde lidt den mindset at jeg ligeså godt kunne lide i front og være en af dem som gav de andre ondt i benene såvel som at sidde nede bagi og lide, så jeg kørte med i så meget jeg kunne, og lå da også på egen hånd en kilometers penge på et tidspunkt, men der var ikke rigtig nogle forsøg som var alvorlige. Feltet havde simpelthen for gode kår på den hurtige rute der kun havde 129 højdemeter. Efterhånden så tæredes mine kræfter også, og noget jeg husker specifikt var omkring lidt over halvvejs, hvor jeg havde været med i et udbrudsforsøg og havde 190 i puls. Der kører jeg ind på den eneste stejle knop som den første, og kom op som den sidste! Der var jeg godt nok stegt, og da feltet rykkede på vej op måtte jeg bevare roen og ikke gå i panik. Pulsen skulle ned og under kontrol. Heldigvis gik den i stå igen efter bakken hvor jeg næsten var dumpet hele vejen igennem feltet, men jeg tror at hvis der havde været et stærkt ryk efter bakken og jeg ikke var kommet på hjul så var jeg blevet sat! Det var en advarsel jeg tog alvorligt, og med tanke på alle de mange forsøg og dét at feltet stadigvæk var samlet tydede på een ting. Massespurt! Så jeg ændrede min taktik og besluttede at holde mig til og spare alle kræfterne til spurten, det var alligevel ikke en rute til udbrud.
Så jeg skjulte mig i feltet hvor jeg holdt mig til i fronten, spiste en tør muslibar og skyllede ned med en lidt for stærk saft som jeg næsten fik sidestik af. Positionskamp var der ikke meget af, men ok der var også kun 39 til start, dog måtte jeg en enkelt gang lige bruge albuen da en svensker kom lidt for tæt på, men det var en kørefejl fra hans side af. Jeg syntes egentligt at der blev kørt utroligt pænt idag, ingen svinske manøvre, masser af signalering og råb når der kom forhindringer og sammen med det velkoordinerede arrangement med politieskorte så gik det op i en højere enhed hvor jeg faktisk følte mig rigtig tryg. At vejret så også var perfekt, næsten ingen vind og høj sol, gjorde virkelig dagen til en god dag at være cykelrytter på.
Nå men afslutningen begyndte egentligt omkring 20 km fra mål. Fra de 55 km til ca 75, tabte jeg lidt fokus, der kom ro på og jeg tog mig selv i at være ufokuseret enkelte gange. Ikke på den måde at jeg var til fare for andre, men jeg fulgte ikke med i løbet, kun med feltet. Det rettede jeg op og som sagt begyndte der at ske ting igen med tyve km til mål. Folk stak men ligeså lidt hjalp det, ruten var bare for hurtig. Jeg begyndte at mærke træthed i mine ben når jeg stod op og skulle med på hjul o.lign så jeg håbede bare at benene ville holde hele sidste omgang. Forbi mål sidste gang fik jeg kastet min tomme dunk ind til kæresten som kvikt (og vel oplært) samlede den op og så var der dømt fokus! Fokus på at holde mig fremme, undgå styrt og spare kræfter.
Det er meget lang tid siden jeg har kørt en massespurt, men den spænding der langsomt kommer og som stiger proportionelt med afstanden til mål der formindskes er noget særligt. Adrenalinen pumper, sanserne er på og man mærker ikke benene på samme måde. Man gør sig tanker om opløbet, hvordan tackler man rundkørslen et par hundrede meter før mål, hvor kommer vinden fra, hvornår SKAL jeg sidde helt fremme... Man forsøger at holde sig til planen så godt som muligt og for alt i verden ikke sidde nede bagi. Det er helt friskt i mine erindringer!
Den sidste stigning blev taget i rask fart og det gjorde at jeg ikke een gang under løbet var på den lille klinge, omkring 500 meter fra mål er der een der kører afsted og jeg som havde sparet mig var tæt på at køre med, af ren og skær ivrighed. Man sidder med "friske" (læs: ikke syrede) ben og tror man kan køre væk, men ak jeg har gjort det før og ALTID brændt nallerne sådan. Jeg holdt mig i skindet og fulgte hjul men pludselig under en acceleration efter sidste rundkørsel mærker jeg krampen som rammer mit venstre baglår og både højre og venstre lår foran. Jeg kan ikke træde igennem og må lige ned og sidde og skifte gear og der taber jeg hjulet på forankørende. Jeg forsøger at holde farten men mine krampende ben er helt færdige og jeg får kæmpet mig ind på en 20 plads.
Mine sparsomme data fra løbet er således:

No.1 og 2 er fra første omgang hvor no.1 er fra udbruddet.
No.3 er fra anden omgang.
No.4 fra tredje omgang.
No.5 er fra fjerde
og No. 6 og 7 er fra sidste omgang.
Man kan godt se at min taktik ændredes på pulsen, den går ned efter no.4 fordi jeg ville spare kræfterne. Jeg endte med at være i puls zone 174-189 i 27 minutter, hvilket tyder på at min form har rykket sig et nøk denne uge for jeg havde godt nok regnet med en tre kvarter.
Lidt efter målgang møde jeg i øvrigt Kermit som stod i vejkanten med resten af sit hold. Vi fik lige en sludder for en sladder inden jeg kørte tilbage til kæresten der havde en liter mathilde klar (endnu engang, godt oplært )
Efter jeg fik skiftet tøj mødtes jeg med Kermit igen. Han, min kæreste og jeg selv, satte os så i græsset og nød solen og hyggesnakkede et godt stykke tid. Altid en fornøjelse at være i selskab med den gode frø Jeg tror i øvrigt at han snart kommer i min klasse hvilket kun vil putte ekstra krydderi på løbene!
Alt i alt en super god dag, med godt cykelløb, godt selskab og ikke mindst fantastisk vejr. I dag var bare een af de dage hvor der var top lækkert at være cykelrytter!

Fordi hvid bare er mere lirens end sort

Vi må have dig tættere på byen, udstyre kæresten med din bil, så du kan få trænet i det helt rigtige cykelområde!
Sjovt at du har gjort dig de overvejelser omkring dine træningsture, for jeg har på det seneste også tænkt at jeg er gået mere væk fra at opsøge bakkerne fordi jeg alligevel sjældent kører mine intervaller på dem, hvor jeg før i tiden nærmest ikke kørte efter andet. Mon ikke man i virkeligheden bare skal finde den gyldne mellemvej mellem de ture hvor man virkelig går dybt mht. de traditionelle intervaller, og se de ture hvor man egentlig bare kører tons.

Og så tager vi lige en besked til fremtiden. På et tidspunkt om et halvt års tid vil jeg nemlig højst sandsynlig undersøge hvordan jeg kan tabe mig yderligere. Og her kommer så min erfaring:
Lad være med at lytte til de generelle vægttabsråd når du cykler! Protein er genialt, men man kører ikke hurtigt på cykel af det. I sæsonen skal du spise kulhydrater der ligger lavt på GI - havregryn om morgenen, og grov ris og grov pasta til aften. Så kan du spise æg og proteinholdigt de dage hvor du ikke skal træne. Men kulhydrat, kulhydrat og kulhydrat. Proteinet kan du gemme til off-season hvor du ikke skal bruge nær så meget energi.
Men tanken må være at jo mere du kan yde, jo mere taber du på vægten

Humøret er allerede i bedring. Jeg er ret spændt på løbet på lørdag, for jeg kan slet ikke gennemskue ruten ud fra de oplysninger der er under propositionerne. En sejr bliver det nok ikke til, men jeg håber da at jeg kan holde mig til.

Du glemte helt at nævne at det også er mandag! :dropjaw: Men godt nok en træg start på ugen, lad os håbe at ugens formkurve er opadgående med klimaks på lørdag hvor du tager sejren i Roskilde!
Jeg har slet ikke mærket noget til jordskælvet her nede sydpå, men har til gengæld set masser af regn. Anyway, op med humøret og fokuser i stedet på at du har en sød kæreste, et (mere end) godt helbred og tag over hovedet. Så kommer resten når tid er til det! Imens må du sætte noget fed rock på anlægget og lave en "reset dag"
Må jeg anbefale denne:

Så ses vi i hvert fald i Roskilde. Regner også med at det skal være min debut i 2. del af sæsonen. Så vidt jeg har hørt er det en ret lækker rute, og med en opløbsstrækning der går en anelse opad til sidst.
Fordelen ved det lidt mere flade landskab du nu er havnet i er jo at du kan træne med meget mere konstant belastning, hvilket er genialt specielt når du kører dine intervaller.

Han er et fænomen ala Gilbert anno 2011. Han skuffer bare næsten aldrig. Hvor mange etaper det kan blive til i år ved jeg ikke, men mon ikke han har taget de 2 han på forhånd havde udset sig? Det jeg er ret spændt på at se er hvorvidt en Gilbert kører sig i form i løbet af touren, og Sagan måske mister lidt. I hvert fald en interessant tour indtil videre.
Der er dog én ting der irriterer mig grænseløst ved touren i år - og det er lidt det forkerte fokus på Mørkøv. Kommentatorerne bliver ved med at sige at han ikke er noget talent, og det er satme forkert. Det er rigtigt at han ikke er et fysisk talent ala Alex Rasmussen eller en Jan Ullrich, men det er trods alt kun én del af talentmassen. Der hvor Mørkøv har sine talenter er planlægning af træning, disponering af kræfter, og sans for cykelløbet. Man har hørt det igen og igen: det er ikke altid den stærkeste der vinder, og det er Mørkøv et pragteksempel på.

Indbydende!

En hest på brystkassen er meget godt beskrevet, virkelig ubehageligt! I nat der vågnede jeg kl 5, så brugte jeg min nyindkøbte peakflowmåler. I aftes inden sengen sagde den 900L/min (kan ikke måle mere) og da jeg vågnede kl 0500 målte den 640 L/min.
Skal nok passe på bisserne, har heldigivs en kæreste der er klinisk tandtekniker og hun minder mig konstant om de farer der lurer omkring hvert hjørne. (syreskader efter juice, bricanylen, tandbørstning osv)
Ja det var et sjovt indslag på en skidefed cykeltur. Mht vægt så burde jeg ligge på omkring 72-73. Vægten sagde 76,5kg i morges så det er ikke så galt. Da jeg var i mit livs form var jeg på 71 kg, og gik som arbejdsmand hvor man jo brænder en masse energi af og trænede meget, men det var lige på grænsen af hvad der var sundt og jeg endte da også med at få en bakterie infektion fordi mit immun forsvar var under pres.
Men ja man kan godt gå lidt i nørd-mode omkring vægten og meget af det er også psykisk. Hvis man selv godt ved at man lige er det tungere så hæmmer det ens selvtillid, især på bakkerne!
Man kan ikke klandre dig får lige at få lidt ekstra på sidebenene når man som pizzaelsker tager på pilgrimsrejse til pizzaens fødested! Hvis jeg skal derned skal jeg også have pizza morgen, middag og aften!
Ja det er utroligt at man, i den bedste tid på året, skal glæde sig over når vejret bliver dårligt! Jeg tog mig selv i at juble over vejrudsigten og den tilhørende pollen prognose igår!
Jeg er helt enig, og især når man kører er det som om man rigtigt kan rense ud ved at snyde næse, hoste og harke, og ventilere lungerne. Puha det med at vågne med tør mund er så ubehageligt, min tunge føles som en slidt læder pung!

Indbydende!

Jo jeg skal nok updatere den i aften

Idag der kørte jeg ud på en lille aftentur. Der var ikke nogen plan, kun at komme ud og få klaret hovedet lidt i en time eller halvanden. Det blev een af de ture hvor man bare nyder cyklen. Vejret var specielt. Nærmest truende, med regn og måske lidt torden på vej.

Jeg kørte først bare afsted i en slags trance men pludselig vågnede jeg og tænkte over hvor flot der egentlig var. Så kiggede jeg på vejen og studsede over hvor god asfalten var, ja jeg var åbenbart i mit sanselige hjørne her til aften
Efter en times tid vente jeg om og kørte hjemad. Jeg besluttede mig så for at køre min testbakke, vosnæsbakken på 3300 meter. Her tangerede jeg min rekord på 6;10min som jeg satte for to uger ,hvor jeg mindes at der var lidt medvind så det var godkendt. Gad nu godt have en watt måler så man kunne få lidt valide data på bordet men det er vel ønsketænkning lige nu.
Vel hjemme vaskede jeg den beskidte cykle på tanken og da jeg kom hjem stod der lune pitabrød på bordet, super lækkert
Alt i alt blev turen på knap 2 timer. Lidt længere end planlagt men blev vidst grebet af stemningen

Gu´ ser de godt ud!
Mega LOLsovs til din kommentar om at 18 gram klistermærke er meget, men der skinner forskellen sq igennem på "Jer" og os motionister som sidder og øffer over at vi ikke får taget os sammen til smide de 5-10 (eller flere) kg der er for meget på sidebenene.
Nåja, jeg har jo sådan set også pillet mærkene af mine hjul.
Hvordan er den typiske fremmødekultur for licensfolk egentlig når det er regnvejr samtidigt med klubtræning; Putter man sig hjemme under plaiden så man ikke bliver forknølet eller tager man tøj på til forholdene og passer træningen?

Selvom det var åndssvagt koldt i dag, sammenlignet med de tidligere dages forårslune, så var planen at komme ud på landevejen og lave den famøse Powerprofile. Sidst jeg lavede den test var tilbage i slutningen af marts, så der skulle helst være sket lidt siden.
Jeg tog derfor lidt rigeligt med tøj på, uden at det gik hen og blev vintertøjet, og ud på vejene. Jeg kørte ud til Klampenborgvej, og så ellers ned på Strandvejen. Som optakt til selve testen skulle jeg køre lidt høj kadance og et enkelt 5 minutters FTP interval. FTP intervallet satte jeg igang lige efter krydset i Klampenborg, og jeg fik hurtigt overhalet en rytter der lå lidt foran mig. Jeg kunne se at han lagde sig på hjul da jeg kørte forbi, men jeg fortsatte med fokus på at holde de rigtige watt-tal lige omkring de 290 watt. Irriterende nok valgte ham rytteren jeg havde på slæb at gå foran igen, men med det resultat at han sænkede farten. Så han nåede lige at være i front i 10 sekunder før jeg igen trak lidt ud i vinden og tog fronten. Jeg tror det fik ham til at forstå at jeg var igang med et interval.
Intervallet på de 5 minutter betød 52% i LT/AT zonen, og 32% i VO2 max. Ikke helt skidt.
På det flade stykke i Skodsborg kunne jeg passende køre det 1 minuts interval der også stod på programmet. 1 minut all-out. Herefter stod den på 15 minutters trilleri inden det lange interval på 5 minutter. Da jeg nåede Rungsted Havn passede det med ca. 15 minutters trilleri, så det var ellers bare afsted. Et angreb efterfulgt af masser af smerte i benene og lungerne mens jeg bare pressede watt i pedalerne. Da der manglede ca. 1.30 minut begyndte jeg at kunne smage blod i munden, og med ca. 30 sekunder tilbage prøvede jeg at accelerere lidt for at få det maksimale ud af testen. Herefter stod den på 10 minutters trilleri igen.
Næste interval var 1 minut all-out som angreb som jeg lidt dumt tog i medvind. Årsagen var at der på modvindstykket af Strandvejen var en del cyklister, så det ville være dumt at køre der. Så jeg valgte altså den sydgående vejbane, og havde en triatlet et pænt stykke foran mig. Så jeg satte igang med et angreb, kom hurtigt i sadlen og så ellers bare presse igennem. Jeg ved ikke om jeg bakkede lidt af til sidst, for jeg fik hentet triatleten ret hurtigt og jeg kunne ikke umiddelbart komme forbi. Så måske jeg har bakket lidt af.
Herefter 5 minutters trilleri igen, inden jeg satte igang med sidste 1 minuts interval hvor den bare skulle køres siddende.
Igen, 5 minutters hvile, og så stod den ellers på 2x 15 sekunders sprintintervaller. Det første gik ganske fint, om end jeg ikke helt følte at jeg fik ramt de rigtige watt, men i andet hug valgte jeg at køre ud på den tomme Strandvej ved Rungsted, og så ellers køre intervallet der. Det betød lidt flere watt og god power i benene.
Resten af forløbet havde jeg ikke helt fået planlagt, så det blev kørt lidt på gefühl. Således smuttede jeg ind forbi Folehaven, ud til Sjælsø, igennem Rude Skov, Vaserne, og så ud til Farum. Herfra fortsatte jeg så op til Lynge, kørte en omgang på Tyren mod uret, ned til Kirke Værløse, og så over Skovlyst hjem.
I alt en tur på 95 km med 29,3 km/t i snit.


Og så til selve værdierne, dem kan i se her

Generelt forbedringer over hele linien, på nær 1 minuts værdien.