Bjergtrold

Medlemmer
  • Posts

    2,517
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    131

Everything posted by Bjergtrold

  1. Træning d 16.12 Styrke Dejlig morgentræning med super coach Stine Var super veltilpas ovenpå 10 timers søvn og aktiv morgen med oprydning og vand med elektrolytter = meget bedre måde at starte dagen på. Ja og især sammenlignet med tidlige, tidlige morgener, hvor jeg har haft ligget og scrollet endeløst i min seng klamrende mig til kaffe. Som jeg har det lige nu, så kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle vende tilbage til kaffe men ved jo af bitter (som bønner) erfaring, at jeg hurtigt glemmer og kommer mere i mit eventyr/misbrugspsyke mode og får lyst til at eksperimentere igen. Nå nu har jeg meldt ud til mine to bjergvenner F og J + sød veninde Betty, at planen er 300 dage uden kaffe = meget, meget ambitiøst og definitivt men omvendt også meget konkret og håndgribeligt. Ja og det vil sige, at når trangen kommer over mig typisk om 2-3 uger, så har jeg både back up og massive gode grunde til at lade være med at falde i. Ofte, så er det nogle få dage, hvor mine frontallapper er betydeligt sværere at håndtere end andre dage. Det er meget cyklus bestemt og også meget afhængigt af, om jeg har ro nok til at få gjort de gode ting, som holder mig på sporet. Begynder heldigvis efterhånden tydeligere at forstå, hvad der udfordrer mig. I den nærmeste fremtid bliver det tur til USA i midten af januar = lang flyrejse og få døgn derovre. Ja men må bare prøve at være god med Melatonin, trænen og holden mig selv på sporet med god the, ikke for meget (måske slet ikke noget overhovedet) alkohol. Nå håber, at jeg måske kan nå noget yoga senere i aften og ellers er planen mere core & glutes på hold i morgen + formentligt noget løb. Dejlig weekend til boardet Nb er nået til koffein rehab dag 4, alkohol dag 7, slik dag 3 og skulle meget gerne nå meditation dag 2 senere i dag. Opdaterede abonnement på Headspace app i tog i går = absolut hvor jeg har haft mine bedste og mest kontinuerte meditationsoplevelser.
  2. Træning d 14.12 Løb 50 min langsomt Styrke 10 minutters core Yoga 10 minutters hatha Ihhh ville ønske, at alle dage kunne rumme bare sådan et minimum af dejlig træning. Er på rehab (kaffe) dag 2 og freden + roen har sænket sig inde i hovedet. Kan mærke, at det bliver rigtig godt at få sovet ud og har bedre kunnet koncentrere mig. Er stadig langt bagud med opgaverne men går alligevel fremad. Ville helt klart være godt for mig at prøve at trække sengetid til det lidt senere men ja tror ikke, at der kommer til at ske så meget mere i dag. Søde drømme til boardet
  3. Tak kære super løber og jeg har jo egentligt også længe sagt/skrevet, at jeg sov godt trods kaffe. Meeen har jo også haft udnyttet, at det var praktisk at vågne halv tre, halv fire ish og til gengæld har jeg i tiltagende grad været grumpy zombie jo længere dagen skred frem. Og i hvert fald her på det seneste for impulsiv i min trætte tilstand til at bremse trang til usunde ting. I går var en virkelig dårlig dag med scone, brunsvigerkage og chokolade på værelset her ude i Gødstrup. Ja så tid til en ændring og prioriterede i nat at sove til kl over 6. Og i nat skyllede jeg mit Nescafé pulver ud i toilettet. Således rehab dag 1 Ved ikke om det kommer til at vare tre eller 100 dage men føler mig udtrættet og ufokuseret og mener bestemt, at jeg har en idé om hvor hunden kunne ligge begravet. Ovenpå så lang periode med kaffe, så vil jeg forvente, at der går nogle dage, førend at det kommer til at gøre rigtig ondt. Vil bruge loggen her til at hjælpe mig. Nåede ikke noget træning i går og heller ikke i morges, men har så også været meget øm mange steder ovenpå både PT og måske også den lange gåtur. Stay strong derude folkens
  4. Træning d 11.12 fortsat Svøm 1050 m Syntes (igen) at det var meget koldt. Mine briller tog vand ind og min musik dims kan stadig ikke finde ud af at hoppe videre til næste nr. Da vi til sidst skulle prøve at lave kolbøtte vendinger så blev jeg svimmel og hostede = ikke lige min dag. Tilgengæld spiste jeg både slik og chokolade inden at jeg skulle sove noget som jeg ellers ikke har været slem til i en periode. Nå det er jo stadig luksus problemer og ovenpå tidlig søvn, så har jeg været tidligt oppe og er nu i (tidligt) tog på vej på job. Planen overnatning i Gødstrup og ikke for at arbejde længe men simpelthen for at kunne få trænet og sovet. Elsker virkelig min morgenkaffe i tiden, jeg har ikke mave problemer og sover godt. Dog nok helt klart mindre end jeg ellers ville gøre (søvn). Og jeg er nok lidt mere støjsensitiv og lidt mere grumpy. Måske også lidt mere flagrende inde i hovedet og lidt langsommere til at komme ud af sengen. Ved ikke om det er nok til at være motiveret for rehab?? I modsætning til de seneste gange, så kommer der helt sikkert til at være store abstinenser og jeg kommer ikke til at opleve den markante forbedring mht mave, som jeg har haft gjort andre gange. Uhhhh det er svært… Nå er i tænkeboks. Dejlig dag til boardet
  5. Tak kære Gregers og ja jeg oplevede også et indlæg som forsvandt i sidste uge. Ja og ja. Og bortset fra romantiske film, så er jeg ikke til det store jule cirkus. Eller det har i hvert fald altid betydet mest for mig fx at kunne hjælpe med vagt og gøre en forskel for dem der ikke kan fejre jul hjemme på vanlig vis. Særligt for mange år siden husker jeg juleeftermiddagsgudstjeneste på Kommune hospitalet, hvor nogle af mine ældre kolleger deltog sammen med patienter og pårørende. Det var helt særligt Tvivler nu på, at der er tid til det længere men kan da lige tjekke programmet for gudstjeneste(rne) ude i vores hospitalskirke d 25.12. Træning d 11.12 Styrke Dejlig PT time med Stine 6.15 Løb Sammenlagt ca 25 minutters roligt jog da jeg lige nåede lidt både før og efter træning. Off topic wise så var jeg efterfølgende til screeningsmammografi. Noget som jeg havde frygtet og undveget her indtil næsten 3 år efter, at det reelt var et tilbud til mig. Det er jo ikke særligt voksent af mig og slet ikke når jeg tænker på, at jeg er læge og kræftlæge og har haft behandlet rigtig, rigtig mange kvinder både med forebyggende behandling efter operation og også for spredt brystkræft. Dog skal det siges/skrives, at der reelt har haft været overvejelser omkring om screeningsprogrammet for kvinder mellem 50 og 60 år er det rigtige at gøre. I sidste ende så var jeg jo supertaknemmelig for de søde og omsorgsfulde radiografer + andet personale på stedet og også lidt tilfreds med, at jeg overvandt frygten og fik det gjort. Nu er det så bare at håbe, at alt er som det skal være. Og jeg er lige blevet mindet om endnu en god grund til at prøve at huske at gøre mig umage med at leve så sundt og aktivt som muligt. Dejlig dag og uge til boardet. Senere i dag svøm med søde Spinderella
  6. Træning d 10.12 Vandretur på 27 km = Armaminoen med start i Dragør og slut ved DR byen. Jeg blev hentet på Ørestaden station og så gik vi ellers den rigtig dejlige tur med masser af bjerg snak men også stille stunder = noget af det jeg virkelig elsker ved at vandre. J og F har kendt hinanden igennem mere end 25 år og J og jeg i sammenligning kun 6 + at vi jo primært har set hinanden på turene til Alperne. Ja så i den kontekst er det jo altid lidt spændende når vi skulle mødes alle 3. Ja men var (i min oplevelse) mega hyggeligt og det er/var jo lidt heldigt når nu, at vi skal rejse sammen. Well nu synes jeg jo generelt, at jeg har let ved at komme ud af det med andre natur nørder. Nu i tog ca midtvejs / Odense og har bestilt sushi til afhentning når jeg rammer Århus. PT 6.15 i morgen, hvilket jeg lige nu føles lidt crazy men mon ikke, at det går. Søde drømme her fra
  7. Enig kære Gregers men jeg har selv beredskabsvagt fra d 25.12 hvor jeg skal møde ude i Gødstrup fra morgenstunden og indtil d 1.1. Så svært for mig at nå til Sjælland de dage. Plus at min bror alligevel skal være med hans børn og ekskone d 24.12 om aftenen. Og min moster fra Portugal var hjemme nu, så god lejlighed til at mødes. Jeg var i øvrigt lige ovre i terminal 2 for at købe ind til dagens tur og så vildt at kigge tilbage på vores meeting point fra slut september og det fabelagtige eventyr vi begav os ud på. For en uge siden talte jeg i tlf med S fra turen og det var virkelig, virkelig dejligt. Er så taknemmelig for, at jeg har truffet beslutningen om at tage afsted igen og kan træne henimod det + glæde mig til det. Ikke at hverdagen herhjemme ikke skal være god men elsker at rejse. Nå foreløbigt i dag plan om at gå Armaminoen med de to bjergtrolde J og F. Håber lidt at retningen bliver fra DR byen til Dragør og at vi så lander der til Glögg og julemarked Håber også at de to elitesoldater ikke saver mig fuldstændigt over men det får vi se Stay strong derude
  8. Træning d 9.12 Styrke 43 min med ny app/træner som jeg stødte på på fb. Tror dog ikke på nogen måde, at den er bedre end mine down dog apps med barre og HIIT, så bliver vist kun til de 7 dages gratis prøve. Blanding af lidt vægte og pilates. Efterfølgende 10 minutters core med barre app 10 minutters hatha med yoga app Vildt hvad 10 minutter kan gøre. Dagen ellers præget af alt for tidligt vågen. Arbejde og pakke fra morgenstunden og så hyggelig dag med familien. Arrangementet i dag bliver den jul jeg kommer til at holde. Da jeg var nede i hotellets fitness rum kom jeg til at tænke på sidste år til jul/nytår og ja føles både som meget lang tid siden og alligevel tæt på. I morgen, ligesom sidste år, mødes med bjergtrold Jesper og også bjergtrold F, som skal med til Nepal næste år. Søde drømme til boardet
  9. Well trods gode intentioner, så blev det ikke til megen træning, hverken i Gødstrup eller Middelfart. Vi har frygteligt meget sygdom og jeg måtte overtage vagten tirsdag/onsdag + løse akutte problemer i flere omgange. Onsdag dog længere gåtur med oppakning ud til kursuscentret, som var super hyggeligt indrettet og et godt sted at få sovet ud og dejligt ikke at skulle ud i trafikken torsdag morgen. Nogle gange er mine intentioner dog også = med store ambitioner = planer om længere løbe eller yoga pas fx på hotel. Ja og selvom, at uret er sat til tidligt, så overkommer jeg det ikke. Da jeg kom hjem i går aftes orkede jeg heller ikke en hel masse men lykkedes mig dog at få trillet yoga måtten ud ved min seng og gennemføre 10 minutters core træning og 10 minutters meget mild yoga. Var jo så lidt, at det var overkommeligt og alligevel nok til, at det ville være fantastisk, hvis det var noget, som jeg kunne gøre på en daglig basis. Finde konsistensen og ikke være afhængig af at skulle afsted til Pure Gym. Har ændret planer og tager først til Sjælland i morgen formiddag, så tidligt op i dag og dejligt løb 12 k til Hørning. Var ret spændt på føret men heldigvis fint, snefrit og ikke glat, langt de fleste steder. Vil jo gerne blive bedre til at drikke og en super god måde i bjergene + mange andre steder, er drikkesystem med vandblære, så du ikke kun drikker i forbindelse med pauser. Har bare haft prøvet så mange gange, hvor det har drillet, men prøver nu igen. Friluftsland havde kun en enkelt model hjemme i mandags men her på morgenturen overraskede den i hvert fald rigtig positivt. Og det er fantastisk motivation, at rygsæk bliver lettere jo hurtigere jeg drikker. Håber ikke at være for sent hjemme til pakning af gear til rejse i morgen = masser af vandretøj men vil jo også gerne være pæn til familiearrangement med kjole etc. Dejlig dag og snart weekend til boardet
  10. Tusind tak kære Superløber. Nå havde lige skrevet et langt indlæg som forsvandt da jeg skulle prøve at rette få ting. Så den korte Update Søndag: 40 minutters langsomt løb PT med coach Stine Mandag 1200 m svøm med søde Spinderella. Er lidt på farten i en del dage nu men har prioriteret hotel både i Gødstrup, Middelfart og Kbh for at have så optimale træningsmuligheder som muligt. Søndag vandretur med bjergtrold J. Stay strong out there
  11. Træning d 2.12 Gang 12.4 k Hørning station - hjemme i Århus Føret ikke til løb men jeg var stadig supermotiveret for at udnytte dele af transporten til træning. Simpelthen også for, at det ikke skal blive den sædvanlige undskyldning, at jeg ikke får rørt mig pga vagt/travlhed. Der er helt sikkert mere naturskønne områder men det skal samtidigt også være nemt og tilgængeligt for, at jeg lykkes med det. Især når det er blevet mørkt og er isnende koldt. De første 4 k var jo så uden lysmaster, dvs med pandelamper og føltes unægteligt noget længere end i løb. Dejligt da jeg på et tidspunkt var nået mere end halvvejs og lysene fra Århus fint lå og glimtede forude. Havde godt med tøj på men kunne godt have brugt varmere luffer. De sidste kilometer og hele aftenen hjemme føltes virkelig barske helt ind i knoglerne. Well det gør ikke noget, at det hele ikke er enhjørninge støv og komfort. Nogle steder var ikke engang cykelstien ryddet og jeg knoklede rundt i snedriverne. Kun et enkelt sted ved at komme på glat is for alvor, da der på et tidspunkt var knapt 1 m i diameter med is og jeg lige i et split sekund mærkede støvlen glide. Well holdt heldigvis balancen men tror, at det var heldigt, at jeg ikke havde fulgt impuls til at begynde at løbe, som jeg kort forinden havde haft mhp lidt bedre at kunne holde varmen. Nå hvis jeg får gjort det her med at snuppe dele af strækningen i gang/løb her i den mørkeste og koldeste tid, så bliver det jo lækkert når varmen og lyset kommer. Jeg kunne også være gået til Herning st fra Gødstrup = ville have haft lyset og turen ville have været på knapt 7 frem for 12 k. Anyhow god reminder om, at gang kan en helt masse og ikke kræver ligeså meget forberedelse som løb fx mht let rygsæk, træningstøj mv. Tror dog stadig, at det kunne være spændende at eksperimentere med at løbe i vandrestøvlerne. De ender nok med at blive så slidte, at jeg skal udskifte til næste bjergeventyr men igen en ringe omkostning i forhold til at prøve at holde mig skarp og i form. Hjemme havde Nemlig.com været forbi med alt hvad jeg har brug for til ugen, mht spidskålssalat, morgengrød, snacks + masser af yndlings Earl Grey og Nespresso kapsler = burde kunne styre uden om at skulle i butikker, som ellers typisk er det sted, hvor det er lettest at falde i med slik/chokolade. Har faktisk også ingredienser til at få bagt bananbrød = lille treat. Senere i dag PT med Stine. Dejlig søndag til boardet og pas på med al sneen
  12. Ikke så meget træning at opdatere men ret optimistisk mht mad og livsstil Kan virkelig se hvor meget det betyder, at det skal være nemt at træffe de sunde valg. Fx som i denne uge, hvor jeg har haft Spidskålssalat klar og tilberedt til ugen og også, at jeg sagtens kan undlade at spise slik/chokolade, hvis jeg 1) er rigtig mæt 2)ikke har det i huset. I Blue Zones bogen skriver Jan Butner også om, hvordan at vaner, inkl de sunde handler rigtig meget om, hvem du omgiver dig med. Det gjorde jo også en kæmpe forskel i alle årene med spinning i Scandinavian center, eller løbetøserne i Sparta. Nu har jeg skønne Spinderella som svømme kompagnon, Betty som jeg taler meget mad og træning med og endelig bjergtrold J, som jeg vandrede med i 18, 19 og 20 og nu igen skal på tur med jvf ændret logtitel. Glæder mig så meget over det. Nå næsten i Gødstrup. 50 minutters løb torsdag og planen gang hjem fra Hørning senere.
  13. Træning d 28.11 Løb 12 k Århus-Hørning. Gik rigtig fint. Mest tørt men enkelte steder sidst på ruten var der frosne sludklatter = super glat. Var heldigvis i god tid, så kunne gå forsigtigt = dejligt med buffer men lidt for meget ventetid som jo ikke blev bedre af, at tog var 17 min forsinket. I går røg min eftermiddags køremulighed, så var for sent hjemme. Tilgengæld spillede mad rigtig godt med 2 x Spidskålssalat og dejligt tilbehør med både kylling og bønner. Må se hvad der kan lykkes i morgen og de følgende dage. Jeg har ikke set TV2’s serie om LSD forsøgene men læste Malene Ravns roman og er nu i gang med “De sprængte sind” af en journalist som optrevlede sagen og vist fik Cavling prisen. Skal nok tilføje navnet når jeg får det slået op. Anyhow rystende, rystende læsning og for mig et helt nyt perspektiv på hvor megen psykologisk viden der reelt er resultatet af krigsforbrydelser og efterretningstjenesternes som fx CIA’s jagt på metoder til hjerne vask/forhør etc. Også en skamplet på min egen faggruppe/stand, hvor man lang tid efter Nürnberg aftale inddrager sårbare patienter i forsøg uden at overholde etiske retningslinjer. Bogen er i det hele taget fyldt med frygtelige eksempler på forsøg med mennesker; kz fanger, krigsfanger, prostituerede. Så megen lidelse i såkaldt “videnskabens tjeneste”. Nå dejlig dag til boardet og kan altså virkelig godt anbefale bogen også selvom, at det er frygtelig og meget kritisk læsning.
  14. Varme tanker Gregers Også selvom at det lød til at det reelle tab af din mor skete for mange år siden. Håber at det ikke bliver for bøvlet med alt det praktiske, din brors rejse mv.
  15. Tusind tak begge Det er altid dejligt at mærke, at vi er flere der har det sådan og tankevækkende med dine to forskellige sønner Henrik. Og ja god pointe Gregers mht interesse fællesskabet. Jeg er efterhånden nået frem til, at mine bjergvenner lige nu er noget af det tætteste jeg kommer på rigtig nære relationer og også derfor, at det betyder så meget det med at lægge planer og have noget at se frem til sammen med dem. Det herhjemme skal også fungere men det er altså i høj grad bjergdrømmene, som får mig til at give den en ekstra skalle med den sunde mad, træningen, eller det lige at få lidt ekstra styr på mit liv. God fornemmelse i de her dage af at kræfterne vender tilbage lige så stille. Er nok stadig lidt på Nepal tid med tidligt i seng og tidligt op men somehow, så passer det jo også med det liv, som jeg lever med pendleriet herhjemme. I næste uge vagt men satser på at nå hjem til mig selv = muligt at det går ud over træningen men håb om, at jeg kan spise spidskålssalat, som jeg i dag har haft tilberedt til dagene her først på ugen. Hvis alt klapper nå lidt løb i FW inden tog og måske kørelejlighed nogle af dagene. Træning de seneste dage med Bodyfit + 25 minutters løb torsdag, 1200 m svøm i går lørdag og i dag knapt 15 minutters løb og så en times styrketræning med coach Stine. Vi trænede en del et ben/en arm ad gangen og det var helt vildt, så meget svagere venstre ben var, sammenlignet med højre i benpres maskinen. Absolut noget rum for forbedring der. I går købte jeg klatresko, for vil gerne i gang med noget indendørs klatring enten ude i Herning, eller herhjemme i Århus. Der er efterhånden flere steder med mulighed for bouldering - altså klatring uden reb og dermed noget du kan gøre alene. Fx er der et sted i Højbjerg og også i Ankersgade. Sidstnævnte dog i den bygning, hvor FitnessX ligger og hvor jeg havde problemer med mine luftveje. Prøvede en lille smule nede på klatrevæggen i Friluftsland og ja genkendte den ret fede følelse af at skulle balancere og arbejde både med arme og ben + core. God kommende uge til boardet
  16. Træning d 21.11 Løb Er startet forfra på Fitzgerald halvmarathon programmet level 1 Fast finish run. 5 min i Z1, 15 i Z2 og så 5 i Z3. Hurtigt og hurtigt vil jeg ikke kalde det i dag men havde jo rigtig gode erfaringer med programmet tidligere på året og håber at kunne holde lidt fast. Styrke Dejlig PT med Stine Synes allerede, at jeg har haft nået rigtig mange gode ting i dag bla trappevask, som ofte virkelig plager mig og når det så kommer til stykket, så er det jo egentligt ret tilfredsstillende at få gjort og hurtigt overstået. De små robotter har også haft været gode til at være i gang rundt omkring i lejligheden og ja har haft været i gode dialoger med gode mennesker. Er blevet meget bevidst om, at mine bjergture også i høj grad repræsenterer et unikt fællesskab. Det er en dejlig måde at være omgivet af nogle virkelig inspirerende mennesker på. Som indadvendt kan jeg i det daglige normalt ikke kapere at være omgivet af mennesker hele tiden. På bjergture er jeg så meget bedre til det men der er jo også hele tiden et ret fast program, inklusive at bevæge sig rigtig meget udenfor = ren terapi for mig. Når jeg bliver ved med at søge ud, så er det nok også fordi, at det faktisk godt kan være ensomt pludselig at være så meget aLone. Altså er jo super god til at hygge mig i mit eget selskab og bliver stresset, hvis jeg har for mange aftaler men alligevel. Well kunne måske godt finde måder at være lidt mere social på og det uden!! at det skulle koste mange uger og tusindvis af kroner + umådelige fysiske og psykiske strabadser. En tanke værd i hvert fald. I gamle dage løb jeg jo i Sparta og der var i hvert fald masser af gode timer med ligesindede og folk som jeg hyggede mig ekstremt meget med. Her i Århus har jeg jo i flere omgange været med i tri klubben men det er bare lidt en ego sport og ja havde heller ikke mulighed for at deltage i alle træningerne. Men kunne selvfølgelig overveje det. En af vores studerende har meldt sig til IM CPH næste år og overvejede at melde sig ind. Nå det er også en tanke værd. Er for engangs skyld ikke helt brændt af i hovedet endnu trods at kl er blevet over 8 om aftenen = fremskridt. Omvendt ville jeg meget gerne tidligt op og se på noget forberedelse. I hvert fald søde drømme til boardet
  17. Well og her blev jeg så alligevel i går bevidst om mit mønster med at flygte ud i eventyr og drømme om eventyr. Ja og det typisk når jeg ikke lige kan overskue livet herhjemme. Har stadig svært ved at indhente jobpukkel, lørdag var her fint men allerede i går morges sejler alt. Jeg kager rundt i den nye affaldssortering med forskellige kasser ud over det hele. Mad er so so. Heldigvis i går god samtale med chef og med mig selv. Bliver virkelig nødt til at få ro på. Få styr på mit liv. Træning, ro og regelmæssighed ja men INGEN vilde projekter. Søndag dejlig styrketræning med Stine men ingen træning i går, hvor jeg fik for lidt mad fra morgenstunden og spiste slik + chokolade, inden at jeg gik tidligt i seng. Nå håb forude og tid i dag og torsdag til at få trænet og slappet af. Dejlig dag til boardet Nb mave har det godt og sover godt om natten men kan ikke udelukke, at kaffe gør mig lidt mere urolig i hovedet her på 2. måneds indtag. Det smager bare SÅ godt.
  18. Træning d 18.11 Løb 50 minutter roligt løb Styrke 10 minutters core med barre app Var egentlig ret tunet ind på roligt næste mål i form af lidt tri herhjemme til sommer. Well men så dukkede der pludselig en Spændende mulighed op til oktober 24. Nå det ene behøver ikke at udelukke det andet. Vigtigst med kontinuerlig god træning og sund mad
  19. Update Ekstremt travle dage først på ugen og ingen træning. Tirsdag forlod jeg hospitalet kl 20, glemte mine briller i omklædningsrummet, drak et halvt glas rosé vin på hotelværelset og faldt i søvn. Havde dog også været meget tidligt oppe. Onsdag igen fuldt knald på hele dagen og først hjemme i Århus kl 19, hvor jeg havde bestilt sushi, som stod og ventede på mig I går torsdag dejlig styrketræning med PT Stine. Til morgen løb til Hørning station = 12 km med rygsæk og dejligt, dejligt proof of principle på at det er muligt at udnytte transport til træning. Og meget dejligt at få det gjort fra morgenstunden. Havde afsat meget god tid, så noget ventetid på stationen men rart ikke at skulle presse mig selv for meget. Havde tørt tøj med og selvfølgelig lidt badehalløj, minimalt med makeup, undertøj og tøj til at kunne komme hjem i i eftermiddag. Til andre tider har jeg haft computer, termoflaske mv mv men så bliver det meget tungt. Efter 5 km er der ikke længere fortov og efter 8 km ikke længere gadelys = brug for pandelampe. Sidst på turen kommer gadelyset dog igen og ja måske ovenpå Nepal strabadserne, så føltes det egentligt ret overkommeligt. Meget, MEGET mere af den slags og kunne også være dejligt ind imellem at cykle noget af vejen. Hvis jeg kunne få det til at fungere med morgen træningen på den her måde, så behøver jeg heller ikke at bo på hotel. Snart dejlig weekend til boardet
  20. Enig og imponerende hvad du når
  21. Træning d 12.11 Løb 40 minutters langsomt løb Styrke Dejlig PT med Stine Ville være skønt at nå noget løb i morgen tidlig men har helt klart noget arbejde, som jeg mangler at få set på, trods ihærdige timer ved skrivebordet i dag. Om ikke andet noget hjemmecore/yoga i morgen efter aftensmad. Søde drømme til boardet NB har INGEN interesse i fodbold men har været ekstremt godt underholdt, imponeret og rørt over dokumentaren om David Beckham. Troede egentlig, at den var om parret men David fylder hele sendefladen med sit talent, imponerende kampgejst og der er også masser af holdånd, tidsbilleder og den egentlig ret uhyggelige kultstatus, som fodbold har i England, well ja på godt og ondt
  22. Træning d 11.11 Løb 10 k dejligt løb i Marselisborg skoven med solstrejf og skønt udsyn til Århus bugten med fine bølger i dag. Undervejs slog det mig, at jeg simpelthen må kunne få det til at lykkes med morgenløb fx mellem Herning station og hospitalet, eller om eftermiddagen, eller... Er simpelthen så glad for at sove i min egen seng og også det med nu - for engangs skyld - at have bedre styr på maden og måltiderne. Det at få dejlige mættende madvarer i de rette mængder. Yes og det kommer til at kræve masser af planlægning og forberedelse + udholdenhed mht surt og koldt vejr etc etc. Men tror at det er muligt og har i hvert fald foreløbigt aflyst overnatninger på hotel. Nå og kan så se, at det tidlige tog lidt i 5 lige præcis ikke kører på mandag. Nå måske at jeg kan nå noget i FW inden evt bil tur. Vi får se. Ville sindssygt gerne nå noget aften yoga men foreløbigt skal jeg også nå ned og hente cykel på Banegården + købe mere rigtig mad. Fortsat dejlig dag til boardet
  23. tusind tak begge for at dele og ja sprog og ord kan noget. Gymnastik timerne for mig var også super traumatiske. Var meget mindre end de andre, havde intet boldøje og fx på Stifinder, hvor vi ofte skulle finde en buddy, ja der sad følelsen af at blive valgt til allersidst i rundbold stadig i mig Formentlig også derfor, at det har fået en eller anden betydning for mig at være aktiv, føle mig i form og at det fx at være passioneret omkring bjergene, ja at det føles som en vigtig del af min identitet. Og også tilsvarende mærkeligt, hvis jeg pludselig ikke skulle det mere. Dog opmuntrende i går at skrive med bjergtrold J, som jeg vandrede med i 18,19 og 20. Ovenpå Kilimanjaro har han overvejelser om Nepal efteråret 24 og mærkede lige et glimt af eventyr lyst, som ellers ikke har haft været tilstede de sidste uger efter hjemkomst. Stadig ikke noget træning men meget positiv omkring samarbejdet med Lifesum. Kan så tydeligt se hvordan, at kalorie indhold i alm mad har haft været for lavt. I går lykkedes det mig således at gå forbi kiosk da jeg blev sat af fra job og i stedet spise god aftensmad. Den kommende uge tegner bedre med halvanden fridag og tror, at det bliver 2 hotel nætter først på ugen. Og både i dag og i morgen bør der blive tid til træning. Dog alt for meget arbejde men stadig mest lyst til træning først. Evt noget løb i skov for noget frisk luft og lys. Dejlig dag/weekend til boardet
  24. Kan kun skrive, at træning IKKE er lykkedes de sidste dage. Er simpelthen for træt når jeg har haft tidligt oppe og også flere af dagene arbejdsramt både morgen og eftermiddag/aften. Well win or learn. Må være kreativ og prioritere ophold i Gødstrup. Til gengæld kommet godt i gang med Lifesum = under alle omstændigheder nødvendigt og vigtigt med den rette kost. Ser allerede tydeligt mønstret, at jeg får for lidt mad og helt sikkert på den baggrund bliver for lækkersulten. Prøvede i morges at taste lidt Marabou chokolade ind og der kom app med så mange advarsler, at jeg øjeblikkeligt smed chokoladen ud. På den måde meget interaktivt/nudging, hvor jeg forhåbentligt gradvist vil blive bedre til at få sammensat kosten rigtigt. Downloadede også en kogebog fra en af dem jeg følger på fb men stor skuffelse med opskrifter fyldt med en masse kød og ost. Nå har gymnastiktøjet med igen i dag og om ikke andet måske lidt yoga/core træning. Alt godt herfra