Madafhængighed


Whatever
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen

Jeg er en pige, som har et kæmpestort problem. Jeg er afhængig af mad, og jeg har ingen energi.

Jeg er 170 cm. høj, og jeg vejer ca. 78 kilo. Jeg elsker mad, jeg elsker smagen af mad, og jeg spiser ofte, selvom jeg ikke er sulten, bare fordi jeg har lyst til mad og lyst til at spise. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vende mig af med denne afhængig, og rådet "Tag dig sammen", virker bare ikke på mig.

Det største problem er jo nok, at det er usunde ting, jeg spiser.

Jeg er utrolig doven, og jeg har ikke energi til at dyrke motion. Når jeg kommer hjem fra skole, er jeg bare så træt, at jeg ikke orker andet end at ligge på sengen og slappe af, og ofte tage en lur. Når jeg går i sengen om aftenen, har jeg altid en masse gode intentioner om at træne næste dag, for jeg har et medlemsskab til et fitnesscenter, men når jeg kommer hjem fra skole, har jeg på ingen måde energien til at træne.

Jeg har før forsøgt at ændre min kost. Problemet er bare, at resten af min familie ikke er frisk på denne sunde kost og sunde livsstil. Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse, når resten af min familie spiser bøffer, sovs og andet usund mad, og når de køber kage. Jeg har heller ikke råd til at købe min egen mad, og min familie har altså ikke råd til at købe en masse usund mad + en masse sund mad - og de kan ikke overtales.

Hvad skal jeg gøre? Hvordan får jeg energi, den motivation jeg mangler, og hvordan kommer jeg af med min madafhængighed?

Håber i kan hjælpe,

MV

Link to comment
Share on other sites

Hej - det var en lidt kedelig situation du står i... du skriver ikke hvor gammel du er- det er bare for at få lidt perspektiv på for at se hvor længe endnu du er økonomisk afhængig af din familie og deres usunde madvaner.

Måske kan du "bestikke" din familie til at spise sundere ved at tilbyde at lave den.

For eksempel bage godt fuldkornsbrød (1 1/2) - det er jo faktisk meget billigt at leve sundt især hvis man selv laver sin mad fra grunden...Måske kan du få lov til at gå på aftenskole i madlavning - og på den måde lære at lave sund mad - samtidig med at du da ikke den dag spiser din families usunde mad ?

Med hensyn til dit fittness medlemsskab - kan du ikke finde en veninde at gå sammen med ? så bliver det lidt hyggeligere - også måske gå direkte fra skolen til fittness istedet for hjem forbi sofaen først. Når man først HAR sat sig er det svært at komme op igen.

Du kalder dig "afhængig af mad" - det er vi allesammen - hvis vi ikke spiser - så dør vi! Problemet er blot at mad er blevet alt for let tilgængeligt for os - vi skal ikke gå 1 1/2 time til det nærmeste brombærkrat for at være heldige at finde 300 gr som fuglene ikke har spist. Vi skal bare i det lokale marked så ligger det hele plukket og fanget til os. Så nu har vi denne del af verdenen fået det problem der hedder "overflod" - hvilket vi hver især skal finde en løsning til.

Hvad med din familie er de også lidt tungere end de burde være - eller knokler de rundt så de forbrænder den energi som de indtager?

Er du virkelig doven ? Jeg synes mere at du lyder lidt modløs - og som om at du tænker meget negativt om dig selv. Du skal tro på at det nok skal kunne finde en sund livsstil som passer til dig og de betingelser som du lever under...

Alt godt

Phallas athene

Edited by phallasathene
Link to comment
Share on other sites

Jeg er 18 år gammel, og jeg har ingen planer om at flytte hjemmefra lige foreløbig.

Jeg har skam tilbudt alt - Hjælpe med at lave maden, lave den, spytte lidt penge i kassen, men der er intet der virker. Jeg har ikke problemer med at finde ud at lave mad, så aftenskole er ikke nødvendigt for mig.

Men problemet er jo også, at jeg er afhængig af mad generelt

Link to comment
Share on other sites

Som sagt - vi er alle afhængige af mad - fysisk - nogle bliver også psykisk afhængige...hvilket medfører at man spiser mere

man burde - måske skal du tænke over hvad du får ud af at beskæftige dig så meget med mad - er der noget andet du flygter fra? Prøv at tænk over denne sætning; Jeg spiser for at leve - jeg lever ikke for at spise.

All the best

Phallasathene

Link to comment
Share on other sites

Du er godt nok forudintaget! Jeg har sku ikke givet op, men jeg indser, at jeg har en afhængighed af mad, og at jeg mangler energi. Derfor spørger jeg om et råd til at komme af med afhængigheden og få mere energi. Jeg tror sku ikke på nogen genveje, og jeg ved godt, det er noget, der skal arbejdes på. Hvorfor tror du, jeg søger en genvej? Jeg søger råd til at komme igang og komme af med min afhængighed.

Link to comment
Share on other sites

Du minder godt nok om mig da jeg var på din alder.

Heldigvis inden for træning og sunhed, er der intet der heder en hurtig genvej. Jeg havde selv en madafhæninghed for længe siden tak skal du have det var smertefuldt. Jeg fandt dog ud af at efter ramadanen og de få gange at jeg udførte the warriordiet så var jeg mindre madglad. Så hvis du har lyst til dræbe din madafhæninghed så vil jeg forslå at du faster. Sultsmerte er ligesom alle andre smerter: En svaghed som kan overvindes. Men det er smertefuldt de første par gange. Måden hvorpå jeg takler en fremtidig madafhæninghed idag, er at spise små måltider igennem min vågne periode, det kan være 6-10 små måltider med et større efter min jernpumpning.

Grunden til hvorfor du ikke har energi kan være af mange årsager. Mine var fordi jeg sad ned hele dagen og gjore intet motion. Smatidigt med at jeg ikke spistemorgenmad eller rettere sprang den over til frokostpausen hvor jeg åd slik vinderbrød eller shawama. Så kom hjem og overspise. Så har man intet engergi. Måske har du lignende symptomer.

Hvis du mangler motivation: SÅ SKAB DEN!!!!!.

Læs noget om sportsmotivation her er noget. http://fitnews.dk/default.asp?Action=Details&Item=522

Ellers så find moget i dig selv. Jeg havde en ven som blev overfaldet hans motivation var at siden han var så lille så var han et let offer. Sener blev hans motivation at bodybuilding ville gøre ham bedre til at slås. Senere igen blev han forelsket i bodybuilding.

Hvad er det at være sund ikke en motivation i sig selv. Så find en masse andet. Noget der virkeligt kan motivere en er hvordan det ander køn ser på en. Det er voldsomt ubegageligt for en mand når en kvinde ser med afsky på hans vom, så har han virkeligt lyst til at tabe sig. Men når hun stirre godt nok liderligt på hans brystkasse. Prøver at skore ham når hun er hammer stiv, fordi han har flotte arme. Eller når hun prikker ham i ryggen finder den fast og så kan ikke ladevære med at glide hånden, ned at hans ryg ned til hans balder. Eller hun sukker når hun ser ham kun iført jeans. Eller han får kommentaren ``Du har en lækker røv´´. Eller hvad end senarier der kan være. Skal nok få ham motiveret til at fortsætte med træning og lige give en en extra skalle.

Det der med energi er bare en dårlig undskyldning. Da jeg var værnepligtig og vi var kommet hjem fra feltet. Mens alle andre tog i byen smuttede jeg hen for at pumpe jern. Tror du man har energi der. Eller når jeg kommer trædt og hjem fra et arbejde hvor jeg har løftet ting hele dagen og alligevellet træner i 2 timer. Tror du man har energi der. Nej et er en voldsom dedikation til min sunde hobby. Det er hvad du skal finde.

Edited by moraka
Link to comment
Share on other sites

Langt de fleste familier har sq råd til at købe lidt havregryn + skummetmælk udover den kost de ellers køber...

Så tror ikke pengeproblemer skulle være den største faktor her :]

Jeg spiser selv tit havregryn m. skummetmælk, hasselnødder (er det i forbindelse med træning kan der også ryge lidt rosiner i / protein-pulver efter træning) - sundt og nærende, og absolut ikke noget der koster en bondegård :smile:

Og mht din 'afhængighed', er din madindtagelse jo bare lyst-styret.. Det tilpasser sig fint, når først man får indkørt et ordenligt madskema - evt kunne du finde en hobby (evt træning). Min lyst til søde sager / andre 'sidespring' ryger som oftest når jeg har spist sundt over længere tid.. Så har jeg overhovedet ikke lyst til alt det usunde :smile:

Edit: Din manglende energi stammer ret sikkert fra den mad du spiser... Den usunde mad (de hurtige kulhydrater) får dit blodsukker til at gå i 'selvsving', hvilket sikkert også er grunden til at du spiser så jævnligt...

Edited by A_R
Link to comment
Share on other sites

Ligesom andre har kommenteret, er der ingen der kan skrive en magisk trylleformulat der kan få dig til pludselig at spise rigtigt og dyrke motion - det er der kun én måde at gøre på. Og det er ved at gøre det!

Dit største problem er, at du allerede giver op på forhånd:

Jeg er utrolig doven, og jeg har ikke energi til at dyrke motion.
Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse...
Jeg har heller ikke råd til at købe min egen mad...

Det allerførste skridt på din vej er at fokusere på hvad der er muligt, i stedet for hvad der er umuligt!

  • Har du overvejet at cykle i skole? Så har du allerede fået motion når du er kommet hjem fra skole
    Du har ingen penge, og du kan ikke tage dig sammen til at dyrke motion. Kør med reklamer eller post i weekenden og slå to fluer med ét smæk!
    Sund mad behøver ikke være dyrt. Gulerødder, havregryn, skummetmælk, rugbrød, frosne grøntsager, etc. vælter altså ikke selv det strammeste budget.

Det kan godt være at du ikke kan bruge mine forslag, men det vigtige er at du begynder at se mulighederne.

Og så er der altså ikke nogen erstatning for viljestyrke. Sorry, but thats life...

Link to comment
Share on other sites

Det er svært at give et godt råd om at droppe madafhængighed. Det der virker på en anden, virker ikke sikkert på dig. Som mange herinde har været inde på, så er det viljestyrke. Som alle andre afhængigheder, handler det om at tage skridtet efter du er blevet bevidst om det. Da du nu er bevidst om hvad problemet er, så skal du bare gøre det. Start i små doser og sæt nogle delmål. Sæt gradvist dit usunde forbrug ned og begynd langsomt på noget motion. Motion kan jo være alt. Har du ikke en sport, du tænker kunne være sjov??? Ellers er der jo mange muligheder i et fitnesscenter - Træning på egen hånd med kondition og styrketræning, men der er også alverdens holdtræning du kan deltage på. Det behøver ikke være dyrt, Fitnesscentrene er jo nærmest gået i priskrig.! :)

Find en veninde du kan engarere dig med. Det hjælper altid at være to!

Jeg er selv meget glad for mad og specielt det usunde, men jeg ved godt hvordan jeg vil se ud og hvordan jeg ikke vil se ud. Så for mig var det bare om at tage en kold tyrker fra de usunde madvaner. Jeg ved godt det er svært og ikke sjovt, men når du først begyndet at spise sundt, så får du automatisk mere energi.

I de perioder, hvor jeg virkelig har lyst til noget usund mad, så tager jeg en løbetur (For i første omgang at gøre min samvittighed bedre, hvis jeg nu skulle spise noget) Efter min lille løbetur, som ikke behøver være et marathon, går jeg på vægten. Og så er det jeg tænker: Er det virkelig det værd?!?!

Jeg ved præcis hvordan du har det med din familie og deres 'usunde' madvaner. Mine forældre laver også altid dejligt god dansk mad med kartofler og sauce, som virkelig feder. Nu står jeg så i den situationen, at jeg 'heldigvis' ikke bor hjemme mere, så vælger selv min mad. Dog spiser jeg ofte hos mine forældre. Jeg har også svært ved at ændre deres madvaner, da de ikke selv vil. Men så er det jo du kan begynde at sortere i maden. Tag intet eller begrænset sauce, køb selv nogle frosne grøntsager og forbered til maden. (Koster ikke særlig meget) Og spis færre kulhydrater, som der er i kartofler, ris og pasta. Kød er jo godt, da det indeholder en masse protein. Så du kan sagtens spise med uden at spise alt det fede. Det startede jeg med at gøre nogle gange, når jeg skulle spise hos mine forældre.

Så alt i alt, og du må ikke misforstå mig, men tag dig sammen og giv dig selv et kæmpe spark bagi! :). Når du først er kommet ud over første fase, vil det hele være en del lettere!

Link to comment
Share on other sites

Og spis 6 gange om dagen! Tro mig, du er hverken sulten eller har lyst til søde sager, når du spiser hele tiden. :). Og du kan tabe dig meget, hvis du spiser det rigtige. Da indtagelse af mad flere gange sætter din forbrænding i vejret.

Der har tidligere været spurgt om det, men er dine forældre godt i stand som resultat af deres madvaner????

Link to comment
Share on other sites

Ligesom andre har kommenteret, er der ingen der kan skrive en magisk trylleformulat der kan få dig til pludselig at spise rigtigt og dyrke motion - det er der kun én måde at gøre på. Og det er ved at gøre det!

Dit største problem er, at du allerede giver op på forhånd:

Det allerførste skridt på din vej er at fokusere på hvad der er muligt, i stedet for hvad der er umuligt!

  • Har du overvejet at cykle i skole? Så har du allerede fået motion når du er kommet hjem fra skole
    Du har ingen penge, og du kan ikke tage dig sammen til at dyrke motion. Kør med reklamer eller post i weekenden og slå to fluer med ét smæk!
    Sund mad behøver ikke være dyrt. Gulerødder, havregryn, skummetmælk, rugbrød, frosne grøntsager, etc. vælter altså ikke selv det strammeste budget.

Det kan godt være at du ikke kan bruge mine forslag, men det vigtige er at du begynder at se mulighederne.

Og så er der altså ikke nogen erstatning for viljestyrke. Sorry, but thats life...

Jeg vil gerne starte med at sige, at du fordrejer nogle af mine ord. Du citerer mig for at sige "Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse..." - resten af den sætning er i allerhøjestegrad relevant for at forstå sammenhængen. Jeg skrev nemlig "Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse, når resten af min familie spiser bøffer, sovs og andet usund mad, og når de køber kage" - Jeg siger altså, at det er ufattelig svært at droppe end madafhængighed, når resten af ens familie æder slik, kager og usund mad. Du tager det ud af kontekst. Jeg kan nemlig godt leve sundt, hvis min familie er med på den - så lader de nemlig være at købe de usunde ting.

Jeg beder heller ikke om en erstatning for viljestyrke, men idéer til hvordan jeg får det. Ja, jeg kan selv købe de der småting, og jeg kan sikkert godt få min familie til det - og det er da en start. Men jeg føler på samme tid, er der er brug for en drastisk omvæltning i mine madvaner, og ikke en lille en. Men du har bestemt ret i, at det er en start.

Og så vil jeg lige sige, fordi jeg synes folk tromler mig ned med at jeg bare har givet op osv, at jeg har været nede og træne intensivt i en time i dag. Så har jeg givet op? Nej, på ingen måde.

Link to comment
Share on other sites

Hvad er det at være sund ikke en motivation i sig selv. Så find en masse andet. Noget der virkeligt kan motivere en er hvordan det ander køn ser på en. Det er voldsomt ubegageligt for en mand når en kvinde ser med afsky på hans vom, så har han virkeligt lyst til at tabe sig. Men når hun stirre godt nok liderligt på hans brystkasse. Prøver at skore ham når hun er hammer stiv, fordi han har flotte arme. Eller når hun prikker ham i ryggen finder den fast og så kan ikke ladevære med at glide hånden, ned at hans ryg ned til hans balder. Eller hun sukker når hun ser ham kun iført jeans. Eller han får kommentaren ``Du har en lækker røv´´. Eller hvad end senarier der kan være. Skal nok få ham motiveret til at fortsætte med træning og lige give en en extra skalle.

Årets post!!! :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil gerne starte med at sige, at du fordrejer nogle af mine ord. Du citerer mig for at sige "Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse..." - resten af den sætning er i allerhøjestegrad relevant for at forstå sammenhængen. Jeg skrev nemlig "Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse, når resten af min familie spiser bøffer, sovs og andet usund mad, og når de køber kage" - Jeg siger altså, at det er ufattelig svært at droppe end madafhængighed, når resten af ens familie æder slik, kager og usund mad. Du tager det ud af kontekst. Jeg kan nemlig godt leve sundt, hvis min familie er med på den - så lader de nemlig være at købe de usunde ting.

Jeg beder heller ikke om en erstatning for viljestyrke, men idéer til hvordan jeg får det. Ja, jeg kan selv købe de der småting, og jeg kan sikkert godt få min familie til det - og det er da en start. Men jeg føler på samme tid, er der er brug for en drastisk omvæltning i mine madvaner, og ikke en lille en. Men du har bestemt ret i, at det er en start.

Og så vil jeg lige sige, fordi jeg synes folk tromler mig ned med at jeg bare har givet op osv, at jeg har været nede og træne intensivt i en time i dag. Så har jeg givet op? Nej, på ingen måde.

Du behøver jo ikke spise alt det usunde..

Spis deres bøffer, men måske lidt mindre. Føj selv grønt til, hvis de SLET ikke indtager grønt. Viljestyrken ligger i, at du IKKE spiser, bare fordi det er der..

Begynd i det små, som så mange også har skrevet - jo mere du kommer igang + får smækket lidt sundt i skroget, jo mere energi får du også. Gå turer, jog/småløb, på cyklen osv. Begynd til badminthon - ET eller andet.

Men det folk mener med, at du fralægger dig ansvaret er, at 1# Det kommer ikke bare til dig af sig selv, hvis du har en afhængighed - det er pissehårdt, som flere skriver, men 2#Det hele bunder ud i, at du bare siger "jeg har ikke brug for det" - "bare" - fordi, ja! Det ER hårdt, men det er IKKE umuligt!

Det er i bund og grund DIT valg.

Link to comment
Share on other sites

Jeg skrev nemlig "Det er ikke muligt for mig at klare en sund, sund, sund tilværelse, når resten af min familie spiser bøffer, sovs og andet usund mad, og når de køber kage" - Jeg siger altså, at det er ufattelig svært at droppe end madafhængighed, når resten af ens familie æder slik, kager og usund mad. Du tager det ud af kontekst. Jeg kan nemlig godt leve sundt, hvis min familie er med på den - så lader de nemlig være at købe de usunde ting.

Fro at det her skal lykkes, må du indse at det er dig der har et problem, ikke din familie. Det er dig der er overvægtig, dig der gerne vil tabe sig... Du må med andre ord indse at der kun er en grund til at man ser ud som man gør, en selv. Du må tage ansvar for egne handlinger, og få den viljestyrke der skal til få at du kan spis sundt, selvom andre i dine omgivelser vælger at spise usundt.

Ellers har du efter min mening tabt kampen på forhånd. Det vil være masser at episoder i fremmtiden hvor du står over for sammen valg, fester, fødselsdage, byture etc.. Det er her du må vælge om du virkelig vil det her, spørg dig selv om du har lyst til at være overvægtig resten af livet, eller om du vil være slank? Er den usunde livsstil virkelig så meget værd at du vælger den, fremfor fysisk velvære og psykisk overskud?

Husk, andre kan hjælpe en på vej, men det er dig selv der kan gøre forskellen...

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil gerne starte med at sige, at du fordrejer nogle af mine ord.

Fordrejer, nej. Tager det ud af kontekst, ja, måske. Det jeg prøver at understrege, er at du skal prøve at se tingene fra en anden side. I stedet for at tænke "Jeg kan ikke fordi..." skal du ind i tankegangen "Det problem kan jeg over komme ved at...". Jeg tror det er svært fo folk herinde at give dig konkrete løsninger til hvad du skal gøre. Det afhænger helt og aldelels af din situation. General Patton havde et motto jeg godt kan lide. Noget i retning af:

"Gør hvad du kan, med det du har, der hvor du er"

Med hensyn til motivation er et godt råd, at sætte overkommelige mål der kan opnås inde for en uges tid (træn 3 gange om ugen f.eks). Det er der flere gode grunde til:

1. Det giver et moralsk boost at opnå et mål man har sat.

2: Hvis mål føles uoverskuelige og fjerne mister man motivationen

Hvis du har et mål der ligger er for fjernt, så bryd det ned i mindre delmål. Det er psykologisk næmmere at håndtere mål såsom "i denne uge vil jeg løbe 5 km to gange" i stedet for "om et år vil jeg gennemføre et halvmarethon".

- det er jo ren Dr. Phil det her...

Link to comment
Share on other sites

lol by the way^^

Når I at tænke alt det igennem, når I står og pumper (eller er det dét, I forestiller jer vil ske, når I råber "HEJ" med jäger-ånde og 20cm aftand til modsatte køns ansigt?)

Prøv lige at læs det igen og overvej om jeg identificerer mig med nogetsomhelst der bliver skrevet :wink:

Årets post fordi man ikke kan lade være med at grine når man læser det :laugh:

Link to comment
Share on other sites

lol by the way^^

Når I at tænke alt det igennem, når I står og pumper (eller er det dét, I forestiller jer vil ske, når I råber "HEJ" med jäger-ånde og 20cm aftand til modsatte køns ansigt?)

Jeg kom bare med en masse scenarier. For at give nogen eksempler på hvordan modtagensen af ens udseende af det ander køn kan give små busts af motivation.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er 170 cm. høj, og jeg vejer ca. 78 kilo.

Det er ikke nogen voldsomt kriminel vægt i forhold til din højde.

Hvis din vægt piner dig, så trøst dig med at du trodsalt ikke vejer 100 kilo eller mere endnu.

Du står i mine øjne med et valg:

Du kan fortsætte med at nyde alle de ting du godt kan lide, hvis du rører dig lidt mere til daglig.

Eller du kan vælge at fortsætte på sofaen, men tilgengæld spise lidt mindre.

Kort sagt: Halvt pest eller halvt kolera.

Du behøver ikke at blive kostfanatiker eller fanatisk motionist. Der skal bare nogle mindre justeringer til.

Kender du nogen der har det lidt ligesom dig?

En god måde at komme i gang på er at finde en at dyrke lidt motion sammen med.

Så står du ikke helt alene med problemet. Det er nemmere at komme ud at røre sig lidt hvis du har en makker - eller en lidelsesfælde om du vil.

Tag en eller anden doven person du kender i hånden og se om i kunne få en prøvetime hist og her. Måske var der noget der faldt i din smag. Det kunne være et eller andet boldspil, fitness træning, motionsløb, kampsport, dans eller nærmest hvad som helst mellem himmel og jord. Hvis bare det er noget du/i har lyst til at bruge tid på et par gange om ugen. Der er burde være nok at vælge imellem.

En anden måde du kunne omgå problemet på kunne være at styrketræne.

En anelse større muskelmasse kunne hæve din hvileforbrænding lidt så du stadig kunne drive den af på sofaen en gang imellem og spise de ting du godt kan lide, uden at din vægt løber løbsk.

jeg har været nede og træne intensivt i en time i dag

Se selv: Du er jo ikke helt håbløs eller uden rygrad, vel??

En times intensiv træning svarer til en god ekstra tallerkenfuld af de ting du godt kan lide.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share