Smertestillende medicin

[Armoured female]

Elvirus: Panodil (og NSAID) virker ikke sløvende - de har ingen effekt på ens vågenhed (eller CNS i det hele taget), i modsætning til morfin og deslige, som virker sløvende gr en undertrykkelse af bevidsthedscentre i hjernestammen

[Dochylle]

Dochylle > MSM kom frem i studier kombineret med Glukosamin, og havde god effekt SAMMEN med Glukosamin, ikke alene.

MSM kom ikke frem i studier kombineret med Glukosamin.

MSM blev udviklet istedet for DMSO, som havde lugtgener m.m.

DMSO er godkendt til nogle enkelte betændelsestilstande hos dyr og mennesker i bl.a. USA og Canada.

Der er ikke nogle studier, der viser at Glukosamin og MSM har en god effekt sammen. Dette er så ikke helt korrekt mere da der er kommet et nyt indisk studie, som viser bedre effekt af glukosaminsulfat og MSM sammenlignet med hvert stof for sig samt placebo.

Det er dog svært, at overføre til vestlige forhold da mange indere er vegetarer eller delvis vegetarer og de får formentlig væsentlig mindre svovl (fåes typisk via protein-indtaget) end en vestlænding. Man kan derfor argumentere for at indere generelt har lavt svovlstatus sammenlignet med en dansker.

<{POST_SNAPBACK}>

Rigtigt.

Beklager - korrigerer;

Glukosamin er kun vist at virke som G-sulfat, ikke som G-hydroklorid - hvorfor det er nærliggende at tænke det i kombination med MSM.

G-hk + MSM er vist ikke undersøgt endnu.

Se evt: http://slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS

HVad er det indiske studie du refererer til - og hvor er det pub?

<{POST_SNAPBACK}>

Der er positive studier også med G-hydroklorid, men de er ikke medtaget i Cochrane-analysen pga. kvaliteten. Og ja du har ret i at MSM er oplagt i kombination med G-hydroklorid - der findes dog ingen undersøgelser på dette.

GAIT studiet benytter G-hydroklorid.

Jeg har først tilgængelighed til det indiske studie på mandag. Det burde ligeledes findes på pubmed - en hurtig søgning gav dog intet.

HOV DET VAR INDLÆG NR. 1000

<{POST_SNAPBACK}>

Har du en ref på det omtalte studie. Der er jo ofte (i gamle dage mdr) forsinkelse mellem publikation og synlighed på pubmed/medline.

Hvad er din faglige indgangsvinkel til GS?

[Jørgen L]

Der er intet som tyder på at glucosamin supplementering kan skade. Kolesterol har været nævnt, men intet tyder på at det er et generelt problem.

<{POST_SNAPBACK}>

Lægemiddelstyrelsen mener at der muligvis kan være en sammenhæng. (Omend den virker vag)

Jerk W. Langer skriver her lidt om brugen af stoffet

[Dochylle]

Der er intet som tyder på at glucosamin supplementering kan skade. Kolesterol har været nævnt, men intet tyder på at det er et generelt problem.

<{POST_SNAPBACK}>

Lægemiddelstyrelsen mener at der muligvis kan være en sammenhæng. (Omend den virker vag)

Jerk W. Langer skriver her lidt om brugen af stoffet

<{POST_SNAPBACK}>

Omtalte notat fra LMS har de trukket tilbage.

Sammenhængengen er i gang med at blive undersøgt, bla af undertegnede.

Der er iflg LMS 6 (sic!!!) tilfælde blandt >>100.000 udskrevne recepter på GS.

Jerk Langers bog er stort set identisk med denne, der udkom før Langers.

http://www.slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS

[Torso]

Generelt hersker der herinde en holdning til at kosttilskud og naturlægemidler og lignende ikke er af samme alvorlighedsgrad som lægemidler.

Lidt forenklet er den eneste forskel på humane lægemidler og kosttilskud/naturlægemidler måden deres virkning er dokumenteret og registreret på.

Humane lægemidler skal igennem et nåleøje via adskillige kliniske forsøg på mennesker (fase I-III) før de kan godkendes af de relevante myndigheder.

Ergo bliver virkninger og bivirkninger for disse stoffer registreret under kontrollerede forhold på normalt 5-10.000 subjekter/patienter.

Kosttilskud/naturlægemidler har langt færre krav til dokumentationen.

Derfor vil der som regel altid være registreret bivirkninger ved humane lægemidler som så folk der måske ikke har indsigt i godkendelsesprocedurerne vil hive fat i, fremhæve og som regel overfortolke.

Virkningen af kosttilskud som fx glucosamin er ekstremt underdokumenteret og bliver i høj grad baseret på case-historier og i bedste fald nogle mindre kliniske undersøgelser.

I samme grad vil reelle bivirkninger ved glucosamin ALDRIG blive belyst da den kliniske dokumentation ikke er tilstede. Og dette faktum kan let (men må endelig ikke) fortolkes som om der ikke er nogen bivirkninger!!!

Derfor vil jeg til enhver tid vælge et NSAID (og vælg i øvrigt ibuprofen der er det billigste idet ingen forskel er i effekt imellem det store udvalg af NSAID præparater, www.lmk.dk) fremfor et udokumenteret præpararat som glucosamin. brug evt institut for rationel farmakoterapi (http://www.irf.dk/) som kilde for valg af lægemidler - instituttet er en uafhængig institution under lægemiddelstyrelsen. De har i øvrigt lavet en oversigtsartikel omkring netop glucosamin mener jeg.

Hil Torso

[incognito]

du glemmer bare en ting...

NSAID'er er kun symptombehandlende (og ser iøvrigt ud til at sænke proteinsyntesen som nævnt tidligere i denne tråd) samtidig med at det fjerner en del af smerteperceptionen, hvilket gør det uegnet til at træne på.

Det er da rigtigt nok at glucosamins virkninger ikke har været gennem fase I-III møllen, men at kalde det udokumenteret er vist at strække den lidt. Udsigten til at det måske rent faktisk stimuler proteinmatrixnydannelsen i bindevæv, hvilket efterhånden er ganske velundersøgt, er skam nok til at flere, inklusive undertegnede (på trods af en længere sundhedsfaglig uddannelse) vælger at bruge glucosamin. Der må vel osse være en grund til at ortopædernes behandlingsvejledninger foreskriver brugen af glucosamin til arthrose patienter? Eller er det osse bare naturlægemiddel hype?

Anders

[DonNiklas]

Har ikke set denne tråd før, og blev lidt kritisk da jeg så dette, og læste artiklen.

Nok lidt ironisk at det sku komme fra mig, men jeg kan ikke fordrage at bruge smertestillende medicin... Jeg er synes at man blir træt og uoplagt når man benytter smertestilende medicin...

Derudover er der jo også lige den her som incognito for ik så længe siden gravede op

Effect of ibuprofen and acetaminophen on postexercise muscle protein synthesis.

<{POST_SNAPBACK}>

Da jeg ikke er bedre til engelsk end jeg er, vil jeg lige høre hvordan jeg skal forholde mig til ibuprofen?

Jeg fik for nogle måneder siden nogle som jeg skulle tage i forbindelse med en vigtig håndboldkamp. (givet self. af læge)

De fjernede mine kraftige smerter i min fod helt vildt, men jeg spillede af lort. Kan self være jeg havde en dårlig dag, men der stod også i pakken, at ens præcisionsevne(mener jeg der stod), blev svækket.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg engang får brug for nogle igen?

Niklas

[DonNiklas]

Glemte at skrive hvad min mening var til smertestillende medicin, og jeg har det SLET ikke dårligt med at tage det.

Jeg har her for tiden noget influenza, og når jeg fx vågner har jeg mere ondt i hovedet end når jeg har grumme tømmermænd, og spiser næsten pamol som slik

Niklas

[Torso]

du glemmer bare en ting...

NSAID'er er kun symptombehandlende (og ser iøvrigt ud til at sænke proteinsyntesen som nævnt tidligere i denne tråd) samtidig med at det fjerner en del af smerteperceptionen, hvilket gør det uegnet til at træne på.

Det er da rigtigt nok at glucosamins virkninger ikke har været gennem fase I-III møllen, men at kalde det udokumenteret er vist at strække den lidt. Udsigten til at det måske rent faktisk stimuler proteinmatrixnydannelsen i bindevæv, hvilket  efterhånden er ganske velundersøgt, er skam nok til at flere, inklusive undertegnede (på trods af en længere sundhedsfaglig uddannelse) vælger at bruge glucosamin. Der må vel osse være en grund til at ortopædernes behandlingsvejledninger foreskriver brugen af glucosamin til arthrose patienter? Eller er det osse bare naturlægemiddel hype?

Anders

<{POST_SNAPBACK}>

Det er klart at det måske er sat lidt på spidsen, og at lige netop glucosamin i denne sammenhæng er relativt veldokumenteret i forhold til meget andet.

Og selvfølgelig KAN et naturlægemiddel/kosttilskud godt virke på trods af dets status som selvsamme. Sandsynligheden er efter mine begreber dog markant mindre end for veldokumenterede lægemidler!

Men jeg føler stadig at der er en hype (godt ordvalg i øvrigt) omkring "naturlige ting" og "stoffer som kroppen selv danner". Og netop udsagn som "Der må jo være en grund til at ortopæderne bruger det ect" synes jeg er et skråplan at komme ud på.

Der er jo også en grund til at homøopater bruger homøopatisk medicin, og det ændrer jo ikke ved det faktum at det ikke virker!!!

Hil Torso

Edited April 25, 2005 by Torso

[Schroinx]

Jo mindre jo bedre. En pakke med 10 eller er det 12 parcetamol holder mere end at halvt år. Tager en sjælden gang NSAID. Altid på hviledage. Og så en vitaminpille hver dag. Har ikke noget stærkere...

Nu er jeg ikke medicinstuderende, men vil alligevel gerne bidrage til diskussionen om naturpræperater ud fra et afsætningsmæssigt perspektiv. Først så er der vel en grund til at disses virkning ikke skal dokumenteres. Fordi den ikke kan.

Dermed er det op til forbrugerens tro på midlets effektivitet. Beklager, men forbrugere er ikke de skarpeste knive i skuffen, fordi de vil gerne betale for at få en tro på at de lever længere/bedre/andet positivt. Det er den blomstrende handel med naturprodukter og alternative behandlingsmetoder, hvor virkninger i det store og hele ikke kan bevises entydigt, et glimrende bevis på. Så det forbrugeren køber, er ikke et middel med en bestemt effekt, men stedet en mental stok. At denne mentale effekt kan være reel nok er der ikke den store tvivl om, men den er altså ikke af en karakter eller størrelse der kan dokumenteres.

/Schroinx

[incognito]

du glemmer bare en ting...

NSAID'er er kun symptombehandlende (og ser iøvrigt ud til at sænke proteinsyntesen som nævnt tidligere i denne tråd) samtidig med at det fjerner en del af smerteperceptionen, hvilket gør det uegnet til at træne på.

Det er da rigtigt nok at glucosamins virkninger ikke har været gennem fase I-III møllen, men at kalde det udokumenteret er vist at strække den lidt. Udsigten til at det måske rent faktisk stimuler proteinmatrixnydannelsen i bindevæv, hvilket  efterhånden er ganske velundersøgt, er skam nok til at flere, inklusive undertegnede (på trods af en længere sundhedsfaglig uddannelse) vælger at bruge glucosamin. Der må vel osse være en grund til at ortopædernes behandlingsvejledninger foreskriver brugen af glucosamin til arthrose patienter? Eller er det osse bare naturlægemiddel hype?

Anders

<{POST_SNAPBACK}>

Det er klart at det måske er sat lidt på spidsen, og at lige netop glucosamin i denne sammenhæng er relativt veldokumenteret i forhold til meget andet.

Og selvfølgelig KAN et naturlægemiddel/kosttilskud godt virke på trods af dets status som selvsamme. Sandsynligheden er efter mine begreber dog markant mindre end for veldokumenterede lægemidler!

Men jeg føler stadig at der er en hype (godt ordvalg i øvrigt) omkring "naturlige ting" og "stoffer som kroppen selv danner". Og netop udsagn som "Der må jo være en grund til at ortopæderne bruger det ect" synes jeg er et skråplan at komme ud på.

Der er jo også en grund til at homøopater bruger homøopatisk medicin, og det ændrer jo ikke ved det faktum at det ikke virker!!!

Hil Torso

<{POST_SNAPBACK}>

jeg er fuldstændigt enig... der er så meget crap derude, men jeg synes at det var en lidt sjov tråd at hive det frem i...

[Antaeus]

Virkningen af kosttilskud som fx glucosamin er ekstremt underdokumenteret og bliver i høj grad baseret på case-historier og i bedste fald nogle mindre kliniske undersøgelser.

For det første er glucosamin IKKE et kosttilskud, men et lægemiddel i adskillelige europæiske lande, heriblandt Danmark. Herudover forelægger der i høj grad mere end case-historier. Tjek Cochrane, de to 3-års studier og EULAR's gennemgang.

Derfor vil jeg til enhver tid vælge et NSAID (og vælg i øvrigt ibuprofen der er det billigste idet ingen forskel er i effekt imellem det store udvalg af NSAID præparater, www.lmk.dk) fremfor et udokumenteret præpararat som glucosamin. brug evt institut for rationel farmakoterapi (http://www.irf.dk/) som kilde for valg af lægemidler - instituttet er en uafhængig institution under lægemiddelstyrelsen. De har i øvrigt lavet en oversigtsartikel omkring netop glucosamin mener jeg.

I øvrigt foretrækker rationel farmakoterapi glucosamin fremfor NSAID.

NSAID er kun symptombehandlende og har derudover muligvis en forværrende effekt på slidgigt. Herudover er der en række ret slemme bivirkninger ved NSAID, især hvis det tages over længere tid - slidgigtpatienter er en gruppe som ofte tager NSAID i lang tid.

Glucosamin er både symptombehandlendende og kan nedsætte udviklingen af slidgigt - ingen andre lægemidler er vist at kunne gøre dette.

Edited April 26, 2005 by Antaeus

[Chris Mikkelsen]

Panodil og kodimagnyl bruger jeg aldrig,

skittet virker ikke på mig, derfor gider jeg ikke forgifte mig med dem.

hovedepine, tømermænd og ømme led til træning, det bider jeg bare i mig.

Når jeg en sjælden gang kommer ud for noget der hvirkeligt gør ondt, så har jeg nogle Ketoganer som jeg har købt af en narkoman.....

Det er jo ikke til at få noget af lægen

hvorfor lytter i læger egntligt aldrig til jeres patienter, og gir os den medisin vi har brug for?

jeg lider også af astma som min læge ikke vil give mig noget ordentligt medicin for,( for budnison inhalator, oxixs, og har en brikanyl turbohaler) det hollder ikke min sygdom nede, så i ny og næ ryger jeg på skadestuen resten af sersongen(pollen) må jeg bare ha konstant åndenød og ondt i lungerne.

af og til er jeg sku seriøst bange for hvor stor skade mine lunge tar af den overbelastning de udsættes for når jeg må trække været i gendem et nåleøje tyndt luftrør.

De gange jeg er ryget på skadestuen har jeg fået Brikanyl injektioner, og 5min efter har jeg kunde trække været normalt igen, så det er ikke fordi ´der ikke findes medicin der virker..... jeg må bare ikke købe den, det gør mig sku harm.

hader efterhånden læger. og danmarks medisinlovgivning.

[Guest Slettet bruger]

Hvis du er utilfreds med lægen, så få dog en anden!

Lokal behandling med inhalation er generelt langt at foretrække frem for systemisk behandling, der for dit vedkommende er behæftet med meget alvorlige langtidsbivirkninger, men du skal selvfølgelig undersøges ordentligt, have korrekt medicin og de rigtige doser.

PS:

Man forstår dog muligvis lægens tilbageholdenhed, når patienterne er så tåbelig, at han selvdiagnosticerer og køber ketogan af narkomaner.

Dette lyder mest af alt som et ægte Herlev-sygehus syndrom!

(Overetagen er endnu IKKE taget i brug!)

Vender du inhalatoren den rigtige vej?

Edited April 26, 2005 by mannering

[Chris Mikkelsen]

Ville da også foretrække Apoteket, men når nu man lever i et møjland hvad apotekernes udbud andgår, så må man jo søge nye veje.

Og ja, jeg vender inhalatoren den rigtige vej......tar også 5-6dobelt dosis af brikanylen hvis jeg har andfal, men det er som at skyde Ellefanter med luftgevær.

Jeg syntes det er tåbeligt ikke at give den behandling som er nydvendig

Edited April 26, 2005 by Chris Mikkelsen

[Antaeus]

Har du en ref på det omtalte studie. Der er jo ofte (i gamle dage mdr) forsinkelse mellem publikation og synlighed på pubmed/medline.

Usha PR and Naidu MUR: Randomised, double-blind, parallel, placebo-controlled study of oral glucosamine, methylsulfonylmehtane and their combination in osteoarthritis; Clin Drug Invest 2004; 24, 353-63.

[Dochylle]

Har du en ref på det omtalte studie. Der er jo ofte (i gamle dage mdr) forsinkelse mellem publikation og synlighed på pubmed/medline.

Usha PR and Naidu MUR: Randomised, double-blind, parallel, placebo-controlled study of oral glucosamine, methylsulfonylmehtane and their combination in osteoarthritis; Clin Drug Invest 2004; 24, 353-63.

<{POST_SNAPBACK}>

takker ydmygt - og skaffer

Edited April 26, 2005 by Dochylle

[ptpoul]

Jeg syntes det er tåbeligt ikke at give den behandling som er nydvendig

Kunne man mon forestille sig, at din læge fornuftigvis mener, at han har mere forstand på, hvad der er "nydvendig" end hans patient, der træner så fjoget, at han desperat bilder sig ind, at have brug for at indkøbe morfinlignende præparater hos en pusher?

Ærligt talt, så tyder det på, at du er ude på et et fysisk og mentalt skråplan!

<{POST_SNAPBACK}>

Du har aldrig haft muskuloskeletale skader med smerter til følge?

Jeg ville ikke vælge ketoganer for at smertedække. Men det er utilstedeligt at konkludere noget om een persons træningsvaner ud fra det ovenstående grundlag.

Tal ordentligt til de andre på boardet, og spar på lommepsykologien..

[Chris Mikkelsen]

Ketogan er til stærke smerter, har man stærke smærter er det da langtfra uansvarligt at tage dem.

Hvad der er uansvarligt er at lægen ikke tror på en når man siger at man ikke kan sove eller være i sin egen krop for smerter.

I er sku hurtige til at drage jeres egne konklutioner!?

Jeg har aldrig trænet på smertestilende medicin, og jeg går ikke og popper Ketoganer til hverdag. Det er faktisk ved at være et par år siden jeg sidst taget nogen , det var fordi jeg havde et par visdomstænder der som ikke er der mere....

rådnet op, der er intet tilbage af dem.

I sådan en proses kommer der altså et tidspunkt hvor det gør FORBANDEDE ONDT, man ved det nok kun hvis man har prøvet det.....

Andgående astma, så er jeg sikker på(og nogen gange ked af det fordi) at den belastning mine lunger bliver udsat for kommer til at skade mit heldbrede, jeg kan mærke som kraftig smerte i lungerne, jernsmag i munden og total udmattelse når jeg virkeligt har haft en tur.

Jeg er sikker på medisinen er mindre skadelig end sygdommen, og så blir jeg sku harm når jeg seder overfor min læge, mit heldbred er i hans hænder men han nægter at hjælpe. Føler ikke han tar mig seriøst.

Læger burde lytte langt mere til deres patienter end de gør idag, lægen har givetvist studeret en hel del år, men patienten ved bedere end lægen hvor ondt han selv har. Patienten ved bedere end lægen om han kan få lut eller ej.

Edited April 26, 2005 by Chris Mikkelsen

[Guest Slettet bruger]

Nu blander du din astma sammen med dit morfikamisbrug, som stadigvæk er helt uansvarligt!

Små drenge skal naturligvis ikke rende rundt og selvmedicinere sig efter forgodtbefindende med drugs de ikke aner det mindste om, - indkøbt hos kriminelle narkomaner og pushere.

Tænk dig dog om dreng!

Men jeg så, at en anden skribent opfordrede dig til at skifte læge, hvis ikke den nuværende gider at følge din astma tæt og behandle den optimalt.

Det er et godt råd.

Den gode nyhed er, at hvis lægen bare gider, så kan astma idag kontrolleres vældigt godt med lokaltvirkende stoffer.

Muligvis skal der en anden læge til, - muligvis en specialist, men det lader sig gøre.

Jeg taler af erfaring, - hele den pukkelryggede familie er astmatikere og jeg selv kan ikke være i nærheden af et birketræ eller en græsplæne uden at lyde som en storryger efter 30 år med 8o smøger dagligt!

For mit vedkommende er forskellen på at skulle intuberes når pollentallet er højt og en normal tilværelse, 2 inhalatorer og et nyt høfeberpræparat.

I gamle dage behandlede man systemisk med bl.a. store doser binyrebarkhormon, så folk svulmede op og fik så skøre knogler, at de til sidst kunne brække halsen ved at dreje hovedet hurtigt, så det skal vi ikke tilbage til.

Du skal derfor finde en læge/specialist, der kan finde de rigtige præparater og doseringer, som kan holde astmaen i skak.

Er der en allergisk komponent, skal den også behandles!

Men du skal naturligvis aldrig mere svine din krop til med tilfældig narko indkøbt hos en lige så tilfældig pusher.

Edited April 26, 2005 by smalldaddy

[meezer]

Derfor vil jeg til enhver tid vælge et NSAID (og vælg i øvrigt ibuprofen der er det billigste idet ingen forskel er i effekt imellem det store udvalg af NSAID præparater, www.lmk.dk) fremfor et udokumenteret præpararat som glucosamin. brug evt institut for rationel farmakoterapi (http://www.irf.dk/) som kilde for valg af lægemidler - instituttet er en uafhængig institution under lægemiddelstyrelsen. De har i øvrigt lavet en oversigtsartikel omkring netop glucosamin mener jeg.

Hil Torso

<{POST_SNAPBACK}>

Det passer nu ikke helt. NSAID-gruppen indeholder en række beslægtede stoffer, hvoraf en del metaboliseres til samme aktive stoffer og effekten er stort set ens. Men der er faktisk individuel forskel på effekten af de enkelte præparater, hvor indholdsstofferne ikke er identiske.

Der er både forskel på den enkelte patient, skaden/lidelsen, der skal behandles og virkningen af det enkelte indholdsstof. Således vil en given patient have gavnlig antiinflammatorisk effekt men uden analgetisk virkning af eet indholdsstof, mens et beslægtet stof kan have begge effekter og således virke bedre for den enkelte patient. Nogle præparater har en gavnlig effekt på visse skader/lidelser, mens andre præparater er uden den store effekt.

Så det er ikke muligt at skære NSAID-gruppen over en kam og bare vilkårligt vælge og så herefter forvente identisk antiinflammatorisk og analgetisk effekt. De primære indikationsområder for NSAID.

[meezer]

I øvrigt foretrækker rationel farmakoterapi glucosamin fremfor NSAID.

NSAID er kun symptombehandlende og har derudover muligvis en forværrende effekt på slidgigt. Herudover er der en række ret slemme bivirkninger ved NSAID, især hvis det tages over længere tid - slidgigtpatienter er en gruppe som ofte tager NSAID i lang tid.

Glucosamin er både symptombehandlendende og kan nedsætte udviklingen af slidgigt - ingen andre lægemidler er vist at kunne gøre dette.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu har valgmulighederne jo ikke været de store her i Danmark i mange mange år andet end de traditionelle NSAID, så patienterne har reelt ikke haft det store valg. Dertil kommer, at man jo først kan se langtidseffekterne af et givent præparat efter, ja, adskillige år med anvendelse af præparatet på en større gruppe patienter. ;-)

NSAID kan jo godt have en gavnlig effekt på visse lidelser/skader (udover slidgigt), som er behandlingskrævende i enten kortere eller længere perioder, hvor der ikke er andre medicinske alternativer. Bivirkninger eller ej. Selvom det selvfølgelig stadig kun er symptombehandling.

Hvis valget står mellem kroniske smerter/inflammation med nedsat mobilitet til følge og grænsende til det uudholdelige, hvor NSAID kan afhjælpe det en smule samt bedre mobiliteten, så kan det være et fornuftigt valg, om ikke andet i en begrænset periode. Helbredelse - medicinsk eller kirurgisk - er naturligvis det eneste rigtige, men jo ikke altid mulig. (og jeg er ikke speciel varm fortaler for NSAID-præparater, men de kan være gavnlige ved korttidsbehandling, selvom det vil medføre bivirkninger af forskellig karakter).

Jeg kender ikke til nogen lægemidler, der ikke medfører en række mulige bivirkninger ved indtagelse eller som ikke indebærer en vis risiko for langtidsbivirkninger. Det er nu engang prisen man ofte må betale for den gavnlige effekt - desværre...

[Antaeus]

I øvrigt foretrækker rationel farmakoterapi glucosamin fremfor NSAID.

NSAID er kun symptombehandlende og har derudover muligvis en forværrende effekt på slidgigt. Herudover er der en række ret slemme bivirkninger ved NSAID, især hvis det tages over længere tid - slidgigtpatienter er en gruppe som ofte tager NSAID i lang tid.

Glucosamin er både symptombehandlendende og kan nedsætte udviklingen af slidgigt - ingen andre lægemidler er vist at kunne gøre dette.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu har valgmulighederne jo ikke været de store her i Danmark i mange mange år andet end de traditionelle NSAID, så patienterne har reelt ikke haft det store valg. Dertil kommer, at man jo først kan se langtidseffekterne af et givent præparat efter, ja, adskillige år med anvendelse af præparatet på en større gruppe patienter. ;-)

NSAID kan jo godt have en gavnlig effekt på visse lidelser/skader (udover slidgigt), som er behandlingskrævende i enten kortere eller længere perioder, hvor der ikke er andre medicinske alternativer. Bivirkninger eller ej. Selvom det selvfølgelig stadig kun er symptombehandling.

Hvis valget står mellem kroniske smerter/inflammation med nedsat mobilitet til følge og grænsende til det uudholdelige, hvor NSAID kan afhjælpe det en smule samt bedre mobiliteten, så kan det være et fornuftigt valg, om ikke andet i en begrænset periode. Helbredelse - medicinsk eller kirurgisk - er naturligvis det eneste rigtige, men jo ikke altid mulig. (og jeg er ikke speciel varm fortaler for NSAID-præparater, men de kan være gavnlige ved korttidsbehandling, selvom det vil medføre bivirkninger af forskellig karakter).

Jeg kender ikke til nogen lægemidler, der ikke medfører en række mulige bivirkninger ved indtagelse eller som ikke indebærer en vis risiko for langtidsbivirkninger. Det er nu engang prisen man ofte må betale for den gavnlige effekt - desværre...

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er enig.

De sammenlignede NSAID og glucosamin studier, samt de tidl. nævnte glucosamin fokus-artikler tyder dog på at der er væsentlig flere bivirkninger ved NSAID ifht. glucosamin.

[Scorpio]

NSAID er kun symptombehandlende og har derudover muligvis en forværrende effekt på slidgigt.

<{POST_SNAPBACK}>

NSAID kan jo godt have en gavnlig effekt på visse lidelser/skader (udover slidgigt), som er behandlingskrævende i enten kortere eller længere perioder, hvor der ikke er andre medicinske alternativer. Bivirkninger eller ej. Selvom det selvfølgelig stadig kun er symptombehandling.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu har jeg ikke nærlæst tråden (og blandt aner jeg ikke hvad ordet 'analgetisk' betyder), men er det I siger følgende:

Det er faktisk ikke endegyldigt dokumenteret, at NSAID har en antiinflammatorisk effekt?? Kun symptomdæmpende/smertestillende? Og i øvrigt kan medføre en del bivirkninger...

Og vil I i så fald ligefrem anbefale at man ikke benytter NSAID ifm. idrætsskader fx et springerknæ?

[incognito]

nu kan det vel diskuteres præcis hvad inflammation er, men hæmning af COX og deraf sænket produktion af prostaglandiner, leukotriener og hvad har vi, er i de fleste sundhedsfagligt uddannedes ører sammenfaldende med antiinflammatorisk.