Bjergtrold

Medlemmer
  • Posts

    2,521
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    131

Everything posted by Bjergtrold

  1. Træning d 3.3 Cardio 15 minutters gang med elevation på 15 %. Har opdaget, at det godt kan fungere uden at genere min hofte og samtidigt giver lidt puls. I sidste ende, så er det jo det jeg skal = gå opad. Ja så måske ikke så dårligt. Næste skridt naturligvis at fylde noget i rygsækken og have den med. Styrke Dejlig PT med coach Stine = 2.split = overkropstræning. Masser af god bænkpres, rygøvelser og skulderting. Begynder heldigvis at føle mig godt på den anden side af det jeg havde i min venstre skulder ovenpå Himlung turen = very nice. Stats: Kaffe dag 83, alkohol dag 86, slik dag 14 og spiser som sagt løbende lidt chokolade men det er ok. Morgenvægt 55.2 kg og jeg er lige nu rigtig godt tilfreds med matematikkur forløbet. I går fik jeg en del at spise i løbet af dagen, så ikke mere end 100 gram til mål vægt, da jeg vejede mig inden aftensmaden. Men det gik jo fint med at spise nogle hjemmebagte boller med lidt nøddepålæg. Var ikke sulten da jeg skulle sove men heller ikke overmæt. Ja sov godt, tidligt og vågnede af mig selv før vækkeuret. Måske en af de største benefits ved det her. Nemlig at min søvn ofte har haft været påvirket på en negativ måde, hvis jeg har haft spist for meget og for usundt tæt på sovetid. I weekenden skal jeg ud at spise og også flyve søndag = faktorer der nogle gange har haft drillet mig. Må bare prøve at tage det ovenfra og ned og ikke give op, hvis der er nogle dage, hvor jeg kommer lidt ud af kurs. Apropos så har jeg i de sidste dage haft oplevelser, hvor det er som om, at universet tester mig lidt = meget typisk når jeg egentlig finder noget ro og regelmæssighed. Først hørte jeg fra semi single K og siden fra L fra Stifinder. Og ja lige så meget, som jeg kan mærke, at den slags repræsenterer tidligere dopamin rushes, som jeg givetvis har haft søgt pga mulig ADHD. Ja så er det heldigvis tid til, at jeg ser det det, genkender det og så gør noget andet. Går uden om det hul, hvor jeg tidligere ville være dumpet i. Ja og det i en naiv og romantisk tro på, at det var mænd som SÅ mig og syntes, at jeg var interessant. Well om så der ikke er nogen som helst, som synes det, så er det bedre at være aLone og glad for mig selv. Formentlig erkendelser som mange gør sig i tyverne og det har så taget mig mere end dobbelt så lang tid at nå hertil. I samme omgang måske også godt selv at lære at facilitere små dopamin doser i min hjerne via træning og hverdagens små gode valg. De sidste dage ingen beskeder fra good guy og bjergven F = også en god anledning til bare at holde fast i mig selv og heller ikke køre op over det. Også selvom, at det har haft været en meget inspirerende, dyb og god samtale og at det føles lidt svært = igen default tanken "hvad er der galt med mig". Nå det må jeg lære at vende og forstå, at det vigtigste er, at jeg er glad og taknemmelig i mit eget. Bjergveninde A har meldt afbud til Nepal da hun skal i længerevarende efterbehandling efter operation for kræft. Ja og det er også bare et vink med en vognstang om at huske at være evigt taknemmelig. For slet ikke at tale om Søren Pape tragiske og pludselige bortgang, som Gregers også nævnte det i går. Jeg begynder så også at forstå, at mine forudsætninger for at gøre de rigtige ting måske nogle gange har haft været mindre gode. Også selvom, at jeg heldigvis er lykkedes med at bruge mit hoved til noget, som i hvert fald kommer andre til gavn. Og jeg har jo heller ikke skadet andre. Kun mig selv. Nå det blev ret filosofisk/eksistentielt men det er også det som jeg bruger loggen til og der er ingen tvivl om, at det hjælper mig ufatteligt meget at tænke de her ting højt. I går fik jeg tilberedt spidskålssalaten mens jeg hørte Harry Potter = rigtig god hjælp til at få kastet mig ud i husalfeprojekterne. Har læst meget om det her med i forbindelse med ADHD at have svært ved overgange og det er så meget mig. Hvis jeg skal arbejde en dag som i går, så betyder det super meget, at jeg kommer i gang fra morgenstunden. Hvis der er få timer som i lørdags, så har jeg svært ved at skifte spor når jeg først har været på farten etc. Endte i øvrigt med at droppe film og fik i stedet læst en hel del i Dave Aspreys "Smarter not harder". Der er helt sikkert flere som mener, at de var den første biohacker men ingen tvivl om, at Dave har haft sat sig meget, meget grundigt ind i rigtig meget og det er faktisk lidt uhyggeligt at læse, hvad moderne mad produktionsmetoder gør i forhold til fødevarernes mangel på mineraler og vitaminer. Jeg har også fået en anden forståelse for, hvad biohacking egentlig er og passer meget godt med Matematik kuren. Dejligt at have noget som interesserer mig og kan bruges. Dejlig uge til boardet Mere styrketræning hos Stine i morgen tidlig + svøm i morgen eftermiddag og tvivler på, at der kommer til at ske noget spændende i aften men ville være dejligt, hvis jeg kunne få bagt bananbrødet.
  2. Træning d 2.1 Styrke Dejlig PT med Stine. Træning af ben med squat, hip thruster, back extensions mv mv. Very nice og følte mig udhvilet og stærk Svøm 2000 m Dejligt at få brudt den mentale barriere og få vist mig selv, at jeg sagtens kan svømme mere end 1000. Startede med at gå efter de 1100 og så var der jo pludselig ikke så langt til de 1500. På det her tidspunkt var jeg egentlig lidt småkold men besluttede mig så for at snuppe bare 100 mere til de 1600. Dejligt langbane bassin og godt glid på banen hjalp også meget. Trænede både det at have høj albue ned i vandet lige inden, at jeg går i gang med at gribe og skubbe vandet bag mig og på den måde kommer frem. Desuden, at det er et tidspunkt, hvor der pludselig gerne må komme noget tempo på mens meget andet handler om at flyde og ligge afslappet. Har virkelig lyst til hurtigt at komme tilbage som fx i morgen men det ville så blive lige inden overkrops træning med Stine i morgen eftermiddag = måske lidt risky business når jeg også gerne vil være stærk. Well lige nu føler jeg mig lidt universelt træt men ikke specielt træt i overkroppen, så måske det kunne du. Any how masser af arbejde, som jeg må gøre i morgen. Når ikke noget i dag. Lige nu lidt powernap og så i aften "Dune 2". Den spiller fra 17.50 og næsten 3 timer frem, dvs langt over min sovetid. Stats skal vi også have med Kaffe dag 81, alkohol dag 84, slik dag 12. Spiste 20 gram chokolade i går og resten røg i Kitchensafen. Hvis jeg kan holde det der, så er det ok. Hvis ikke så må det ryge ud. Kunne godt se, at jeg relativt havde forbrændt mindre vægt i nat end jeg plejer, så det passer nok meget godt med, at der lige var røget noget lidt mere usundt indenbords. Men ja det skal også kunne fungere. Morgenvægt 55.9 og aftenmål 56.5. Dejlig weekend til boardet
  3. Update Ingen træning at opdatere. Meget travl uge med møder og masser af transport tid alle dage. Desuden super travlt, så behov for tidlige morgener og tidligt i seng. Onsdag kom jeg til at tage det forkerte tog og landede i Struer = 3 timer undervejs og endnu mere bagud da jeg kom. I dag har jeg glemt mine briller = alt mere bøvlet da jeg har svært ved at se. Synes tilgengæld, at jeg har haft været god med maden og det at prioritere søvn. Krop føltes desuden godt brugt ovenpå styrketræning søndag. Egentlig der hvor jeg gerne vil hen, at der bliver trænet tungt og i bund og så med noget god restitution ind imellem. Hofte brokkede/brokker sig ovenpå løb lørdag/søndag, så bliver nødt til at afstå fra det. I går fik jeg så dog gået knapt 5 k i alt til og fra OUH. Prioriterer at få nok mad men også, at det skal være sundt og mættende og så tilstræber jeg det lille bitte underskud, som kommer af at følge matematik kur planen med ca 70 gram af i døgnet. Det er en nem måde, hvor jeg ikke behøver at tracke alt og heller ikke føler, at jeg forbrænder mine muskler og er helt udmattet. Har også haft følt mig bedre tilpas når jeg ikke har haft overspist et eller andet usundt. Når jeg er obs på at prioritere proteiner fra morgenstunden, så føler jeg mig også mere mæt. Har både haft puttet æggehvider i havregrøder og i går eksperimenterede jeg med proteinpulver i Skyr. Det kan tilgengæld virkelig ikke anbefales. Selvom, at mit liv nogle gange kan synes som en roller coaster af ting jeg hopper på og af igen, så ved jeg heldigvis inderst inde, at jeg hele tiden akkumulerer erfaring og bliver bedre og bedre til at træffe gode valg for mig selv. Mange mennesker starter sandsynligvis et langt mere afbalanceret sted end jeg gør med mindre impulsivitet og trial and error mht skøre ideer og ting jeg drømmer om at prøve. Well det er jo ligemeget for det er mig sammenlignet med mig selv i går, som er afgørende. Som jeg vist også tidligere har haft skrevet, så var jeg nødt til at mærke tri halløj på egen krop igen og nu er jeg bare super bevidst om, at det for mig var for meget og at min krop ikke kunne være med. Men var selv nødt til at erfare det. Hvis jeg fx senere fik et andet liv, eller fik godt gang i klubsvøm, eller .. ja så er det ikke sikkert, at jeg ikke ville prøve igen. Og det samme med Himlung Himal. Anyhow stas da det er et super vigtigt værktøj til at hjælpe mig selv med at have næsen i sporet: Kaffe dag 80, alkohol dag 83, slik dag 11, chokolade dag 10, morgenvægt 55.6 kg Jeg kan sagtens være super fristet fx af kaffe men ved tanken om at skulle starte forfra, så er det pludseligt ikke så fristende alligevel. Mht lidt sødt, så bruger jeg peanut butter på riskager, min hjemmebagte banankage, eller noget frugt. Synes at det fungerer og er også optaget af det her med, at al mad smager godt når jeg er sulten. Et grov pita brød kan godt føles som en luksus. Og det er grotesk at tænke på, at jeg i mange år var så kulhydrat forskrækket men gladeligt spiste store mængder slik og chokolade. Nå get's that's it. Styrketræning coming up både lørdag og søndag og så må jeg få puttet noget yoga på. Snart dejlig weekend til boardet
  4. Åhhh tak kære Tina for den dejlige opmuntrende besked. Den faldt på sådan et godt sted, så af hjertet tak. Jeg håber, at I får en skøn ferie. Og ja tror helt klart, at vi har mange ting tilfælles i både glæden ved at være nysgerrige og også, at vi nogle gange hænger strakt ud i galop for at gøre det godt for vores patienter Har af gode grunde ikke nået at træne siden sidste indlæg men kan jo altid notere stats = god opmuntring Kaffe dag 76, alkohol dag 79, slik dag 7, chokolade dag 6 Håber at nå noget hjemme pilates, yoga. Syntes at hofte gav sig lidt i nat men ikke noget her til morgen = reminder om at være forsigtig med løb. Styrke både lørdag og søndag og svøm med miss Spinderella torsdag. Dejlig uge til boardet
  5. Træning d 25.2 Styrke 1 times dejlig PT med Stine Løb 20 minutters langsomt løb. Synes at jeg kan mærke hofte lidt her bagefter men ellers virkelig dejligt Yoga 10 minutters dejlig hatha. Når jeg kommer ud i nogle yderstillinger, så kan jeg mærke, at især min højre hofte helt generelt er meget strammet op af musklerne omkring. Ingen tvivl om, at jeg ville have super super godt af at få strukket, yogaet noget mere. Er endt med at beslutte mig for at tage frem og tilbage de næste 3 dage. Og så må jeg bare prøve at være ihærdig med at smide mig på måtten, eller gå noget af vejen frem og tilbage. Har gjort en god indsats med at have fået food preppet både spidskålssalat og bagt bananbrød og gulerodsboller. Endnu en god grund til at have base herhjemme og spise min egen gode mad. Stats: Kaffe dag 75, alkohol dag 78, slik dag 6, chokolade dag 5 Og til sidst en sang som jeg faldt over på en anbefalet playliste. Sådan kan livet godt føles nogle gange
  6. Træning d 24.2 Løb 20 minutters roligt jog Foreløbigt ok med hofte men nogle gange er det i nogle bestemte bevægelser, at jeg mærker det. Fx når jeg skal sætte/lægge mig i min seng Styrke 10 minutters core Yoga 10 minutters hatha Well, well ikke vildt hårdt eller sveddryppende men dejligt at røre mig og håber, at jeg kunne følge nogenlunde den samme formel de næste dage. I morgen PT med Stine og mandag-onsdag er jeg i Gødstrup. Fortsat dejlig weekend til boardet
  7. åhhh det var da træls, at du lige skulle være vidne til det. No wonder, at du trængte til en god eftermiddagslur
  8. Træning d 22.2 Styrke Super dejlig PT med coach Stine. Både squat, sumo dødløft og bænkpres på menuen. Kunne mærke, at jeg egentlig følte mig stærk for første gang længe = en god sideeffekt til ikke at være helt plastret til med for meget cardio. Altså glæder mig helt vildt til at kunne løbe rigtigt igen. Og også til mere svøm. Men dejligt ikke at skulle have dårlig samvittighed over, at det ikke er dobbelt pas på dobbeltpas. Kan også mærke, at det bliver lettere at spise sundt. Er også blevet super bevidst om hvor dårlige de sociale medier er for min koncentrationsevne og har så meget mere brug for bare at læse nogle af de gode bøger som jeg har købt + skrive her og i min dagbog. Lægge planer og få krydset af på to do listen. I går havde jeg (af nød) super ambitiøse planer om tidligt tog og så løb mellem Herning st og Gødstrup pga orkanen. Var også meget, meget tidligt oppe men besindede mig heldigvis. Kunne bare mærke, at det ville være så super ærgerligt at sætte bedringen i hoften over styr. Mærker efterhånden meget lidt til det og har tiltro til, at jeg med noget forsigtig optrapning kan komme i gang med løb igen. Men skal være langsomt og ikke med rygsæk lige i starten. Da jeg så ankom til stationen kunne jeg se, at jeg ville strande i Herning og at dagen bare ville blive dum og forsinket, så tog taxa i stedet. Skal dog blive bedre til at spørge om hjælp hos kolleger. Jeg kunne jo have haft nøjedes med at tage taxa ud til en af dem og så ville det have haft været billigere. Skulle så samtidigt SMS'e med min chef og endte med at blive virkelig forkvalmet og utilpas i elbils rumskibet og nåede at tænke om jeg skulle finde pose frem til at kaste op i, eller bede chauffør om at trække ud til siden, da vi var kommet af motorvejen. Gik heldigvis men kastede mig over scone, flødebolle og kage i løbet af formiddagen = en slags medicin. Hjalp i hvert fald og til gengæld ikke andet mad førend, at jeg landede hjemme temmelig sent. Lykkedes mig heldigvis at styre uden om kiosker og supermarkeder og i stedet spise dejlig aftensmad med bagt kartoffel, kylling, tomat og oliven og så majskiks med peanut butter til dessert. Al mad smager godt når du er sulten og det samme gjaldt min morgenmad med havregrød, sesamfrø og peanut butter + en masse dejlig Earl Grey the. Hvis jeg kunne være hurtig, så ville jeg gerne svømme med tri klubben kl 14 men kræver at jeg på kun 2 1/2 time når meget, meget langt med alt for mange opgaver. Ja så nok mere realistisk, at jeg enten svømmer selv kl 16, eller når noget forsigtigt løb i PureGym ved 17 tiden. Har tlf hygge møde med god veninde/kollega kl 18-19, så skulle gerne være inden da. Dagens stats: Kaffe dag 74, Alkohol dag 77, slik dag 5, chokolade dag 4, vægt 56 kg Dejlig dag og weekend til boardet og en lille smuk sang, som jeg har haft postet tidligere men som stadig holder
  9. Yes også herfra Glæder mig til at følge med
  10. Evt læsere har måske opdaget ændret log titel. Har til morgen trukket min tilmelding til IM tilbage. Meget i forlængelse af hvad jeg skrev i går, så har jeg brug for det rolige konstante lille kick og ikke de store op og nedture. Jeg tror på det med at sætte sig mål men er også nødt til at være realistisk omkring, hvad min krop vil være med til. Jeg er klart i stand til at presse mig selv og overvinde forhindringer men nytter ikke noget, hvis jeg bliver skadet. Det er simpelthen for surt. Og der er ikke bare tale om et marathon løb, som jeg måske/måske ikke kan gennemføre. Alt det andet kommer også oveni og jeg vil simpelthen være så træt af, hvis jeg "pludselig" skulle være skadet når vi rejser afsted til Nepal. Pludseligt i gåseøjne for det kommer jo ikke helt som lyn fra en klar himmel, hvis jeg systematisk har haft været i gang med at nedbryde mig selv. Tror ikke at jeg vil betragte IM tilmeldingen som impulsiv og heller ikke sige, at det fra starten var helt urealistisk men med de vink med en vognstang, som jeg har haft fået på det seneste. Ja så er det noget andet. Vil nu alligevel overveje at få oppet min svømning i tri klubben, teste det af. Og også arbejde på at få transport cykling ind. Og måske det kunne være fedt at deltage i mere klubtræning. Alle steder læser jeg også bare, at midaldrende kvinder som mig skal sove, styrketræne, spise protein og passe på med at musklerne ikke bare bliver spist op af cardio. Jeg havde pakket rygsækken til træning i går men var for engangs skyld landet i et godt arbejdsflow med ting, som jeg virkelig trængte til at få styr på. Jeg er slet ikke i mål men godt på vej. Så faktisk noget spændende på instagram mht det med overgange både hos traumatiserede og folk med ADHD. Det her med at have det svært med overgange og selvfølgelig også tricks til at gøre det lettere. Ja og i hvert fald meget genkendeligt for mig. Nogle gange er jeg i et træningsflow, hvor det ene pas tager det andet og føles som det letteste i verden og andre gange, så er jeg i arbejdsmode og det kan synes næsten uoverkommeligt at skulle i gang med at bevæge kroppen. Nå i dag mere arbejde. Frokost med god veninde og så senere PT med Stine. I morgen Gødstrup og så arbejde og træning i weekenden. I'll be back
  11. Arghhh fedt at læse det her med, at det kræver god forberedelse, hvis vi skal lykkes med fx at kombinere træning og arbejde. Det starter lang tid før men godt gået Gregers NB og er tom for ord mht episoden med posen... Stay strong super man
  12. Træning d 20.2 Styrke Dejlig PT med coach Stine. Skulle dog på et tidspunkt gøre KB swings med 20 kg = egentlig ret tungt i forhold til lille mig og fik ikke spændt helt nok op, så lidt øm i lænden efterfølgende. Ikke ondt, ondt bare lidt anstrengende. Svøm 1000 m med altid søde miss Spinderella og mad hygge bagefter. Fik også svømmet nogle baner med Pull Buoy = godt i forhold til at ben ligger højt men blev lidt mere kold af det. Mandag nåede jeg ikke noget. Skulle hente nogle bøger af Dave Asprey som har skrevet nogle spændende bøger inkl om biohacking,mad og om at arbejde "smarter not harder". Dog lidt bekymrende, at omdrejningspunktet i hans "Bullett proof" livsstil er "Bullett proff" kaffe = ikke lige muligt for mig. Prøvede at købe noget decaf i går men kan mærke, at det er en deroute for mig, som hurtigt ville få mig til at forfalde til rigtig kaffe. Vågner og har lyst til det om morgenen men kicket udebliver og min mave bliver mærkelig. Det gode, at jeg overvandt trætheden og kom afsted for at hente bøger men var super sulten og landede i den kiosk, hvor jeg ofte har haft købt slik, så kom også til at købe en pose = også en deroute. Nå begynder, om ikke andet, i højere grad at forstå min mærkelige hjerne og dens evindelige jagt på dopamin og alle de mærkelige highs and lows, som det fører med sig. Læste noget meget interessant og genkendeligt omkring det her med at finde de små Dopamin dryp = glæden ved at skrive her, skrive i min dagbog, min morgen the, eller duften af renvasket sengetøj. Det at krydse noget af på to do listen, det at overholde aftaler med mig selv. Ofte har jeg i højere grad været ude efter de store kick og efterfølgende nedture; eventyr, forelskelser, deadlines.... Og kan også se, at fx sociale medier oftere er dårligere for mig, sammenlignet med fx at få læst eller skrevet noget, hvor jeg reelt bliver klogere. Nogle gange er der selvfølgelig også god information via nogle af dem jeg følger, men ofte bliver det meget bare katte eller hunde videoer. Nå officielt afspadseringsdage i de her dage men tonsvis af arbejde, som jeg bliver nødt til at få styr på. Stats: Kaffe dag 71, alkohol dag 74, slik dag 2, chokolade dag 1 Har kasseret en hel masse chokolade. Bliver ved med at tro, at jeg godt kan styre det men det kan jeg ikke og gider det ikke. Vil hellere koncentrere mig om rigtig mad og protein ikke mindst. Også apropos den spændende tråd i Henriks log mht det her med, at kroppen gerne vil blive på den samme vægt. Ovenpå Himlung Himal basecamp og turene oppe på bjerget havde jeg en super god følelse i kroppen af lige at være blevet nogle kg lettere og ja i løbet af no time, så var det tilbage igen. Tilgengæld ikke sådan, at jeg er blevet astronomisk tung men ja det er bare svært. Muskler skal der til anyhow, så vil hellere kigge på grad at fitness frem for på et tal og så bevidstheden om, at der er røget gode ting indenbords. Plus igen passe på, at cardioen ikke bliver for meget = bare bliver mere sulten og forbrænder muskler, eller som nu bliver skadet / groundet. Nå synes nu faktisk, at jeg har mærket meget lidt til hofte i de sidste dage, så forhåbentligt på vej retur. Dejlig dag til boardet Nb og så en inspirerende takketale fra Cillian Murphy, som gav mig lyst til at gense "Oppenheimer" + rummer nogle spændende tanker omkring, hvorfor at film og andre fortællinger er så vigtige i forhold til at forstå komplexiteten i verden og os der bebor den
  13. Træning d 18.2 Løb 20 minutters langsom jog Trængte bare til lidt slow og syntes absolut ikke, at crosstrainer gav den samme gode følelse i går. Foreløbigt føles det ok men nu får vi se Styrke 10 minutters core Yoga 10 minutters hatha Dejlig, mindre end en time, session i Pure Gym = rart på en travl dag, hvor jeg havde en hel del oprydning og rengøring at gøre herhjemme. Ja og samtidigt med, at der alligevel var en del med stuegang/vagt. Men godt at alting ikke sejler når jeg når til mine 3 afspadserings dage tirsdag-fredag. Nå må heller få arbejdet lidt mere og så tidligt i seng inden tidligt op. Er btw begyndt at se "Tokyo Vice" = super godt lavet. Både spændende og underholdende og interessant i forhold til japansk versus mere vestlig kultur. Både ekstremt moderne og alligevel enormt gammeldags. Der skulle være et ret godt romanforlæg bag og så har Michael Mann været forbi det første afsnit = god noir stemning af skummel storby. Søde drømme
  14. Update Ikke meget træning at rapportere. Følelse af overtræning og/eller influenza først på ugen og desuden super travl vagtuge. Endte med at forlænge mit ophold her helt til i dag, så var nødt til at få shoppet lidt inde i Herning. Onsdag derfor ca 7 km's gå tur ud til hotellet og i går lidt gang inde i Herning. Ellers bare sove godt og længe og det har haft føltes så tiltrængt. Gjorde sikkert også en forskel, at jeg ovenpå de kun 20 minutters jog søndag tydeligt mærkede min hofte og ja lidt et wake up call om, at træning er godt men for meget er skidt. Der er ikke noget som er værd at smadre kroppen over, heller ikke, eller slet ikke IM. Men tror nu stadig godt, at jeg kan finde min egen utraditionelle vej igennem det med min ballettræning, svømning og yoga. De første dage havde jeg mine egne gode spidskålssalater til frokost og synes egentlig også, at de sidste dage har haft været ok madmæssigt. I går faldt jeg lidt i slik skålen men må så bare starte forfra. Drømte også at jeg drak først champagne forleden nat, smadrede min telefon (ved et uheld) og senere oplevelsen af at indtage et højt glas dejlig kaffe med mælk i. Kunne virkelig smage det i drømmen. Nå har nu haft holdt mig til dejlig the og ja nyder virkelig min morgen Earl Grey. Til morgen fik jeg så faktisk puttet lidt træning ind: Træning d 17.2 Cardio Cross trainer 30 min = et forsøg som alternativ til løb mhp at se om det kunne fungere. Styrke 10 minutters core Yoga 10 minutter De to sidstnævnte har jeg jo haft forsømt lidt men hører definitivt til som god støtte til alt det andet. Og helt sikkert også noget skadesforebyggelse i at få strukket ud og løsnet op. Ville gerne ramme Pure Gym i morgen tidlig inden formiddagsstuegang men samtidigt så er de tidlige morgen timer nogle gange der, hvor jeg er bedst til at arbejde koncentreret og har vanskelige ting at få styr på. Nå dejlig dag og weekend til boardet Stats: Kaffe dag 67, alkohol dag 70, slik dag 1, chokolade dag 1. Nb fik denne sang i går fra bjergven F og ja sådan kan det godt føles nogle gange...
  15. Well sov virkelig godt og længe og trængte bare sådan til at få ryddet op, muget ud og ordnet ting, så nåede ikke andet end at blive klar til: Træning d 11.2 Løb 20 minutters langsomt løb Synes at det gik fint i situationen men hofte øffede lidt efterfølgende og synes også, at jeg kunne mærke det i nat. Her til morgen føles det nu okay. Ja så lidt svært at blive klog på men måske jeg skulle prøve noget cross trainer. Hvis jeg husker rigtigt, så har de også sådan en på hotel i Gødstrup og der er måske lidt mindre pres på kroppen. I hvert fald værd at prøve. Styrke Dejlig PT med coach Stine. Flere lidt udfordrende ting bla squat med ene ben på bænk og op og løfte det andet, bænkpres hvor vi igen øgede vægten og til sidst nogle lidt tunge gorilla rows med 20 kg's KB. Her har vi ofte trænet med de 16 kg og ja der er jo lidt et spring. Mere "Hacks" og bare afslapning i sofa bagefter. Jeg er kommet med i tri klubbens fb gruppe og synes absolut, at der er god energi og masser af gode forslag. Easy peasy løbeturene går så i omkring 5 min/km tempo, så jeg kan godt være lidt bekymret for om fx løbe træningstilbuddene reelt er for alle. Der er noget trailløb om torsdagen, som egentlig lyder ret fedt. Nå lige i øjeblikket, så er det ikke aktuelt for mig og jeg får svært ved at nå tri svøm i denne uge. Nu først 3 dage i Gødstrup og så PT torsdag morgen og torsdag aften går jeg jo stuegang kl 20, når klubben ellers hopper i bassinet. I weekenden er der ofte mange opkald om eftermiddagen og med en presset akutmodtagelse, så er det ikke smart at være væk fra mine telefoner + at der er en lille chance for svøm med miss Spinderella Nå dejlig dag og måske vinterferie til boardet
  16. Træning d 10.2 Svøm 1000 m Endte med bare at svømme selv. Dagen blev lidt forstyrret da jeg væltede afsted til aftale downtown, som god veninde så havde glemt. Nå fik hygget mig lidt i eget selskab, købt luksus Earl Grey the hos Perchs thehus + kigget lidt på butikker. Havde jo forestillet mig, at mit niveau ovenpå en enkelt session i triklubben ville have løftet sig markant og at jeg nemt kunne banke 2000 m af. Well gik ikke helt sådan men var rigtig dejligt. Tror at jeg vil satse på at komme tidligt afsted i morgen tidlig og så er jeg mere frisk til træningen i morgen eftermiddag. Skal også have pakket til ugens 3 første dage i Gødstrup. Nu sushi med en anden god veninde
  17. Tak kære Gregers og jo måske det alligevel er lidt til at grine af, for det er jo mærkeligt at være bange for noget, som jeg så alligevel oplevede var ret fedt (det meste af tiden) og som samtidigt er vigtige skridt på vejen mod IM drømmen. Som jeg vist har skrevet nogle gange, så handler det ikke så meget om jeg nu gennemfører eller ej, men hvis jeg på vej mod IM ender med at udvikle mig og i højere grad lykkes med at etablere en livsstil, som gør mig glad. Ja så har jeg vundet rigtig meget. Og i dag ved jeg jo, at det var/er ligemeget om klassens førende piger holdt mig udenfor, eller fik mig til at fremstå kikset, for det er jo ikke sandheden om mig, eller mit liv. Nogle af de mest vidunderlige, inspirerende og begavede mennesker, som jeg har mødt de seneste år fortæller nogle af de samme historier med følelsen af ikke at passe ind, så vil ikke lade det begrænse mig. Well endte med at tage direkte hjem fra tog, for var træt og sulten. Har ikke haft taget Ibuprofen de sidste dage og mærker hoften meget lidt, men igen den form for overbelastningssignaler handler jo om lige at bakke lidt af og jeg er mentalt heller ikke længere så bange for, at en enkelt nul dag medfører mange dage på sofaen uden træning. Næste chance for træning med tri klubben er i dag kl 15 og tænker egentlig ikke, at der er så meget at rafle om. Heller ikke selvom, at jeg er fristet af måske at svømme selv, svømme tidligere, bla bla. Jeg har slet ikke fået gjort yoga eller core de sidste mange dage men er også bevidst om, at jeg ikke kan blive ved med at lægge på og lægge på. Dog ingen tvivl om, at yoga ville være rigtig godt for mig. I næste uge har jeg vagt og klub svøm bliver noget sværere. Torsdag morgen kunne i princippet være en mulighed mellem 6 og 7. Ja så meget desto mere grund til at prøve i dag og måske i morgen. I morgen har jeg så også PT mellem ca 17 og 18 og helt klart så vil det være hårdt ovenpå svøm men igen, så vil coach Stine have forståelse for, at det er vigtigt. Well dagens stats: Kaffe dag 60, alkohol dag 63, slik dag 5. Vil prøve at nå meditation senere. Det skal jo helst være regelmæssigt, hvis det skal have en effekt. Dejlig weekend til boardet
  18. Træning d 8.2 fortsat Svøm Ca 1500 m med Aarhus 1900 tri klub. Opvarmning, teknik og så noget mere konditionspræget. Oplægget var knapt 3000 m men det nåede vi ikke på vores bane. Meget længe siden, at jeg har haft været så tæt på et decideret angst anfald, som da jeg gik over på svømme stadion. Ja og så allerede inden vi gik i gang, så fik jeg mødt M og vi talte med en yngre kvinde, som fortalte os, at det foregik stille og roligt. Den nye cheftræner Line var bare super sød og god og optaget af god kultur. Meget intro var der ikke over det, da vi bare blev smidt ned i en bane men gik fint med at følge i de andres fødder. Vi var mange og niveauet meget blandet men god ro og orden + stemning og jeg kan mærke, at det gør en kæmpe forskel, at jeg fx har fået meget bedre styr på vejrtrækningen og sagtens kan svømme mange baner sammenhængende. Det gjorde vi så ikke rigtigt og der var også meget kø ved enderne. Tror dog sagtens, at det er noget, hvor jeg ligesom kan finde min plads efterhånden og allervigtigst, at det var en god oplevelse. Og også i høj grad noget med et mindset, hvor jeg har vænnet mig til at være træt og ikke kunne træne på det tidspunkt. Jamen det kunne jeg jo sagtens og havde det pragtfuldt både undervejs og bagefter. Der var også hyggelig og god stemning på banen. Bagefter i omklædningsrummet kunne jeg godt mærke, at mange af de andre kendte hinanden og det trykkede lidt på den der "føle mig udenfor" følelse, som minder mig om børnehaveklassen, hvor jeg kom ind midt i december og blev drillet meget + holdt udenfor. Well må finde "pushing through" følelsen også der og ved med mig selv, at den her form for træning, både bringer mig tættere på IM og også giver en masse frihed. Ja for hvad skal det ikke ende med, hvis jeg kan overvinde frygt og kaste mig ud i nye ting. Og elsker det med at bevæge mig i vand, så meget mere af det. Ligesom med al anden angst, så bygger det jo hurtigt op igen og jeg overvejer allerede nu, om jeg skal eksponeres både i morgen og søndag. Ellers så havde jeg sat uret til kl 4 mhp lille jog før tog, men sov jo først ved 23 tiden, så puttede lidt mere. Nu er skoene i tasken og så får jeg se. Stats: Kaffe dag 59, Alkohol dag 62, slik dag 4, meditation dag 1 (coping with cravings session 2) Dejlig dag og snart weekend til boardet
  19. Well besindede mig heldigvis for kunne mærke, at det allerede var blevet meget bedre i hofte og tog vist kun en enkelt Ibuprofen i går. Ja så tog bare tog hjem halvsent og var mega træt og sulten da jeg landede hjemme i sofaen med sushi og begyndte at gense "Hacks", som er en lille perle af en stand up komedie. Egentlig ikke en genre, som jeg normalt ser men det er bare super underholdende og jeg har allerede opdaget nuancer, som jeg mistede i første omgang. Sov tidligt men ikke så tungt og dagen føltes meget træt i morges kl 5 men kom heldigvis afsted til Styrke Skøn morgen træning med coach Stine og havde det meget bedre bagefter. Nu er jeg jo så (indrømmet) super, super nervøs over tri svøm. Er glad for at jeg er booket på særlig introaftale og at en del medlemmer måske er til klubaften hos Løberen = færre på banerne. Og håber også at møde en af mine partners in crime = M, som også overvejer at melde sig ind. Prøver også på at minde mig selv om, at jeg ofte havde det super godt ovenpå svømningen i gamle dage og at jeg faktisk nu egentlig har fået bedre styr på vejrtrækning og balance i vandet. Følelsen af at være ved at drukne i en vaskemaskine af folk, der kæmper sig frem og en træner, der står og råber af mig oppe på bassinkanten, sidder også bare tungt i mig. Og også tidspunktet = kl 20, hvor jeg normalt begynder at nærme mig min dyne. Well træning, træning, træning og følelsen bliver (forhåbentligt) noget bedre d 18.8, jo mere, at jeg har haft trænet og forholdt mig til at ligge i et felt af folk, som aser, maser og prøver at svømme hen over mig. Lige nu prøver jeg at tænke på, hvor dejligt det vil føles efter træning, når jeg står i bruseren og tester ny dejlig shampoo + ikke mindst er på vej i sauna. Og også, at jeg ved, at det gør mig godt i øjeblikket at fokusere på mit eget liv og glæde mig over det der er.
  20. Ihhhh det ville da være fantastisk Gregers men kan du ikke lige DM'e mig et prisforslag for jeg skal jo ikke bare overtage den. Jeg har prøvet at researche lidt men er alt for naiv og godtroende til at kaste mig ud i noget med DBA men ville jo være noget helt andet at købe den af dig. Vender tilbage med update senere
  21. Tak kære super løber Henrik og ja det smager jo godt i øjeblikket men jeg er i hvert fald også blevet meget mere bevidst om, at jeg har mere brug for rigtig mad. Og at jeg gerne vil spare både pengene, kalorierne og alt det dårlige, som slikket gør ved kroppen og nok ikke mindst hjernen, som i min situation er udsat. Jeg er helt sikker på, at andre både tåler og modererer slik indtag bedre end mig, så understreger igen, at jeg ikke på nogen måde ønsker at signalere, at det som er rigtigt for mig, ja at det også er det rigtige for andre. Ja så hvis jeg skal starte med stats, så bliver det jo Slik dag 2, kaffe dag 57 og alkohol dag 60, meditation (coping with cravings) dag 1 Træning d 6.2 Svøm 1000 dejlige meter på svømmestadion i godt selskab med miss Spinderella. I lyset af løbe probs, så fik jeg i går både meldt mig ind i triklubben og er også begyndt at søge efter løsning vedr indendørs cykeltræning. Jeg har jo IKKE forstand på det overhovedet men det lyder til at TaxC er den mest støjsvage løsning og det er jo ikke uvæsentligt, når jeg bor som jeg gør. Første svømmepas i klubben er introsvøm i morgen aften kl 20 Det er jo tæt på min sengetid men tænker, at det er en god investering. Ja og så har de noget søndags eftermiddagssvøm med fokus på langsom gruppe. Der er også nogle morgen pas, som jeg tænker kunne være gode men alt andet lige, så er det angstprovokerende når jeg ikke kender nogen og jeg ved jo fra tidligere, at miljøet er meget elitært. Well gør det f.. alligevel for elsker at svømme og det vil være dejligt at blive bedre til det. Og kender faktisk en af vores tidligere studerende M, som også træner til IM, så måske vi kan give hinanden lidt moralsk opbakning. Mht slimsæk, så tog jeg noget Ibuprofen i går og det har (selvfølgelig) slået det godt ned men det er jo ikke det samme, som at jeg skal fortsætte overbelastningen. Har nu alligevel forberedt gang/langsomt løb mellem hospital og station, inklusiv med en masse ekstra varmt + Goretex, hvis det atter står ned i stænger. Apropos det med vaner, så gik det igen i dag fint med at hoppe direkte i tøj + få lidt vand i hovedet men når jeg ikke er i bad, så glemte jeg næsten at få apple watch ladet op og endte i sidste ende med at glemme det hjemme i stuen. Ja så nu skal jeg slås med at truslerne om, at jeg ikke har rørt mig i dag og ikke får lukket mine cirkler. Så intelligent er kunstig intelligens alligevel heller ikke. I morges spurgte uret også om jeg var vågen fordi jeg børstede tænder og da jeg svarede ja, så kom der godmorgen sol og hvad har vi og så kan den alligevel ikke finde ud af at slå alarmen fra. Selvfølgelig kan en alarm være sat af andre grunde end vækning men alligevel. Nå dejlig dag til boardet
  22. Når jeg genlæser det og tænker på, hvor forholdsvist nemt og rart det egentligt har haft været med bare at lade helt være, så er er der jo egentlig ikke så meget at diskutere. Ligesom med kaffen, så har jeg jo også i perioder haft oplevet at falde i og starte forfra og det er ingen skam. Det ærgerlige er, hvis jeg bare kaster alt det gode overbord og bare går all in. Så hellere blive endnu bedre til det med de sunde snacks eller gode mellemmåltider og masser af protein til hovedmåltiderne. Her til morgen fik jeg igen den gode havregrød med hørfrø og ekstra æggehvider = mætter så godt. Ja så slik dag 1
  23. Well nåede at overveje, om det var det jeg skulle, men tog mig heldigvis sammen og det også selvom, at det var blevet halvsent. Min chef ringede undervejs, så var lidt nede i gang. Men kunne se, at de km hvor jeg løb egentlig gik pænt i omkring 6.10. Mit default løbe tempo udendørs var i en periode nok mere omkring de 6.25, så et godt eksempel på, at den langsomme træning hjælper og først og fremmest, så føltes det super dejligt at løbe og røre mig. Det regnede dog rigtig meget og selvom, at jeg i toget tog tørre fleece bukser + tør + varm uld 200 Icebreaker trøje på + varm dun jakke. Ja så var jeg stadig præget af kolde våde fødder + at handsker og pandebånd var våde og havde heller ikke fået nok snack med. Så lidt i undtagelsestilstand da jeg ramte et sludfyldt Århus H, hvor jeg tog en taxa direkte hjem til et varm bad og først rigtigt fik varmen i dynen på sofaen med sidste afsnit af "Fargo" sæson 1 = breathtaking. Ja så win or learn mht transportløb. Værst ved løbeturen dog, at jeg i løbet af natten fik lidt ondt ved min højre hoftekam, hvor jeg helt tilbage i 1987 havde en irriteret slimsæk og det netop i forbindelse med optrapning i løb sammen med gymnasie veninde. Sjovt som kroppen husker og meget typisk, når det omsider begynder at gå godt fremad med træningen. Well tager det så bare stille og roligt og der er så meget andet træning, at jeg kan kaste mig over. Måske jeg godt kan løbe lidt indendørs. Alt andet lige, så er det en større belastning med rygsækken og hvis jeg skal have mere tøj og mad med, så bliver det jo en større rygsæk. Hvis jeg ikke var blevet så våd, så havde det jo været meget mere til at håndtere og fx et par tørre sokker ville også have haft gjort en stor forskel. Eller hvis jeg havde løbet med mine skal bukser = også en mulighed. I alt knapt 7 k = perfekt distance til Hechmann passene onsdag/torsdag/fredag. Lidt mere et problem men også "win or learn", så spiste jeg i går en hel del "I like mix" fra en stor bøtte som stod på sygeplejerske kontoret. Ja så kan ikke skrive slik dag 55 og er i tvivl om jeg skal tælle forfra eller give mig selv lidt fri rum der? Gider ikke tilbage i rumlen, hvor jeg hele tiden spiser en stor pose hver aften på næsten ingen tid. Og nogle gange virker det bedre for mig at lade helt være. Kaffe og alkohol er der ingen tvivl om. Her er jeg nået til dag 56 henholdsvis 59. Nå dagen kalder
  24. Træning d 4.2 Styrke Core & glutes = dejlig time med coach Stine Var ellers lidt grumpy over at have siddet ved skrivebordet i mange timer uden at være færdig og trods meget energisk forberedelse både til gårsdagens pas, løb i eftermiddag og morgendagens svøm, ja så havde jeg alligevel glemt min vanddunk. Ja så overvejede om jeg skulle droppe eller halvere Hechmann pas og var i det hele taget ikke særligt oplagt. Well overvandt det heldigvis. Fik trukket en vand i automat + spist lille snack + salt og sukker tabletter og så gik det bare så fint. Den slags øjeblikke/pas, som jeg virkelig tror gør en forskel mht "pushing through" følelsen af, at vi kan så meget mere end vi tror. Og ja jeg får brug for den. Løb Hechmann uge 6 dag 7 Jog vekslende med Ae1 og Ae2 80 minutter i alt. Spiste lidt ekstra salt tabletter undervejs og ellers så føltes det bare godt men blev selvfølgelig også lidt træt. Respekterer som sagt virkelig zonerne nu og det er totalt en gamechanger. Forberedelserne til at få trænet i dag var så også et større konglomerat af aktiviteter med simpelthen at få træningstøjet på fra morgenstunden og nå både make up + morgenmad + the inden afgang til tog. Var også i bad halvsent i går aftes, så stod over på morgenbad. Ja så ligesom at det med at falde i med dårlige vaner, er en lang række af beslutninger, så kan de gode vaner også hjælpes på vej af en lang kombination af små valg, som alle sammen betyder noget. Jeg håber, at evt læsere ved, at jeg i så mange år har haft kæmpet med impulsivitet, selvsabotage og ekstremt dårlige valg, at det ikke på nogen måde er min mening at lyde frelst. Eller at ville pådutte andre mine valg. Jeg vil bare så gerne lykkes med at gøre nogle ting lidt bedre for peace of mind. Planen (og ved jo ikke om jeg lykkes) er altså løb fra Gødstrup til Herning st med lille rygsæk i eftermiddag. Der ser ud til at komme mere regn end jeg forventede i går men har vandtætte kompressionsposer i løberygsækken og så må jeg, om ikke andet, få noget tørt tøj på, når jeg rammer toget. Stats: Slik dag 54, kaffe dag 55, alkohol dag 58 Og til sidst en lille perle af en sang, som Stine spillede efter timen og som jeg har råhørt lige siden Dejlig dag/uge til boardet
  25. Træning d 3.2 Styrke Dejlig PT med Stine hvor vi lagde på i alle øvelserne. Ikke PR's men har haft været noget slap i en periode så god følelse af, at kræfterne vender tilbage. Vi bænkpressede også og det uden de svære smerter i venstre skulder, som drillede mig i december. Vi har forsigtigt haft gjort andre alternative øvelser i en periode. Ja og for mig siger det rigtig meget om, hvor dygtig en træner Stine er. Det er "nemt" som træner at presse men at kunne understøtte helingen af en skade, det kræver virkelig noget andet. Bænkpres har altid været min absolutte yndlingsøvelse og rigtig mærkeligt i en periode slet ikke at kunne. Løb Hechmann uge 6, dag 6 = lørdags intervaller centreret omkring 4 x 3 min i AT/An1. Jeg har som sagt nedjusteret mine zoner, så lige i øjeblikket træner jeg som om, at min AT ligger på 5.27 = betydeligt lavere end de oprindelige 4.36 men tror egentlig ikke, at min form er meget dårligere. Jeg træner bare mere rigtigt nu. Og kommer forhåbentligt til at løfte sig. Vi får se. I hvert fald fint pas og jeg kan mærke, at det er super afgørende, at jeg ikke er så mast, at jeg ikke kan løbe videre dagen efter. Når det er sagt, så sad jeg ret op og ned i sofaen og faldt i søvn inden, at jeg skulle videre til, så træningen går alligevel ikke helt ubemærket hen over kroppen. Svøm 1000 m Lidt quick and dirty. Der var super koldt på svømmestadion og tri veninde J er vant til at svømme i Hammel svømmehal, som er varm og med 28 grader varmt vand. Ja så vi var meget enige om bare hurtigt at få det overstået. Tror egentlig godt, at jeg kunne have svømmet længere og havde en god fornemmelse af at ramme et sted, hvor kroppen ikke kæntrede helt så meget. Det er jo rigtig kritisk når vi roterer hovedet op for at få luft = det tidspunkt, hvor jeg typisk har haft det med at kæntre og miste balancen i vandet = absolut modstand mod at glide fremad. I hvert fald super hyggeligt inkl med sauna og jeg vovede også at fortælle om mit skøre projekt. J gennemførte jo selv i Nice nogle år før mig og jeg vidste ikke helt om hun bare ville sige, at IM var totalt lukket land i vores alder men var faktisk super positiv og måske (for) fortrøstningsfuld på mine vegne. Altså tror ikke helt, at hun er klar over, hvor lidt jeg trænede i de første pendler år + hvor svært det var i årene efter mine 3 covid infektioner. Bagefter dejlig mad i Jægergårdsgade og heldigvis ikke for sent hjemme. Fik i går købt både collagen og magnesium spray, hvor sidstnævnte skulle være godt til at sprøjte under fødderne af hensyn til den gode søvn. Og jeg besvimede da også næsten mens jeg var ved at skrive med bjergven F. Om det var Magnesium eller bare al træningen, eller ugens underskud det ved jeg ikke men fik 10 gode timer. Var kortvarigt vågen ved 4 tiden men faldt i søvn igen med Harry Potter lydbogen. Senere i dag Core & Glutes og så søndagens langsomme pas på 80 min. Har jo haft det med at cutte det ned i halv dosis men med min nuværende langsomme stil, så kan det godt være, at det ville være fint at tage det hele med. Vi får se. Dejlig søndag til boardet Ups var lige ved at glemme stats: Slik dag 53, kaffe dag 54, alkohol dag 57, vægt 56 kg