Skulderbøvl, hjælp mig fysser!


Guest Slettet bruger
 Share

Recommended Posts

Guest Slettet bruger

PROBLEM MED HØJRE SKULDER:

Jeg har i lang tid nu følt lidt uønsket knækken og gnidren i mine skuldre, primært den højre.

Jeg er selv ikke i tvivl om at der er tale om rotatormanchetten der "kommer i klemme", men ja det er jo gætværk fra min side.

Efter bænkprestræning i går hvor jeg selv lavede udløftene fra stativet (hvilket er lidt hårdt på skuldrene!) brokker min højre skulder sig i dag. Jeg kunne ikke mærke smerten under træning i går, men først nu.

Der er ikke tale om en konstant smerte. Smerten indtræder når jeg laver abduktionsbevægelser i min (højre) skulder, men kan også mærkes når jeg sænker armen fra en hævet position.

Håndleddets pronering/supinering synes ikke at gøre den store forskel på om der smerte i skulderen.

Jeg har lavet udstrækning af skuldrene i dag som jeg synes har hjulpet, men problemet er nu ikke væk. Øvelsen kender i nok: Man fatter om en stang der er placeret foran en (overhåndsgreb). Den fører man så bag om ryggen og strækker brystet og skuldrene. Jeg føler mig ikke just smidig i skuldrene og brystet!

SimonHP nævnte for mig at det kunne være en stram pec minor og slappe udadrotatorer. Jeg ved ikke selv hvor stærke mine rotatormuskler i skuldrene er, men jeg laver ikke specifik træning for dem.

Kort og godt: Hvad skal jeg gøre?

Jeg antager at løsningen er:

1.) forbedret smidighed i og omkring skulderkomplekset

2.) at styrke rotatormusklerne, både indad og udad, men primært udad.

Link to comment
Share on other sites

Hey Doc!

Her er den eneste løsning: Tag til en fys. og bliv tjekket!

Som skrevet som svar på mange andre spørgsmål ang. skader og fys. hjælp, ville det være omsonst at prøve at diagnosticere over nettet.

Det er ikke for at være uhøflig, men bliv tjekket ordentligt igennem af en person med fagligheden i orden (fys. da det involverer skader på bevægeapparatet), istedet for at tage løse råd omkring, hvad der "måske" er din problematik. På den måde risikerer du (forhåbentlig) ikke at træne forkert i forhold til din problematik.

Best wishes og good luck

Link to comment
Share on other sites

PROBLEM MED HØJRE SKULDER:

Jeg har i lang tid nu følt lidt uønsket knækken og gnidren i mine skuldre, primært den højre.

Jeg er selv ikke i tvivl om at der er tale om rotatormanchetten der "kommer i klemme", men ja det er jo gætværk fra min side.

Efter bænkprestræning i går hvor jeg selv lavede udløftene fra stativet (hvilket er lidt hårdt på skuldrene!) brokker min højre skulder sig i dag. Jeg kunne ikke mærke smerten under træning i går, men først nu.

Der er ikke tale om en konstant smerte. Smerten indtræder når jeg laver abduktionsbevægelser i min (højre) skulder, men kan også mærkes når jeg sænker armen fra en hævet position.

Håndleddets pronering/supinering synes ikke at gøre den store forskel på om der smerte i skulderen.

Jeg har lavet udstrækning af skuldrene i dag som jeg synes har hjulpet, men problemet er nu ikke væk. Øvelsen kender i nok: Man fatter om en stang der er placeret foran en (overhåndsgreb). Den fører man så bag om ryggen og strækker brystet og skuldrene. Jeg føler mig ikke just smidig i skuldrene og brystet!

SimonHP nævnte for mig at det kunne være en stram pec minor og slappe udadrotatorer. Jeg ved ikke selv hvor stærke mine rotatormuskler i skuldrene er, men jeg laver ikke specifik træning for dem.

Kort og godt: Hvad skal jeg gøre?

Jeg antager at løsningen er:

1.) forbedret smidighed i og omkring skulderkomplekset

2.) at styrke rotatormusklerne, både indad og udad, men primært udad.

Umiddelbart, uden at ha' haft muligheden for at undersøge dig, vil jeg sige, du har fat i de rigtige behandlings modaliteter. Som du beskriver det, lyder det som en form for funktionel instabilitet (læs: svage udadrotatorer og måske en for stram forreste del af skulderleddets kapsel), der hyppigt indbyder til overbelastnings/fejlbelastnings udløste smerter og nedsat bevægelse.

Rasmus, kiropraktor :superman:

:smile:

Edited by Rall
Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Kauf> jeg er ikke meget for at smide penge ud til en fys. lige umiddelbart HVIS - HVIS - problemet kan behandles fint med de råd i giver.

Rall> tak for tiden og svaret :4thumbup:

Det samme gælder dig Simon :smile:

Er hoppet på voltaren piller da det kun kan hjælpe og under alle omstændigheder ikke forværre skaden. De har tidligere gjort underværker for inflammationer i mine led så nu må vi se.

Jeg vil fortsætte med udstrækningen, og når tiden er til det, træne RCsne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har døjet med nogenlunde samme symptomer i min venstre skulder, og det har klart hjulpet mig at indføre en del udadrotation i min træning. Kan specielt mærke det i milli-press med bred fatning og deraf følgende abduktion. men ved smallere fatning hvor skulderleddet kun flekteres er der ingen problemer...

Held og Lykke med skidtet!!

-ellers er der vel ikke andet for end at save armen af og blive dobbelt så stærk i den anden!! :devil:

Link to comment
Share on other sites

PROBLEM MED HØJRE SKULDER:

Efter bænkprestræning i går hvor jeg selv lavede udløftene fra stativet (hvilket er lidt hårdt på skuldrene!)...

Nu spørger jeg sikkert ufatteligt dumt, men er det en dum idé ikke at bruge en spotter? Jeg træner som oftest alene, da jeg ofte træner inden skole om morgenen, og generelt bedst træner solo....

Link to comment
Share on other sites

Det kunne godt lyde som om dine armes udadroterende muskler ikke er stærke nok. Her er nogle artikler fra T-nation der beskriver emnet rigtigt godt:

Neanderthal No More, Part V

(læs alle 5 afsnit!)

Functional Anatomy for Bad-Asses! Part 1

Wanna Grow? Gotta Row!

Jeg er selv i gang med neanderthaler no more programmet, da jeg har lidt ubalance mellem bryst og ryg. Håber det hjælper!

-Axe

Link to comment
Share on other sites

Med en skulder som den DocHolliday har kan man ved at henvende sig til egen læge blive henvist til en fys, helt uden beregning

Næsten...

Et smut til lægen efter en henvisning er gratis, men det er stadig delvis brugerbetaling hos fyssen. Men turen kan hurtigt betale sig da sygesikringen betaler ca halvdelen af de 200-250kr pr halve time jeg har set det koster.

Link to comment
Share on other sites

Hey Doc!

Det var nu ikke fordi, jeg ikke ville komme med nogen gode råd, men tit kommer man til at give råd, der måske er sandheden, men man har ingen anelse om det og skyder i blinde. På den måde bliver "et godt råd" måske misforstået som "svaret". I et sådant tilfælde kan man tro at den hellige gral er velforvaret (Ja, undskyld hvis jeg fornærmer nogen ved at bringe den hellige gral ind i billede, men jeg har ytringsfrihed :tongue: ). Det kan føre til fejlbehandling og måske forværring af dit symptom.

Der er kommet forslag som:

Svage udadrotatorer

Stram pec. minor

stram forside af kapslen

supraspinatus-inflammation efter afklemning

slimsækinflammation

let skred i A/C-leddet

De er allesammen fine bud, ingen tvivl om det. Flere af dem arbejder oftest sammen om problemet, så kombinationer er selvfølgelig også mulige, men hvilke vil du gå efter du har problemer med?

Skred i ACL-leddet vil højst sandsynligt blive provokeret hvis du laver pres - måske, måske ikke.. alt efter hvor slemt dit skred er.

Slimsækinflammation - der er forskellige slimsække, lad os finde ud af hvilke, der evt. er irriterede.

Supraspinatus-inflammation efter afklemning - lyder sandsynligt - hvor langt op skal du abducere armen, før du får smerte og præcis HVOR får du smerten? - og hvordan er din rotation i skulderen, når du bliver irriteret - er den overhovedet roteret?

Stram pec. minor - godt at se, at du strækker allerede :wink:

Svage udadrotatorer - højst sandsynligt, men hvordan arbejder din rotatorcuff sammen, når de skal stabilisere dit skulderblad, kommer du evt. til at kompensere med andre muskler i visse bevægelser - skal disse mon også behandles, tages hensyn til, strækkes, styrkes etc.?

Du skrev, at du har problemer efter du selv har lavet udløftene fra bænkpres, hvor?? - det kan være at din serratus anterior er svag, og din levatorscapula, sammen med din (måske) korte pec. minor, derfor trækker dit skulderblad op, frem og indad... måske - har du spændinger, triggerpunkter i nakken, pec minor, serratus ant. også? eller andre tilstande, der kunne minde beskrive dette fænomen?

etc. etc.

Der skal ses, testes, palperes, beskrives, testes, snakkes, bevæges, observeres, testes igennem etc. - fik jeg sagt testes?

Ud over beskrivelsen, kan det ikke gøres over nettet - og derfor bliver det skud i tågen du får - og dette kan være løsningen, men der bliver kun skudt med spredehagl.

Jeg har selv haft et skred i ACL leddet og det har taget mig 3 år, at fungere helt normalt igen, har måttet droppe min kampsport og kan ikke bænkpresse tungt mere. Skulderleddet er et af kroppens mest komplicerede led, pga. den lille stabilitet, men heldigvis store mobilitet. Derfor var mit første indlæg så kort for hovedet - skader, begyndende skader må aldrig undervuderes, da en forværring i sidste ende kan tage helvedes lang tid at komme over.. Så hellere gribe den i opløbet, så man undgår det andet gøgleri.

En henvisning fra din læge, tilskud fra sygesikringen - tja.. så koster det ikke mere end 3-4 store fadøl. Man får en afklaring og går ikke og fumler i tågen længere (hvis altså personen er kompentent og rammer hovedet på sømmet første gang :wink: )

Og jeg ville da gerne give 3-4 store fadøl, til en gut, der kunne finde ud af, hvor skidt min tilstand evt. er og kan hjælpe mig. Men det er jo bare min prioritering :wink:

Held og lykke med den :4thumbup:

Edited by Kauf
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share