God dag i centret!


Nielsen
 Share

Recommended Posts

Jeg har nok haft den fedeste dag i centret i dag. Det var meningen jeg skulle køre noget ben og skulder, men så faldt jeg i snak med en af de erfarne styrkeløftere! Så skal jeg ellers love for der blev kørt noget dødløft! Kanon øvelse, det må jeg godt nok sige. Han lærte mig også kanon teknik i bænkpres, og jeg har aldrig nogensinde løftet så meget som jeg gjorde der! Hu ha det var godt!

Han kiggede også lidt på mit squat, så jeg fik en bedre teknik i det.

Men jeg har lige et lille spørgsmål. Han hælder mest til sumodødløft, og derfor anbefalede han også mig det. Jeg prøvede selvfølgelig begge dele, men jeg foretrækker mest almindelig powerløft. Da det var første gang jeg prøvede dødløft, så kan jeg ikke sige hvilken stil der virker bedst på mig. Men når jeg tænker på dødløft, så forestiller jeg mig powerløft frem for sumo. Jeg ser mere sumo som en ”anden variation” af dødløft. Sumo går jo mere i benene, mens den ”almindelige” går i ryggen. Jeg er faktisk ”vokset op” med power dødløft herinde fra MOL :smile: hvilket nok også er grunden til at jeg bedst kunne tænke mig den

De næste par gange har jeg tænkt mig at skifte lidt mellem power og sumo, men hvad synes I? Er power dødløft ikke den ”rigtige”???

Men det har måske også noget at gøre med hvor stor man er? Jeg er selv 178, men jeg ved ikke om det er noget der har indflydelse på hvilken slags dødløft man skal køre?

Link to comment
Share on other sites

Nielsen> godt at høre at du er blevet "tændt" på de tre store øvelser. Om man er til sumo eller traditionel dødløft er et spørgsmål om personlige præferencer. Hvis du vil træne styrkeløft med henblik på konkurrencer, så skal du selvfølgelig vælge den version du er stærkest i. Hvis du derimod træner for masse og styrke i ryggen, så synes jeg du skal vælge den traditionelle.

I den klub jeg træner, har vi en træner, som er stærkest i sumoversionen. Han træner den traditionelle til træning, og benytter sumoversionen når han skal sætte PR eller løfte til stævne. Ved at han træner den traditionelle til træning, får han arbejdet med sin svaghed - rygstyrke, mens han benytter sin fordel i benstyrken når han skal løfte TUNGT. Jeg ville nok fortrække at bruge al min dødløft tid på den version jeg er stærkest i. Personligt træner jeg aldrig sumoversion.

ps. Hvis du ikke træner med henblik på styrkeløft, er det ikke nødvendigvis en fordel at benytte styrkeløftteknik i squat. Typisk vil styrkeløftsquat involvere hams og glutes i højere grad en quads sammenlignet med high-bar squat. Hvis du træner for masse og udseendets skyld er det jo ikke sikkert du ønsker "stor røv" og relativt små quads :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg mener vi i en tidligere tråd har været igennem forskellige squat teknikker. Styrkeløft stilen (powersquat) er hvor man har stangen længere nede ad ryggen, og dermed bøjer mere forover i bunden af løftet. På den måde involveres glutes og hams mere. BB squat (high-bar squat) placeres stangen højt på ryggen, og overkroppen holdes mere vertikalt under løftet, hvorved quardriceps udfører en stor del af arbejdet. Hvis ens primære fokus er at løfte mange kg er powersquat at foretrække, hvor imod high-bar squat er at foretrække hvis det primære mål er masse på lårene. Jeg tror nu ikke det er noget man behøver at tænke så meget over, med mindre man har planer om at dyrke styrkeløft på konkurrence plan :)

Link to comment
Share on other sites

>>Blackice

Jeg trænede squat før, men ikke dødløft. Det var første gang igår. Jeg kan tydeligt mærke det i ryggen!

>>Thomas

Dødløft skal i mit program lægges som basis for ryggen, så jeg tror den almindelige stil er den jeg vil køre for fremtiden. Nøjagtigt som du siger.

Med hensyn til squat, så kører jeg BB squat. Altså hvor quadriceps tager den støreste del af slæbet. Jeg går også kun til parallel. Men det er jo også en evig diskussion, om hvor langt man skal gå ned :smile:

Link to comment
Share on other sites

Det andet hvad ?? Mener du powerlifting squat ?? Generelt er powerlifting squat (hvis den udføres korrekt), mindre hård ved knæene end OL/BB squat. Så har man problemer med knæene i squat, så kunne man overveje om man skulle prøve en mere styrkeløfts præget teknik.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hmm det var heller ikke det jeg mente.

Jeg mente faktisk deep squat. jeg ved godt at det ikke skulle ramme knæet, men jeg føler alligevel at det belaster knæet meget. Mht powerlifting så har jeg aldrig prøvet. Men jeg har nu mere lyst til at være fitness størelse. Men ok man bliver selvfølgelig ikke lige en kæmpe på ingen tid.

Link to comment
Share on other sites

Jo, powerlifting squat er generelt bredere. Dog er der undtagelser, hvor nogen kører meget smalt. Der er også dem som kører ekstremt bredt i squat. Det gør f.eks mange af WSB styrkeløfterne. Check hvor bredt Chuck Vogelpohl står i den her video. Han squatter 1000 pounds med en vægt på 100 kg. Det skal dog siges at det nok med stor sansynlighed ikke ville være blevet godkendt i IPF (det internationale forbund som vi bla. stiller op i her i DK). Han mangler dybde, efter den regel vi kører med (toppen af låret ved hofteleddet skal være under knæleddet), og han stopper vist også op i bevægelsen. Bevægelsen skal være en flydende bevægelse. Men check alligevel lige hvor bredt han står:

http://www.powermagonline.com/latest-news/Clip791.mpg

Thomas

Link to comment
Share on other sites

For dybde så tjek lige: http://www.musclemagazine.com/bb/showthrea...;threadid=49609

Rent personligt så foretrækker jeg at squatte med rimelig bred stand når jeg kører deep squat, fordi det forekommer mig lettere at holde knæene i ro, dvs. de ikke kører ud over fødderne.

Omvendt hvis jeg squatter smalt, så oplever jeg netop at hvis jeg vil gå dybt ned, så vandrer knæene ud over fødderne, hvis jeg skal holde balancen. Prøver jeg at holde knæene på plads, så tipper jeg nærmest bagover...

Så spørger jeg: Er det virkelig meningen at bred stand fortrinvis egner sig bedst til deep squat eller er det blot mig som er en squat-spasser?

Link to comment
Share on other sites

Ham den fede squatter du henviser til xax, hans knæled ser da ikke ud til at være ret bøjede. Jeg tror bare det er fordi han er fed, at det ser ud som om han går dybt. Han er for øvrigt også et eksempel på squattere som står ekstremt bredt.

Link to comment
Share on other sites

Ham på billedet er den nye "dreng" i stalden i Louie Simmons Westside Barbell Club. Han er vist stadigvæk junior, og har vist bænket 270 kg. Han vejer selv over 200 kg. I forhold til hans struktur, så synes jeg han står helt forkert. Det er alt for bredt for så lav en løfter. Han ser også helt mærkelig ud i bunden. Hvad angår dybden, så er det faktisk stadigvæk ikke godkendt dybde. Det kan godt være hans røv er langt nede, men det skyldes han brede stilling. Se på hans skinneben. De er vinklede, pga. den brede stilling, og det er det som gør at afstanden til gulvet ikke ser særlig stor ud. Kig på toppen af hans lår. Det ser for mig at se ikke ud til at toppen af låret er under toppen af knæleddet. Men det forbund som WSB løfterne stiller op i (IPA), er vist også MEGET milde i bedømmelsen af squat dybde. Jeg ville nok tage de vægte de løfter i squat med et gran salt. Ikke desto mindre, er det imponerende at en mand på under 100 kg (Chuck Vogelpohl), kan gå ud med 1000 pounds, og lave en "tæt" på godkendt squat.

Hvis du vil se godkendt IPF dybde, så check eventuelt Jesper Johansen´s (AAK) squat fra JM 2001:

http://www.aak-styrke.dk/arkiv/JM_2001/Jes...at_275_divx.avi

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hehehe...det er sgu da også rigtigt. Du havde et spørgsmål også :)

Både smal benstilling og bred benstilling kan egne sig til "deep" squat. Det er dog noget lettere at holde skinnebenene vertikale ved bred benstilling. Specielt for folk med lange lårbensknogler. Jeg synes jeg får mest ud af at stå mellem-bredt til bredt. Ved smal benstilling kan jeg faktisk komme længere ned, men på bekostning af at jeg løfter mindre, og at mine knæ vandre ud over fødderne. Så hvis bred benstilling virker for dig, så hold dig til det.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share