Smertestillende medicin

[ptpoul]

Jeg bruger primært smertestillende i forbindelse med akutte ledsmerter/overbelastninger.

Den antiinflamatoriske effekt er interessant, hvis man holder leddet i ro. Ellers vil man blot svække bindevævet/leddet yderligere. Hvis man bliver ved med at benytte produktet.

Jeg mener at huske at ipren og andre NSAIDS påvirker collagensyntesen negativt ved længere tids brug.

Jeg er for nyligt begyndt på glucosamin. Næsten 3 års forbrug kostede mig kun 400kroner. Det ville være dumt andet, end at forsøge at modvirke ledproblemer på sigt.

En anden god løsning er at komme is på det belastede område ummidelbart efter træningen. Dage hvor jeg har skulle squatte først og bænkpresse senere har jeg kommet ispakker på knæene lige efter mine squats og trænet videre (overkroppen) med ispakker på knæene. Virkningen er fænomenal. Ingen brug for NSAIDS her

I mine øjne skal NSAIDS og andre smertestillende bruges med omtanke! De skal benyttes i forbindelse med at man holder det skadede område i ro. Til gengæld er det decideret dumt ikke at bruge smertestillende/NSAIDS ved skader. Det er en gammeldags og uheldig idé, at man skal kunne "mærke smerten" for at kunne undgå at forværre et problem.

Ved smerter fra skader ændres bevægemænstret og man kompenserer i hele bevægeapparatet. Det medfører ofte andre følgeskader.

Eksempelvis har en lettere overbelastning i mit højre knæ medført ændret squatteknik, woila: nu er det venstre knæ's tur til at være overbelastet

Ved mine overbelastninger her for nyligt, valgte jeg dog kun valgt at behandle med is, da jeg ikke reducede min træning på trods af overbelastningen (ville fuldføre programmet).

Op imod stævner etc. ville jeg dog for kortere perioder dog være mere tilbøjelig til at bruge ibutop creme f.eks. for at manage skader. Vel vidende det ikke er sundt

[Dochylle]

Til diskussionen kan generelt tilføjes;

Glukosamin er uden bivirkninger, virkningen aftager ikke, og det er vist at modvirke progression i slidgigt, reducere smerter og øge funktionaliteten.

Paracetamol (PCM) er internationalt anbefalet som førstevalg ved slidgigt og smerter i bevægeapparatet - der er stort set ingen bivirkninger indenfor dosisgrænsen (4g dgl, dvs 2tbl op til 4 gange dgl).

NSAID (dvs ibuprofen og alle de andre) er antiinflammatoriske samt smertestillende, og derfor bedre end PCM ved akutte skader, men giver mavesår, specielt ved længere tids brug/høje doser. Desuden er der forøget risiko for blodpropper i hjerte og bør derfor ikek tages hvis man er hjertesyg. Mavesår kan GODT opstå selvom man er ung eller ikke tager NSAID fast. Drop derfor NSAID STRAKS ved ubehag/smerter i maven ifm brug. Fætteren til NSAID - COX-2 hæmmere (celebra, Vioxx osv) reducerer muligvis risikoen for mavesår - men det diskuteres fortsat om effekten holder ved lang tids brug. Øger risikoen for kardiovaskulære bivirkninger, og er noget dyrere.

Acetylsalicylsyre (aspirin/kodimagnyl/magnyl) virker rigtig godt smertestillende, men er blodfortyndende. Giver mavesår. Problematisk ifm skader, hvor man ikke er interesseret i at fortynde blodet, og dermed øge hæmatomet - altså blodudtrækninger/blødninger i muskler/led.

Kodimagnyl indeholder også kodein der i kroppen omdannes til morfin. Virker forstoppende, men er god smertestillende for knoglesmerter.

Generelt er PCM altså det sikreste, og med færrest bivirkninger, men den antiinflammatoriske effekt er også mindst. PCM er vist at smertestille lige så godt som de fleste NSAID. PCM skal tages fast (altså 3-4 gange dgl for at have størst effekt). PCM kombineres med GS.

Altså GS i bunden, evt komb med PCM, fast.

NSAID i korte intervaller som supplement, hvis ovenstående ikke er nok.

Ved akutte skader; RICE som også er nævnt (Rest, Ice, Compression, Elevation).

Efter RICE, kan varme prøves istedet for is. Husk stof imellem så du ikke får kulde/varmeskader.

[ptpoul]

Til diskussionen kan generelt tilføjes;

Glukosamin er uden bivirkninger, virkningen aftager ikke, og det er vist at modvirke progression i slidgigt, reducere smerter og øge funktionaliteten.

Paracetamol (PCM) er internationalt anbefalet som førstevalg ved slidgigt og smerter i bevægeapparatet - der er stort set ingen bivirkninger indenfor dosisgrænsen (4g dgl, dvs 2tbl op til 4 gange dgl).

NSAID (dvs ibuprofen og alle de andre) er antiinflammatoriske samt smertestillende, og derfor bedre end PCM ved akutte skader, men giver mavesår, specielt ved længere tids brug/høje doser. Desuden er der forøget risiko for blodpropper i hjerte og bør derfor ikek tages hvis man er hjertesyg. Mavesår kan GODT opstå selvom man er ung eller ikke tager NSAID fast. Drop derfor NSAID STRAKS ved ubehag/smerter i maven ifm brug. Fætteren til NSAID - COX-2 hæmmere (celebra, Vioxx osv) reducerer muligvis risikoen for mavesår - men det diskuteres fortsat om effekten holder ved lang tids brug. Øger risikoen for kardiovaskulære bivirkninger, og er noget dyrere.

Acetylsalicylsyre (aspirin/kodimagnyl/magnyl) virker rigtig godt smertestillende, men er blodfortyndende. Giver mavesår. Problematisk ifm skader, hvor man ikke er interesseret  i at fortynde blodet, og dermed øge hæmatomet - altså blodudtrækninger/blødninger i muskler/led.

Kodimagnyl indeholder også kodein der i kroppen omdannes til morfin. Virker forstoppende, men er god smertestillende for knoglesmerter.

Generelt er PCM altså det sikreste, og med færrest bivirkninger, men den antiinflammatoriske effekt er også mindst. PCM er vist at smertestille lige så godt som de fleste NSAID. PCM skal tages fast (altså 3-4 gange dgl for at have størst effekt). PCM kombineres med GS.

Altså GS i bunden, evt komb med PCM, fast.

NSAID i korte intervaller som supplement, hvis ovenstående ikke er nok.

Ved akutte skader; RICE som også er nævnt (Rest, Ice, Compression, Elevation).

Efter RICE, kan varme prøves istedet for is. Husk stof imellem så du ikke får kulde/varmeskader.

<{POST_SNAPBACK}>

God generel gennemgang. MSM kan dog også nævnes i forbindelse med ledsmerter. Ibutop creme eller felden gel har også fin effekt uden problemer med maven, hvis det er skader der ikke ligger for dybt.

Ibutop på knæ/skuldre/albuer har god effekt ud fra min personlige erfaring. Kender dog ikke til den medicinske verdens opfattelse af produkterne generelt set?

[Dochylle]

Til diskussionen kan generelt tilføjes;

Glukosamin er uden bivirkninger, virkningen aftager ikke, og det er vist at modvirke progression i slidgigt, reducere smerter og øge funktionaliteten.

Paracetamol (PCM) er internationalt anbefalet som førstevalg ved slidgigt og smerter i bevægeapparatet - der er stort set ingen bivirkninger indenfor dosisgrænsen (4g dgl, dvs 2tbl op til 4 gange dgl).

NSAID (dvs ibuprofen og alle de andre) er antiinflammatoriske samt smertestillende, og derfor bedre end PCM ved akutte skader, men giver mavesår, specielt ved længere tids brug/høje doser. Desuden er der forøget risiko for blodpropper i hjerte og bør derfor ikek tages hvis man er hjertesyg. Mavesår kan GODT opstå selvom man er ung eller ikke tager NSAID fast. Drop derfor NSAID STRAKS ved ubehag/smerter i maven ifm brug. Fætteren til NSAID - COX-2 hæmmere (celebra, Vioxx osv) reducerer muligvis risikoen for mavesår - men det diskuteres fortsat om effekten holder ved lang tids brug. Øger risikoen for kardiovaskulære bivirkninger, og er noget dyrere.

Acetylsalicylsyre (aspirin/kodimagnyl/magnyl) virker rigtig godt smertestillende, men er blodfortyndende. Giver mavesår. Problematisk ifm skader, hvor man ikke er interesseret  i at fortynde blodet, og dermed øge hæmatomet - altså blodudtrækninger/blødninger i muskler/led.

Kodimagnyl indeholder også kodein der i kroppen omdannes til morfin. Virker forstoppende, men er god smertestillende for knoglesmerter.

Generelt er PCM altså det sikreste, og med færrest bivirkninger, men den antiinflammatoriske effekt er også mindst. PCM er vist at smertestille lige så godt som de fleste NSAID. PCM skal tages fast (altså 3-4 gange dgl for at have størst effekt). PCM kombineres med GS.

Altså GS i bunden, evt komb med PCM, fast.

NSAID i korte intervaller som supplement, hvis ovenstående ikke er nok.

Ved akutte skader; RICE som også er nævnt (Rest, Ice, Compression, Elevation).

Efter RICE, kan varme prøves istedet for is. Husk stof imellem så du ikke får kulde/varmeskader.

<{POST_SNAPBACK}>

God generel gennemgang. MSM kan dog også nævnes i forbindelse med ledsmerter. Ibutop creme eller felden gel har også fin effekt uden problemer med maven, hvis det er skader der ikke ligger for dybt.

Ibutop på knæ/skuldre/albuer har god effekt ud fra min personlige erfaring. Kender dog ikke til den medicinske verdens opfattelse af produkterne generelt set?

<{POST_SNAPBACK}>

Klart med IbuTop og Felden, der er bare svag dokumentation for virkningen - men jeg bruger det da selv.

Hvad angår MSM er det "bare" en svovlforbindelse, der i sig selv ikke har effekt. MSM kom frem i studier kombineret med Glukosamin, og havde god effekt SAMMEN med Glukosamin, ikke alene. MSM+glukosamin er det samme som GlukosaminSULFAT, så hvis man tager glukosaminsulfat (og ikke "bare" glukosamin) er der ingen grund til at tage MSM.

Se evt http://slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS for gennemgang af GS

[ptpoul]

Interessant, lyder underligt. For de fleste produkter indeholder glukosaminsulfat, MSM og Chronodontin.

Men vil læse mere på det. tak for linket

[Armoured female]

Hvis en rask person vha. efedrin/koffein-indtag i de omtalte små doser, kan få et godt supplement til fedtreduktion, så er bivirkningerne bare så uendeligt små at jeg ikke ser nogen grund til at benytte sig af det. Det er jo hvad vores diskussion handler om 

<{POST_SNAPBACK}>

Oh well, og hvis androgene anabole steroider bliver brugt midlertidigt i små, 'fornuftige' doser og dermed uden den store risiko for fatale bivirkninger, så er det vel også i orden?

Ikke for at sammenligne efedrin med AAS, men din argumentation er et ekko af de mange debatter om AAS her på MOL og andre steder.

Jeg vil til enhver tid hævde, at efedrin ikke er nødvendigt for fedtreduktion. Det er et spørgsmål om kalorieunderskud, som sagtens kan opnåes ved kost og træning. Følgende lyder muligvis som lidt holdningspropaganda, men det er sq da at springe over hvor gærdet er lavest, så man kan fortsætte junkfood-livsstilen og de 70-hestes branderter i weekenden og så tabe sig alligevel. Og når man så holder op med sit efedrintrip (og self ikke har gjort en dyt ved kosten), så vender kg'ene frygteligt tilbage. Hva' så? Ny 'kur'?

Ligner det så ikke et permanent forbrug?

Psykisk afhængighed er nærliggende, ikke blot gr ovenstående midlertidige effekt, men også den lille opstemthed, man får af efedrin (det er jo et amfetaminlignende stof).

Jeg har faktisk været på vinterferie med en Letigen-eufoman Hun var en bitch, og blev en helt anden person efter hun kom ud af sit misbrug

Og bivirkningerne er der selvfølgelig stadig, både de hyppige og så de omtalte blodpropper - jo længere man æder skidtet, jo nærmere kommer de alvorlige bivirkninger...

[ptpoul]

Interessant nyhed fra usa vedrørende ephedra http://www.foxnews.com/story/0,2933,153502,00.html

[Armoured female]

Nu vil du gerne sammenligne og perspektivere med andre ting - det ville du ikke først?

Det er din argumentation for efedrinbrug, som jeg sammenligner med AAS-brugeres argumenter for AAS-brug - jeg sammenligner ikke stofferne i sig selv, eller hvor stort et samfundsmæssigt problem de udgør.

Men er du uenig i at EC-indtag i lave doser ikke kan have sin berettigelse (grad af effekt kontra bivirkninger) hos sunde og raske mennesker?

JA! (man skal lige kringle den der dobbeltbenægtelse i dit spørgsmål)

Efedrin har ingen berettigelse hos sunde og raske mennesker. Sunde og raske mennesker har heller ingen interesse i at bruge det.

Hvis man anvender efedrin trods fornuftig kost og motion, unødvendigt og trods bivirkninger og en ganske lille risiko for fatale sygdomme, er man så "rask"? Mellem ørerne, mener jeg (Blot et kontroversielt spørgsmål, som jeg ikke helt har taget stilling til selv.)

Det handler ikke om hvorvidt man nu kan proppe sig med junk-food og alkohol og så lade EC tage en portion af vægtbivirkningerne herved, men om EC er skadeligt eller ej hvis man er sund og rask - og det er man kun hvis man spiser fornuftigt.

Fornuftig kost definerer ikke, hvorvidt man er sund og rask. Men med fornuftig kost osv kan man nå sit mål uden at anvende medikamenter, som er beregnet til potentielt syge personer (og nu må de potentielt syge ikke engang få omtalte medikament længere). Og selv sunde og raske kan tage skade, risikoen er blot mindre. Risikovurdering er iøvrigt lidt akademisk for den 'sunde og raske' unge mand, som lige netop er den ene ud af en stor gruppe 'sunde og raske' EC-brugere, som rammes.

[SaintPauli]

Naturligvis er det ikke nødvendigt - det ligger helt fast. Pointen er at EC kan give en rigtig god hjælpende hånd når der skal cuttes - man beholder også relativt mere muskelmasse vha. supplement med det.

<{POST_SNAPBACK}>

En EC stack er formodentligt ikke være med til at "holde på muskelmassen". Den muskelbevarende effekt som man har konstateret ved ECA stacks (ikke EC) skyldes formodentligt acetylsalicylsyrens cortisol hæmmende effekt. Er det den effekt du ønsker, så kan man argumentere for brug af acetylsalicylsyre i forbindelse med cardiotræningen og andre stressfulde situationer. Og så er vi igen tilbage ved det oprindelige emne.

Rock'n Roll

SaintPauli

[Squatfather]

/Niels << jeg fatter ikke, du kan indtage 4000 mg. Når jeg nærmer mig 2000 mg. bliver jeg småsvimmel eller får sådan en underlig følelse i kroppen.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu vejer Niels jo også det dobbelte af dig.

[ptpoul]

Naturligvis er det ikke nødvendigt - det ligger helt fast. Pointen er at EC kan give en rigtig god hjælpende hånd når der skal cuttes - man beholder også relativt mere muskelmasse vha. supplement med det.

<{POST_SNAPBACK}>

En EC stack er formodentligt ikke være med til at "holde på muskelmassen". Den muskelbevarende effekt som man har konstateret ved ECA stacks (ikke EC) skyldes formodentligt acetylsalicylsyrens cortisol hæmmende effekt. Er det den effekt du ønsker, så kan man argumentere for brug af acetylsalicylsyre i forbindelse med cardiotræningen og andre stressfulde situationer. Og så er vi igen tilbage ved det oprindelige emne.

Rock'n Roll

SaintPauli

<{POST_SNAPBACK}>

Beta2 agonister har i sig selv en antikatabolsk effekt. Det er derfor visse mennesker finder beta2 agonister interessante under diæt eller som steroide misbruger, som en del af effektiv pct.

Her er clenbuterol eller efedrin/ephedra relativt populært.

Effekten er ikke voldsom, men den findes med overvejende sandsynlighed.

[TAZZ]

Er i ikke kommet ud ad en tangent...

Topic er "smertestillende medicin"

Jeg bruger ikke selv og har ikke brugt smertestillende medicin i.f.m. træning, men jeg har da et rimeligt afslappet forhold til det - trods alt. NSAID og acetylsalicylsyre er jo "bare" oprensede og opkoncentrerede formularer, der findes i naturen. NSAID findes i barken fra piletræet.

Hvad angår NSAID skal man dog generelt være opmærksom på de ugunstige effekter, der evt. kan ses ved udholdenhedsidræt. I det følgende fokuserer jeg udelukkende på de ugunstige virkninger, der kan ses i nyrerne.

Ved længere tids udholdenhedstræning (langdistanceløb, marchtræning m.m.) er det vel ikke nogen hemmelighed, at man af og til bliver en anelse dehydreret. Ikke alle er i stand til at erstatte det tabte vand og de tabte elektrolytter (salte m.m.) helt tilstrækkeligt - og nogle gange er det direkte umuligt (marathonløB).

Vandtabet nedsætter kroppens totale vandindhold (total body water - TBW), og elektrolyttabet resulterer i en "fortynding" af blodet (haemodilution). Begge faktorer resulterer i en forholdsvis aktivering af sympathicus over for parasympathicus og en aktivering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS). For at opretholde et tilstrækkeligt fyldningstryk i hjertet og dermed et tilstrækkeligt minutvolumen "pooles" blodvolumen centralt. En af mekanismerne er bl.a. ved at nedprioritere mindre vigtige organer herunder nyrerne. Dette sker ved at trække de blodkar sammen, der fører blod frem til disse organer (bl.a. gennem adrenalin (A) og noradrenalin (NA)).

I nyrerne trækker de afferente arterioler sig sammen (de arterioler, der fører blodet hen til nyrelegemet), hvilket resulterer i en nedsat filtration gennem nyrerne og dermed en nedsat urinproduktion (som mange sikkert vil nikke genkendende til). Denne arteriolesammentrækning betyder, at nyrerne tilbydes mindre ilt, hvilket ikke er gunstigt i længere tid (der kan i værste tilfælde indtræffe blivende skader).

Nu er nyrerne naturligvis ikke "dumme", hvorfor de som modsvar producerer og frigiver prostaglandiner (hovedsageligt PGE2 og PGI2), der modvirker arteriolesammentrækningen. Flere faktorer (A, NA, endotheliner m.m.) forsøger på den ene side, at fastholde sammentrækningen, mens andre faktorer (PG, kallidin, nitrogenoksid m.m.) forsøger at modvirke dette.

Det er her NSAID kommer ind i billedet og bliver interessant.

Hvad er virkningen af NSAID?

NSAID og acetylsalicylsyre (ASA) hæmmer bl.a. enzymet cyklooxygenase (COX), der katalyserer dannelsen af prostaglandiner .

Ved at indtage (store?) doser NSAID før, under og/eller efter længere tids udholdenhedstræning, hvor man bliver dehydreret, modarbejder man derfor, sandsynligvis, nyrernes egen regulationsmekanisme.

Jeg har ikke fundet nogle artikler, der beskriver forholdet hos sportsudøvere, men der findes en del originalartikler, der beskriver forholdet hos dehydrerede intensivpatienter, der behandles med NSAID. Det har i flere tilfælde betydet, at disse patienter (sandsynligvis pga. NSAID som en medvirkende og/eller udløsende faktor) er kommet i dialyse pga. akut nyresvigt.

Måske er det "bedre" (i hvertfald nok for nyrerne) at anvende paracetamol (panodil, pamol, pinex m.m.) eller trods alt, at beherske doseringen af NSAID. Dette er ikke ment som en skræmmekampagne (se nederst). Hos (nyre)raske mennesker er det (nok) kun i de mest ekstreme scenarier, der er fare på færde :4thumbup: .

Prostaglandiner produceres ud fra PUFA'er (poly unsaturated fatty acids - flerumættede fedtsyrer). De skal naturligivs være til stede, hvis der skal kunne produceres PG.

Hvad er ikke giftigt?

Alt er giftigt og intet er ugiftigt!

Kun dosis bestemmer om en ting er giftig eller ugiftig.

Paracelsus 1493-1541

Edited April 18, 2005 by TAZZ

[Antaeus]

Dochylle > MSM kom frem i studier kombineret med Glukosamin, og havde god effekt SAMMEN med Glukosamin, ikke alene.

MSM kom ikke frem i studier kombineret med Glukosamin.

MSM blev udviklet istedet for DMSO, som havde lugtgener m.m.

DMSO er godkendt til nogle enkelte betændelsestilstande hos dyr og mennesker i bl.a. USA og Canada.

Der er ikke nogle studier, der viser at Glukosamin og MSM har en god effekt sammen. Dette er så ikke helt korrekt mere da der er kommet et nyt indisk studie, som viser bedre effekt af glukosaminsulfat og MSM sammenlignet med hvert stof for sig samt placebo.

Det er dog svært, at overføre til vestlige forhold da mange indere er vegetarer eller delvis vegetarer og de får formentlig væsentlig mindre svovl (fåes typisk via protein-indtaget) end en vestlænding. Man kan derfor argumentere for at indere generelt har lavt svovlstatus sammenlignet med en dansker.

[ptpoul]

Super god info :4thumbup:

Godt at have dig i ringhjørnet

Hvad siger du til min 2g glucosaminsulfat dosis, som et forsøg på at forebygge de værste styrkeløfter slidskader?

Mvh Polle

[angel]

Ups.

Edited April 22, 2005 by angel

[Crawdaddy]

Det vil altså sige at virkningen er god nok fx inden en konkurrence?? Hvor man jo bare skal være klar og så er det mindre vigtigt om man ikke lige bliver bedre dagene efter!?

I øvrigt har jeg tit tænkt på om alm. smertestillende vil kunne øge ens præstation i en konkurrence?? Kan man presse sig selv længere på et par almindelige panodil??

DBM: Landstræneren for damelandsholdet i UV-rugby (som iøvrigt er læge) mener helt seriøst, at vi skal guffe et par Panodiler e.l. før hver landskamp Dette er dels for at kunne spille med eventuelle skader, og så rulle sig fuldt ud alligevel (de få gange man nu spiller landskamp), dels for bedre at kunne ignorere de knubs man uafvendeligt får i en sådan en kamp. Jeg tror, det er ret udbredt i mere økonomisk velfunderede sportsgrene som fx fodbold

Min egen holdning er ikke helt ulig trænerens. Jeg er enig i, at man i selve konkurrencesituationen skal have bedst mulige vilkår, også selv om man er længere om at restituere bagefter. Jeg har dog ikke brugt det selv, med mindre jeg var skadet i forvejen (knubsene undervejs lægger jeg sjældent mærke til før bagefter). Og jeg ville aldrig bruge det til almindelig træning

EDIT: Arh, det er så ikke helt rigtigt. Jeg spiser svage smertestillende inden rugbytræning, i perioder hvor nakken driller (ellers får jeg en ond, migrænoid hovedpine under træningen)

<{POST_SNAPBACK}>

Så hvis man pådrager sig en mindre skade, kan man ikke mærke det og risikerer at det udvikler sig til noget rigtig grimt Den praksis lyder fuldstændig absurd i mine ører

Derudover lyder det som klart misbrug af et middel, som hvertfald ikke er beregnet til at kunne spille uden smerter :teachingfinger:

En anden ting er at det lyder ret mystisk at du som kommende læge har så liberal en tilgang til smertestillende midler, mens du straks fordømmer Letigen, der i forhold til fx smertestillende medicin har langt færre bivirkninger? Hele sagen i USA har du vist heller ikke sat dig ind i, da den absolut ikke har været baseret på sagligt materiale.

[Armoured female]

Crawdaddy: Vi snakker landskampe - ikke divisionskampe eller for den sags skyld almindelig træning. Dem er der 3-5 af om året i vores sport, og skulle man tilrage sig knubs under en sådan, så hopper man alligevel ikke op af vandet og behandler med RICE, dertil er kampen for vigtig. Så kan man ligesågodt være let smertedækket, så det i det mindste ikke ødelægger koncentrationen. Nok er der ikke penge i vores sport, men vi har vel lov at være seriøse de der 3 x årligt

Desuden, eftersom NSAID desuden er inflammationshæmmende, forebygger man også det inflammatoriske respons ved skaden (når nu der ikke er tid til RICE). Som før nævnt, bruger fx jeg det kun, hvis jeg i forvejen er skadet. Ellers glemmer jeg det simpelthen

Dosis: 400 mg ibuprofen - det er en 1/4 døgndosis af det, som en almindelig gigtpatient spiser hver dag i årevis.

Du kan sagtens spise 1/4 Letigen 3x årligt - det får du med garanti ikke blodpropper af

Nu ved jeg ikke hvad du ser som 'liberal tilgang til smertestillende midler', set ud i lyset af ovenstående

'Liberal tilgang til smertestillende midler' hos læger, er IMO når en læge deler morfika ud til en person i sin praksis, som (udover det reelle behov) har et misbrug af smertestillende, som lægen har opgivet at trappe ham/hende ud af, fx.

Dokumentationen vedr sagen i USA er kasuistisk, men den er der. Kig på Medline (en ret saglig artikeldatabase).

Edited April 22, 2005 by Armoured female

[Antaeus]

Super god info  :4thumbup:

Godt at have dig i ringhjørnet

Hvad siger du til min 2g glucosaminsulfat dosis, som et forsøg på at forebygge de værste styrkeløfter slidskader?

Mvh Polle

<{POST_SNAPBACK}>

Det er formentlig fornuftigt, hvis styrkeløftere ofte får slidskader. Det er dog ikke støttet af videnskabelige studier da der ikke er foretaget studier, der viser om glucosaminsulfat har en forebyggende effekt på mennesker, som ikke har slidgigt.

Jeg kan dog ikke se nogen grund til at benytte 2 gram. Da 1,5 gram har vist sig at virke til egentlig behandling så burde 1,5 g ligeledes være nok til forebyggelse. Der er ikke foretaget dosis respons forsøg, men et forsøg med chondroitin sulfat har vist, at der ikke var ekstra effekt af at øge dosis.

[ptpoul]

>>Antenaus. Jeg bruger en ½tsk. det passer vist meget fint med 2g glucosaminsulfat.

Jeg ved evidensen ikke er der, men det skader forhåbentligvis ikke noget. Forhåbentligvis kan det redde mig fra enkelte slidskader.

[Antaeus]

>>Antenaus. Jeg bruger en ½tsk. det passer vist meget fint med 2g glucosaminsulfat.

Jeg ved evidensen ikke er der, men det skader forhåbentligvis ikke noget. Forhåbentligvis kan det redde mig fra enkelte slidskader.

<{POST_SNAPBACK}>

Om det passer med en ½ tsk ved jeg ikke, men det skulle vel være til af finde ud af. I produktet er der formentlig natriumklorid eller kaliumklorid samt andre hjælpestoffer, som skal trækkes fra den aktive mængde - her passer 2 g formentlig meget godt til ca. 1,5 g glucosaminsulfat.

Der er intet som tyder på at glucosamin supplementering kan skade. Kolesterol har været nævnt, men intet tyder på at det er et generelt problem. Ligeledes har diabetes været nævnt, som et problem, men det viste sig at det var baseret på ekstrem høje i.v. doser på rotter - ingen blodsukker/insulin påvirkning er set med normale doser taget oralt af mennesker.

[Dochylle]

Dochylle > MSM kom frem i studier kombineret med Glukosamin, og havde god effekt SAMMEN med Glukosamin, ikke alene.

MSM kom ikke frem i studier kombineret med Glukosamin.

MSM blev udviklet istedet for DMSO, som havde lugtgener m.m.

DMSO er godkendt til nogle enkelte betændelsestilstande hos dyr og mennesker i bl.a. USA og Canada.

Der er ikke nogle studier, der viser at Glukosamin og MSM har en god effekt sammen. Dette er så ikke helt korrekt mere da der er kommet et nyt indisk studie, som viser bedre effekt af glukosaminsulfat og MSM sammenlignet med hvert stof for sig samt placebo.

Det er dog svært, at overføre til vestlige forhold da mange indere er vegetarer eller delvis vegetarer og de får formentlig væsentlig mindre svovl (fåes typisk via protein-indtaget) end en vestlænding. Man kan derfor argumentere for at indere generelt har lavt svovlstatus sammenlignet med en dansker.

<{POST_SNAPBACK}>

Rigtigt.

Beklager - korrigerer;

Glukosamin er kun vist at virke som G-sulfat, ikke som G-hydroklorid - hvorfor det er nærliggende at tænke det i kombination med MSM.

G-hk + MSM er vist ikke undersøgt endnu.

Se evt: http://slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS

HVad er det indiske studie du refererer til - og hvor er det pub?

[Antaeus]

Dochylle > MSM kom frem i studier kombineret med Glukosamin, og havde god effekt SAMMEN med Glukosamin, ikke alene.

MSM kom ikke frem i studier kombineret med Glukosamin.

MSM blev udviklet istedet for DMSO, som havde lugtgener m.m.

DMSO er godkendt til nogle enkelte betændelsestilstande hos dyr og mennesker i bl.a. USA og Canada.

Der er ikke nogle studier, der viser at Glukosamin og MSM har en god effekt sammen. Dette er så ikke helt korrekt mere da der er kommet et nyt indisk studie, som viser bedre effekt af glukosaminsulfat og MSM sammenlignet med hvert stof for sig samt placebo.

Det er dog svært, at overføre til vestlige forhold da mange indere er vegetarer eller delvis vegetarer og de får formentlig væsentlig mindre svovl (fåes typisk via protein-indtaget) end en vestlænding. Man kan derfor argumentere for at indere generelt har lavt svovlstatus sammenlignet med en dansker.

<{POST_SNAPBACK}>

Rigtigt.

Beklager - korrigerer;

Glukosamin er kun vist at virke som G-sulfat, ikke som G-hydroklorid - hvorfor det er nærliggende at tænke det i kombination med MSM.

G-hk + MSM er vist ikke undersøgt endnu.

Se evt: http://slidgigt.dk/Behandling/default.aspx?ArtikelID=GS

HVad er det indiske studie du refererer til - og hvor er det pub?

<{POST_SNAPBACK}>

Der er positive studier også med G-hydroklorid, men de er ikke medtaget i Cochrane-analysen pga. kvaliteten. Og ja du har ret i at MSM er oplagt i kombination med G-hydroklorid - der findes dog ingen undersøgelser på dette.

GAIT studiet benytter G-hydroklorid.

Jeg har først tilgængelighed til det indiske studie på mandag. Det burde ligeledes findes på pubmed - en hurtig søgning gav dog intet.

HOV DET VAR INDLÆG NR. 1000

Edited April 22, 2005 by Antaeus

[Krumborg]

..

En masse spændende blahblah ..

..

HOV DET VAR INDLÆG NR. 1000 

<{POST_SNAPBACK}>

Hehe, tillykke..

Første gang jeg ser dig anvende et smiley, og har fulgt godt med i størstedelen af dine indlæg. Ligesom denne tråd, bidrager du med utrolig meget velsorteret forståeligt stof, for os hobby-fysiologer Keep up the good work..

[-Elvirus-]

..

En masse spændende blahblah ..

..

HOV DET VAR INDLÆG NR. 1000 

<{POST_SNAPBACK}>

Hehe, tillykke..

Første gang jeg ser dig anvende et smiley, og har fulgt godt med i størstedelen af dine indlæg. Ligesom denne tråd, bidrager du med utrolig meget velsorteret forståeligt stof, for os hobby-fysiologer Keep up the good work..

<{POST_SNAPBACK}>

Sorry lidt offtopic, men vil lige give Krumborg ret. Det er 100% sikkert at det er et godt indlæg der kommer fra Sorte Slyngel hver gang brugeren skriver noget - keep up the good work :4thumbup:

AF - forstår ikke helt panodil teorien, jeg vil da modsat sige det virker lidt sløvende og kunne nærmere bruges om en "nervedæmper" fremfor til at gøre dig ekstra klar til kamp ??

[Antaeus]

Takker

Ps. smileys bliver da benyttet engang imellem.