Pyt, det feder først i morgen!


Litopsi
 Share

Recommended Posts

hvis jeg spiser en marsbar i dag, hvornår kan jeg så regne med at "straffen er udstået" kan man godt regne med at hvis en konfirmationsmiddag ikke viser sig på vægten dagen efter, så gør den det aldrig? Jeg har tit undret mig over den der: "det feder først i morgen"-sætning, en ting er at jaja, men så feder det jo i morgen og i morgen vil du heller ikke være fed, men passer det... sådan rent fysiologisk set.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Uden at vide blot det fjerneste om det, ville jeg mene at det feder i det sekund Mars-baren er fordøjet og forbrændt. Dvs - idet den forbrænder og "fordeler" Mars-baren, er der overskud af kalorier sætter de sig......og det tager stort ikke meget mere end 3 timer at forbrænde.......ergo burde den teoretisk have sat sig allerede der, men forbrændingen er jo naturligvis også afhængig af aktivitet. Er du meget aktiv den dag, så sætter den sig jo ikke, hvis du får brugt samtlige kalorier. Er du ikke særlig aktiv, så lagres de til evt. senere aktivitet - og bliver du så ved at fylde flere kalorier i kroppen end du bruger, så bliver de siddende hvor de er lagret, hvadenten som kulhydrater i musklerne, eller fedt i fedtdepoter.

Link to comment
Share on other sites

Den feder vel først når mavesækken har fundet ud af, at den ikke kan bruge de tomme kalorier til noget. Enten kommer de så ud.. eller også optages de i fedtdepoterne...

Men alle spiser jo usundt nogle gange, ja nogle faktisk rigtigt mange gange, og det skal man også have lov til :smilejap: Det værste er faktisk den dårlige samvittighed, som sidder inde i een selv. Derfor er det bedst at tillade sig selv at få den marsbar....

Et godt tip: Hvis du ikke kan lade værd med, at spise søde sager, så i stedet for at sige til dig selv: "jeg vil IKKE have dén kage"så sig:  "jeg vil HAVE dén gulerod". Ved metode I, tvinger du din hjerne til at tænke på kagen, den "høre" nemlig ikke ordet "IKKE", men  jeg vil HAVE den kage. Derfor er det bedst at tænke hvad du VIL have, istedet for hvad du IKKE vil... :biggrinbounce:

Link to comment
Share on other sites

jeg kan godt finde ud af at sige nej.....og jeg kan også godt finde ud af at sige ja....men det var ikke lige helt det jeg mente med spørgsmålet, jeg forestiller mig egentligt det samme som mbyms, for hvor skulle energien ellers være i mellem den tid det tager at førdøje et eller andet og den tid det tager at sætte sig.

Lise-Lotte<< Kan kroppen ikke bruge de tomme kalorier til noget? det kan den vel godt. Tomme kalorier er vel bare defineret som mad med en eller anden form for energi-indhold uden indhold af vitaminer osv.? eller hvad, hvordan definerer man tomme kalorier?

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

tomme kalorier? findes de overhovedet? Der er el en eller anden energi i alle kalorier, fedtenergi eller energi i form af kulhydrater......??!

Link to comment
Share on other sites

Hvis der ikke var energi i dem så var det jo ikke kalorier...

Jeg tror bare at det er et dumt gammelt udtryk for ting som indeholder kalorier, men som er "usunde". Det være sig Slik sodavand og den slags.

- Rod

Link to comment
Share on other sites

Hvornår feder en marsbar? Hvad er en kalorie? Hvad er tomme kalorier?

Der hersker åbenbart en vis forvirring i denne tråd.

Lad os begynde med noget, der er helt fundamentalt. Så længe energiindtag er mindre end eller lig med energiforbrug tager man ikke på – det uanset om hele energiindtaget er det reneste fedt.

Hvornår tager man så på? Ja, når energiindtag overstiger energiforbrug. Men hvordan sker dette så? Følgende er selvfølgeligt lidt (for) forsimplet – men det holder dog nogenlunde.

Når energiindtag er større end energiforbrug, er der tilsammen indtaget for meget fedt, kulhydrat og protein (og eventuelt alkohol). Så skulle man umiddelbart tro, at kroppen behandlede alle fødeindtag på samme måde. Men det gør den ikke. Generelt vil den altid bruge fedten (og eventuelt alkoholen) som buffer-stof. Altså har du f.eks. et energioverskud på 500 kj vil kroppen i videst mulige omfang finde alle 500 kj fra fedten (og/eller alkoholen), således at 500 kj fedt (svarende til ca 13 g) fedt vil sætte sig på sidebenene. Når jeg skriver generelt, så er det fordi, der forefindes specialtilfælde, hvor dette ikke gælder, hvoraf denne er den vigtigste

- Du har et ekstremt stort (understreger ekstremt stort) kulhydratindtag: Her vil kroppen også begynde at omdanne kulhydrater til fedt. Med mindre kulhydratindtaget er ekstremt stort vil et overskydende kulhydratindtag enten omdannes til glucogen og placeres i vores glucogendepoter eller hvis disse er fyldt til randen (ca. 400-500 g), så vil de udskilles gennem tarmene.

Om en marsbar sætter sig med det samme er altså et meget komplekst spørgsmål, som bl.a. afhænger af

- dit samlede energiindtag

- hvilke fødestoffer dit samlede energiindtag består af

Generelt vil energien fra en marsbar  dog sætte sig på sidebene på følgende måde, hvis marsbaren indtages ved større energiindtag end energiforbrug:

- fedten i marsbaren: omdannes hurtigt til glycerider (glucerol bundet vand (vha. galde)) og disse vil realtivt hurtigt direkte sætte sig

- kulhydraterne i marsbaren: Kulhydraterne i marsbaren bruges som brændstof i kroppen på linie med alle de andre kulhydrater, du indtager i løbet af dagen. Dette tager man ikke direkte på af. Men den samme mængde energi vil indirekte blive ”hentet” fra fedten i andre af dine fødevareindtag og dette man tager på af på samme måde som netop beskrevet ovenfor.

Tidsrammen samlet skal vel regnes i timer, men nok ikke mange.

En kalorie er en energienhed og ikke en fysisk bestanddel. En kalorie svare til den energi der kræver at opvarme 1 g vand 1 grad ved 20 grader C. Det skal huskes på, at de kalorier vi snakker om til hverdag i virkeligheden er kilo-kalorier (= 1.000 kalorier). En sodavand indeholder altså ikke 200 kalorier (som vi siger til daglig), men 200 kilokalorier (kcal) eller 200.000 kalorier (cal).

Både proteiner, kulhydrater, fedt og alkohol indeholder kcal. Og der er ikke (pr. definition) nogen forskel mellem de enkelte kcal i nogen fødekilder. Men der er forskel i mængden af kcal i forskellige fødekilder og der er forskel i ”nytten” af forskellige fødekilder.

Kalorier er for resten et forældet udtryk for energi. Den moderne angivelse af (kemisk) energi er joule. Joule er ligesom cal en meget lille energienhed. Derfor taler vi generelt om kilojoule eller blot kj. En ide om størrelsesforholdet er, at mennesket normalt forbrænder 10.000-15.000 kj på en dag, at en marsbar ca. indeholder 1.100 kj og at man på en typisk halv times løbetur forbrænder 1.000-2.000 kj. Forholdet mellem kcal og kj er: 1 kcal = 4,18 kj.

En tom kalorie er en misvisende betegnelse for en inoptimal fødevaresammensætning. Det er ikke ”kalorien”, der er tom. Det er ”nytten af den indtagede fødevare” som er tom. Kroppen behøver en vis (individuel, men mellem mennsker dog rimeligt enslydende) tilførsel af protein, (sunde) kulhydrater og (sundt) fedt. Denne tilførsel ligge ikke overraskende ret tæt på det energiindtag som man hverken tager på af eller taber sig ved. En tom kalorie er altså en (usund/unødvendig) kulhydrat-, fedt- eller alkoholindtagelse, der erstatte ”sunde” fødevare med ”usunde”.  

Når sund og usund står med anførselstegn, så er det fordi, at fødeindtagelse er meget mere kompliceret størrelse end blot at sige, at noget er sundt eller usundt.

Er en marsbar usund. Hmmm, det kommer helt an på i hvilken sammenhæng den indtages. Har du et aktivitetsniveau, som gør, at du ”mangler” energi på trods af at du allerede har indtaget det, din krop behøver, ja så er en marsbar ikke decideret usund (selvom der er andre fødeindtag, der er bedre). Men består dit fødeindtag generelt af marsbarer, junkfood, chips og slik, ja så er marsbaren usund.

Som altid når man taler om fødeindtag, må man inddele samtalen i, hvad der af energimæssig betydning og hvad der af ernæringsmæssig betydning samtidig med at dette skal perspektiveres med, hvad du dyrker (eller ikke dyrker) af motion og BB.

Begrebet ”tomme kalorier” er egentlig, det mest misvisende udtryk, man overhovedet kan bruge vedrørende fødeindtag. Hvad der er tomt/uhensigtsmæssigt, er altid relativt og specifikt, og ikke absolut og generelt.

Link to comment
Share on other sites

En kalorie svare til den energi der kræver at opvarme 1 g vand 1 grad ved 20 grader C.

Tæt på. Det er opvarmningen af 1g vand fra 14.5 til 15.5 grader C der er en kalorie......det var ikke for at nedgøre det ellers glimrende indlæg, men jeg synes bare det er en lidt sær definition på en kalorie.

For at gøre det endnu sjovere var det Joule der fandt på den

definitionen af en kalorie :)

Link to comment
Share on other sites

Hmm homer simpson, jeg har ikke gidet regne efter, men jeg tror ikke du er helt ved siden af. Men så er det jo "heldigvis" sådan at den overskydende energi sætter sig fedt inden opvarmningen eller såfremt en opvarmning ville være aktuel, at man kan smide varmen ved sved, åndedræt og urin. :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil godt lige uddybe dette med, at hvad der er sundt og hvad der er usundt, er en meget relativ størrelse og at den specielt afhænger af opsplitning mellem energimæssige og ernæringsmæssige konsekvenser.

Næsten dagligt bombarderes vi med nyheder om, at nu er det ene usundt (f.eks. kræftfremkaldende) og den næste dag er dette slet ikke usundt, men derimod er en helt ny ting usund. Jeg vil holde dette (vigtige) aspekt udenfor nedenstående gennemgang. Dels fordi det bare forvirre de grundlæggende pointer og dels fordi usikkerheden på gyldigheden af mange ”påviste” usundheder hviler på et usikkert grundlag. Derfor:

De grundlæggende fødeelementer (fedt, kulhydrater og proteiner) er I ALLE fødevarer helt fundamentalt set sunde. Om du spiser 100 g ren palmin eller 100 g grøntsager er i grunden lige sundt. Jeg kan allerede nu høre folk jamre – jamen, hvad f.eks. med kolesterol og overvægt? Se denne skepsis kan samlet kategoriseres som det forbehold ”at kroppen kan have meget svært at komme af overskydende ting i kosten, hvad enten dette ”overskydende” er noget konkret fysisk eller blot energi”.

Forbeholdene er altså

1. Kroppen kan have svært ved at slippe af med overskydende energi

2. Kroppen kan have svært ved at slippe af med overskydende fødevareelementer (f.eks. kolesterol, tilsætningsstoffer o.l.)

Det er derfor, det er næsten umuligt at sige, om noget er usundt i generelle vendinger. For spiser du f.eks. en pose chips, så kommer du sikkert hurtigt i problemer med 2. og en stor del af dit daglige energibehov vil blive dækket, derfor får du sikkert også problemer med 1. MEN hvis det du spiser resten af dagen, dækker de ernæringsmæssige dele som kroppen behøver, uden at komme i konflikt med 1. eller 2., ja, så kan man endda gå så langt til at postulere, at chipsene har været sunde, idet de har indgået som en naturlig del af dit fødeindtag denne dag.

Når en ting betegnes som ”usund”, så er det således fordi, den meget hurtigt gør, at hele dagens fødeindtag kommer i konflikt med 1. eller 2., samtidig med at denne ”usunde” fødekilde i sig selv ikke bidrager særligt meget ernæringsmæssigt til kroppens behov.

Når dertil lægges at man kan øge sin daglige forbrænding ved at motionerer, ja så bliver det endnu mere uigennemskueligt, mht. hvad der er ”sundt” og hvad der ”usundt”  

For at sige det kort: En ting er sjældent (aldrig!) usund i sig selv. Det er kun når denne ting sammenholdes med resten af dit fødeindtag og aktivitetsniveau, at man kan sige en ting peger i retning af at være usund.

Link to comment
Share on other sites

Hvis jeg har forstået dit indlæg korrekt jarvig, så er jeg overhovedet ikke enig. Hvis det du mener er, at intet er usundt, hvis bare det forbrændes, så er jeg IKKE enig. Det lyder som om du siger at chips, chokolade og flæskesvær ikke er "usundt", hvis bare det dækker et energibehov. Og hvis bare de "usunde" fødevare dækker et energibehov, så er der ikke noget problem i mættet fedt, kolesterol og andet godt fra havet. Er det forstået rigtigt ?? For hvis det er tilfældet, så er det en forkert antagelse. Jeg læste for et par år siden om en undersøgelse lavet på skovarbejdere i Finland. Skovarbejdere arbejder EKSTREMT hårdt, og har derfor et voldsomt stort energibehov. Derfor var skovarbejderne simpelt hen nødt til at spise en diæt meget høj på fedt. Specielt mættet fedt var velrepræsenteret. Stort set ingen af skovarbejderne var overvægtige, da alt energien blev forbrændt ved det hårde arbejde. Alligevel kunne man registrere at de havde en højere tendens til hjerte-kredsløbslidelse end gennemsnitet. De havde dårligere kolesterol værdier osv. Dette til trods for at de ikke var overvægtige, og stort forbrændte alt den energi de satte til livs. Så det er ikke helt lige meget hvad vi spiser, selvom vi holder også under vedligeholdelsesgrænsen, kaloriemæssigt.

Når det kommer til stykket er der vel heller ikke nogen klar definition på hvad der er "sundt" og hvad der er "usundt". Som jeg ser det personligt, må "sundt" dække over de madvare, som indeholder ting som er påkrævet for at kroppen kan fungere. "Usundt" må dække over de madvare, som indeholder ting som er overflødige eller direkte skadelige for kroppen. Oveni dette er der aspektet "tomme" kalorier. Generelt må det være tilrådeligt at dække sit kaloriebehov med madvare som har en høj ernæringsværdi. Det er tåbeligt at sige det er OK at spise en pose vingummi, bare fordi ens blodsukker er lavt. Hvorfor ikke spise en banan istedet for ?? Det det drejer sig om ernæringsmæssigt, må være at indtage nok kalorie til at dække sit energibehov som punkt 1. Herefter skal man sørge for at ens makronæringsstofsfordeling er optimal, som punkt 2. Og til sidst bør man sørge for at de valgte fødevarer har så højt et indhold at vitaminer, mineraler, sporestoffer, phytokemikalier, essentielle fedtsyrer osv., som muligt. At fylde op med chips og chokolade bare fordi det dækker et energibehov er tåbeligt efter min mening.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hvis jeg skulle have skrevet et "normalt, fornuftigt og moraliserende" indlæg om emnet, så ville det næsten have været enslydende, med det du skriver. Men jeg syntes, man for en gang skyld burde have muligheden for at høre "den samme sandhed" blot set fra den præcist modsatte retning af. Nemlig at så længe man opfylder de ernæringsmæssige elementer i kosten og ikke kommer i problemer med 1. og 2., så er der ingen grund til at græde tåre over en marsbar, en tur i byen, en pose chips osv, hvis dette bare kun er en relativ lille andel af ens samlede kostindtag.

Link to comment
Share on other sites

Udfra det synspunkt, er jeg helt enig. Folk har generelt en forskruet holdning til ernæring. Som man siger: "det er ikke det man spiser mellem jul og nytår som feder, men det man spiser mellem nytår og jul". Og det gælder helt overordnet. Man bliver ikke fed, fordi man drikker et par øl lørdag aften, eller spiser en pose chips til videofilmen søndag eftermiddag. Man skal også huske at livskvalitet betyder meget. Det er muligt at nogen kan spise 100 % "rent", og ikke være tynget af det på nogen måde. Andre lider simpelt hen, hvis de aldrig får lov til at nyde lidt af det "forbudte". Der er ingen grund til at gøre sit liv unødigt surt. Ens mentale sundhed betyder altså umådeligt meget i det totale sundheds billede. Og er man trist og ked af det fordi man tror at man skal leve af bønnspirer og broccoli, for at holde den slanke linie, så er det ikke det værd.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share