Effektiv udvidelse af kapliær nettet i hjertet, og kredsløbet generelt

[heliotropen]

hmm konklussionen er måske at jeg bare skal indsættet noget interval roning og evt løb på den ene off dag, og så holde mig til de 1-3 timer spinning på den anden; det vil sige skære min cardio volumen ned til ca 1/3; evt osse med lidt løb; så overlever dags formen nok et års tid eller to med mere fokucering på genetablering af masse og styrke fundament, men det bliver ikke ligefrem de næste år mine halv og hel marton, triatlon eller amatør millitær femkamp tider kommer til at toppe så, og er heller ikke fordi styrken eller masen i det tidsrum når at blive acceptabelt igen; havde min form så bare været tilfredsstillende så havde det været et nemmere valg; men må jo bare bide i det hårde æble ligge kuglen til side, specialicere lidt mere, og så se frem til tabata cirklerne med snatches, cleans, swings om et års tid; det er sku svært når man som altid vil det hele på EN gang

Med det vigtigste for mig må nu være fokuceringen på helbredet, styrke/masse-fundamentet og funktionaliteten som numero uno.

M.V.H

Helio

[Guest DBM]

men det bliver ikke ligefrem de næste år mine halv og hel marton, triatlon eller amatør millitær femkamp tider kommer til at toppe så

Bare det at have tider i alle af de ovennævnte er sgu imponerende i sig selv!

Det kunne være spændende, hvis du oprettede en log, så vi kunne se hva' det ender med.... ?

[-Elvirus-]

Nej, har ikke invisteret i et pulsur, har et gammelt ikke fungerende liggende. Men en ting er sikkert, hvis jeg en dag skal igang med noget der ligner seriøs udholdenhedstræning, har jeg tænkt mig at benytte mig af et pulsur.

Jeg vidste ikke, at det var ganske almindelig viden, at pulsure svinger med +/- 16 slag, mystisk at de anvendes som en implementeret del i testning og træningsplanlægningen af vores fodboldlandshold i så fald.

Ligeledes underligt, at de bruges som dokumentation i praktisk talt samtlige artikler omhandlende kravsanalyser du kan finde af intervalidrætsgrene samt udholdenhedsidrætsgrene.

Incognito, spændende input, jeg kunne som TJ ligeledes tænke mig at du uddyber det, evt med henvisninger.

[heliotropen]

Det kunne være spændende, hvis du oprettede en log, så vi kunne se hva' det ender med.... ?

Din gamle røver, dig og det log snak :xmas: pt. kommer det ikke til at ske, jeg har simpelthen rigelig udfordring bare i det at komme opad, fremad og igang igen. From zero too hero igen igen

Lad os snakke om det på et senere tidspunkt, så kan det være jeg smider noget af min personlige log et sted, men bliver ikke de næste pr mder.

M.V.H

Helio

[heliotropen]

BUMP!

[incognito]

Den skal jeg lige have skåret ud i pap Incognito. Vil det sige at dyrker man klassisk udholdenhedstræning, såsom løb ved siden af sin vægttræning, så vil hjertet hverken blive optimeret til det at modstå belastningen under tung vægttræning, ej heller blive optimeret til det at blive en bedre løber ??

fordi at hjerteadaptationerne er aktivt modsatrettede, så i princippet ja. Jeg er ikke helt sikker, men jeg kunne dog godt forestille mig at der ville forekomme en øgning i minutvolumen, men der er jeg altså ikke helt sikker. Selve hjertemorfologien er enormt dynamisk. Studier har vist at der kan ske signifikante ændringer i slagvolumen indenfor 1-2 uger.

Men igen så er det ret svært at vide hvor stor en rolle adaptationerne i hjertemusklen betyder for overall funktionsniveauet ifb. belastningstræning.

[heliotropen]

fordi at hjerteadaptationerne er aktivt modsatrettede, så i princippet ja. Jeg er ikke helt sikker, men jeg kunne dog godt forestille mig at der ville forekomme en øgning i minutvolumen, men der er jeg altså ikke helt sikker. Selve hjertemorfologien er enormt dynamisk. Studier har vist at der kan ske signifikante ændringer i slagvolumen indenfor 1-2 uger.

hmm er der nogen løsning på problemet? Og jeg kan stadig ikke helt overskue problematikken; har du ikke mere forklaring? flere gude indput?

Men igen så er det ret svært at vide hvor stor en rolle adaptationerne i hjertemusklen betyder for overall funktionsniveauet ifb. belastningstræning

Det må vel ganske givet spille en stor rolle!

M.V.H

Helio

Edited December 7, 2005 by heliotropen

[Krumborg]

fordi at hjerteadaptationerne er aktivt modsatrettede, så i princippet ja. Jeg er ikke helt sikker, men jeg kunne dog godt forestille mig at der ville forekomme en øgning i minutvolumen, men der er jeg altså ikke helt sikker. Selve hjertemorfologien er enormt dynamisk. Studier har vist at der kan ske signifikante ændringer i slagvolumen indenfor 1-2 uger.

Men igen så er det ret svært at vide hvor stor en rolle adaptationerne i hjertemusklen betyder for overall funktionsniveauet ifb. belastningstræning.

Tror det er første gang jeg har været ude for, at du er kommet til kort :4thumbup:

Bortset fra det, er der virkelig kommet gang i nogle fede træningsdiskussioner.. respekt gutter

[Guest DBM]

incognito: Vil det sige, at det er svært at forbedre sin kondition MV/SL, hvis man også laver nogenlunde seriøs vægttræning ved siden af? (Hvis vi undlader at inddrage ekstra muskelvækst mm?) Eller har jeg misforstået noget totalt??

Personligt kunne det forklare en del

[incognito]

incognito: Vil det sige, at det er svært at forbedre sin kondition MV/SL, hvis man også laver nogenlunde seriøs vægttræning ved siden af? (Hvis vi undlader at inddrage ekstra muskelvækst mm?) Eller har jeg misforstået noget totalt??

i princippet, ja... Men vi kender ikke svaret, for det er ikke blevet udnersøgt isoleret hvor meget hjertemorfologien bidrager til ens ydeevne under udholdenhedsarbejde hhv. belastningstræning.

hmm er der nogen løsning på problemet? Og jeg kan stadig ikke helt overskue problematikken; har du ikke mere forklaring? flere gude indput?

Problematikken er at det er meget, meget svært for hjertet at både kunne udvikle stort tryk og stort slagvolumen fordi stort slagvolumen giver hjertet en større diameter, som sænker den kraft det kan lave og et hjerte med tykke vægge, som kan producere stor kraft, dårligt kan have stort slagvolumen.

Der er vel kun en løsning i kraft af at man kan vænne sit hjerte GODT til en af tingene kun. Hvis man så ønsker at bevare hjerteadaptationerne til belastningsarbejde, kan man vælge udholdenhedsaktiviteter, som ikke giver den karakteriske udholdenhedsmorfologi, f.eks. rodiciplinerne. Og hvis man vil bevare adaptationer til udholdehedsarbejde kunne man måske for hindre dem ved at undgå at lave valsalva manøvre under træningen, da den anses for at være en af de primære faktorer i udviklingen af belastningstræning morfologien. Men spørgsmålet er om det er noget der kan betale sig. Igen set specielt i lyset af at man ikke ved hvor meget hjertemorfologien bidrager til helkropsydeevnen i hver af de to aktivitetsformer.

[heliotropen]

i princippet, ja... Men vi kender ikke svaret, for det er ikke blevet udnersøgt isoleret hvor meget hjertemorfologien bidrager til ens ydeevne under udholdenhedsarbejde hhv. belastningstræning.

En ting er ydeevne, hvad med det sundhedsmæssige aspekt?

Problematikken er at det er meget, meget svært for hjertet at både kunne udvikle stort tryk og stort slagvolumen fordi stort slagvolumen giver hjertet en større diameter, som sænker den kraft det kan lave og et hjerte med tykke vægge, som kan producere stor kraft, dårligt kan have stort slagvolumen.

Ergo, er det her jeg forestillede mig udvidelse af kapliær nettet i selve hjertet er relevant?

Der er vel kun en løsning i kraft af at man kan vænne sit hjerte GODT til en af tingene kun.

Jeg er som sagt (og osse mit bud på DBMs spørgsmål) IKKE sikker på jeg helt køber den i forhold til effektivitet; det vil sige selvfølgelig har det stor betydning, på flere områder, man bliver ikke hverken verdens, danmrks eller jyland/sjællands mester inden for både styrke/masse/cardio displiner, hvis man træner allround det er vi med sikkerhed enige om! Men jeg mener (udelukkende personlige effaringer og observationer, så LÆS-> det jeg TROR) at det kan lade sig gøre at få RIGTIG GODE resultater allround, ELLER ok acceptable resultater i den ene side og suveræne resultater på den anden! - Det er osse MIN effaring at det faktisk gælder lidt omvendt det DBM snakker om, altså at det er sværre at udvikle styrke potientialet MAX i forhold til det cardiomæssige: men det kan der jo så være et hav af grunde til, med sikkerhed min approach mm.

Problemet som jeg ser det, ved ect KUN af fokucere på etc roning, eller lign, er at du ikke opnår en masse specifikke adaptioner, ud over hjerte niveau, som selvfølgelig vil gøre sig vigtigt i forhold til allround form, roning vil næppe have den store overførsel til løb og cykling etc.

Og hvis man vil bevare adaptationer til udholdehedsarbejde kunne man måske for hindre dem ved at undgå at lave valsalva manøvre under træningen, da den anses for at være en af de primære faktorer i udviklingen af belastningstræning morfologien.

Den skal jeg lige have helt på plads? Det vil med sikkerhed blive et problem i disipliner der kræver stabilisering af lænderyggen, og særlig forspænding dødløft etc.

Men spørgsmålet er om det er noget der kan betale sig. Igen set specielt i lyset af at man ikke ved hvor meget hjertemorfologien bidrager til helkropsydeevnen i hver af de to aktivitetsformer.

Det er netop det; igen, kommer mine overvejelser så til at ligge på det sundhedsmæssige aspekt; hvad vil være optimalt for at udvikle den bedst mulige "tikker", der rent sundhedsmæssigt vil sikre dig et langt liv uden hjerteproblemer, selv om aktivitets niveauet er højt livet igennem allround?

M.V.H

Helio

[Thomas J]

Det er netop det; igen, kommer mine overvejelser så til at ligge på det sundhedsmæssige aspekt; hvad vil være optimalt for at udvikle den bedst mulige "tikker", der rent sundhedsmæssigt vil sikre dig et langt liv uden hjerteproblemer, selv om aktivitets niveauet er højt livet igennem allround?

Lige netop svaret på det her spørgsmål skal du næppe finde i træningsverdenen. Ikke isoleret set ihvertfald. Du sikre dig ikke et langt liv uden hjerteproblemer ligegyldigt hvad og hvordan du træner. Isoleret set vil konditionstræning være det bedste valg, men der er alt for mange faktorer involveret i udviklingen af hjertesygdomme, at det næppe vil være nogen garanti for noget. Der er risikofaktorer som er langt større end dårlig form. Fed kost og stress er nok blandt de største risikofaktorer. Rygning er en langt større risikofaktor. Genetik har meget at sige. Man snyder sig selv, hvis man tror man kan slippe for hjertesygdomme ved bare at træne målrettet efter det. Se bare Mel Siff. Efter eget udsagn led han ikke af forhøjet kolesterol. Han havde ikke forhøjet blodtryk. Der var ingen i hans familie som led af hjerteproblemer. Alligevel døde han fornylig af et hjerteanfald. Hans første hjerteanfald fik han under en forelæsning i Sydafrika i en relativt tidlig alder. Og manden var i rigtig god form. Han havde mange års kampsportstræning og vægtløftning bag sig. Mel Siff´s egen vurdering af hans hjerteanfald var at han levede et alt for stressende liv. Mangel på søvn, og alt for mange jern i ilden var ifølge ham selv den primære årsag. Så glem alt om træning. Begynd at mediter og gå tidligt i seng :4thumbup:

[Guest Slettet bruger]

Fætter Jagd> Du skriver "fed kost". For at være pernittengryn: jeg antager du mener en kost der er fed med det forkerte fedt. Vi kan vel være enige i at et forholdsvist højt indtag af sunde fedttyper (fiskeolie, mono- og polyumættede fedtsyrer) ikke udgør et problem hvorimod en kost baseret på Karen Volf småkager og piskefløde - altså mættet fedt og ivf. tidligere, også transfedtsyrer, vil udgøre et problem.

Af hvad jeg kan gætte mig til så er det vigtigste for at undgå arteriosklerose:

1.) undgå mættet fedt 2.) undgå transfedt 3.) dyrk regelmæssig kardiovaskulær motion med forskellige intensiterer 4.) indtag sundt fedt

Og så er der, som du nævner, stress og meditation - men så vidt jeg ved er der stadig tvivl om det rigtigt spiller ind... Det er muligt det gør, men helt fastlagt er det vist ikke?

[heliotropen]

Lige netop svaret på det her spørgsmål skal du næppe finde i træningsverdenen. Ikke isoleret set ihvertfald. Du sikre dig ikke et langt liv uden hjerteproblemer ligegyldigt hvad og hvordan du træner. Isoleret set vil konditionstræning være det bedste valg, men der er alt for mange faktorer involveret i udviklingen af hjertesygdomme, at det næppe vil være nogen garanti for noget. Der er risikofaktorer som er langt større end dårlig form.

Det ved jeg selvfølgelig stadig godt; og det er stadig ikke det jeg snakker om; jeg snakker heller ikke om noget isoleret der skal udelukke alt andet, prøver bare isloleret at se på denne ene side af sagen; det er ikke ens betydene med at at jeg udelukker de andre sider, eller finder dem mindre væsentlige, det er bare ikke dem vi diskutere nu; det er klart at det hele danner en synergi, det er bare "mindre" væsentligt for selve denne dialog.

Fed kost og stress er nok blandt de største risikofaktorer. Rygning er en langt større risikofaktor. Genetik har meget at sige. Man snyder sig selv, hvis man tror man kan slippe for hjertesygdomme ved bare at træne målrettet efter det.

Enig, men det er stadig ikke det vi diskuterer.

Se bare Mel Siff. Efter eget udsagn led han ikke af forhøjet kolesterol. Han havde ikke forhøjet blodtryk. Der var ingen i hans familie som led af hjerteproblemer. Alligevel døde han fornylig af et hjerteanfald. Hans første hjerteanfald fik han under en forelæsning i Sydafrika i en relativt tidlig alder. Og manden var i rigtig god form. Han havde mange års kampsportstræning og vægtløftning bag sig. Mel Siff´s egen vurdering af hans hjerteanfald var at han levede et alt for stressende liv. Mangel på søvn, og alt for mange jern i ilden var ifølge ham selv den primære årsag. Så glem alt om træning. Begynd at mediter og gå tidligt i seng

Mel Siff er en hel diskussion for sig selv; selv køber jeg den ikke helt! Men alt i alt rummer det jo ud i den samme gamle diskussion om sundhed og effektivitet, der ikke nødvendigvis (og sjældent) er to sider af samme sag, dermed ikke sagt det ikke kan være det, eller at der ikke findes en gylden mellemvej; Men jeg føler altså ikke Mel Siff kan bruges til spor i denne diskussion, hele historien med Mell Siff diskuteres iøvrigt i den tråd jeg smed i Jonas/Harums log på bodyzone, og det er IMO tydeligvis et emne spækket med "løgne historier" fra begge sider af sagen, jeg ved heller ikke om du kan huske det, men jeg husker at have snakket om det med dig før på sublimsport, i forbindelse med supertraining - det er en diskussion der kan tages op igen, men lad os i så fald gøre det i en seperat tråd, på et senere tidspunkt! Form er iøvrigt mange ting; og snakker vi stress så er det osse yderligere en diskussion for sig selv, jeg ville ikke turde konkludere at stress i alle former, alle henseener, på alle tider nødvendigvis er et onde, men som sagt endnu en anden diskussion. Dertil er der osse endnu flere faktorer indvolverede end dem nævnt af dig og doc her, men igen bliver det for omfattende til jeg ihvertfald kan overskue det hele; det må give mening at kunne se isoleret på en tid AF GANGEN; og denne side af sagen er tydeligvis en, der er både uenighed og tvivl om, så jeg syntes det er ret så spændende at se hvad ligningerne må ende ud med så og sige; forudsættet at vi i det hele taget kan få opstillet ligningerne ordentligt, som før nævnt må jeg indrømme at mange lidt af overblikket og det fokus jeg normalt føler jeg har.

Så glem alt om træning. Begynd at mediter og gå tidligt i seng

Det er klart at noget sådanne og meget moderat helbreds målrettet træning, vil være det optimale hvis man UDELUKKENDE ser på det sundhedsmæssige aspekt; men det er heller ikke det vi (jeg) gør; Jeg snakker stadig allround, hvordan man bedst opnår de bedste allround "løfte mæssige", cardiovaskulære, og i denne sammenhæng sundshedsmæssige tilpasning. Jeg mener iøvrigt at generel konsensus er at fysisk aktive mennesker har den halve rissiko for at udvikle hjerte-karsygdomme, men det kunne være interessant at snakke mere specifik om denne aktivitet, som vi allerede er ved at være inde på.

Jeg ved ikke om det specificerede/forklarede mine spørgsmål godt nok; men om ikke andet håber jeg vi ender op med at komme ind til kernen.

Igen, når jeg snakker/spørger om det sundhedsmæssige aspekt, snakker jeg altså om disse konsekvenser i konteksten af de type træninger han nævner, etc en blanding af cardio og styrketræning, og alle de scenarioer man kan forestille sig i denne hensene;

M.V.H

Helio

Edited December 8, 2005 by heliotropen

[Guest DBM]

Hvis vi taler ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, ville jeg nok vælge noget helt andet. Nok noget Clarence Bass/Jørgen Storm træning og kost i kombination med fx noget udstrækning - måske yoga!

Mine spørgsmål/svar var ud fra et rent præstationsmæssigt synspunkt.

[Thomas J]

Fætter Jagd> Du skriver "fed kost". For at være pernittengryn: jeg antager du mener en kost der er fed med det forkerte fedt. Vi kan vel være enige i at et forholdsvist højt indtag af sunde fedttyper (fiskeolie, mono- og polyumættede fedtsyrer) ikke udgør et problem hvorimod en kost baseret på Karen Volf småkager og piskefløde - altså mættet fedt og ivf. tidligere, også transfedtsyrer, vil udgøre et problem.

Af hvad jeg kan gætte mig til så er det vigtigste for at undgå arteriosklerose:

1.) undgå mættet fedt 2.) undgå transfedt 3.) dyrk regelmæssig kardiovaskulær motion med forskellige intensiterer 4.) indtag sundt fedt

Og så er der, som du nævner, stress og meditation - men så vidt jeg ved er der stadig tvivl om det rigtigt spiller ind... Det er muligt det gør, men helt fastlagt er det vist ikke?

Ja, jeg snakker selvfølgelig om en normal dansk kost med flæskesteg og brun sovs. Jeg snakker ikke om laks og mandler

ad. 1 - Nej, ikke undgå. Mættet fedt er ikke noget problem i små mængder. Jeg snakker om at minimere indtaget af mættet fedt.

ad. 2 - I aller højeste grad. Som jeg har forstået det er transfedtsyre langt værre end mættet fedt, når vi snakker om risiko for udvikling af ateriosklerose.

ad. 3 - Yes !

ad. 4 - Yes !

Jo, det er vist ret anerkendt at stress bidrager til udviklingen af hjertekar sygdomme. Forøget adrenalie output øger blodtrykket, og over tid fører det til arteriosklerose.

[Guest Slettet bruger]

Tak for svaret

Ad 1.) Korrekt, undgå er ikke det rigtige ord... Nærmest uanset kostsammensætning vil man få en minimum 10-15 gram mættet fedt om dagen, jo... Minimer er mere præcist! Apropos punkt 1 og 2 så har du ret i at transfedtsyrer skulle være langt værre end mættet fedt - 5 gram transfedt om dagen skulle således give særdeles markant øget risiko for hjertekarsygdom! Det er i øvrigt lidt chokerende at se danskere smide i sig med flæskested, brun sovs, piskefløde og Karen Volf-godter når man tænker på hvor meget usundt fedt det indeholder...1/3 af danskere dør af hjertekarsygdomme Så det er gammeldags bullshit om sund, dansk smørkost som bedstemødre prædiker holder i hvert fald ikke.

(Det er ret off topic, men på sin vis burde piskefløde og flæskesvær og den slags mærkes som cigaretter bliver det udfra en konsistent holdning om at mærke hvad der er specielt farligt...der burde være mere oplysning om hvor farlig den "gode danske kost" er og være mindre fokus på sukkerslik som giver dårlige tænder, men trods alt næppe slår ihjel )

Tak for info omkring adrenalin og blodtryk

Må vist hellere få dyrket en lille smule mere cardio... ad 3.) hvor megen cardio er nødvendig for at sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertekarsygdomme ved at modarbejde åreforkalkning?

(Jeg overvejer lidt at lave en tråd i generelt om sundshedstræning- og spisning, så kan vi måske diskutere i detaljer frem og tilbage? Kunne være spændende!)

(I øvrigt fedt at se dig i træningsdiskussioner igen! )

[heliotropen]

Hvis vi taler ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, ville jeg nok vælge noget helt andet. Nok noget Clarence Bass/Jørgen Storm træning og kost i kombination med fx noget udstrækning - måske yoga!

Mine spørgsmål/svar var ud fra et rent præstationsmæssigt synspunkt.

Begge dele er interessante; men mest af alt er JEG nok interesseret i kombinationen; og ja, Jørgen ved et eller andet om sundhed, det er sikkert og vidst; han ved osse et eller andet om træning for kropskompositioner, hvilket jo er det han mest af alt gør sig i, IMO bedre end de fleste; det sidste har bare mere sekundær betydning for mit tilfælde; jeg træner selvfølgelig først og fremmest for at komme igang igen, der efter udelukkende for ALLROUND preformance, altså passer crossfits præfferencer mig fint, mine midler/min vej til målet er bare anderledes. Ergo er det jeg prøver at finde ud af i denne sammenhæng i denne tråd, alt relevant i denne forbindelse inden for det der hedder cardiovaskulære tilpasninger. Men jeg kunne nu sagtens finde på at træne of spise JS style, det har jeg gjort før, og det har nu slet ikke været så tosset enda; manden er jo osse blevet halv cardio freak på det sidste, han tager en times incline gang på løbebåndet, med en stil og tempo som selv de fleste i vores alder ikke kan matche; derudover er han jo hvad man må anse som ren BB'er og Fitness freak.

M.V.H

Helio

[heliotropen]

Damn jeg var vidst så træt igår at jeg ikke så i havde smidt de sidste to indlæg, i tidspresset bliver det lige hurtigt: Jeg syntes som sagt det er synd der ikke istedet oprettes seperate tråde, men smider alligevel lidt respons;

Thomas:

Jo, det er vist ret anerkendt at stress bidrager til udviklingen af hjertekar sygdomme. Forøget adrenalie output øger blodtrykket, og over tid fører det til arteriosklerose.

Det er jeg ikke enig i, stress er for det første ikke bare stress, og det er etc. et fysiologisk fakt at folk reagere forskelligt på stresshormoner; der er simplehen tale et hav af feed back mekanismer; mange seriøse forkskere mener enda der kan være tale om positive former for stress; kcalunderskud kan etc osse ses som en form for stress, fysisk træning en anden! På gen niveau kommer der osse flere og flere interessante ting frem i lyset! Dertil er der et hav af andre faktore der spiller en rolle for hvilken indflydesle stess har på os; når det er sagt, så kan jeg sagtens se fornuften overall i dit budskab, og er selvfølgelig helt enig i det...

Iøvrigt Thomas, så vidt jeg ved burde det du nævner med adrenalie output, kun være et problem i forbindelse med angina og myocardieiskæmi, hvis man allerede har forkalkninger i kranspulsårerne (og eller på anden måde en hæmmet blodforsyning.) ?

Doc;

Ad1: Mættet fedt er heller ikke bare mættet fedt, det er mere kompliceret end som så, fedtprofilerne bliver diskuteret godt i den gamle tråd om MZs artikkel på forsiden; Men når du snakker om det min af mættet fedt man kan indtage, forudsætter det selvfølgelig osse man er afhænig af et vist energiindtag; og der er på trods af den gode artikkel på forsiden om fede og aktivitet; IMO masser af evidens for energiindtaget generelt osse spiller sin rolle; Ifølge Dr. Joel D. Wallach's og Dr. Ma Lan's "God Bless America", anslåes det, at det gennemsnitlige energiindtag på de "kulturer" hvor gennemsnits alderen er højest, ligger mellem 1.200 og 1.800 kcal dagligt, dertil ædder de meget normalt mellem 4,5 til 6,8 kilo animalske produkter om måneden, alt sammen fra enklte uberabejdede naturlige fødevarer. Et sådant kcal indtag er selvfølgelig ikke muligt hvis man ønsker at udvikle svulmende kropskompositioner, men i så fald tyder en del evidens på at underspisningsperioder osse kan betyde noget, altså etc, hvis man "jævntligt" cutter; dertil skal man selvfølgelig regne med at europæer har helt andre kropskompositioner i form af højde osv, og derfor gennemsnitlig kræver et noget højere energiindtag for at matche de samme fysiologiske præfferencer.

Det nævnte her skal iøvrigt ikke ses som totalt underbygge konklussioner på noget, det er alt sammen teorier man stadig forsker på, etc, på genniveau; men det er bare for at få med at energiindaget osse er et af de faktorer der "måske" spiller ind; igen kan det have relation til stress, altså det man kan kalde positiv stress, muligvis på genniveau; men jeg må indrømme det ikke er det emne jeg ved mest om.

M.V.H

Helio

Edited December 9, 2005 by heliotropen

[Thomas J]

Det er jeg ikke enig i,

Der er desværre ikke så meget at være uenig i. Du har ret i at der er mange former for stress. Kortvarigt betyder det intet at der frigøres en bunke stresshormoner som gør os bedre i stand til at udgøre visse funktioner. Ganske ligesom i urtiden. Når vi blev jagtet af en sabeltiger, så var det en fordel at vi kunne frigøre en masse stresshormoner som kunne gøre os bedre i stand til at klare en akut situation. Desværre er det ikke meningen at vi skal jagtes af sabeltigere hele tiden. Det er IKKE befordrenede for sundheden. Folk som lever med konstant forøgede mængder af stresshormoner, øger risikoen for hjertekar-sygdomme. Det er logik for logokker, hvis man bare har minimal indsigt i fysiologi. Når mængden af stresshormoer øges, så øges pulsen og blodtrykket. Dette er som sagt ikke et problem hvis vi snakker om små kortvarige intervaller dagligt. Men der er altså om du vil det eller ej, folk som lever et så stressende karriereliv, at de i store dele af døgnets vågne timer går rundt med store mængder stresshormoner i kroppen. Alle læger og videnskabsfolk ved hvilken skadelig effekt det har på hjerte-kredsløbet at lide af forhøjet blodtryk, og det er netop det disse mennesker gør. De går rundt med stort set konstant forhøjet blodtryk pga. forøgede mængder af stresshormoner. På sigt giver det adskellige lidelser i både hjerte og kredsløb. At nogle forskere mener at der findes gode former for stress ændre ikke på at stress er hamrende usundt, hvis man er stresset stort set hele tiden.

[heliotropen]

Du har ret i at der er mange former for stress. Kortvarigt betyder det intet at der frigøres en bunke stresshormoner som gør os bedre i stand til at udgøre visse funktioner.

Det ikke bare ikke betyder noget, det er muligvis "nødvendigt"!

Ganske ligesom i urtiden. Når vi blev jagtet af en sabeltiger, så var det en fordel at vi kunne frigøre en masse stresshormoner som kunne gøre os bedre i stand til at klare en akut situation. Desværre er det ikke meningen at vi skal jagtes af sabeltigere hele tiden. Det er IKKE befordrenede for sundheden. Folk som lever med konstant forøgede mængder af stresshormoner, øger risikoen for hjertekar-sygdomme. Det er logik for logokker, hvis man bare har minimal indsigt i fysiologi.

Den gode gamle historie om sabeltigeren jaja, men det er stadig kun den ene sige af sagen, en form for stress! Stress er så meget mere; som udganspunktet vi er enige om, så findes der netop mange former for "stress", og midst lige så mange feedback mekanismer; at sige det bare kræver en minimal indsigt i fysiologi ser jeg altså som volepyk; også selv om det kommer fra dig, og jeg som tidligere nævnt selvfølgelig kan se din pointe og er ret enig i den. :)

Som eksempel omhandlede et af de sidste foredrag jeg var til inden jeg skiftede uddannelse, Kortisolforhøjelses effekt på hippocampus og frontallapperne, teorier om hvornår og hvordan dette påvirker nogen men ikke andre (INGEN ved det endnu med sikkerhed, medmindre der altså skulle være sket noget benebrydene senre jeg tvivler); Altså hvordan det blandt andet kan medføre volumenreduktion af hippocampusmen, men ikke gør det hos alle; alt sammen noget der ikke nødvendigvis stemmer overens med alle de simple klassiske fysiologiske opfattelser, feks kan man ikke længere med sikkerhed sige at neuroner ikke kan gendanne sig, simpelthen fordi man nu VED hippocampus hos mange under de rigtige omstændigheder kan gendanne sig selv; altå er det vigtigt at understreje, at det ikke er noget NOGEN som helst ved noget skråsikkert om; om det så omhandler neuronerne der bliver mindre, om de dør, eller om det snarere er tale om ændrigenre i gliavæv det er endnu en anden diskussion, det ved ingen heller ikke; heller ikke personer der har viet et helt liv til biokemien og fysiologien.

Hvor bliver alt dette så relevant i sammenhængen; Det gør det blandt andet fordi måden hippocampus udføre negativ feedback på hypothalamus-hypofyse-binyre systemet som en faktor i sidste ende styrer om der opleves hyperkortisolæmim, dexamethason-suppressionstest, om blodtrykket øges, og om der kommer øget blodsukker og indhold af lipid i blodet.

Tænk bare på issuet om set-point på hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen, kroppens stress-respons, kortisolspejlet, serum-kortisol og noradrenalinsystemerne for at nævnte nogle få isues, indrager vi gen-niveau bliver det helt sindsygt; Det er bare ikke bare simpel fysiologi som du får det til at lyde som om, og det er emenet selvfølgelig derfor heller ikke!

At du kommer med et par isolerede eksempler, som vi alle selvfølgelig kan nikke genkendende til, og umuligt være uenige i; giver simpelhen ikke det fulde nuancerede reelle billede.

- Når det er sagt så er der heller ingen der har snakket om det DU omtaler som stress NON-stop som noget der ikke er farligt og lign. Det jeg siger er bare at det for det første er en hel anden diskussion, og ikke nødvendigvis en så entydet en som der er den nomale opfattelse; og at det handler om en helvedes mere end bare adrenalin respons! Alt i alt bringer det os tilbage til udgangspunkter, der er både flere typer af stres, flere grader og ikke mindst flere fysiologiske måder at respondere derpå.

M.V.H

Helio

PS; Hvis nogen vender tilbage til topic med mere info om det oprindelige emne, i hele dens væsen ville det være fedt! Jeg skal prøve selv at bidrage med lidt, måske enda et par ordentlige indlæg fra min side af for en gangs skyld - hvis jeg altså snarest får lidt mere tid og ikke så meget stress.

Edited December 9, 2005 by heliotropen

[Thomas J]

Helio> nu har jeg ikke lige haft tid til at læse hele dit lange indlæg, men jeg går ikke udfra du er uenig i at stress kan være sygdomsfremkaldende i visse situationer. Og du må da meget gerne svare med et ja eller et nej hvis du kan

[heliotropen]

Hehe, så oki da; nej det er jeg selvfølgelig ikke uenig i.

M.V.H

Helio

Edited December 9, 2005 by heliotropen

[Thomas J]

Hehe, så oki da; nej det er jeg selvfølgelig ikke uenig i.

M.V.H

Helio

Godt nok. Skulle bare se om vi i det mindste var enige på det fundamentale. At alt ikke er sort og hvidt er jeg så tilgengæld også enig i

[Thomas J]

Iøvrigt, hvis vi skal gå fuldstændig off-topic amok, så er "stress" et af de mest misbrugte ord overhovedet. Mange anvender ordet synonymt med det at have travlt, og det har jo intet med det at gøre over hovedet i ordets oprindelige forstand.