Lars mikkelsen

Nå skadesfri og igang med træning frem til 24 timersløb i Delmenhorst sidst i juni måned 2014, målet er over 220 km. Håber jeg vil blive istand til at skrive en gang om ugen her. Lige nu ligger træningsmængden på 100 - 120 km men trapper op hele hele tiden her efter skaden er overstået.

Velkommen tilbage. Lyder da fantastisk, at du er skadesfri og løbende igen

Nå skadesfri og igang med træning frem til 24 timersløb i Delmenhorst sidst i juni måned 2014, målet er over 220 km. Håber jeg vil blive istand til at skrive en gang om ugen her. Lige nu ligger træningsmængden på 100 - 120 km men trapper op hele hele tiden her efter skaden er overstået.

Mors Rundt har været et stort mål for mig i den her sæson. Skader har siden februar hæmmet min træning og selv om jeg lige nu træner 1 til 2 gange om dagen, så kan jeg mærke, at jeg ikke kommer i form til bakkerne på Mors.
Så med ovenstående i tankerne er jeg kommet frem til, at jeg vil forsøge mig på 24 timers løb DM som afholdes samme dag som Mors Rundt. Målet for min deltagelse i 24 timer løbet er, at jeg vil forsøge at vinde min aldersklasse samt nå så langt som muligt.

Det her er jo teknologi, jeg kan samle i søvne. Nu mangler jeg bare at få købt noget fælglim, nogle tåclips/remme og så nogle cykelsko med gammeldags klamper, så er den ved at være hjemme

Yes, så kom der en meget stor pakke fra Berlin ...

… og efter en hurtig, midlertidig samling af dyret må jeg konstatere, at den er præcis lige så flot som lovet. Ganske godt skuldret af en 40 år gammel racer

Dagens træning:
2 timer -> 1,5 time Mors Rundtpace -> 30 min 80%
God tur, hvor jeg bla havde fornøjelsen af at møde en stork ude på Værnengene.

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

Igennem et stykke tid, har jeg haft nogle problemer med min højre lægmuskel. Jeg arbejder en del med at komme mig helt over denne skade, men det er svært for op til flere fagpersoner at diagnosticere helt præcis, hvad det er som er galt med min læg. Så min lille skavank gør, at jeg ikke kan have så høj en volumen på min træning, ligeledes kan jeg heller ikke løbe med høj intensitet. Hvad jeg kan holde til er ture omkring 20 - 30 km hver anden dag, så det har været min træning de seneste 2 mdr, hvilket er frustrerende lidt, men det er også bare det der er virkeligheden i denne tid og således forholder jeg mig til dette uden de helt store frustrationer. Istedet har jeg haft tid til at bygge mit fotostudio færdigt, og jeg har sagt mit job op med det sigte at kunne løbe mere og integrere løb mere i mit liv, hvilket i den sidste ende gerne skulle bringe mit at at indfri målet for mit lille løbeprojekt med at løbe Spartathlon sub 30 timer senest i 2016.
Da jeg begyndte at løbe, lå al min motivation på at løbe Spartathlon i 2016, men jeg havde også delmål et af delmålene var at vinde DM i 100 km for min alderskategori.
I weekenden løb jeg så mit første DM på 100 km og vandt min alderskategori, så det er da et indfriet succeskriterie, hvilket altid giver en god følelse for en stund.
At løbe ultraløb er for mig en mindsport forstået således, at jeg hygger mig med at optimere mit potentiale, sådan jeg med den beskedne form og motor som jeg har når længst muligt på kortest mulig tid.
Frem til nu har jeg gjort den erfaring, at jeg har problemer med at blande energi og væske på en måde så jeg får nok af begge dele især er væsken vigtig. I weekendens løb brugte jeg for første gang Zerostick fra Highfive i al mit vand, og det var godt, det gav en syrlig smag og jeg viste ikke symptomer på at mangle elektrolytter. Jeg havde et væskeindtag på præcis 6,6 dl på time, hvilket fungerede perfekt frem til 75 km, hvor jeg følte det som havde jeg feber. At jeg blev overophedet ude ved 75 km tolker jeg som et tegn på, at jeg nok lige skal hæve mit væskeindtag til 8 dl i timen på mit næste lange løb.
Weekendens løb viste mig også, at jeg nok skal nøjes med en gel i timen istedet for som hidtil 2 stk, jeg vil så langt heller have lidt fast føde af en art ved siden af. Især havde rå agurk en positiv indvirkning på min kvalme lige som salt chips og peanuts var godt 1 gang i timen. Jeg oplever ikke, at det er et problem for mig at løbe med lavt energiniveau, og jeg mener nu og ha fundet ud af hvilke intensiteter jeg kan håndtere på et langt løb.
Jeg havde til weekendens løb Asics gel lyte 33-2 på en relativ let sko uden stabilisering og med 6 mm hældrop, fusions tights og trøje. Både sko og tøj stod distancen og fungerede fint.
Ude på ruten, som er en 10 km rundstrækning, lå jeg sidst i ganske lang tid vel på de første 5 km, hvor jeg fik følgeskab af Jens som jeg har løbet med ved andre lejligheder. Jens og jeg løb sammen frem til 70 km, hvor min dårlige form og Jens lidt bedre form krydsede hinanden og Jens fortsatte det tempo vi havde holdt hidtil, og jeg trappede tempoet ned fordi, jeg opfattede, at jeg var ved at være overophedet og sænkede intensiteten 10%. Ved 75 km blev jeg enig med mig selv om, at jeg kunne løbe hjem til en første plads i min kategori, hvis jeg satte min krise i system, så jeg vedtog en krisestrategi med mig selv om at gå 100 meter for hvert km skilt og således stadig have noget at skyde med, hvis jeg skulle blive angrebet bagfra. Mit krisehåndtering funkede fint, og jeg fik igen helt styr på min krop, men kunne dog godt mærke lidt ømme fødder og ankler, men intet alarmerende.
Det lidt sjove med min skadede lægmuskel er, at jeg når et løb bliver langt nok over hoved slet ikke kan mærke den før end næste dag, og næste dag er idag, men jeg mærker ikke mere smerte derfra end jeg gør efter en 30 km træning.
Men et godt løb, jeg er bare vild med de lange løb. 22. juni er jeg tilmeldt 100 km i Salzburg, hvilket jeg dog afstår fra at løbe og istedet tager derned og oplever det hele fra sidelinien. Resten af måneden er der intet løb til mig, og jeg håber, at det kan give det sidste til, at mit ben heler helt op. Ellers så er der nu tilbage at begynde forberedelse frem til Mors Rundt medio september, og det glæder jeg mig ustyrligt meget til.

Igennem et stykke tid, har jeg haft nogle problemer med min højre lægmuskel. Jeg arbejder en del med at komme mig helt over denne skade, men det er svært for op til flere fagpersoner at diagnosticere helt præcis, hvad det er som er galt med min læg. Så min lille skavank gør, at jeg ikke kan have så høj en volumen på min træning, ligeledes kan jeg heller ikke løbe med høj intensitet. Hvad jeg kan holde til er ture omkring 20 - 30 km hver anden dag, så det har været min træning de seneste 2 mdr, hvilket er frustrerende lidt, men det er også bare det der er virkeligheden i denne tid og således forholder jeg mig til dette uden de helt store frustrationer. Istedet har jeg haft tid til at bygge mit fotostudio færdigt, og jeg har sagt mit job op med det sigte at kunne løbe mere og integrere løb mere i mit liv, hvilket i den sidste ende gerne skulle bringe mit at at indfri målet for mit lille løbeprojekt med at løbe Spartathlon sub 30 timer senest i 2016.
Da jeg begyndte at løbe, lå al min motivation på at løbe Spartathlon i 2016, men jeg havde også delmål et af delmålene var at vinde DM i 100 km for min alderskategori.
I weekenden løb jeg så mit første DM på 100 km og vandt min alderskategori, så det er da et indfriet succeskriterie, hvilket altid giver en god følelse for en stund.
At løbe ultraløb er for mig en mindsport forstået således, at jeg hygger mig med at optimere mit potentiale, sådan jeg med den beskedne form og motor som jeg har når længst muligt på kortest mulig tid.
Frem til nu har jeg gjort den erfaring, at jeg har problemer med at blande energi og væske på en måde så jeg får nok af begge dele især er væsken vigtig. I weekendens løb brugte jeg for første gang Zerostick fra Highfive i al mit vand, og det var godt, det gav en syrlig smag og jeg viste ikke symptomer på at mangle elektrolytter. Jeg havde et væskeindtag på præcis 6,6 dl på time, hvilket fungerede perfekt frem til 75 km, hvor jeg følte det som havde jeg feber. At jeg blev overophedet ude ved 75 km tolker jeg som et tegn på, at jeg nok lige skal hæve mit væskeindtag til 8 dl i timen på mit næste lange løb.
Weekendens løb viste mig også, at jeg nok skal nøjes med en gel i timen istedet for som hidtil 2 stk, jeg vil så langt heller have lidt fast føde af en art ved siden af. Især havde rå agurk en positiv indvirkning på min kvalme lige som salt chips og peanuts var godt 1 gang i timen. Jeg oplever ikke, at det er et problem for mig at løbe med lavt energiniveau, og jeg mener nu og ha fundet ud af hvilke intensiteter jeg kan håndtere på et langt løb.
Jeg havde til weekendens løb Asics gel lyte 33-2 på en relativ let sko uden stabilisering og med 6 mm hældrop, fusions tights og trøje. Både sko og tøj stod distancen og fungerede fint.
Ude på ruten, som er en 10 km rundstrækning, lå jeg sidst i ganske lang tid vel på de første 5 km, hvor jeg fik følgeskab af Jens som jeg har løbet med ved andre lejligheder. Jens og jeg løb sammen frem til 70 km, hvor min dårlige form og Jens lidt bedre form krydsede hinanden og Jens fortsatte det tempo vi havde holdt hidtil, og jeg trappede tempoet ned fordi, jeg opfattede, at jeg var ved at være overophedet og sænkede intensiteten 10%. Ved 75 km blev jeg enig med mig selv om, at jeg kunne løbe hjem til en første plads i min kategori, hvis jeg satte min krise i system, så jeg vedtog en krisestrategi med mig selv om at gå 100 meter for hvert km skilt og således stadig have noget at skyde med, hvis jeg skulle blive angrebet bagfra. Mit krisehåndtering funkede fint, og jeg fik igen helt styr på min krop, men kunne dog godt mærke lidt ømme fødder og ankler, men intet alarmerende.
Det lidt sjove med min skadede lægmuskel er, at jeg når et løb bliver langt nok over hoved slet ikke kan mærke den før end næste dag, og næste dag er idag, men jeg mærker ikke mere smerte derfra end jeg gør efter en 30 km træning.
Men et godt løb, jeg er bare vild med de lange løb. 22. juni er jeg tilmeldt 100 km i Salzburg, hvilket jeg dog afstår fra at løbe og istedet tager derned og oplever det hele fra sidelinien. Resten af måneden er der intet løb til mig, og jeg håber, at det kan give det sidste til, at mit ben heler helt op. Ellers så er der nu tilbage at begynde forberedelse frem til Mors Rundt medio september, og det glæder jeg mig ustyrligt meget til.

Igennem et stykke tid, har jeg haft nogle problemer med min højre lægmuskel. Jeg arbejder en del med at komme mig helt over denne skade, men det er svært for op til flere fagpersoner at diagnosticere helt præcis, hvad det er som er galt med min læg. Så min lille skavank gør, at jeg ikke kan have så høj en volumen på min træning, ligeledes kan jeg heller ikke løbe med høj intensitet. Hvad jeg kan holde til er ture omkring 20 - 30 km hver anden dag, så det har været min træning de seneste 2 mdr, hvilket er frustrerende lidt, men det er også bare det der er virkeligheden i denne tid og således forholder jeg mig til dette uden de helt store frustrationer. Istedet har jeg haft tid til at bygge mit fotostudio færdigt, og jeg har sagt mit job op med det sigte at kunne løbe mere og integrere løb mere i mit liv, hvilket i den sidste ende gerne skulle bringe mit at at indfri målet for mit lille løbeprojekt med at løbe Spartathlon sub 30 timer senest i 2016.
Da jeg begyndte at løbe, lå al min motivation på at løbe Spartathlon i 2016, men jeg havde også delmål et af delmålene var at vinde DM i 100 km for min alderskategori.
I weekenden løb jeg så mit første DM på 100 km og vandt min alderskategori, så det er da et indfriet succeskriterie, hvilket altid giver en god følelse for en stund.
At løbe ultraløb er for mig en mindsport forstået således, at jeg hygger mig med at optimere mit potentiale, sådan jeg med den beskedne form og motor som jeg har når længst muligt på kortest mulig tid.
Frem til nu har jeg gjort den erfaring, at jeg har problemer med at blande energi og væske på en måde så jeg får nok af begge dele især er væsken vigtig. I weekendens løb brugte jeg for første gang Zerostick fra Highfive i al mit vand, og det var godt, det gav en syrlig smag og jeg viste ikke symptomer på at mangle elektrolytter. Jeg havde et væskeindtag på præcis 6,6 dl på time, hvilket fungerede perfekt frem til 75 km, hvor jeg følte det som havde jeg feber. At jeg blev overophedet ude ved 75 km tolker jeg som et tegn på, at jeg nok lige skal hæve mit væskeindtag til 8 dl i timen på mit næste lange løb.
Weekendens løb viste mig også, at jeg nok skal nøjes med en gel i timen istedet for som hidtil 2 stk, jeg vil så langt heller have lidt fast føde af en art ved siden af. Især havde rå agurk en positiv indvirkning på min kvalme lige som salt chips og peanuts var godt 1 gang i timen. Jeg oplever ikke, at det er et problem for mig at løbe med lavt energiniveau, og jeg mener nu og ha fundet ud af hvilke intensiteter jeg kan håndtere på et langt løb.
Jeg havde til weekendens løb Asics gel lyte 33-2 på en relativ let sko uden stabilisering og med 6 mm hældrop, fusions tights og trøje. Både sko og tøj stod distancen og fungerede fint.
Ude på ruten, som er en 10 km rundstrækning, lå jeg sidst i ganske lang tid vel på de første 5 km, hvor jeg fik følgeskab af Jens som jeg har løbet med ved andre lejligheder. Jens og jeg løb sammen frem til 70 km, hvor min dårlige form og Jens lidt bedre form krydsede hinanden og Jens fortsatte det tempo vi havde holdt hidtil, og jeg trappede tempoet ned fordi, jeg opfattede, at jeg var ved at være overophedet og sænkede intensiteten 10%. Ved 75 km blev jeg enig med mig selv om, at jeg kunne løbe hjem til en første plads i min kategori, hvis jeg satte min krise i system, så jeg vedtog en krisestrategi med mig selv om at gå 100 meter for hvert km skilt og således stadig have noget at skyde med, hvis jeg skulle blive angrebet bagfra. Mit krisehåndtering funkede fint, og jeg fik igen helt styr på min krop, men kunne dog godt mærke lidt ømme fødder og ankler, men intet alarmerende.
Det lidt sjove med min skadede lægmuskel er, at jeg når et løb bliver langt nok over hoved slet ikke kan mærke den før end næste dag, og næste dag er idag, men jeg mærker ikke mere smerte derfra end jeg gør efter en 30 km træning.
Men et godt løb, jeg er bare vild med de lange løb. 22. juni er jeg tilmeldt 100 km i Salzburg, hvilket jeg dog afstår fra at løbe og istedet tager derned og oplever det hele fra sidelinien. Resten af måneden er der intet løb til mig, og jeg håber, at det kan give det sidste til, at mit ben heler helt op. Ellers så er der nu tilbage at begynde forberedelse frem til Mors Rundt medio september, og det glæder jeg mig ustyrligt meget til.

Hold da op. Tillykke med det

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

Hvad er der nu i vejen med et garnnøgle eller en pose ris. Så kan man nemt finde tilbage - the low-tech style
Nej, alvorlig talt, du har da helt ret. Uret kan sagtens have en funktion via gps. Jeg har bare en idé om, at langt de fleste har svært ved ikke at se på uret og rette sig mere efter det end efter kropsfornemmelsen. Jeg er godt klar over, du er ude i en anden mission med at holde styr på en voldsom træningsmængde - der tilmed nogle gange høstes ind i ukendt terræn ...

Jeg vil gerne præcisere lidt hvornår kort og hårdt vs volume træning er relevant
- Kort og hårdt vil relativt hurtigt forbedre din vo2max hvoraf ens præstations vil øges markant som nybegynder
- Får mange vil forbedring af Vo2max stagnere efter en årrække specielt hvis man har lavet meget hård og kort.
- Udvejen får at øge vo2max yderligere en mere intensiv interval såkaldt HIIT. Forbedring af dette stagnere dog endnu hurtigere, helt ned til 3 ugers træning
- Skal man øge vo2max yderligere kan man også øge mængden af tærskel træning og sætte gang i en ellers stagneret optimering.
- Vo2max er dog ikke den eneste parameter som har betydning får en aerobe præstations evne. Udholdenhed, løbe økonomi og den anaerobe tærskel er mindst lige så vigtigt.
- disse parameter forbedres ved større volume i træningen. Altså ikke hårdt og kort.
- bruger mange år ved hårdt og kort, mister man mange år med stor volume træning til at forbedre de øvrige faktorer. Alle 3 parameter (udholdenhed, AT og løbe økonomien) forbedres ved større volume i træningen.
- Opsummerende kan man konkludere at begynder forbedre sig mest ved hårdt og kort, men at hvis man tænker langsigtet skal man dog helt tideligt langsomt introducere flere og flere km.
En glemt faktorer er dog at gode løber ofte er relativt atletiske. De kan spurte og løber let og spændstigt. Disse kvaliteter skal trænes. Løber bør lave styrketræning, blandet motorisk træning, medicin boldkast og andre power orienteret øvelser, hækkoordination, spring træning, trappe træning, sprint træning, bakke træning, koordination og teknik træning af forskellige art

Det er nærmest "underkill" at løbe mindre end 60 km om ugen, hvis du vil løbe under 18 min. på en 5 km. Det er en tid, hvor du skal i kast med noget intervaltræning, måske lidt bakketræning, fartleg og andet godt plus nogle lidt længere ture. Og så kan du vist ikke holde det under 60 km/ugen.
Den difference mellem de to distancer, du taler om, er for stor. Kan du fx løbe under 19 minutter på en 5 km, så kan du også løbe omkring 39 eller 39:30 på en 10 km. De to distancer hænger fint sammen. Gennem historien har der været mange dobbeltmestre på 5000 og 10000 meter.
Kommer du helt ned under 18 km på en 5 km, så vil du formodentlig også kunne løbe omkring 38 minutter på en 10 km. Men fordyb dig i Løbesiden til at begynde med, så kan du sikkert sagtens sammensætte et godt program.

Hvis det ene og alene drejer sig om at kunne gennemføre distancen, ville 3-4 trænings dage med fx 2-3 dages langsomt løb, med variende længte og 1 dag med en smule hurtigere løb vel kunne gøre det?
Selv 3-4 dage med langsomt løb (Udholdenhed) ville vel egentligt gøre tricket?

Ah, okay, hvis man lægger de 60 tilbagelagte kilometer og en stribe værdifulde erfaringer oveni, så har du da vist al mulig grund til at være tilfreds

Jubilæum
I dag er det 30 år siden, at Allan Zachariassen satte dansk rekord på maraton med tiden 2:11:05. Han var godt nok en sej fætter, der i flere år løb stabilt på 2:14 - eller under - på maraton. Et stort idol for mig og mange andre, der løb konkurrencer på det tidspunkt. To år senere klemte Henrik Jørgensen rekorden ned til de nuværende 2:09:43. Har været inde på det før her i loggen, men der blev altså løbet stærkt dengang. Der var nærmest trængsel på maratondistancen under de 2:20.

Mangler du et cykelmotionsprojekt?
Så kunne du klatre op ad Telegraphe/Galibier på en banecykel (47 x 17) og køre nedad igen (ja, det er med fast nav)
http://vimeo.com/59996430

I know. Men her er beviset ikke desto mindre: Begge weekendens ture min Garmin Connect
Trivia: Lørdagens løbetur gik - som det ses - fra Båstad til Västra Karup og retur en anden vej til Båstad. Da jeg rundede Västra Karup, noterede jeg mig, at der var en Birgit Nilsson Vägen, og inde i byen var der et skilt til Birgit Nilsson Museum. Jeg tænkte, at der måtte bo en operatosse i byen, men hjemkommet på hotelværelset slog jeg hende op og minsandten: Verdens største Wagner-sopran er landmandsdatter fra Västra Karup på Hallandsåsen. Og hun er begravet på landsbykirkegården (døde i 2005). Havde jeg vidst det, havde jeg nok lige slået vejen omkring kirkegården også. Hun var en magtfuld dame, der kunne blæse enhver omkuld med det høje C. Det fortjener respekt