Elkjærmark

Siger ham der nærmest var gift med løbebåndet i jan/feb

Siger ham der nærmest var gift med løbebåndet i jan/feb

For helvede, hvor er du da bare uheldig.....
Giv det et par dage, vurder tilstanden og giv gas hvis du føler dig ok ovenpå.
Det er ikke så længe siden at jeg døjede lidt med bihulerne. Det var ikke en direkte betændelsestilstand men derhenad. Efter 3-4 dages pause fra svømningen var jeg tilbage i vandet, og det eneste jeg mærkede var lidt trykken i bihulerne, når jeg lavede vendinger - ellers var alt ok og jeg mærkede ingen forværring:-)
Cheer up mate

Back in business
Det har været noget dødt i loggen på det seneste, hvilket der er flere forskellige grunde til. Først og fremmest så har jeg været afsted på ferie - en ferie uden internet og data-roaming (= afvænning). Derudover så mistede jeg lidt pusten til logning i forbindelse med min skadesperiode, og har ikke helt genfundet den endnu. Jeg tror at det hænger sammen med, at jeg efter Challenge Århus gik rundt med en følelse af, at jeg endnu engang ikke helt havde indfriet forventningerne. Jeg ved godt at man er hjælpeløs overfor en pludselig opstået skade, men det bekræfter nok bare at de mentale sår efter LM 2011 endnu ikke er 100% helet. Det er dog noget jeg arbejder hårdt på at udbedre, og pt. må jeg nok bare erkende at det prioriteres højere end min log/blog.
Nå, lidt om ferien. Turen gik til Norditalien og ugens første destination var Prato allo Stelvio. Der er næppe nogen af jer der er i tvivl om hvad formålet med denne tur var.... Hard core bjergcykling og intet andet!!! Og jeg skal da lige love for at vi fik bang for the buck!
Dag 1
Efter en lang køretur med næsten ingen søvn, ankom vi til Stelvio lørdag middag. Vi fik os indlogeret, pakket cyklerne ud og så var vi ellers afsted. Fra vores lejlighed var det mere eller mindre direkte op ad bakke hele vejen til toppen, så opvarmning var der ikke meget af. OK, det første ca. 5 km på stigningen er ikke så hårde, så lidt varme nåede vi da at blive inden den for alvor tog fat.
Fra km 5 var det direkte op i helvede! 48 hårnålesving og konstante stigningsprocenter ml. 8-10% (payoff for en blid start) taler vel næsten sit eget sprog.... Lidelserne var dog hele umagen værd, for tjek lige hvilket syn der ventede os på toppen:

52 km - 1859 højdemeter
Dag 2
Inden vi tog fra DK, havde vi planlagt at en af dagene skulle bruges på at bestige Stelvio fra begge sider. Og at gøre det mens vi forsat havde nogenlunde friske ben virkede ganske fornuftigt;-)
Første stigning, som også er den værste, var fra Prato til Stelvio. Det gik noget trægt og jeg havde virkelig skod ben. Moralen var heldigvis i top, så jeg nød lidelserne, udsigten og det faktum at jeg befandt mig hvor jeg gjorde:-) Fra toppen var det direkte over og ned i retning mod Bormio. Fed fed nedkørsel som både var teknisk men også halv hurtig, og så var der rigtig gode udsigt og vejforhold. Herligt! Efter 20 km downhill nåede vi Bormio. Af med vindvesten og så ellers lige på og hårdt igen..... Jeg fandt rimelig hurtigt rytmen. Jeg var langt fra flyvende og tempoet kunne der ikke rigtigt rokkes ved, men frem det kom jeg og pludselig var toppen nået:-)
94 km - 3410 højdemeter
Dag 3
Her valgte vi at tage en semi-rolig dag, og det var vist meget godt. Mine ben var nemlig døde, min røv hudløs og min nakke og skuldre pænt ømme;-) Ja ja, det er en lang klagesang, men hvem har sagt at livet som cykelrytter ikke er hårdt?
75 km - 1550 højdemeter
Dag 4
Af en eller anden årsag havde vi fået den opfattelse at Stelvio kunne bestiges fra hele 3 sider. Godt nok kunne vi ikke rigtigt finde nogle højdeprofiler på den 3. side, men vi kunne se aftegninger af noget der burde være en vej på vores kort. Vi besluttede os derfor for at kaste os ud i det..... Ikke mindst fordi at turens forløb var noget anderledes. Turen startede nemlig i Prato, gik derfra videre mod den schweiziske grænse (som vi passerede på cykel - og ja, passet blev vist frem) og så ellers op ad Stelvio for så at passere grænsen ind i Italien kort før toppen igen.
Desværre var der en grund til de manglende højdeprofiler.... Efter ca. 12 km af stigningen stoppede asfalten nemlig og blev erstattet af grusvej:-( No go på racer, det giver næsten sig selv, så vi vendte cyklerne og kørte mod bunden igen. Da vi kom til Prato, var vi langt fra færdige med dagens træning, så vi valgte at køre den 18 km lange stigning op mod Solda, som ligger i små 2000 m højde. De første 10 km var ok overkommelige, men jeg skal da lige hilse at sige at det pludseligt ændrede sig! Fra km 10-14 steg den konstant ml. 10-14%, så det var huggen i pedalerne og absolut laveste gear. Jeg er ikke meget for at sige det højt, men det var lige før jeg drømte om en tripple.....
90 km - 2250 højdemeter
Dag 5
Dagen startede ultra tidligt med at pakke bilen og gøre klar til at sætte kursen mod Canazei. Nye bjerge skulle udforskes! Proceduren var den samme som ved ankomsten til Stelvio. Altså check-in, cykel klargøring og så afsted! Vejrudsigten var desværre ikke for lovende, så for første gang på turen blev den langærmede trøje og de løse knæ fundet frem. Det var heldigvis først på de sidste 5 km at det begyndte med at små dryppe lidt, så vi slap nådigt;-)
Turen gik fra Canazei op over Pordoi, Falzarego, Gardena, Sella og så ellers retur til Canazei. Hele 4 toppe, en god portion højdemeter og en så gudesmuk natur at det praktisk talt ikke kan beskrives med ord. Et par billeder kan måske gøre det, selvom min iPhone ikke helt yder motiverne retfærdighed.


Mirakuløst nok så var benene stjerne gode! Utroligt, når man tænker på hvad de foregående 4 dage havde budt på, men ubeskrivelig dejligt:-) Trods turens relativ solide hårdhed, kom jeg derfor også glimrende igennem. OK, jeg var da træt, da jeg nåede toppen af Sella, men jeg var ikke kørt helt ned under gulvtæppet, som jeg havde været på dag 2 og 3:-)
94 km - 2891 højdemeter
Vi var nu nået til torsdag, og de sidste to dage skulle udnyttes til endnu et par solide ture. Desværre drillede Jespers cykel en del, og da vi ikke rigtigt kunne få mekanisk assistance i det tempo vi kunne ønske, endte vi med at måtte tage en off day. Heldigvis var vejret også noget værre lort, hvilket gjorde det noget lettere at acceptere.
Desværre blev vejret bare værre og værre, og efter en snak med hotelpersonalet torsdag aften, fik vi den nedtrykkende melding om at et større uvejr m. skybrud og storm var på vej ind over Dolomitterne. Vi traf derfor en hurtig beslutning, pakkede bilen og kørte hjem. Når alt kom til alt var vi begge trætte, og lysten til at tilbringe endnu en off day på et italiensk hotel værelse var ikke tilstede. Vi nåede DK igen fredag middag - tids nok til at få sovet ud og samtidigt nyde en dejlig lang weekend:-)
------------------
Allerede fredag aften var jeg tilbage i sadlen. Ikke til noget heftigt træningspas, men til en tur bestående udelukkende af lidt rul. Det gjorde mig godt!
Fredag - 52 km @ 26,6 km/t - puls 66% af max
Lørdag var jeg også i vælten - denne gang i form af lidt svømning samt løb. Hverken svømningen eller løbet gik super. Min vandføling var helt væk under svømningen, og min løbeteknik hang i laser. Lidt skod, men positivt var det dog at skaden stort set ikke viste sit grimme ansigt:-)
Svøm - 3000 m (50 m udendørs basin i Herning)
Løb - 8,91 km @ 5:20 km/t (puls 77% af max)
I søndags var det atter tid til at støve TT´eren af, og komme ud og klokke timer i sadlen på den. Sjovt nok så er jeg faktisk blevet halv glad for det uhyre.... Hvem havde troet det for bare 4 måneder siden?!?
Cykling - 158 km @ 30,7 km/t (puls 76% af max)
Undervejs kørte jeg lidt IM pace, men ellers bar turen mest af alt præg af høj kadance og relativ lav belastning. Og nå ja - masser af SOLSKIN:-)
Mandagen var løbedag. Nothing special, bare lidt morgenløb med 4x100 m stigningsløb undervejs.
Løb - 8,91 km @ 5:30 (intet pulsbælte)
Og så til i dag;-) Endelig up to date.....
Efter job smuttede jeg ned i DGI centret, hvor jeg først løb 12 km intervaller på løbebånd. Der var langt fra tale om hardcore tempo intervaller, næ nej, de dage er ovre. Nu handler det om at træne mit IM pace! De 3 x 2 km blev derfor løbet med 5:15 pr/km, hvilket er en smule hurtigere end hvad jeg forventer at mit IM pace vil være.
Derefter direkte i bassinet til en svømmer! Desværre for at kunne konstatere at sommerferien har ramt svømmehallen..... Det myldrede bogstavlig talt med mennesker, og div. legeredskaber var proppet i bassinet i denne anledning. Grrrrr..... Jeg fik mig heldigvis møffet i en bane, og på en eller anden måde må jeg have virket respektindgydende, for folk sørgede for at holde sig på god afstand. Desværre lå jeg i banen lige ved siden af legemadrassen, så der var virkelig høj søgang under hele passet. Jeg prøvede dog at bruge det positivt rent mentalt, ved at fortælle mig selv hvor virkeligheds tro det var med bølgerne;-)
Løb - 12 km
Svøm - 3000 m
Done for now!
Jeg skal nok prøve at holde loggen kørende, men det bliver nok næppe med helt så mange ord som i dette indlæg;-)

Thuesday WO
Havde jeg nu været løber, ligesom Lars eller Henrik, ja så havde jeg velsagtens brugt eftermiddagen på sofaen, for træne kunne jeg ikke. Men det er jeg heldigvis ikke. Længe leve multisport:-)
I dagens anledning (og fordi jeg ikke havde andre valgmuligheder) gik turen til svømmehallen, hvor jeg nød det rolige vand, der trods anseelige klormængder var væsentlig rarere at få i munden end det "klamme" salte vand i Århus Bugt;-)
Den første halve time havde jeg mere eller mindre bassinet for mig selv, men derefter dumpede der den ene teenager efter den anden i vandet, og inden længe var der også div. redskaber som var temmelig meget i vejen for mig. Grrrrr...... Nå, pyt.... Jeg nød lidt løst svømning, og da jeg havde tilbagelagt 84 baner, stod jeg op og lavede lidt dryland øvelser og noget stretching.
#backontrack

Tak for alle jeres hilsner. Jeg bliver virkelig varm om hjertet af dem
Jeg har netop været en smut forbi en fys, og det var forholdsvis positive nyheder jeg fik med derfra.
Det lader nemlig til at det er en helt "ordinær" sprængning jeg har fået. Blødningen er relativ lille (kan ane en mørk plamage på baglåret) og den sidder ikke særlig dybt:-)
Jeg kan derfor allerede nu starte svømmetræningen, og cyklingen kan jeg påbegynde igen om 3-4 dage. Cyklingen kommer dog til at foregå på raceren i starten, da denne position er mere skånsomt for baglåret sammenlignet med TT positionen. Men hey, hvad betyder det;-)
Løbet må jeg påbegynde om ca. 2 uger hvis alt forløber som det skal, men i værste fald kan der gå 3-4 uger (præcis som Henrik skriver). Alt træning skal selvfølgelig også indstilles hvis jeg mærker smerter eller gener, men det er jo sund fornuft.
I løbet af den kommende uge skal jeg have yderligere to ultralydsbehandlinger, så det håber jeg på en positiv reaktion på:-)
Som I nok kan regne ud, så er humøret opadgående igen. Jeg SKAL og VIL blive klar til CC :4boxing:

Tak for alle jeres hilsner. Jeg bliver virkelig varm om hjertet af dem
Jeg har netop været en smut forbi en fys, og det var forholdsvis positive nyheder jeg fik med derfra.
Det lader nemlig til at det er en helt "ordinær" sprængning jeg har fået. Blødningen er relativ lille (kan ane en mørk plamage på baglåret) og den sidder ikke særlig dybt:-)
Jeg kan derfor allerede nu starte svømmetræningen, og cyklingen kan jeg påbegynde igen om 3-4 dage. Cyklingen kommer dog til at foregå på raceren i starten, da denne position er mere skånsomt for baglåret sammenlignet med TT positionen. Men hey, hvad betyder det;-)
Løbet må jeg påbegynde om ca. 2 uger hvis alt forløber som det skal, men i værste fald kan der gå 3-4 uger (præcis som Henrik skriver). Alt træning skal selvfølgelig også indstilles hvis jeg mærker smerter eller gener, men det er jo sund fornuft.
I løbet af den kommende uge skal jeg have yderligere to ultralydsbehandlinger, så det håber jeg på en positiv reaktion på:-)
Som I nok kan regne ud, så er humøret opadgående igen. Jeg SKAL og VIL blive klar til CC :4boxing:

Dagen før dagen før dagen.......
Sæsonens første vigtige race er lige på trapperne, og jeg må indrømme at spændingsniveauet allerede nu er ved at være tæt på ulideligt. Fysisk burde jeg være klar, men lidt usikkerhed får tankerne til at suse rundt i hovedet og skabe lidt lettere kaos. Jeg tvivler på min fysik, på mit valg af udstyr, min energistrategi og min overordnede gameplan. Alt sammen noget som jeg IKKE har nogen grund til at tvivle på, for det ER på plads og det skal nok komme til at spille! Kunsten er derfor at mane tankekaos´et til jorden og holde mig til de valg, som jeg allerede for længe siden har gjort mig..... Hvor svært kan det lige være
Nå, men bag spændingen og nervøsiteten gemmer der sig selvfølgelig også masser af forventninger! Forventninger om et veldisponeret race, en fantastisk oplevelse og måske endda en skarp tid. Vi må se hvor langt det rækker. Jeg lader benene (og armene) tale, giver alt hvad jeg har og vender tilbage med en racerapport engang på søndag
That´s all for now.....

Sikke noget hø med lysken! Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at kaste flere tusind kroner efter en fys, hvis du ikke rigtigt føler at det gør den store forskel. Jeg er derfor også tilbøjelig til at give Henrik ret. Måske det er tid til at pille løbet fra hinanden, og tage dig tid til at få det samlet igen på en ny og bedre måde?!?! Du har pt. ikke nogle A races coming up, så du har som sådan masser af tid;-)
Jeg ved ikke om du har læst Henriks blog, hvor han beretter om sine erfaringer fra en time med en pose løbecoach. Men hvis ikke, så synes jeg du skulle prøve at gøre det. Det virker som lidt af en eye-opener, og det er bestemt noget jeg selv overvejer i den nærmeste fremtid.
Har du i øvrigt overvejet et par Supersole? Du ved, dem Kenneth C laver..... Jeg havde en snak med ham på Lanzarote om dem, og ud fra det han fortalte om dem, så kunne det godt lyde til at være noget du kunne få gavn af. Men igen, det ved den gode Carlsen langt mere om end jeg. Just brainstorming;-)

Onsdag d. 13/6
Endnu en skøn dag i kalenderen, hvis jeg da lige ser bort fra at DK tabte i fodbold.....
Jeg kedede mig lidt på job i dag, så i frokostpausen smuttede jeg en tur byen for at shoppe rundt. Egentlig skulle jeg blot en smut på apoteket, men et eller andet dragede mig mod Løberen.
Jeg har i længere tid gået og overvejet et par lidt lettere løbesko. Ikke nogle fuldblods racesko, men en letvægter der ikke smadrer mine ben på længere distancer. Og sådanne sko havde den gode mand nede i Løberen selvfølgelig stående på hylden:

Sikke en fantastisk sko det er at træde ned i! Den føles både let, behagelig og blød, mens der samtidigt er også er en vis portion støtte i den. Jeg testede den kort på løbebåndet, og følelsen var bare rigtig skøn. En lille videosekvens understøttede da også denne fornemmelse - der er tale om det perfekte match:-) Et styk frokostpause, en god slat penge fattigere.... WTF;-)
Da jeg kom hjem fra job, kunne jeg ikke dy mig for at teste skoen på en ultra kort tur. Altså bare lige sådan en kilometers penge rundt om "blokken". Igen en fantastisk følelse!
Derefter var det tid til at komme ud på cyklen, til en lille let rulletur med nogle få hårde men korte intervaller undervejs. Jeg var ikke specielt godt kørende de første 25 km, og intervallerne (3 x 3 min @ 210 watt) blev da også lidt for hårde. Heldigvis er tendensen for tiden, at jeg med en god portion tålmodighed kan køre/løbe mig i gear, og det er en dejlig vished at have i baghovedet forud for søndag.
Efter at have overstået intervallerne rullede jeg stille og roligt hjem, hoppede i mine nye Brooks og løb mig en lille tur. Jeg havde super gode løbeben og dejlig lav puls, selvom tempoet faktisk var ok:-)
Alt i alt et super kombipas og i det hele taget en DEJLIG dag!
Cykling - 45 km @ 28 km/t
Løb - 5,02 km @ 4:59 min/km (puls 80% af max)

Herning Tri
Jeg vågnede i morges til regnens dryppen på ruden og vindens susen i træerne, ikke just det jeg havde håbet på forud for dagens stævne.... Vejret er som bekendt ikke noget vi kan ændre på, så jeg prøvede at se lidt bort fra det og holde fokus på den foranliggende opgave.
Svømningen skulle foregå i et udendørs 50 m basin, hvor vi startede i heats à 60 mand - dvs. 6 personer pr. bane. Jeg kom i en ren tøsebane:-) Starten gik og jeg fik gang i svømningen. Jeg fandt lynhurtigt rytmen, og havde generelt et rigtig fint flow i min svømning. Mit "problem" er, at jeg kun har et gear i min svømning, så om jeg skal svømme 200 m, 650 m eller 1000 m, så holder jeg stort set samme tempo. Nå, men jeg kom i hvert fald rigtigt fint igennem, og da jeg kom op af vandet efter 650 m, kunne jeg se uret vise 12 min og 3 sek. God start:-)
Derfra fuckede jeg desværre lidt op i det med uret, så mine tider derfra er mere eller mindre gæt. Desværre var det ikke verdens mest avancerede tidstagningssystem der blev brugt til stævnet, og det irriterer mig faktisk helt vildt lige nu! Fx. er hele mit T1 og T2 skift indlagt i cykeltiden, og jeg står også uden mulighed for at studere mine watt/puls data fra cykelturen. Well well, det er lidt ligesom det med vejret - nemlig svært at ændre på.....
Mit T1 skift gik helt ok. Ikke raket hurtigt, men jeg fik gjort de ting jeg skulle (VIGTIGT) i den rigtige rækkefølge, og helt langsomt gik det heller ikke. Temperaturen var bare sølle 12 grader c, så den trøje jeg iført mig var ikke helt uvæsentlig, og strømperne havde jeg også nærvær nok til at få på. Godkendt!
Jeg kom afsted på cyklen og fik ok fart i maskinen. Det helt optimale flow fandt jeg dog aldrig, og som følge deraf kom jeg til at ligge og træde alt for tunge gear. Det var som om at jeg ikke følte fremdrift nok når jeg kørte høj kadance. Det satte sig lidt for hurtigt i lårbasserne, og da jeg efter ca. 14 km bliver overhalet af en anden tøs, så bliver jeg faktisk lidt mentalt ramt. Det lyder nok lidt hovent, men jeg følte mig tæt på 100% sikker på at køre bedste cykeltid, så det var et lille slag til stoltheden. Her bagefter kan jeg kun grine lidt af mig selv, for det var da nok sådan ca. verdens mest arrogante indgang til løbet, men så lærte jeg det;-) Jeg forsøgte at hænge på hende den anden, men måtte hurtigt erkende at benene ikke var til det, så jeg fandt mit eget tempo og forsatte der.
Jeg kom ind i T2 efter 30 km på ca. 51 min og 30 sek, hvilket svarer til et snit på lige omkring 35 km/t. Selvom det ikke føltes super undervejs, så må den tid også siges at være OK!
T2 gik fint. Jeg bøvlede en anelse med skoene (skal have fat i nogle af de der smarte snørrebånd), men igen holdt jeg hovedet koldt. Jeg brugte måske lige nogle få sekunder mere end nødvendigt, men det er SÅ lige meget i det lange løb.
Løbet blev en dræber! Jeg følte mig slidt, havde tunge lårbasser og det kørte sgu egentlig bare ikke helt optimalt. Oven i det, så løb vi en ud/hjem rute på den mest hullede grusvej, som var spækket med vandpytter på størrelse med skovsøer. Det gav et ujævnt løb hvor jeg aldrig rigtigt fandt rytmen.
Våd og kold krydsede jeg målstregen efter 1 timer 42 min og 47 sek, efter at have løbet de afsluttende 7 km med 4:52 min/km. Løbet er ikke godkendt, men overordnet set har jeg alligevel kun grund til at være tilfreds! Tiden rakte da også til en tur på podiet, hvor jeg stolt kunne modtage en 2. præmie bestående af et gavekort til wellness:-) JA TAK!
Dagens ubetingede optur var uden sammenligning den opbakning jeg fik! Min mor, papfar, søster, bror, kusine og tante udgjorde nemlig dagens absolut bedste heppekor! Det gav lige lidt ekstra hele vejen rundt, så jeg er både glad og stolt over at de ville bruge deres tid på at følge mig:-) TAK
Nu er jeg landet på sofaen til lidt afslapning og EM bold. Det må være velfortjent:-)
Forsat god søndag derude!
/Jannie

Race rapport - 4:18:4 Odense
For ca. 9 måneder siden stod jeg på startstregen til mit livs første triatlon, nemlig 4:18:4 i København. Det blev en bragende succes og dermed også starten på en fantastisk rejse ind i en helt ny verden spækket med gear, lir, hård træning og dedikation.
I dag fandt jeg tilbage til hvor det hele startede, nemlig endnu en 4:18:4 konkurrence, denne gang blot i Odense. Setup´et var ikke helt lige så prof som i København, men deltagerantallet ikke desto mindre rigtig højt og stemningen tilsvarende:-)
Jeg indfandt mig i startområdet ca. 45 min før start, fik installeret mig ved cykelrakket, i ført mig våddragten og gjorde mig klar til start. Der skulle svømmes i Odense Friluftsbad, et 50 m basin som var sat op med banetorve således at man svømmede i en lang slange. Vi startede i en lang række fra kanten med ca. 5 sek mellemrum, og jeg fik mig en tvivlsom start, eftersom jeg tabte svømmebrillerne ved det fine hovedspring som jeg satte i gang med. Det betød et kort stop for at få rettet lidt på sagerne, inden jeg satte afsted og fandt ind i rytmen.
Selve svømningen gik rigtig fint. Jeg fandt aldrig rigtig min rytme, men jeg kunne fornemme at tempoet var ok, og jeg fik da også overhalet nogle stykker. Et kig på uret netop som jeg kom op af vandet viste en overraskende fin tid (mine svømmeevner taget i betragtning), og det gav et dejligt boost som jeg tog med mig;-)
Svømning - 400 m @ 7:14 min
Mit T1 blev lidt af en stresset omgang. Våddragten skulle af, sko og strømper på, og en trøje lå egentlig også klar og ventede. Jeg fik dog iført mig min aerohjelm inden trøjen, hvilket besværliggjorde det projekt en hel del. Trøje og strømper endte derfor med at blive droppet....
T1 - 2:02 min
Afsted på cyklen det gik.... Pulsen var ikke længe om at finde sit niveau omkring de 90% af max, men det var rent ud sagt også nødvendigt at give gas for at holde varmen. Mit drivvåde tritøj, ingen handsker og ingen strømper, var nemlig ikke just den rette påklædning på en dag hvor termometret viste 12 grader c, og der gik da heller ikke længe inden mine tæer var som istapper;-)
Det fik jeg nu hurtigt skubbet i baghovedet, og koncentrerede mig i stedet om at give fuld gas på cyklen.
Ruten var teknisk og spækket med rullende bakker. Jeg havde nok mere forventet en tonserute (ved ikke helt hvorfor), men virkeligheden var en helt anden. Første del af ruten var ud i modvinden, hvilket gjorde at jeg ikke rigtigt følte at jeg kom nogen vegne. Min Garmin vist mig dog nogle pænt solide watt tal, så jeg forsatte med at presse og glædede mig til hjemturen i medvind. Og der fik jeg da pludselig også langt mere fart i cyklen, ja faktisk så meget at jeg fik halet ind på en del af de forankørende;-)
Jeg lå bla. og kørte lidt med en gut, som først overhalede mig et par gange, inden jeg fik ham hentet og sat til vægs. That´s true girlpower!
Cykling - 30 min 31 sek (avg. watt 187) - dagens bedste kvindelige cykeltid
Så var det tid til endnu et skift, et skift der gik nogenlunde. OK, jeg fumlede da lidt med snørrebåndene, men når de først bliver skiftet til en mere fiks og hurtiggående løsning, så skal jeg nok være kvinde for at levere en hurtig skiftetid. Og så havde jeg også lidt problemer med at finde vej ud af skiftezonen. Det kostede mig en tur igennem herrenes omklædningstelt, og her vil jeg ikke berette alt for meget om hvad jeg så......
T2 - 1:35 min
Sidste stik på dagens distance var ikke overraskende løbet. Jeg havde forestillet mig en flad asfalt rute à la København, men virkeligheden var ujævne skovstier i skoven omkring golfbanen. Det irriterede mig lidt i starten, da jeg kunne se på uret, at jeg havde en realistisk chance for at gå sub 60 min. Det ville dog kræve et ok løb, men med den rute begyndte jeg at tvivle lidt på om det var muligt. What to do? Give it all.... Og det var præcis hvad jeg gjorde:-)
Løb - 18:06 min
Total: 59 min 26 sek
Jeg er super glad og stolt over min tid, da jeg på forhånd slet ikke havde regnet med at køre sub 60. Havde jeg haft kendskab til ruten, ja så havde jeg vel solgt den for omkring 64 min.... Heldigvis lod jeg benene tale uden at fokusere for meget på ruten og tiden før det afsluttende løb, og tja, så var det pludselig inden for rækkevidde alligevel:-)
Rent faktisk så rakte det til en samlet 2. plads, samt en 1. plads i min age group:-)
Da jeg kom i mål, mødte jeg ham gutten som jeg satte på cyklen. Han gav mig lige et skulderklap med på vejen for min indsats på cyklen. Fedt, især fordi præcis det samme skete til 4:18:4 i København:-)
Lige nu kan jeg slet ikke vente til næste søndag, hvor jeg skal i ilden igen i Herning. Her er distancen lige en kende længere, men dog ikke længere end at det også er et "all out" race. Samtidigt så er Herning min hjemmebane og det betyder at familien kommer og hepper. Det giver lidt ekstra motivation til at lave endnu et godt resultat!

Herning Tri
Jeg vågnede i morges til regnens dryppen på ruden og vindens susen i træerne, ikke just det jeg havde håbet på forud for dagens stævne.... Vejret er som bekendt ikke noget vi kan ændre på, så jeg prøvede at se lidt bort fra det og holde fokus på den foranliggende opgave.
Svømningen skulle foregå i et udendørs 50 m basin, hvor vi startede i heats à 60 mand - dvs. 6 personer pr. bane. Jeg kom i en ren tøsebane:-) Starten gik og jeg fik gang i svømningen. Jeg fandt lynhurtigt rytmen, og havde generelt et rigtig fint flow i min svømning. Mit "problem" er, at jeg kun har et gear i min svømning, så om jeg skal svømme 200 m, 650 m eller 1000 m, så holder jeg stort set samme tempo. Nå, men jeg kom i hvert fald rigtigt fint igennem, og da jeg kom op af vandet efter 650 m, kunne jeg se uret vise 12 min og 3 sek. God start:-)
Derfra fuckede jeg desværre lidt op i det med uret, så mine tider derfra er mere eller mindre gæt. Desværre var det ikke verdens mest avancerede tidstagningssystem der blev brugt til stævnet, og det irriterer mig faktisk helt vildt lige nu! Fx. er hele mit T1 og T2 skift indlagt i cykeltiden, og jeg står også uden mulighed for at studere mine watt/puls data fra cykelturen. Well well, det er lidt ligesom det med vejret - nemlig svært at ændre på.....
Mit T1 skift gik helt ok. Ikke raket hurtigt, men jeg fik gjort de ting jeg skulle (VIGTIGT) i den rigtige rækkefølge, og helt langsomt gik det heller ikke. Temperaturen var bare sølle 12 grader c, så den trøje jeg iført mig var ikke helt uvæsentlig, og strømperne havde jeg også nærvær nok til at få på. Godkendt!
Jeg kom afsted på cyklen og fik ok fart i maskinen. Det helt optimale flow fandt jeg dog aldrig, og som følge deraf kom jeg til at ligge og træde alt for tunge gear. Det var som om at jeg ikke følte fremdrift nok når jeg kørte høj kadance. Det satte sig lidt for hurtigt i lårbasserne, og da jeg efter ca. 14 km bliver overhalet af en anden tøs, så bliver jeg faktisk lidt mentalt ramt. Det lyder nok lidt hovent, men jeg følte mig tæt på 100% sikker på at køre bedste cykeltid, så det var et lille slag til stoltheden. Her bagefter kan jeg kun grine lidt af mig selv, for det var da nok sådan ca. verdens mest arrogante indgang til løbet, men så lærte jeg det;-) Jeg forsøgte at hænge på hende den anden, men måtte hurtigt erkende at benene ikke var til det, så jeg fandt mit eget tempo og forsatte der.
Jeg kom ind i T2 efter 30 km på ca. 51 min og 30 sek, hvilket svarer til et snit på lige omkring 35 km/t. Selvom det ikke føltes super undervejs, så må den tid også siges at være OK!
T2 gik fint. Jeg bøvlede en anelse med skoene (skal have fat i nogle af de der smarte snørrebånd), men igen holdt jeg hovedet koldt. Jeg brugte måske lige nogle få sekunder mere end nødvendigt, men det er SÅ lige meget i det lange løb.
Løbet blev en dræber! Jeg følte mig slidt, havde tunge lårbasser og det kørte sgu egentlig bare ikke helt optimalt. Oven i det, så løb vi en ud/hjem rute på den mest hullede grusvej, som var spækket med vandpytter på størrelse med skovsøer. Det gav et ujævnt løb hvor jeg aldrig rigtigt fandt rytmen.
Våd og kold krydsede jeg målstregen efter 1 timer 42 min og 47 sek, efter at have løbet de afsluttende 7 km med 4:52 min/km. Løbet er ikke godkendt, men overordnet set har jeg alligevel kun grund til at være tilfreds! Tiden rakte da også til en tur på podiet, hvor jeg stolt kunne modtage en 2. præmie bestående af et gavekort til wellness:-) JA TAK!
Dagens ubetingede optur var uden sammenligning den opbakning jeg fik! Min mor, papfar, søster, bror, kusine og tante udgjorde nemlig dagens absolut bedste heppekor! Det gav lige lidt ekstra hele vejen rundt, så jeg er både glad og stolt over at de ville bruge deres tid på at følge mig:-) TAK
Nu er jeg landet på sofaen til lidt afslapning og EM bold. Det må være velfortjent:-)
Forsat god søndag derude!
/Jannie

Herning Tri
Jeg vågnede i morges til regnens dryppen på ruden og vindens susen i træerne, ikke just det jeg havde håbet på forud for dagens stævne.... Vejret er som bekendt ikke noget vi kan ændre på, så jeg prøvede at se lidt bort fra det og holde fokus på den foranliggende opgave.
Svømningen skulle foregå i et udendørs 50 m basin, hvor vi startede i heats à 60 mand - dvs. 6 personer pr. bane. Jeg kom i en ren tøsebane:-) Starten gik og jeg fik gang i svømningen. Jeg fandt lynhurtigt rytmen, og havde generelt et rigtig fint flow i min svømning. Mit "problem" er, at jeg kun har et gear i min svømning, så om jeg skal svømme 200 m, 650 m eller 1000 m, så holder jeg stort set samme tempo. Nå, men jeg kom i hvert fald rigtigt fint igennem, og da jeg kom op af vandet efter 650 m, kunne jeg se uret vise 12 min og 3 sek. God start:-)
Derfra fuckede jeg desværre lidt op i det med uret, så mine tider derfra er mere eller mindre gæt. Desværre var det ikke verdens mest avancerede tidstagningssystem der blev brugt til stævnet, og det irriterer mig faktisk helt vildt lige nu! Fx. er hele mit T1 og T2 skift indlagt i cykeltiden, og jeg står også uden mulighed for at studere mine watt/puls data fra cykelturen. Well well, det er lidt ligesom det med vejret - nemlig svært at ændre på.....
Mit T1 skift gik helt ok. Ikke raket hurtigt, men jeg fik gjort de ting jeg skulle (VIGTIGT) i den rigtige rækkefølge, og helt langsomt gik det heller ikke. Temperaturen var bare sølle 12 grader c, så den trøje jeg iført mig var ikke helt uvæsentlig, og strømperne havde jeg også nærvær nok til at få på. Godkendt!
Jeg kom afsted på cyklen og fik ok fart i maskinen. Det helt optimale flow fandt jeg dog aldrig, og som følge deraf kom jeg til at ligge og træde alt for tunge gear. Det var som om at jeg ikke følte fremdrift nok når jeg kørte høj kadance. Det satte sig lidt for hurtigt i lårbasserne, og da jeg efter ca. 14 km bliver overhalet af en anden tøs, så bliver jeg faktisk lidt mentalt ramt. Det lyder nok lidt hovent, men jeg følte mig tæt på 100% sikker på at køre bedste cykeltid, så det var et lille slag til stoltheden. Her bagefter kan jeg kun grine lidt af mig selv, for det var da nok sådan ca. verdens mest arrogante indgang til løbet, men så lærte jeg det;-) Jeg forsøgte at hænge på hende den anden, men måtte hurtigt erkende at benene ikke var til det, så jeg fandt mit eget tempo og forsatte der.
Jeg kom ind i T2 efter 30 km på ca. 51 min og 30 sek, hvilket svarer til et snit på lige omkring 35 km/t. Selvom det ikke føltes super undervejs, så må den tid også siges at være OK!
T2 gik fint. Jeg bøvlede en anelse med skoene (skal have fat i nogle af de der smarte snørrebånd), men igen holdt jeg hovedet koldt. Jeg brugte måske lige nogle få sekunder mere end nødvendigt, men det er SÅ lige meget i det lange løb.
Løbet blev en dræber! Jeg følte mig slidt, havde tunge lårbasser og det kørte sgu egentlig bare ikke helt optimalt. Oven i det, så løb vi en ud/hjem rute på den mest hullede grusvej, som var spækket med vandpytter på størrelse med skovsøer. Det gav et ujævnt løb hvor jeg aldrig rigtigt fandt rytmen.
Våd og kold krydsede jeg målstregen efter 1 timer 42 min og 47 sek, efter at have løbet de afsluttende 7 km med 4:52 min/km. Løbet er ikke godkendt, men overordnet set har jeg alligevel kun grund til at være tilfreds! Tiden rakte da også til en tur på podiet, hvor jeg stolt kunne modtage en 2. præmie bestående af et gavekort til wellness:-) JA TAK!
Dagens ubetingede optur var uden sammenligning den opbakning jeg fik! Min mor, papfar, søster, bror, kusine og tante udgjorde nemlig dagens absolut bedste heppekor! Det gav lige lidt ekstra hele vejen rundt, så jeg er både glad og stolt over at de ville bruge deres tid på at følge mig:-) TAK
Nu er jeg landet på sofaen til lidt afslapning og EM bold. Det må være velfortjent:-)
Forsat god søndag derude!
/Jannie

Jeg synes egentlig at fordelingen er meget lige, og at der er en god blanding af kvalitet og kvantitet i alle 3 discipliner. Cyklingen er selvfølgelig den disciplin der bruges længst tid på, men sådan skal det jo være. Hun vil rigtig gerne have mig i vandet 4 gange i ugen, men det må jeg indrømme, at jeg ikke altid når. Jeg ligger typisk på 3 pas pr. uge.
Mine mængder ser nogenlunde således ud:
Svøm - ca. 8-9 km (1 x distance, 1 x teknik, 1 x interval)
Cykling - ca. 200-250 km (1 x distance inkl. IM pace intervaller, 1 x intervaller, 1 x rul)
Løb - ca. 45-50 km (1 x interval, 1 x distance, 1 x off bike run)

Jamen så er det lige netop sådan en dragt jeg har fået:-) Det tøj jeg brugte i går var nu også noget lignende bare todelt. Det der kiksede lidt for mig var, da jeg ville tilføje en langærmet trøje til cykelturen;-)
Ja, jeg har tænkt mig at bruge dragten under våddragten, da jeg meget nødigt vil bruge unødvendig tid i T1.
Tak Lars:-)
Løbe Stelvio hver dag i en uge? Du er præcis lige så vanvittig som jeg forestiller mig;-)

Mmmmmm ... Stelvio ...

Race rapport - 4:18:4 Odense
For ca. 9 måneder siden stod jeg på startstregen til mit livs første triatlon, nemlig 4:18:4 i København. Det blev en bragende succes og dermed også starten på en fantastisk rejse ind i en helt ny verden spækket med gear, lir, hård træning og dedikation.
I dag fandt jeg tilbage til hvor det hele startede, nemlig endnu en 4:18:4 konkurrence, denne gang blot i Odense. Setup´et var ikke helt lige så prof som i København, men deltagerantallet ikke desto mindre rigtig højt og stemningen tilsvarende:-)
Jeg indfandt mig i startområdet ca. 45 min før start, fik installeret mig ved cykelrakket, i ført mig våddragten og gjorde mig klar til start. Der skulle svømmes i Odense Friluftsbad, et 50 m basin som var sat op med banetorve således at man svømmede i en lang slange. Vi startede i en lang række fra kanten med ca. 5 sek mellemrum, og jeg fik mig en tvivlsom start, eftersom jeg tabte svømmebrillerne ved det fine hovedspring som jeg satte i gang med. Det betød et kort stop for at få rettet lidt på sagerne, inden jeg satte afsted og fandt ind i rytmen.
Selve svømningen gik rigtig fint. Jeg fandt aldrig rigtig min rytme, men jeg kunne fornemme at tempoet var ok, og jeg fik da også overhalet nogle stykker. Et kig på uret netop som jeg kom op af vandet viste en overraskende fin tid (mine svømmeevner taget i betragtning), og det gav et dejligt boost som jeg tog med mig;-)
Svømning - 400 m @ 7:14 min
Mit T1 blev lidt af en stresset omgang. Våddragten skulle af, sko og strømper på, og en trøje lå egentlig også klar og ventede. Jeg fik dog iført mig min aerohjelm inden trøjen, hvilket besværliggjorde det projekt en hel del. Trøje og strømper endte derfor med at blive droppet....
T1 - 2:02 min
Afsted på cyklen det gik.... Pulsen var ikke længe om at finde sit niveau omkring de 90% af max, men det var rent ud sagt også nødvendigt at give gas for at holde varmen. Mit drivvåde tritøj, ingen handsker og ingen strømper, var nemlig ikke just den rette påklædning på en dag hvor termometret viste 12 grader c, og der gik da heller ikke længe inden mine tæer var som istapper;-)
Det fik jeg nu hurtigt skubbet i baghovedet, og koncentrerede mig i stedet om at give fuld gas på cyklen.
Ruten var teknisk og spækket med rullende bakker. Jeg havde nok mere forventet en tonserute (ved ikke helt hvorfor), men virkeligheden var en helt anden. Første del af ruten var ud i modvinden, hvilket gjorde at jeg ikke rigtigt følte at jeg kom nogen vegne. Min Garmin vist mig dog nogle pænt solide watt tal, så jeg forsatte med at presse og glædede mig til hjemturen i medvind. Og der fik jeg da pludselig også langt mere fart i cyklen, ja faktisk så meget at jeg fik halet ind på en del af de forankørende;-)
Jeg lå bla. og kørte lidt med en gut, som først overhalede mig et par gange, inden jeg fik ham hentet og sat til vægs. That´s true girlpower!
Cykling - 30 min 31 sek (avg. watt 187) - dagens bedste kvindelige cykeltid
Så var det tid til endnu et skift, et skift der gik nogenlunde. OK, jeg fumlede da lidt med snørrebåndene, men når de først bliver skiftet til en mere fiks og hurtiggående løsning, så skal jeg nok være kvinde for at levere en hurtig skiftetid. Og så havde jeg også lidt problemer med at finde vej ud af skiftezonen. Det kostede mig en tur igennem herrenes omklædningstelt, og her vil jeg ikke berette alt for meget om hvad jeg så......
T2 - 1:35 min
Sidste stik på dagens distance var ikke overraskende løbet. Jeg havde forestillet mig en flad asfalt rute à la København, men virkeligheden var ujævne skovstier i skoven omkring golfbanen. Det irriterede mig lidt i starten, da jeg kunne se på uret, at jeg havde en realistisk chance for at gå sub 60 min. Det ville dog kræve et ok løb, men med den rute begyndte jeg at tvivle lidt på om det var muligt. What to do? Give it all.... Og det var præcis hvad jeg gjorde:-)
Løb - 18:06 min
Total: 59 min 26 sek
Jeg er super glad og stolt over min tid, da jeg på forhånd slet ikke havde regnet med at køre sub 60. Havde jeg haft kendskab til ruten, ja så havde jeg vel solgt den for omkring 64 min.... Heldigvis lod jeg benene tale uden at fokusere for meget på ruten og tiden før det afsluttende løb, og tja, så var det pludselig inden for rækkevidde alligevel:-)
Rent faktisk så rakte det til en samlet 2. plads, samt en 1. plads i min age group:-)
Da jeg kom i mål, mødte jeg ham gutten som jeg satte på cyklen. Han gav mig lige et skulderklap med på vejen for min indsats på cyklen. Fedt, især fordi præcis det samme skete til 4:18:4 i København:-)
Lige nu kan jeg slet ikke vente til næste søndag, hvor jeg skal i ilden igen i Herning. Her er distancen lige en kende længere, men dog ikke længere end at det også er et "all out" race. Samtidigt så er Herning min hjemmebane og det betyder at familien kommer og hepper. Det giver lidt ekstra motivation til at lave endnu et godt resultat!

Jeg har lidt svært ved at følge dig i den kritik du retter imod din egen mentale præstation. Jeg ved godt, at dine skriblerier lige så meget er tanker om hvor du kan forbedre dig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig. For uanset hvilke tanker som har kredset rundt i dit hoved undervejs på løbet, så har du demonstreret større mental styrke end langt de fleste! Men du kender min holding til dine styrker og svagheder, så det behøver jeg vist ikke at uddybe;-)
Det jeg vel egentlig bare vil sige med ovenstående er, at du altså lige har kørt en IRONMAN! Hvem hulen kommer igennem på sådan en distance uden at have mentale (og fysiske) kriser, uanset hvor dygtig man har været til at følge diverse strategier???? Tror du ikke at Michelle havde hendes at slås med undervejs, selvom hun løb i mål til sejr og masser af hæder? Mon ikke.....
Selvfølgelig er der altid noget mentalt man kan arbejde med, og man kan vel nærmest kalde det for den 4. disciplin i sporten, men pas nu på at du ikke er for hård ved dig selv i din egen vurdering af præstationen.

Jeg har lidt svært ved at følge dig i den kritik du retter imod din egen mentale præstation. Jeg ved godt, at dine skriblerier lige så meget er tanker om hvor du kan forbedre dig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig. For uanset hvilke tanker som har kredset rundt i dit hoved undervejs på løbet, så har du demonstreret større mental styrke end langt de fleste! Men du kender min holding til dine styrker og svagheder, så det behøver jeg vist ikke at uddybe;-)
Det jeg vel egentlig bare vil sige med ovenstående er, at du altså lige har kørt en IRONMAN! Hvem hulen kommer igennem på sådan en distance uden at have mentale (og fysiske) kriser, uanset hvor dygtig man har været til at følge diverse strategier???? Tror du ikke at Michelle havde hendes at slås med undervejs, selvom hun løb i mål til sejr og masser af hæder? Mon ikke.....
Selvfølgelig er der altid noget mentalt man kan arbejde med, og man kan vel nærmest kalde det for den 4. disciplin i sporten, men pas nu på at du ikke er for hård ved dig selv i din egen vurdering af præstationen.

Søndag d. 29/4 2012
Ihhhh, hvor jeg hader det danske forårsvejr, når det som i dag viser tænder og mest af alt minder om en mørk november dag:-( Vi var ellers en flok triatleter der havde lavet en forhåndsaftale om en lidt længere landevejstur, men efterhånden som vores mødetidspunkt nærmede sig, tikkede det ene afbud efter det andet ind på vores fb side. Ikke så underligt, for vejret var virkelig skod med heftig regn og stærk vind.
Selvom jeg havde set frem til lidt fællestræning, så var jeg ikke sen til at hoppe med på vognen og droppe cykelturen. Jeg besluttede mig i stedet for en let løbetur, hvor jeg meget passende kunne teste om irritationen i achilles forsat var i spil.
Turen gik fra Vejle og ud langs vandet mod Munkebjerg. Det blev en hård tur ud til bunden af stigningen, hvor vinden stod direkte i smasken på mig = lavt tempo men alligevel temmelig høj puls.
Heldigvis mærkede jeg absolut intet til achilles, så da jeg nåede ud til vendepunktet, tog jeg en rask beslutning om at løbe nogle 1 km intervaller på tilbagevejen. Og det gik sådan set fint nok! Jeg løb mig ikke helt ud, men fik alligevel ok med tempo i benene. Underligt nok, så løb jeg de 4 intervaller med præcis samme pace, nemlig 4:24 min/km. Meget imponerende, ikk;-)
Da intervallerne var overstået, var det som om at benene var åbnet op og kunne forsætte "for evigt". Jeg tog derfor en ekstra lille runde inde i Vejle, bare for at nyde følelsen lidt længere.
Løb - 13.31 km @ 5:16 min/km (inkl. pauserne ml. intervallerne)
Jeg var allerede hjemme fra løbeturen kl. 9,10 så dagen var forsat ung, og jeg kunne nå en masse praktiske ting. En lur på sofaen blev det også til, inden det blev tid til at pakke tasken og komme afsted til svømning med tri.
I dagens anledning havde jeg i ført mig våddragten. Den skal jo bruges flittig på Lanzarote om ganske få dage, så lidt tilvænning skader ikke;-) Jeg var ikke ligefrem oplagt, da jeg hoppede i vandet. Der var alt for mange i vandet, så det føltes bare utrolig komfortabelt at hænge ved kanten og sludre lidt;-)
Ca. halvvejs igennem fik jeg dog hanket lidt op i mig selv, og derfra gik det faktisk strygende. Nu fik jeg ikke lige taget tid på de sidste 1000 m, men udfra hvad jeg kunne sjusse mig til på uret, så har jeg været i nærheden af 18 minutter. BUM!!!
Svømning - 2000 m (effektiv svømmetid = 37 min)

Ja, hvis du ellers vejer 87 kg:-)
87x3,5 ~ 305 watt

Det er nogle spændende tanker du gør dig, og jeg kan virkelig godt følge dig i, at du føler dig fristet af at skifte karriere og gå over til at leve af din hobby. Jeg ville selv elske, hvis jeg havde de samme muligheder.
Jeg tillader mig nu alligevel at stille mig lidt kritisk uden at det på nogen måder skal misforstås, og måske rammer mine spørgsmål nogle punkter som du sikkert allerede selv har været omkring;-)
Først og fremmest, hvad laver en pizzaiol?
Når du skriver "restauranten", så antager jeg at du henviser til dine svigerforældres? Har du tænkt over den problematik der er i sådan et samarbejde? De mennesker kan være de sødeste som svigerforældre, men total umulige at samarbejde med rent erhvervsmæssigt. Vil du risikere det? Og hvad vil du gøre, hvis dit forhold til kæresten ryger på gulvet om fx. 6-12 måneder? Står du så uden job eller hvad vil ske?
Er du overhovedet klar til at leve af at lave pizzaer? Er der udfordringer nok i jobbet, eller er det en hobby som du blot skal nøjes med at dyrke på fritidsbasis? Gider du aften/weekend/helligdags arbejde i hele sommerhalvåret? Og sidst men ikke mindst, kan du undvære alle de andre ting som du får tid til med dit nuværende job (læs: cykling), men som du ville måtte give afkald på i den nye stilling?
Jeg tror at det at arbejde inden for restaurations branchen er en livsstil. Enten kan man lide det eller også hader man det. Et job i dine svigerforældres restaurant vil virkelig presse dig, da du vil være bange for at underpræstere. Hvem gider at være den usle svigersøn, der ikke lever op til forventningerne???
Tænk det rigtig godt igennem, og tænk især forholdet til din eventuelle kommende chef igennem, og ikke mindst konsekvenserne hvis det ikke går helt som forventet;-)

Mandag d. 30/4 2012
Sikke dog et fantastisk vejr at starte en ny uge med! Det tegner til at blive en hel fantastisk uge, hvor jeg nu blot har to arbejdsdage der skal overstås, før jeg kan "stemple" ud og gå på ferie i 3 uger:-)
Det smukke og varme vejr skulle udnyttes til en tur på TT´eren, og det blev - for første gang i år - iført de korte rør:-)
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at køre en FTP test, for at blive lidt klogere på hvor mine watt værdier ligger. Jeg havde fundet mig en god strækning til formålet, så efter ca. 30 min cykling satte jeg i gang. Selve testen gik rigtig fint og jeg fik virkelig trådt godt igennem. Jeg lavede dog et par dumme fejl, som helt klart kom til at sætte sine spor på mit power output set over hele intervallet. Første fejl var at vælge en strækning, hvor der var lidt for meget up & down. Ikke nogen korte eksplosive stigninger, men to forholdsvis lange og vedvarende. Op ad bakken var der selvfølgelig ingen problemer i at holde presset, men på den ca. 1500 m lange nedkørsel havde jeg svært ved at holde presset. Tempoet var simpelthen så højt, og mine værdier tilsvarende lave. Sidste fejl var at vælge en strækning i medvind! Det var ikke helt bevist, men vinden var noget tricky i dag, så jeg fik den timet helt galt.
Men men men, resultatet blev faktisk helt fint alligevel, så jeg er ok tilfreds:-)
FTP test 20 min @ 157 watt i gns. (3,1 watt/kg) = FTP på 150 watt
Da testen var overstået rullede jeg videre og kom langsomt til mig selv igen. Jeg tænkte en del over testen, og hvad jeg kunne have gjort anderledes - et par af tingene har jeg allerede nævnt. En af de ting som gik helt perfekt var min disponering af de 20 min, hvor jeg virkelig fik holdt presset godt fra start til slut. Så vidt, så godt!
Min næste FTP test vil jeg køre på Lanzarote, hvor Tabayesco må være perfekt til formålet. Noget siger mig nemlig, at jeg vil kunne træde nogen flere watt op ad et bjerg, men det er ren teori og skal derfor afprøves;-)
Total - 59,9 km @ 29,5 km/t (avg. watt 127)

Lørdag d. 28/4 2012
En slat af mine skattepenge brændte lige lovligt meget i lommen, so what to do??? Use them!!! For ca. 4 uger siden bestilte jeg derfor en Power2max wattmåler, et Rotor 3D kranksæt og nogle svedige Rotor Q rings. Wattmåleren blev leveret med UPS i går formiddags, og der gik sådan ca. 3 timer før cyklen var køreklar;-)

Men men men, fredag er min hviledag, så ingen træning what so ever - heller ikke selvom jeg brændte for at teste mit nye grej. Faktisk er jeg ret stolt over, at det lykkedes mig at holde mig til den plan..... Skulderklap til Jannie:-)
Der var dog en anden plan som jeg ikke helt kunne holde mig til, nemlig min træningsplan. Jeg skulle have startet lørdagen med at løbe intervaller, men min lille irritation i achilles fik mig til at droppe den plan. Om irritationen er blevet stimuleret af min længsel efter cyklen, skal jeg ikke kunne sige, men det er da slet ikke utænkeligt....;-)
Nå, lidt om dagens træning.
Jeg vågnede allerede kl. 6,50 i morges, hyggede mig med lidt morgenmad, kaffe og en avis, og hoppede derefter i cykeltøjet. Himlen var noget gusten, og et tjek på DMI viste da også at regnen ville arrivere sidst på formiddagen. Så meget desto bedre grund til at komme ud af vagten asap!
Jeg startede min tur ud gennem Grejsdalen, hvor jeg brugte de første 12 km til at få trådt stængerne varme. Jeg havde generelt en rigtig fin fornemmelse, så jeg begyndte så småt at forberede mig på lidt intervaller, hvor der skulle åbnes godt op.
Interval 1 - 5 min @ 178 avg. watt
Interval 2 - 3 min @ 159 avg. watt
Interval 3 - 3 min @ 155 avg. watt
Interval 4 - 3 min @ 170 avg. watt
Interval 5 - 3 min @ 176 avg. watt
Første interval fik jeg presset rigtig godt igennem, og jeg lå ok tæt på det som må være mit all out max over 5 min. De 4 andre intervaller blev kørt en kende mere mådeholdende, med en puls der nåede op omkring 88% af max. 5. interval var op ad bakke.
Jeg går forsat og venter på min "Training and racing with a power meter" bog ankommer. Den skulle gerne kunne hjælpe mig til at åbne op for power træningens univers. Indtil da bliver det ren "leg" og lidt tilvænning til det nye værktøj
Efter en rundtur omkring Vejle på 52 km, måtte jeg stoppe en smut inde på jobbet for at fikse et akut opstået problem. Det tog mig ca. 15 min, men det betød at jeg blev mega kold, så da jeg kom ud på cyklen igen var lårene helt stenede til og jeg piv frøs. Jeg var dog ikke helt tilfreds med at rulle den hjem derfra, så jeg forsatte på en ny rundtur og forsøgte at få livet benene op igen.
Det lykkedes ikke helt godt, men med lidt nedsat intensitet og høj kadance kom jeg da fremad. I øvrigt fedt at der også er indbygget kadancesensor i power måleren! Jeg har aldrig tidligere set tal på min kadance, men blot haft en nogenlunde idé om hvor jeg lå. Nu kan jeg så til min store overraskelse konstatere, at jeg ligger lidt lavere end jeg lige havde forestillet mig....
Cykling - 81,3 km @ 28,8 km/t
Avg. watt 128 = 2,51 watt/kg.
Jeg er indtil videre ovenud begejstret for mit nye værktøj, og jeg glæder mig vildt og tovligt til, at jeg får sat mig lidt mere ind i hele humlen omkring træningsmetoderne. Mht. de ovale klinger, så har jeg svært ved at vurdere om der er den helt store forskel. Overordnet set fungerede mit tråd fint nok i dag, men om det har noget med klingerne at gøre, tør jeg ikke sige. Havde jeg nu haft nogle før og efter watt tal at sammenligne med, så havde det været interessant, men det har jeg desværre ikke.