Når partneren brokker sig over sporten

[Daddycool]

Jeg har en partner, der ikke er en pind interesseret i sport. Jeg er derimod pludselig begyndt at interessere mig voldsomt for løb og til dels triathlon, og jeg forudser, at der vil blive en lang række aftener og weekender, hvor jeg skal til træningsaftener og løbe lange ture i skov og på sti. Den er lidt gal, for når så jeg skal afsted, og særligt hvis en af gutterne lige ringer og spørger, om jeg vil med en tur i skoven, ja så er den gal, for så synes hun, at jeg vælger sporten frem for hende. Hvilket man kan sige jo også er rigtigt i den konkrete situation, men totalt set gør jeg nu ikke. (Selv om hun dog kommer på 3. pladsen efter mit job og mine løb HVIS det skulle komme dertil..Hun vil gerne, at jeg laver konkrete aftaler med løb f.eks. hver mandag, onsdag og fredag, men det kan jo hurtigt forskyde sig, hvis det pisser ned, eller hvis arbejdet kalder, eller der kommer en anden aftale på en af løbedagene, så er jeg jo nødt til at finde en anden dag at løbe i, og så skal jeg se på sure miner og få ondt i maven. Ærgerligt. Konkret: Hvilke erfaringer har I herinde med den slags "ballade" i familien, fordi farmand har fået sig en hobby. Jeg skal sige, at jeg ikke bor med min kæreste, og at hun stort set ikke har andre interesserer end mig og sit job og er meget afhængig af, at hvis vi er sammen i mit hus, så skal jeg ikke "rende alle mulige steder". Et træls dilemma at stå i - kender I noget tilsvarende?

[Cat]

Selv om hun dog kommer på 3. pladsen efter mit job og mine løb HVIS det skulle komme dertil..

Nu bliver jeg sikkert sablet ned

Men hvis den sætnig er rigtig hvorfor er I så sammen ?

[BLACKICE]

Helt ærligt, så har jeg svært ved at se det som et "trælst" dilemma. Du skriver selv du prioriterer hende under arbejde og træning. Hvis du fortæller hende det, kan det være problemet løser sig selv. Med alt respekt, så er det klart det ikke fungerer når du har den indstilling. Hvis du ikke er flexibel og forsøger at ligge din træning på tidspunkter hvor det ikke generer jeres samvær, eller rokere det så det hele går op i en højere enhed, jammen så vil der blive sammenstød.

Mine trænings dage ligger fast, men jeg er heller ikke afhængig af vejr som du er. Men du kan garanteret godt løbe alene, og er ikke afhæng af at "gutterne" lige skal løbe med. Jeg forstår godt hun synes det er super irriterende at du smutter hvis gutterne lige ringer. Et forhold vil altid indeholde et antal kompromier.

Måske du skal overveje om din nyvundne interesse virkelig skal have prioritet over din kæreste, om nogle år kan det være du ikke gider dyrke den sport mere, og så kan det være surt at have ødelagt et forhold pga det.

For mit vedkommende angår har min kæreste fuld accept af at jeg tager tid til at træne. Men hun vil gerne vide hvornår jeg træner. De "stunder" vi har sammen, lader jeg ikke forstyrre, aflyse eller andet, pga nogen pludselig ringer med noget som træning eller andet.

[Daddycool]

Det med 3. pladsen, det lyder måske hårdt, og jeg kan da godt forstå, hvis nogen bliver provokeret. Men det skal forstås sådan, at HVIS min partner beder mig vælge mellem hende, mit arbejde, min sport, så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge. Jeg elsker min partner højt, men det er nu trods alt mit liv, det handler om, og jo gladere, jeg er, jo mere overskud bliver der til hende, og jeg kan elske hende mere, fordi hun giver mig lov til at dyrke mine interesser. Naturligvis ikke non-stop, men det skal OGSÅ efter min mening være plads til spontanitet. Altså naturligvis farer jeg ikke afsted, hvis min kæreste og jeg har planlagt en hyggeaften. Men går vi alligevel og tudser rundt og småkeder os, så er det vel helt naturligt at tage afsted på en løbetur alene eller med andre, hvis det skulle være..

[BLACKICE]

Det med 3. pladsen, det lyder måske hårdt, og jeg kan da godt forstå, hvis nogen bliver provokeret. Men det skal forstås sådan, at HVIS min partner beder mig vælge mellem hende, mit arbejde, min sport, så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge. Jeg elsker min partner højt, men det er nu trods alt mit liv, det handler om, og jo gladere, jeg er, jo mere overskud bliver der til hende, og jeg kan elske hende mere, fordi hun giver mig lov til at dyrke mine interesser. Naturligvis ikke non-stop, men det skal OGSÅ efter min mening være plads til spontanitet. Altså naturligvis farer jeg ikke afsted, hvis min kæreste og jeg har planlagt en hyggeaften. Men går vi alligevel og tudser rundt og småkeder os, så er det vel helt naturligt at tage afsted på en løbetur alene eller med andre, hvis det skulle være..

Så er dit budskab jo det samme. At du ville vælge din sport over din kæreste. Så er det jo nok egentlig essensen af jeres problem. Hun har jo helt ret. Hun føler du prioriterer din sport frem for hende, og det har hun så ret i jo.

Men som jeg læser dit indlæg er dette problem slet ikke opstået. Men noget du frygter. Så måske en dialog om din interesse forinden konflikten opstår vil hjælpe. Og måske det vil hjælpe hvis du systematiserer din træning lidt mere. De fleste løbere jeg kender som går rigtigt op i deres sport, lader sig ikke stoppe af regn med mindre det er meget voldsomt.

Og hvis du så samtidig sørger for at lave nogle faste aftaler med hende, så går det hele nok skal du se

[tjr]

Sig til kvindemennesket at du fucking løber når det passer dig. (evt. mere diplomatisk).

Jeg ville ikke have fundet mig i, at hun prøvede at give mig dårlig samvittighed over at vælge løb, hvis alternativet var at sidde derhjemme og glo Robinson.

[Waits]

For det første forstår jeg ikke at I er sammen hvis du virkelig prioriterer hende så langt nede, når det kommer til stykket.

For det andet, så lyder det lige lovligt ufleksibelt fra hendes side at hun ikke kan undvære dig i en time eller to hist og her, selvom det ikke lige er skemalagt (inden for rimelighedens grænser). Man kan fristes til at spørge om den slags skemalægning gælder andre dele af jeres liv sammen. Altså at hun ikke giver plads til spontanitet (eller kun hvis I er det sammen). Det er jo blot et par timer, ikke en spontan måneds rejse væk fra hende. Den slags ting kan nogle gange give lidt gnidninger i et forhold, skulle jeg hilse og sige.

Endelig er det også lidt uklart hvor meget og hvor længe I har været sammen, men det er jo klart at hvis du har inviteret hende hjem til hende en aften og I kun ses to gange om ugen, så nytter det ikke at smutte ud og løbe når hun kommer. Jeg ville da heller ikke synes det var specielt interessant at komme hjem til en og så personen smutter en times tid.

Hvad gør jeg selv...hmmm, jeg ville ikke sætte mig selv i en situation hvor min partner ikke ville give mig plads til at gøre hvad jeg vil, så længe jeg samtidig er opmærksom på hendes ønsker. Hvis du løber en tur, der var ude for planlægningen, så sig til hende inden at du løber at når du er hjemme igen, og taget dit bad så smutter i på cafe, i biffen, eller du henter en dvd med hjem. Andre gange må hun jo bare lære at det ikke kun handler om hendes ønsker om at se vild med dans og nulre dig i håret, men at du også har et liv. Det kan eventuelt stimulere hende til selv at få sig nogle hobbyer udover dig og hendes job. I sidste ende tror jeg at et godt forhold nemmere opnås ved at opleve noget hver for sig, med respekt for hinandens forskelighed, og så koncentrere sig lidt mere om hinanden og få fælles oplevelser når man så endelig er sammen.

Change is quicker than planning

[Waits]

Sig til kvindemennesket at du fucking løber når det passer dig. (evt. mere diplomatisk).

Jeg ville ikke have fundet mig i, at hun prøvede at give mig dårlig samvittighed over at vælge løb, hvis alternativet var at sidde derhjemme og glo Robinson.

Det var nok essensen af mit indlæg, bare meget kortere :4thumbup:

[Daddycool]

Sig til kvindemennesket at du fucking løber når det passer dig. (evt. mere diplomatisk).

Jeg ville ikke have fundet mig i, at hun prøvede at give mig dårlig samvittighed over at vælge løb, hvis alternativet var at sidde derhjemme og glo Robinson.

For det første forstår jeg ikke at I er sammen hvis du virkelig prioriterer hende så langt nede, når det kommer til stykket.

For det andet, så lyder det lige lovligt ufleksibelt fra hendes side at hun ikke kan undvære dig i en time eller to hist og her, selvom det ikke lige er skemalagt (inden for rimelighedens grænser). Man kan fristes til at spørge om den slags skemalægning gælder andre dele af jeres liv sammen. Altså at hun ikke giver plads til spontanitet (eller kun hvis I er det sammen). Det er jo blot et par timer, ikke en spontan måneds rejse væk fra hende. Den slags ting kan nogle gange give lidt gnidninger i et forhold, skulle jeg hilse og sige.

Endelig er det også lidt uklart hvor meget og hvor længe I har været sammen, men det er jo klart at hvis du har inviteret hende hjem til hende en aften og I kun ses to gange om ugen, så nytter det ikke at smutte ud og løbe når hun kommer. Jeg ville da heller ikke synes det var specielt interessant at komme hjem til en og så personen smutter en times tid.

Hvad gør jeg selv...hmmm, jeg ville ikke sætte mig selv i en situation hvor min partner ikke ville give mig plads til at gøre hvad jeg vil, så længe jeg samtidig er opmærksom på hendes ønsker. Hvis du løber en tur, der var ude for planlægningen, så sig til hende inden at du løber at når du er hjemme igen, og taget dit bad så smutter i på cafe, i biffen, eller du henter en dvd med hjem. Andre gange må hun jo bare lære at det ikke kun handler om hendes ønsker om at se vild med dans og nulre dig i håret, men at du også har et liv. Det kan eventuelt stimulere hende til selv at få sig nogle hobbyer udover dig og hendes job. I sidste ende tror jeg at et godt forhold nemmere opnås ved at opleve noget hver for sig, med respekt for hinandens forskelighed, og så koncentrere sig lidt mere om hinanden og få fælles oplevelser når man så endelig er sammen.

Change is quicker than planning

Vi har været sammen fem år og ja, det er symptomalt for vort forhold, at min kæreste slet ikke har plads til spontanitet fra min side. Træls, og sporten er, som jeg er blevet grebet af, er blot endnu et eksempel. Jeg inviterer aldrig min kæreste ind til mig og så bare smutter. F.eks. var hun inviteret herind søndag, hvor jeg havde Søndag, mandag, onsdag fredag og igen nu på søndag aften til hende. Tirsdag havde jeg så aftale med kammeraten, som jeg stod fast på at gennemføre trods trusler om brud og alskens bål og brand. Alternativet til at løbe, er ofte sex og nusse i sengen, hvad der også er rart (hun er vist lidt af en nymfoman), men når man ikke kan dyrke sin interesse, fordi hun på en eller anden måde klistrer, så er det urart. Jeg skal sige, at jeg selv synes, jeg er betænksom over for min kæreste og opfylder mange af hendes behov og giver hende megen tid. Mange ting er planlagt. Men det kan jo ske, der sker noget uforudset, og så flipper hun ud, selv hvis mine børn ringer, om de lige må komme forbi.

[Cat]

Hva så med at tage en snak med tøsen om hvordan du har det og oplever hende? For så er det jo ikke løbets og træningens skyld men et problem I har i jeres forhold...

Selvfølgelig skal der både være plads til det hele... og med det mener jeg ikke kun nussen, sex og træning ... Så kunne en b-ven være en mulighed ...

I lever da forhåbentlig hver jeres liv? også selvom i er i et forhold. Det giver jo netop næring til forholdet at man får oplevelser hver for sig - så længe man husker at man også har en fælles liv hvor man får oplevet en masse sammen...

Det er jo ikke super fedt at sidde og holde i hånd hver gang man er sammen, man skal ud og få oplevelser som man kan dele - og at man så engang imellem har brug for en rolig aften hjemme er også helt ok og meget dejligt...

Min umiddelbare mening er at en forhold ikke er meningsfyldt hvis ikke individerne (for det er i jo stadig selvom i er et par) i forholdet har hver deres liv... Det er en styrke at man ikke altid er sammen, at man pludselig får ting man kan snakke om, at man får lov at savne hinanden lidt og at man har en vennekreds som man får set... og dermed er det også sagt at der selvfølgelig skal være fleksibilitet og forståelse for den andes interesser... Hvis du gerne vil løbe skal du da gøre det, hvis du så også samtidig tillader at hun må gøre det hun har lyst til (ikke at det SKAL være noget for noget, men denne type forståelse går begge veje, så hvis du forventer hun skal acceptere hvad du laver, så husk der når den omvendte situation opstår)...

Afsluttende vil jeg da lige sige at jeg stadig slet ikke kan sætte mig ind i at have en kæreste hvis man prioriterer denne under træning og job... Så kan man sige at man elsker personen nok så meget, men i min verden er ens kæreste faktisk ens KÆRESTE; altså det kæreste man har og det man mindst af alt vil undvære... Et job kan man altid få - og hvis man er i et forhold med den rigtige vil der også altid være mulighed for træning hvis det er det man ønsker...

Hmmm... et lidt rodet indlæg, men jeg håber essensen kom frem alligevel... (den blev vist også gentaget et par gange )...

/Cat

ps; og hvorfor katten prøver du ikke at få hende med ud på en løbetur hvis du absolut skal afsted når i er sammen?

Edited October 4, 2007 by Cat

[Daddycool]

Hva så med at tage en snak med tøsen om hvordan du har det og oplever hende? For så er det jo ikke løbets og træningens skyld men et problem I har i jeres forhold...

Selvfølgelig skal der både være plads til det hele... og med det mener jeg ikke kun nussen, sex og træning ... Så kunne en b-ven være en mulighed ...

Afsluttende vil jeg da lige sige at jeg stadig slet ikke kan sætte mig ind i at have en kæreste hvis man prioriterer denne under træning og job... Så kan man sige at man elsker personen nok så meget, men i min verden er ens kæreste faktisk ens KÆRESTE; altså det kæreste man har og det man mindst af alt vil undvære... Et job kan man altid få - og hvis man er i et forhold med den rigtige vil der også altid være mulighed for træning hvis det er det man ønsker...

Hmmm... et lidt rodet indlæg, men jeg håber essensen kom frem alligevel... (den blev vist også gentaget et par gange )...

/Cat

ps; og hvorfor katten prøver du ikke at få hende med ud på en løbetur hvis du absolut skal afsted når i er sammen?

Jeg har prøvet at få hende med ud at løbe og træne; det ville jeg elske det; men det gider hun ikke. Hun vil bare gå og vaske derhjemme, eller se TV, lave lektier (hun læser til pædagog) eller ligge med mig i sengen. Det er også hyggeligt nok for en mand på 51 at have en kæreste, der er glad for hjemmelivet, MEN jeg er meget enig i dine betragtninger om liv uden for parforholdet og at give hinanden plads til det hele, og det er det, min kæreste har svært ved at håndtere. Så suk . . .det KAN være, jeg er i det forkerte forhold, for der er ikke plads til den spontanitet, som jeg synes er vigtigt. Det er bare ikke så rart for en mand på 51 at skulle ud på det åbne scoremarked . . . . , så derfor holder jeg måske lidt for rigeligt plads -, sagt med andre ord, accepterer måske for meget for at få det til at køre, gør FOR meget for parforholdet og tager mig selv i ed lidt for lidt

[Cat]

Jeg har prøvet at få hende med ud at løbe og træne; det ville jeg elske det; men det gider hun ikke. Hun vil bare gå og vaske derhjemme, eller se TV, lave lektier (hun læser til pædagog) eller ligge med mig i sengen. Det er også hyggeligt nok for en mand på 51 at have en kæreste, der er glad for hjemmelivet, MEN jeg er meget enig i dine betragtninger om liv uden for parforholdet og at give hinanden plads til det hele, og det er det, min kæreste har svært ved at håndtere. Så suk . . .det KAN være, jeg er i det forkerte forhold, for der er ikke plads til den spontanitet, som jeg synes er vigtigt. Det er bare ikke så rart for en mand på 51 at skulle ud på det åbne scoremarked . . . . , så derfor holder jeg måske lidt for rigeligt plads -, sagt med andre ord, accepterer måske for meget for at få det til at køre, gør FOR meget for parforholdet og tager mig selv i ed lidt for lidt

Så er der jo ikke andet for end at du først og fremmest kigger på dig selv og dit liv - hvordan vil du have det skal være? er du glad som det er? hvordan vil du have det om 10 år? eller 20?

Jeg siger ikke at du skal droppe kvinden og bare blive fri som fuglen, jeg prøver at få dig til at indse hvad problemet er, gøre dig bevidst om det og derefter så tage en snak med hende om det... Tænk hvis hun går og føler det sámme men bare føler sig forpligtet til at være husmor hjemme?... Fortæl hende hvad du skriver her - sig at spontaniteten betyder noget for dig og du tror på at det vil gøre jeres forhold endnu stærkere (hvis du da virkelig tror på det)... Men husk også at hun for alt i verden ikke fortjener at komme på en 3plads hvis det virkelig er hende du vil være sammen med resten af dit liv...

/Cat

[KnuD45]

Hun skal da ikke bestemme om du skal løbe eller ej, synes det er så åndsvagt at nogle kvinder tror de kan bestemme det hele. Har hun overvejet, at give dig mulighed for at lave noget du kan lide, i stedet for at tænke på sig selv. Men sådan er det desværre med folk der ikke selv dyrker sport (eller lign), de forstår ikke at man kan bruge så lang tid på at løbe f.eks., når det er meget sjovere at sidde på sofaen.

Kort sagt, skynd dig at komme væk, hvis ikke hun har tænkt sig at ændre adfærd.

[Zalam]

Nu ved jeg godt jeg i forhold til dig kun er en lille knejt på 18år, men for mig lyder det altså nærmere som om, at I har et problem i forholdet end, at det er et problem, at du træner.

Hvis hun ikke kan acceptere det, eller bliver irriteret over, at dine børn ringer og vil komme forbi, så er det HENDE som har et problem og ikke dig.

Nok er det rart at have en kæreste, men jeg mener et forhold bygger på gensidig respekt og forståelse for hinanden, og det lyder det ikke til hun gør når hun brokker sig over træning og andre ting.

Stod jeg i en sådan situation, var det enten et kompromis, eller bare slutte forholdet! For som du selv er inde på er træning = velvære, overskud, glæde og ja folk der ikke træner, eller har gjort kan nemt stå uforstående og brokke sig!

[Monstar]

Sig til kvindemennesket at du fucking løber når det passer dig. (evt. mere diplomatisk).

Jeg ville ikke have fundet mig i, at hun prøvede at give mig dårlig samvittighed over at vælge løb, hvis alternativet var at sidde derhjemme og glo Robinson.

Som andre har sagt, er ovenstående det endelige og korrekte svar på dit dilemma. Det værste er, at jo mere du giver dig, jo mere vil hun invadere dine grænser. Det er sgu kun godt for jer begge, at du siger fra.

Det er satme nederen at sidde og se robinson i stedet for at lave noget interessant...

[missLaw]

Hejsa...

Bum bum... man føler sig hensat til dengang "Pernilles univers" kørte i TV...underholdende læsning.

Alvorligt talt er du jo selv klar over at det ikke drejer sig om hvorvidt "din kvinde" vil lade dig løbe eller ej...

Er VILD med kommentaren om at "sådan er nogle kvinder bare".....SKØNT .

At klamre sig til en kæreste fordi det ikke er "praktisk" at være single i en alder af 51...Bum..bum... er det ikke en erfaring du allerde har gjort dig for år tilbage?

Du har dog fuldstændig ret i at det er DIG det handler om , hvis DU ikke har det godt i forholdet er det ikke kun hende det går ud over ...også dig selv, så hvorfor byde sig selv al den drama, når man kan være fri som fuglen og løbe når man har lyst?!

Problem solved... ingen årsag.

Knæk og bræk (ikke bogstaveligt,gode løbesko er VIGTIGT!)

[missLaw]

Vil i øvrigt stemme for forslaget om en B-ven...

[L^P]

Ville ALTID vælge min sport fremfor min kæreste og sådan ER det bare, hun ved hvad hun går ind til og så må hun leve med det, har også fået stillet flere ultimatum, hvor hun sagde mig eller din sport, hvor jeg måtte forklare hende at jeg har dyrket sport siden jeg var 6 år gammel MINDST 3 gange om ugen til den dag idag hvor jeg er 27 år, så det er en DEL af mig og det kan ingen pige eller noget lave om på desværre

[holsting]

>> Daddycool..... Din kvinde vil sikkert gerne være impulsiv og så kan det jo være svært

når du er ude at løbe. Husk de vise ord " 10 ryk i banditten er bedre end 10 banditter på ryggen".

Hvis i har været kærester i 5 år, hvoffor bor i så ikke sammen ? Så kan du tage ud for at løbe

og så kan i være mere impulsive sammen på fælles matrikel oftere, hvis i bor sammen.

[Henning]

Ville ALTID vælge min sport fremfor min kæreste og sådan ER det bare, hun ved hvad hun går ind til og så må hun leve med det, har også fået stillet flere ultimatum, hvor hun sagde mig eller din sport, hvor jeg måtte forklare hende at jeg har dyrket sport siden jeg var 6 år gammel MINDST 3 gange om ugen til den dag idag hvor jeg er 27 år, så det er en DEL af mig og det kan ingen pige eller noget lave om på desværre

Min kone synes også jeg træner meget osv...

men vi giver hinanden meget frihed til at gøre ting hver for sig.

Når vi skal noget sammen, så gør vi det, og så træner jeg bare på andre tidspunkter.

Hun ved godt, at det er nødvendigt for mig at træne og vil og kan selvfølgelig ikke

forhindre mig i det.

Hun ved også hvordan min krop vil blive, hvis jeg ikke træner, så derfor... :)

Henning

Edited October 4, 2007 by Henning

[Francis]

Det er da også en dødssejler at hooke up med!

haha.. Var sgu hårde ord. Jeg kender faktisk flere ganske fine pædagoger..

[Thorhauge]

haha.. Var sgu hårde ord. Jeg kender faktisk flere ganske fine pædagoger..

Jeg har været sammen med et par fine pædagoger... ah the days!

[linis]

Jeg synes du enten skal skaffe en ny partner, eller så skal din partner skaffe sig en ny atityde.

[Yetti]

Lidt filosofisk sidder jeg og tænke over, hvor problemet ligger, når en herre med en vis potion erfaring (læs: trådstarter ) spørger et board til råds om hans prioteringer i livet....

Jeg er helt på linie med de andre..., hvis du prioterer, som du gør, så er det hverken en god situation for din kæreste eller dig.. Man kan også stille sig spørgsmålet, hvorfor I ikke er flyttet sammen efter 5 år? Min umiddelbare forståelse er, at lysten ikke helt ligger i dette forhold - correct me if I am wrong! Ellers ville de fleste etablede mennesker i din alder vel have taget skridtet.

Det virker som om, du hænger i det forhold, fordi det trods alt er trygt og dejligt, men det er vist alligevel ikke drømme pigen eller hva?

Tilbage til min indledende kommentar.. Jeg mener, at hvis du ikke var i tvivl om, at det var jer, så skrev du formentligt slet ikke her, for så havde du allerede prioteret anderledes (jf. arbejde/sport over kæreste)...

Jeg ville for eksempel heller ikke prioteres lavere end "vild med dans" i mit forhold - get my point?

Jeg ville aldrig priotere noget andet over min kæreste i mit liv..., dermed ikke sagt, at jeg har tid til studier, venner og træning! Så alternativet er vel en alvors snak med damen om, hvad der er vigtigt i jeres liv hver for sig! Kommunikation er essentiel i et hvert forhold..

Edited October 5, 2007 by Yetti

[Daddycool]

Det er da også en dødssejler at hooke up med!

En mand på 51 der ikke er en couchpotato, går op i sundhed og sit job - du ville allerede ligge i top 1% over de mest eligible bachelors i din aldersgruppe.

Rart at vide, jeg er dog lidt kræsen og vil gerne have en, der ser ud som en på 40. Hvor går man lige hen og finder sådan en, når man er 51. . . .he he, nå spøg til side . . .