Teori om proteiner


panser
 Share

Recommended Posts

Talte i dag med en der fortalte at når han trænede to muskelgrupper samme dag, drak han proteiner imellem de to muskelgrupper. F.eks. hvis han trænede bryst og triceps samme dag, drak han noget af protein-shaken efter hans brysttræning. Argumentet var at efter brysttræningen trænes brystes jo ikke mere, hvorfor det derfor var modtagelig for proteiner allerede nu. Resten af shaken tog han så efter triceps træningen, og tog derved proteiner lige efter træningen af hver muskelgruppe.

Det lyder jo logisk nok, at en muskelgruppe er modtagelig for næringsstoffer lige efter at den er trænet færdig, og at det derfor er mere effektivt at ”fodre” den med proteiner på dette tidspunkt, frem for at vente. Men om det også forholder sig således i praksis, er det jeg vil spørge jer om. Er der nogle der gør det samme, eller ved om det er godt eller dårligt ?

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil vove at påstå at fks. brystmusklerne vil arbejde statisk ved træning af andre muskler og vice versa.

Derfor kunne jeg forstille mig at det ville være smartest at vente hvis man vil ha mest ud af sine "nye" proteiner.

Det er muligt man kan med "ben vs overkrop/arme" men ikke når vi snakker en enkelt målgruppe, da der er den statiske virkning. Den er måske minimal, men den er der slet ikke hvis man venter, og det er vel nu engang det bedste.

Jeg venter i hvert fald selv til efter træningen med proteinen, og det går da fint indtil videre.

Link to comment
Share on other sites

Der er to alvorlige handicap ved teorien om at drikke protein mellem træningen af to muskelgrupper.

For det første så forudsætter det, at proteinen optages i kroppen i stort set samme øjeblik du indtager det. Altså ligesom hurtige kulhydrater. Nu er jeg ikke biokemiker e. lign., men så vidt jeg har forstået, så tager det adskillige timer for selv det hurtigst optagelige protein at blive optaget i kroppen og gjort klar til at opbygge muskler.

Det rejser naturligvis spørgsmålet, om der overhovedet er nogen mening i at fylde os med protein lige efter træningen, som de fleste af os gør. Inklusiv mig selv. Eller om vi ikke bare skulle sørge for at få nok protein i løbet af dagen, og så blot sørge for at få en ordentlig portion hurtigt kulhydrat lige efter træningen (the hour of opportunity), så kroppen kan tære på det i stedet for at brænde muskler af. Eller sagt på en anden måde: Så kroppen kan vende den katabolske fase til en anabolsk fase så hurtigt som muligt. Og derunder anvende de proteiner, som allerede er forarbejdet af kroppen og klar til at gå i gang med opbygningsarbejdet.

For det andet, at Cormack har ret i, at man ikke kan sætte én muskelgruppe i gang med at hvile og bygge op, mens resten af kroppen fortsætter med at træne (bryde ned). Det er også derfor man fraråder styrkeløftere at afslutte træningen med cardio træning. Det forlænger den katabolske proces og gør at man starter genopbygningen fra et lavere niveau. Man reducerer dermed den opbyggende virkning af sin træning.

Link to comment
Share on other sites

Et af Beleriands modargumenter er, at hvis det skulle være en god ide, så forudsætter det, at proteinen optages i kroppen i stort set samme øjeblik det indtages.

Proteinen optages naturligvis ikke særlig hurtigt i kroppen da protein jo optages gennem tarmene og ikke i mavesækken. Heri har Beleriand jo ret. Men jeg mener ikke det er et argumentation for at ideén er dårlig. At det optages langsommere er vel blot endnu et argument for at det bør tages så tidlig så mulig, således musklerne når at få protein.

Et andet argument er at man ikke kan sætte én muskelgruppe i gang med at hvile og bygge op, mens resten af kroppen fortsætter med at træne. Til trods derfor tror jeg alligevel at protein imellem to muskelgrupper vil være gavnlig. Selvom brystet (jfr. Pansers eksempel) ikke begynder at vokse til efter triceps træningen er overstået, er det vel alligevel en god ide at indtage proteiner således kroppen ikke løber ”tør”.

Men lad mig for god ordens skyld slå fast at ovenstående kun er spekulationer. Hvorvidt det forholder sig således ved jeg ikke, men synes idéen er interessant.

Link to comment
Share on other sites

Denne diskussion er en klassiker på MOL. Se evt http://www.motion-online/protein_2t.htm Det er en artikel om en undersøgelse på ældre hvor det viser sig, at det for ældre er meget vigtigt for fremgangen af få protein lige efter træning. Der er, så vidt jeg husker fra de tidligere gange vi har haft denne diskussion, også andre undersæøgelser der viser at det ikke er helt dumt når vi står og ryster med shakes og flasker efter træning. ;)

Jeg må indrømme at teorien om protein som vigtig mellem træning af 2 muskelgrupper, for mig lyder som en gang "finnesscenter lommefysiologi", men jeg er også bare en mavesur halvgammel akademiker, der godt kan lide at ting basere sig på tilgængelig viden, og fortrækker at alle diskussioner ikke konstant starter forfra, fordi folk ikke gider gå på spændende opdagelse i de gamle tråde om samme emne inden de skriver... :devil::hehe:

Nye brugere skal selvfølgelig bare spørge, men prøv nu at læse gamle tråde, det tager hurtigt tid for det er så godt og man bliver så klog af det :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share