MOL-træning (høj intensitet/interval) eller...

[Hessel]

Jeg ved ikke om dette emne har været op til diskussion, men her er det. Jeg ved at MOL tit argumentere for at hvis man skal løbe så skal man løbe så hurtigt så muligt indenfor den tid man har tilrådighed.

Jeg er godt klar over at der er al mulig videnskablig baggrund for en sådan argumentation og artiklerne er da også velargumenterende med gode referencer. For mig er der bare stadig 2 indgangsvinkler til hvorledes man på bedst opbygger ens evne til f.eks. at løbe.

Her er f.eks et lille uddrag fra JS på getbig.dk om hvorfor man ikke skal træne LSD, men nærmere intensitetstræning.

"Glem i den forbindelse alt om fedtforbrænding og tænk "kun" energiforbrug!

Konditionstræning på højest muligt niveau har alle fordele:

Længere afterburn

Større stimulering af stofskiftet

Større totalt energiforbrug

Større forbedring af konditionen, hvilket igen tillader løbende højere intensitet, med deraf afledt endnu højere energiforbrug osv."

Dette ligner til forveksling MOL's argumenter. Og jeg kan da heller ikke pege fingre af det fysiologiske og videnskabelige i disse argumenter.

For mig at se er intervaltræning kun for personer som allerede har en god grundform og har trænet kontentinuerligt gennem et stykke tid. For mig at se er der følgende risiko ved intervaltræning, som bør tages med i sin vurdering om hvorvidt man skal lave intervaltræning eller LSD.

Intervaltræning er:

1. Hårdt for specifikke muskler, samt led og sener. (ryg, baglår og læg bliver hårdt belastet, hvilket øget risikoen for skader)

2. Mentalt. (Det er vidst ingen hemmelighed at intervaltræning/eller hurtigt løb er hårdt mentalt. Ophobning af mælkesyre, samt åndedrætsbesvær er heller ikke just motiverende.)

Arthur Lydiard (Tidl. New Zealandsk Olympisk langdistancetræner) er f.eks. en af dem, som anbefaler nybegyndere at løbe langsomt og langt. Dette er den måde man bedst opbygger stamina, udholdenhed. Faktisk mener han at alle lange løb (gælder også olympiske løbere) skal forløbe således at man - uden besvær - kan føre en samtale. Dette giver måske ikke mening rent fysiologisk eller videnskabeligt. (ifølge mange undersøgelser) Endvidere mener Lydiard at når man når et vidst punkt (ca. 160 km i ugen) med sin LSDtræning så sker der ikke yderligere forbedring ved at øge kvantiteten. Dvs. at man altså kan nå langt blot ved kvantiteten. Det har faktisk altid været således at man først bygger op kvantitativt og senere i træningsforløbet trapper man ned kvantitativt og øger intensiteten. (senere er der så flere og flere løbere som også har intervaltræning med i den kvantitative fase)

Personligt, hvis en nystartet løber kom spurge mig til råds om han/hun skulle følge MOL's (og andre) anbefalinger med høj intensitet eller f.eks. Lydiard med lavintensitetstræning ville jeg helt klart anbefale lavintensitetstræning. En nystartet løber kan simpelthen ikke klare intervaltræning - hverken mentalt eller fysisk - fysisk fordi led, sener og muskulatur ikke er klar til en sådan belastning.

Jeg ved godt at MOL's artikler forudsætter at de fleste kun har en meget begrænset tidsrum til deres træning. Og set i dette perspektiv kan jeg godt se det logiske i at løbe så hurtigt man kan i f.eks. 15/30/45 min. Men der er desværre bare ikke taget højde for det mentale og fysiologisk for en nybegynder. En ny startet løber ville hurtigt miste lysten hvis man bare skulle tonse derudaf, med dertilhørende mælkesyre, og åndenød. ;)

For mig at se ville det være langt mere hensigtsmæssigt for en nystartet løber at løbe i et behageligt tempo (samtale tempo/lav intensitet). Det er jo ikke sådan at man ikke får resultater ved lav intensitetstræning. Det tager lidt længere tid, (og man skal løbe i længere tid) men langt mere behageligt og motiverende. Tænk på hvis noget er behageligt så er det jo ikke noget problem at løbe 1 times tid. (forudsat at man har tid)

Jeg fornemmer at mange ikke kommer langt med konditionstræningen fordi motivationen forsvinder. Det er simpelthen for hårdt og ubehageligt at løbe alt hvad man kan i et givent tidsrum. For dem kan jeg kun sige: "Tag det roligt" - det skader jo ikke at løbe langsomt.

MOL (og mange andre) anbefalinger til nystartede løbere er blot et eksempel på at teori og praksis ikke altid harmonere.

Sluteligt skal det foresten lige siges at MOL har ret i en ting (og selvfølgelig også mange andre) Der findes IKKE fedtforbrændingszoner. (altå en "Claus Styker zone" eller lign.) :D

Hmm...håber at der er nogen som gider læse mit lange indlæg. :bblush:

[jarvig13]

Glimrende indlæg hessellund. ;)

Men jeg synes du overdriver pointerne. Jeg er altid fortaler for højest mulige intensitet. Og læg nu mærke til at der står højest mulige intensitet - ikke højeste intensitet

Heri ligge hele hemmligheden. Man skal træne med den højeste intensitet, som ens krop, træningstilstand og psyke kan klare her og nu (og vi husker samtidigt på ikke at overtræne ;) ). Denne maksimale intensitet er jo (næsten) pr. definition noget under ens absolutte maksintensitet.

Okay, begrebet bliver (lidt) udvandet, når der laves alle disse forbehold, men dette ændrer ikke i sig selv på "sandheden" i anbefalingen.

Dernæst intervaltræning: Samme argumenter holder her. At løbe 10 min med 7 km/t og 2 min med 8 km/t er også intervaltræning. Der er ingen som siger intervaltræning skal være 10 min 12 km/t og 1 min 18 km/t.

Så igen intervaltræning optimal træning for formens skyld. Den skal bare kun være med intervaller med højest mulige intensitet. :)

[Hessel]

jarvig13-> Det kan jeg godt se, men selvom man benytter den højest mulige intensitet for en given periode, så er min pointe at det er særdeles ubehageligt. Det jeg prøver at sige at den vigtigste faktor indenfor konditionstræning faktisk er den mentale idet den danner grundlag for den nødvendige kontinuerligtet.

Noget helt andet er at en utrænet krop ikke kan klare denne form for træning. Jeg kan prøve at give dig et personligt eksempel:

Når jeg er træner i konkurrencefasen, så kan jeg mærke - selvom jeg er veltrænet -hvor meget enkelte muskelgrupper bliver stresset så meget at risikoen er væsentlig større end i opbygningsperioden. (lavintensitetstræningen) Det er bl.a. ryg, læg og baglår som bliver belastet.

Forestil dig at en utrænet person skal til at løbe med højest mulig intensitet for en given periode. Chancen for skader er - efter min mening -for stor.

For løbere som er har nået et plateau, er intervaltræning eller højintensitetstræning det eneste rigtige, men for begyndere bør det frarådes.

[jarvig13]

Vi er vel ikke særligt uenig, når det kommer til stykket. Dog er omdrejningspunktet for vores vedvarende uenighed, hvor grænsen for "højest mulig" er. Jeg tror du sætter den noget højere end jeg. Mere er der ikke at sige til det. :D

[Hessel]

jarvig13 -> Du har ret. Jeg vil tro at hvis vi tager de forskellige faktore med i vores definering af højest mulige intensitet. Her tænker jeg træningsniveau, mentalt, vægt osv. (men specielt mentalt:) ) så kan vi godt mødes på midtvejen. Problemet ligger bare i at MOL's artikler ikke tager dette med i betragtningen af højintensitetstræning.

Men hvis intensiteten ikke er særlig høj jvf. dit eksempel med "At løbe 10 min med 7 km/t og 2 min med 8 km/t er også intervaltræning" så bliver udbyttet af træningen - i forhold til lavintensitetstræning jo også markant mindre.

Jo lavere intensitet - jo mindre effekt. (dvs. jo længere tid skal man løbe)

Jo højere intensitet - jo større effekt. (og jo større risiko for skader)

Og her er så lige en :)

[Arne]

God diskussion i har ført! Når det gælder løb mener jeg, at der er grund til at være forsigtig med at gå hårdt til den fra begyndelsen- løb er hårdt for især den utrænede person.

På baggrund af mine egne erfaringer, både fra kit eget seneste forløb og fra min tid som elitetræner, vil jeg til en hver tid råde meget utrænede (og overvægtige) til at starte på cykel, motionscykel - eller måske i roergometer (eller roningpå vandet) I sær på motionscyklen er det muligt at træne interval træning med ret høj intensitet, selv i meget utrænet tilstand. Det vil betyde en meget hurtig formfremgang = stor motivation. Det kan evt. ske som supplement til en mere forsigtig start på løbetræningen.

Jeg vil give Jarvig13 ret - (kan vi ikke snart blive rigtigt uenige om noget med træning og vægttab Jarvig? det begynder sgu at blive lidt trivielt!) i at det handler om at tilrettelægge et forløb der ligger så tæt på idealet om højeste mulige intensitet inden for den givne tidsramme.

I øvrigt tror jeg det er vigtigt at folk for sat sig ind i de grundlæggende principper for den træning de laver - at de for en bevidsthed om hvilke signaler der er "farlige eller risikable" og hvilke der er naturlige når man starter op. Folk skal starte på egne præmisser - men det er ingen skade til at kende til hvad der ville være "optimalt" - eller skulle vi kalde det det mål man skal tilpasse sig mest muligt - ud fra egne forudsætninger.

[Hessel]

Arne-> Se nu nærmer vi os kernen i diskussionen-

erfaringer, både fra kit eget seneste forløb og fra min tid som elitetræner, vil jeg til en hver tid råde meget utrænede (og overvægtige) til at starte på cykel, motionscykel - eller måske i roergometer (eller roningpå vandet) I sær på motionscyklen er det muligt at træne interval træning med ret høj intensitet, selv i meget utrænet tilstand

Ja, det vil jeg give dig fuldstændig ret i. Cykling bruger dog kun ca. 60 procent af kroppens muskler, men roergometer er optimalt. Specielt hvis man er "tung" og er utrænet da intensiteten netop kan komme op så det betyder noget.

Spørgsmålet kommer i sidste ende ned til intensitet kontra kvantitet. Dette er i og for dig også individuelt. Nogen har ikke noget i mod at løbe langt og langsomt i længere tid. Andre forsøger sig med høj og kortere intensitet.

Af erfaring vil jeg dog mene at man er nødt til først at vende kroppen til løbetræning gennem lav intensitettræning. Når man så når et plateau eller føler ens muskulatur er klar til det - ja så kan man få hurtige og gode resultater med høj intensitetstræning, samt intervaltræning.

Folk skal starte på egne præmisser - men det er ingen skade til at kende til hvad der ville være "optimalt" - eller skulle vi kalde det det mål man skal tilpasse sig mest muligt - ud fra egne forudsætninger.

Det er ingen skade til - det har du fuldstændig ret i. Men hvad er egentlig optimalt? Kvantitet eller kvalitet. Det er vel et spørgsmål om en balancegang.

Vi er enige om at højintensitetstræning er overvejende anaerob og lavintensitetstræning er aerob. En marathonløber bruger f.eks. 98 procent aerobe procceser i løbet af de 42,195 km. Der er ingen tviv om at marathonløbere er i ekstrem god form - dog er deres træning overvejende aerob. (ok han bruger også ekstrem meget tid på træningen)

Ok det var et lille sidespring.

Men forstil dig at en person kan blive ved med at få fremgang ved at øge kvantiteten (løbe i et behageligt samtale tempo) i helt op til 160 km. i ugen. Når en løber når dette punkt så kan man ikke få mere fremgang og er altså nødt til at øge intensiteten hvis man ønsker yderligere fremgang.

Om ikke andet så burde man ihvertfald have opbygget en vis aerob kapacitet inden man begiver sig over i anaroeb træning.

Essensen er at langt langsomt løb er behageligt og derfor fremmer en kontinuerlig træning.

[Hessel]

Her er foresten lige en artikel fra sportspoint, hvis der er nogen, som gider læse den.

Kvalitet eller kvantitet i langdistance- træningen? Af: Bjarte Vik

http://www.sportspoint.dk/artikler/kvalite...tkvantitet1.htm

[Arne]

Vi er enige om at højintensitetstræning er overvejende anaerob og lavintensitetstræning er aerob

øøhhh ...nej!

Ikke som jeg forstår højntensitet. Jeg taler - og det gøres der også i "molmodellen", og f.eks. i den gode artikel om kort hård træning på kondicykel se her, om træning der ligger tæt på den maksimale iltoptagelse - jeg tale ikke om anaerob træning - decideret aneaerb træning i forbindelse med løb, roniong, cykling o.lignmener jeg faktisk at det er de færste motionister der har brug for.

Som det også kan ses referet på MOLs forside, så viser forskningen at den hurtigste vej til øgning i makismal iltoptagelse ,sker gennem relativt kort og hård intervaltræning. Du ser næste ingen i top atletik der længere bruger de principper som f.eks. Lydiard stod for.

Jeg startede for 18 måneder siden fra nulpunktet. Jeg havde et kondital på 18 med en maksimal iltoptagelse på 2600 ml/min. I løbet af få måneder var jeg på 3700 ml/min - i høj grad på baggrund af en træning der byggede på træning ved i starten 70-75% af pulsreserveren, hurtigt stigende til 80-90 %. det mener jeg faktis er optimalt - set i forhold til at skabe en hurtig og motiverende fremgang i konditionen. Jeg trænede en del 15/15 træning afvekslende med længere intervaller på op til 5 min ved hård belastning på motionscyklen. Så nej jeg taler ikke om anaerob træning. det er logik for burhøns at der vil være en aaerob del i f.eks 15/15 træning. Men f.eks. 1 til 2 arbejde i intervaller på 1-5 minutter med pause i 2-10 minutter vil ikke have nogen stor anaerob del. den tupe træning er som jeg ser det mere optimal en langt arbejde - også for den relativt utrænede.

Du har ret i at cyklen ikke aktivere alle muskler - men for mange vil den være en god start - det er let at gå til og man flytter sig relativt hurtigt gennem landskabet - motiverende for mange. En ergometercykel med mulighed for precis indstilling af belastning i Watt, som jeg begyndte på, muliggr en meget precis træning.

Af erfaring vil jeg dog mene at man er nødt til først at vende kroppen til løbetræning gennem lav intensitettræning. Når man så når et plateau eller føler ens muskulatur er klar til det - ja så kan man få hurtige og gode resultater med høj intensitetstræning, samt intervaltræning

Ja det har du lang hen af veje nok ret i - jeg vil dog nok moderere det til at der skal udvises forsigtighed. Træning ved lav intensitet føre kun indledningsvis til fremgang i ydeevne - og det er i høj grad fremgangen der motivere de fleste - men ja der skal være balance i tingene - skader er ikke den bedste motivator...

Men derfor kan/skal man supplere med andre træningsformer end løb - hvis mulig. Der er ikke 100% overførsel mellem formerne - det ved jeg selv alt for godt - mione fremgange på cykel slår ikke 100 % igennem i roergometeret og vise versa - men et hurtigt boost i maksimal iltoptagelse hentet på cyklen vil også kunne mærkes i løbetræningen.

Et lidt rodet svar måske - klokken er mange B)

[Hessel]

øøhhh ...nej!

Ikke som jeg forstår højntensitet. Jeg taler - og det gøres der også i "molmodellen", og f.eks. i den gode artikel om kort hård træning på kondicykel se her, om træning der ligger tæt på den maksimale iltoptagelse - jeg tale ikke om anaerob træning - decideret aneaerb træning i forbindelse med løb, roniong, cykling o.lignmener jeg faktisk at det er de færste motionister der har brug for

Ja, det har du ret i i i denne artikel. Men så lige et spørgsmål. Når du f.eks. laver dine 500 meter (tror jeg nok det er) på dit roergometer, er det så ikke overvejende anaroeb? Kommer kroppen ikke i næsten i ildgæld?

decideret aneaerb træning i forbindelse med løb, roniong, cykling o.lignmener jeg faktisk at det er de færste motionister der har brug for.

Jammen der kan vi kun være enige. :)

Jeg startede for 18 måneder siden fra nulpunktet. Jeg havde et kondital på 18 med en maksimal iltoptagelse på 2600 ml/min.

Det er flot at du har fået så megen fremgang og jeg må da også indrømme at jeg smuekigger lidt i din log engang imellem. :D Men det skal lige siges at jeg at den overvejende del af din forbedring skyldes vægttab og en mindre del den "egentlige" forbedring af iltoptagelsen. (maksimal iltoptagelse er særdeles variable i forhold til vægt) Ikke at der er noget galt i at fremgangen er kommet ved hjælp af vægttab. Det er jo kun godt og flot for dig da det er et af dine mål.

i høj grad på baggrund af en træning der byggede på træning ved i starten 70-75% af pulsreserveren, hurtigt stigende til 80-90 %

Jo, det mener jeg også er optimalt. 70-75 procent af pulsreserven? Mener du så 75-75 af din maximale puls eller vo2max? Selv hvis det er af den maksimale iltoptagelse vil jeg da mene at det er overvejende anaerob. Men jeg skal lige indrømme at jeg ikke er helt inde i begrebet anaerob. Hvad er definitionen på anaroeb og aerob? Det er vi nødt til at få defineret præcist inden vi kan fortsætte.

Ja det har du lang hen af veje nok ret i - jeg vil dog nok moderere det til at der skal udvises forsigtighed. Træning ved lav intensitet føre kun indledningsvis til fremgang i ydeevne - og det er i høj grad fremgangen der motivere de fleste - men ja der skal være balance i tingene - skader er ikke den bedste motivator...

Den motiverende faktor er i høj grad individuel. Jeg har mødt mange der er blevet motiveret af at før kunne de kun løbe i 10 min. men nu kan de løbe i 30 min. (i samme langsome tempo) Jeg har også mødt ældre løbere (som typisk er lettere til moderat overvægtig) som synes det er hyggeligt at møde op til træningen 3 gange i ugen. Her spiller det at man kan snakke imens en stor rolle for motivationen. De fleste motionister i den klub hvor jeg løber, hader intensitetstræning som pesten. De vil langt hellere bare jogge derudaf mens de snakker og oplever sceneriet - årstiderne.

Som det også kan ses referet på MOLs forside, så viser forskningen at den hurtigste vej til øgning i makismal iltoptagelse ,sker gennem relativt kort og hård intervaltræning. Du ser næste ingen i top atletik der længere bruger de principper som f.eks. Lydiard stod for.

Nu må jeg hellere forsvare den kære Lydiard. Nu er det jo ikke sådan at Arthur Lydiard ikke også havde intervaller og ekstrem højintensitetstræning med. F.eks kan det nævnes at en konkurrenceperiode på 10 uger indeholdt ekstremt meget anaerob træning. f.eks. 20x400 meter, 20x200 meter, tempoløb osv. Essensen i hans tænkning er at hele vinterperioden bruges på LSD, styrketræning osv. for at gøre kroppen klar til højintensitetstræning da man herved kan opnå en hurtig forbedring af den maksimale iltoptagelse. Noget helt andet er jo oså at f.eks. verdensrekorden på 800meteren som blev sat af Sebastian Coe. holdt i mere end 16 år...og blev først slået da "danskeren" Wilson Kipketer kom ind i billedet. Slutteligt skal det lige siges at Lydiards tænkning danner grundlag for de fleste programmer jeg har set af topidrætsudøvere. Intensiteteten er blevet øget. Ja, det er klart for man har jo opdaget at formen stagnere ved 160 km i ugen. Dette retter de fleste sig efter og når en løber kommer op på 160 km. i ugen ja så begynder man at sætte intensiteten op. Derfor en samlet forøgelse hos topløbere i intensiteten.

Men derfor kan/skal man supplere med andre træningsformer end løb - hvis mulig.

Ja, der kan jeg kun være helt enig. (medmindre man selvfølgelig er løber og vil forbedre sit løB)

Et lidt rodet svar måske - klokken er mange  

Jo, men nu har jeg gjort mit bedste og svaret på det! :D

[Hessel]

Arne ->

Tjek denne artikel fra runnersworld.com

Improving your Max VO2

http://www.runnersworld.com/home/0,1300,1-...54-1047,00.html

Uddrag:

The best and most efficient way to increase your aerobic capacity is to run slightly faster (10 to 30 seconds per mile) than your 5-K race pace. Faster runners should be closer to the 10-second figure, and slower runners closer to the 30-second figure. For example, if you can race a 5-K at 7:40 per mile, you should run your max VO2 workouts at 7:20 to 7:30 pace. This isn't a pace that you can maintain very long in training. You can run for distance (800 meters) or time (3 to 5 minutes).

Det er vi vidst begge to enige om. Det minder lidt om din træning. (overført)

Don't do these aerobic-capacity workouts more than once a week, and skip them on weeks when you have races. These workouts cover less distance than tempo workouts, but they're more taxing because the pace is considerably harder. If you were to do several max VO2 workouts a week or include one in your training program during the week of a race, you might soon find your race performances deteriorating because you'd be too fatigued to race at full strength.

Se her kommer det ind hvor hårdt intensitetstræning er for kroppen. Derfor anbefaler Runners World - velvidende om videnskabelig fakta - også kun en gang om ugen. Faktisk opfatter Runners World intervaltræning/intensitetstræning, som et supplement og ikke som den primære del af træningen. Og det er der vi er uenige - tror jeg. ;)

Se denne artikel fra Runners World:

Making Your Long Runs Count

http://www.runnersworld.com/home/0,1300,1-...-54-626,00.html

Uddrag:

Over the years I've learned that whether you're a recreational runner or a hard-core marathoner, the long run is the backbone of any successful training program.

Like any extended aerobic exercise, the long run delivers the predictable physiological benefits: increased max VO2 and blood volume, maximum stroke volume (the amount of blood ejected from the heart with each beat), and new capillaries and red blood cells.

Just as important, the long run teaches your body to spare glycogen and rely more on fat as a fuel source. Translation: You delay glycogen depletion during a long race, so you delay bonking.

And let's not forget the mental angle: To prepare for the psychological challenge of racing for hours, you have to train for hours.

How fast? If it feels too hard, it probably is. Tempo runs and interval workouts are for building lactate threshold. Long runs are not. They should be carried out at a comfortable, conversational pace. (Remember that even a "comfortable" pace will feel challenging in the last few miles.)

Endnu nogle argumenter for at intensitetstræning skal betragtes som et supplement til træningen. Den overvejende del af træningen skal stadig komme fra lavintensitetstræning.

Lidt tungt stof, men....håber der er nogen som gider læse det alligevel! :lol:

[jonas k]

[Hej, fint emne i har taget op her.

Men jeg må desværre sige at jeg er lidt uenig i nogen punkter.

F.eks siger du Arne, med baggrund i artiklen fra Runnersworld at lange lavintensitetsløb skal være hovedparten af træningen. Der er jeg noget uenig. Det kan godt være som førnævnt at det er godt at starte op med nogen lange ture, men hvis man vil have noget fremgang, der kan ses, skal man altså ud at løbe de intense ture.

Som argument imod dette, siger i at det ødelægger motivationen med højintensive løb. Men jeg synes nu det er mere ødelæggende at se at de mange timer løb ikke giver ret meget udbytte. For det er vel (også) fordi man vil have en bedre kondi at man løber. og det håber jeg vi kan blive enige om at man får bedt ved de korte intense ture.

Mit første år jeg løb, løb jeg også lange ture. Det var da også hyggeligt og opfriskende, men jeg blev altså hurtigt træt af det pga den manglende forbedring. Derfor skiftede jeg til korte distancer med høj intensitet. Og jo, selvfølgelig kan det godt blive lidt træls en gang imellem, men jeg får stadig mere motivation til at fortsætte når jeg ser at det virkelig hjælper!

Og det er altså sjovest at løbe når man kan se at der sker noget

;)

[Arne]

Nu må du ikke forveksle os her i debatten Jonas - det er vist ikke mig der er fortale for lange ture! Du må ikke ødelægge mit MOL-image med den slags fejltagelser:lol: :D Mere i morgen... også til dig hesselund - jeg skal nok få det læst - dejligt at du vil fortsætte debatten.

[Hessel]

Jonas k og Arne ->

He he he...ja i morgen slår jeg til! :D Arne jeg tror faktisk ikke vi er hekt uenige, jeg skal nok bare præcisere lidt hvad jeg mener. ;) Det er sent så jeg vil i seng....

:wave:

[Hessel]

Arne ->

Har du opgivet diskusionen....har du virkelig givet mig ret? :lol: :wave:

[Arne]

hessellund>NEJ - har haft for travlt med at diskutere politik med Jarvig13 og andre vilfarende borgerlige :lol: B)

Jeg skal nok komme efter dig igen - men tak for reminderen! :)

[Hessel]

:lol:

Helt i orden Arne!

[Hessel]

Bump :lol:

Edited February 2, 2003 by Hessel

[homer simpson]

..

Edited February 17, 2003 by homer simpson

[Hessel]

Denne diskussion blev vidst aldrig færdig!

[Michael Soerensen]

Jeres diskussion mht. intensitet er efter min ydmyge mening måske blevet en smule for avanceret. Jeg ville nok satse på en mellemting af hård høj intensitetstræning og lav intensitetstræning, idet man ofte ser folk der bare tuller afsted på kondicyklen i et tempo der ikke engang får dem til at svede, hvilket selvfølgelig er helt galt. De får hverken bedre kondition eller højere forbrænding. De skulle have lært fra starten at de gerne måtte træde igennem, og jo hårdere detsto bedre. På denne måde arbejder de så hårdt de gider, og holder sig ikke tilbage fordi de er bange for at "overtræne". På den anden side skal de heller ikke have pistolen for panden med en alt eller intet træningsfilosfi som fordrer benhård intervaltræning for at give bare det mindste udbytte.

Med hensyn til begyndere, så er den største udfordring vel at holde dem motiverede og få dem til at arbejde med tilstrækkelig høj intensitet (og her tænker jeg ikke på højest mulige intensitet, men bare en intensitet så de puster og sveder mere end en tur ud til postkassen). Når først begynderen har trænet med en hvis kontinuitet og intensitet så kondien er blevet væsentligt forbedret, mon så ikke det hele efterhånden går af sig selv og vedkommende får selv interesse for hårdere og mere avancerede træningsprogrammer (eller måske jeg bare lever i lala-land <_< )?

[Hessel]

Det var ellers en god diskussion som vidst aldrig blev færdigdebateret?

[caNInen]

Jeg tror på varieret motion, ligesom varieret kost ..... æhhhh og varieret liv

Det meste af min træning er i forbindelse med cyklen. De bøger jeg har hidtil har læst om emnet, benytter 2-3 dage om ugen på interval træning, 2-3 dage i hvile/restitutionstempo og sidst men ikke mindst en lang søndagstur i jævnt tempo - Det vigtige her er at træningen kombineres, det er det sjoveste og giver optimal fremgang, hvis I spørger mig

[Jan D.]

Det var ellers en god diskussion som vidst aldrig blev færdigdebateret?

Du har ret - måske er der behov for at føre diskussionen videre (selv om jeg har lidt negativ erfaringer med resultatet af MOL-holdning diskussioner). Som du sikkert ved deler jeg ikke MOL-udlægningen (primært fordi den er for unaunceret) bl.a. ud fra de forhold du selv har fremlagt i tråden. Herved kommer nogle anbefalinger nogle gang til at ligge langt fra fx. de anbefalinger man typisk får via www.dourun.dk (som jo er Danmarks største løbefora) eller andre steder.

Træningsanbefalinger bør indeholde en passende balance imellem træningsbaggrund, niveau og træningsformål mv. Det giver derfor begrænset mening med kortfattede standardanbefalinger for alle.

Der ud over kan der være særlige hensyn ift. skadesrisiko ved idrætsaktiviteten som også Arne er lidt inde på i den tidligere diskussion vedr. løb. Der er fx. almen konsensus om at nybegyndere ikke bør træne for intensivt, da kondition og muskelstyrke forbedres hurtigere end styrken i sener og led. Dette harmonerer dårligt med det generelle udsagn her på MOL (selv med en gradbøjning af det generelle udsagn).

Tilsvarende er anbefalingerne vedr. vægttab kun korrekte forudsat man kun har en bestemt træningstid til rådighed.

[Mizzrasmussen]

Med fare for at jeg ikke har læst alle indlæg grundigt nok - der er mange, lange af slagsen - vil jeg alligevel komme med en kommentar, som er baseret i egne løbeerfaringer, som er opbygget gennem træning, der til dels har hentet inspiration fra fx løbere/artikler på dourun. Logisk set er højintensitetstræning det, der giver mest formfremgang men også det, vi tåler mindst af, fordi det giver relativt stor skadesrisiko, fordi det belaster sener og led meget. Som Jan D er inde på tilpasser kondition og muskelstyrke sig langt hurtigere et højere træningsniveau end led og sener gør, så den kritiske balance er typisk at få en formfremgang, der er så 'langsom', at led og sener kan nå at følge med.

Derfor er det muligt at have en teoretisk diskussion om, hvilken træningsform, der giver mest fremgang, men når træningen skal udføres er der mange andre, individuelle hensyn at tage. Der er jo totalt set ikke meget fremgang, hvis man nede med skader i en stor del af sin potentielt aktive tid.

Jeg er ikke enig i, at man skal træne med højst mulige intensitet - skader og overtræning kommer ofte snigende og er et resultat af for hård træning over længere tid, og her mener jeg at risikoen stiger, hvis man ved hvert træningspas bruger princippet om højest mulige intensitet. Jeg har af erfaring lært, at det kan betale sig også at have disciplin til at geare ned og ikke kun op.