Egoistiske løbere


AVE
 Share

Recommended Posts

Hej folkens,

Da jeg kørte MC var der en tradition for at hver gang man mødte en anden motorcyklist, så hilste man.

Når jeg cykler længere ture på cykel ude i det blå, sker det af og til at jeg møder andre cyklister der skal nogenlunde samme vej, og så hilser man på dem og følges ad nogen kilometer, får en lille uforpligtende sludder om vejret.

I begge disse "verdener" føler man sig tryg ved at hvis man er involveret i en ulykke, så er der andre der helt sikkert vil komme en til hjælp.

Men når man løber, ja, så er der så absolut ingen andre løbere til i hele verdenen. Der er åbenbart ingen løbere, som har det mentale overskud til at i det mindste nikke til de løbere de møder på deres vej - jeg har i hvert fald ikke oplevet nogen.

Jeg siger ikke at Wilson Kipketer skal løbe og hilse på folk, men motionsløbere kunne da godt anerkende andre løbere - et lille nik eller smil "vi er i samme (hårde) båd" kunne måske også hjælpe en til at holde gejsten oppe, når det var hårdt.

Personligt tror jeg at jeg kan falde om med hjertestop på en sti, uden at nogen andre løbere ville ænse det. De fremstår som super-egoister, selvom de sikkert ikke er det.

Hvorfor?

Edited by AVE
Link to comment
Share on other sites

Hvis vi forudsætter at det er som du siger, så kunne en forkalring jo være at såvel MC folk som cykelfolk normalt er entusiaster - mens en masse der løber gør det fordi de synes de "bør" - eller noget...

Link to comment
Share on other sites

Hvis vi forudsætter at det er som du siger, så kunne en forkalring jo være at såvel MC folk som cykelfolk normalt er entusiaster - mens en masse der løber gør det fordi de synes de "bør" - eller noget...

Helt enig - det kræver trods alt mere udstyr end et par sko fra kaisersport. . .

Link to comment
Share on other sites

Helt enig - det kræver trods alt mere udstyr end et par sko fra kaisersport. . .

derfor behøver man jo ikke være uhøflig.

jeg løber ikke selv så skal ikke kunne udtale mig om det, men jeg tror mere det beskriver vores egoistiske samfund end det beskriver folk der løber

Link to comment
Share on other sites

Det kommer også an på hvor man befinder sig i landet. I større byer hilsner man ikke så meget på hinanden som i mindre samfund. Det er ihvertfald min erfaring.

Til større motionsløb synes jeg dog absolut ikke løbere er egoister. Sidst jeg løb marathon og havde krise på et tidspunkt fik jeg mange venlige klap og tilråb af løbere med mere overskud. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Det kommer også an på hvor man befinder sig i landet. I større byer hilsner man ikke så meget på hinanden som i mindre samfund. Det er ihvertfald min erfaring.

Til større motionsløb synes jeg dog absolut ikke løbere er egoister. Sidst jeg løb marathon og havde krise på et tidspunkt fik jeg mange venlige klap og tilråb af løbere med mere overskud. :smile:

Jeg er enig med Troels. Når jeg løber hjemme ved mine forældre, hilser man næsten på alle løbere man møder. Det samme synes jeg gælder for når man møder en løber i et område hvor der ellers ikke er så mange løbere - som midt på strøget kl 22 en søndag aften, f eks :bigsmile:

Men løber man rundt om søerne eller i et andet område hvor der er mange løbere, synes jeg ikke det er lige så tit at man hilser. Jeg er selv ikke så god til at hilse når jeg løber i de sidst nævnte områder - har det som jeg ikke ville gøre andet, når det er så mange løbere. Men jeg tror ikke de ville være ligeglad, hvis det var jeg faldt om.

Edited by linis
Link to comment
Share on other sites

Hej AVE og andre

Hver eneste gang jeg møder en løber, der IKKE hilser, bemærker jeg det og det er et godt tegn, for det betyder, at de fleste trods alt siger "hej" el. vinker, smiler el. whatever de nu har overskud til.

At andre ikke hilser, skal vel ikke forhindre os i at gøre det ... hvis vi synes det er det rigtige, så må vi jo lære andre den samme indstilling.

Så: Keep on running og hils på alle de andre - måske er de begyndere, der ikke kender den skik (og der er heldigvis mange begyndere).

mvh

Søren

Link to comment
Share on other sites

Møder nu også masser af motionscyklister her i Århus-området, der ikke hilser - men bare stirrer blankt ud i luften, når man nikker eller vinker til dem.. så "problemet" er nu ikke isoleret til løbere. Må da også indrømme, at min egen lyst til at hilse på andre cyklister daler noget efter 4-5 i streg, der ikke gider hilse tilbage. Ellers hilser jeg på dem jeg møder - hvis jeg har overskud til det - og får også en snak med nogen af dem fra tid til anden.

Kan i øvrigt huske en diskussion på feltet.dk for noget tid tilbage om samme emne og der er vidt forskellige meninger om emnet og nogen folk har ligefrem regler om, hvem de ikke vil hilse på - typisk hvis folk ikke ser "prof" nok ud.

Edited by RuneN
Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Når jeg løber er jeg for smadret til at hilse såvel som ænse nogen folk omkring mig. Jeg kan dog absolut ikke se hvad der er galt i IKKE at hilse, man er trodsalt ikke i famillie sammen, blot fordi at man begge har valgt at løbe en tur - selvom at det da er en meget hyggelig ting.

Link to comment
Share on other sites

ville godt nok få travlt med at hilse på alle rundt om søerne i København!!:)

Enig. Jeg løber langs åstien i Odense C. og jeg gider sgu rende og hilse på 100 løbere på ruten hver gang. Løb er også i høj grad en slags meditations tilstand for mig, og hvis jeg så skal hilse på alle løbere undervejs........... Kald my arrogant, men no fucking way! Du hilser vel ikke på alle folk når du skal op og handle i Kvickly eller lign.? Hvorfor skal man bare fordi man får et par kondisko på. Nu er løb for mig, mere end bare en social begivenhed ud i en Morten Korch verden.

Link to comment
Share on other sites

ville godt nok få travlt med at hilse på alle rundt om søerne i København!!:)

Det er jo lige det...Især om sommeren, hvor absolut alle hiver løbeskoene frem.

Men det er altså ikke helt rigtigt at løbere ikke hilser på hinanden - mange af dem, jeg møder tit (omkring søerne) hilser jeg da på.

Link to comment
Share on other sites

Jeg elsker at løbe udenfor, fremfor på bånd, og grunden er simpelthen at jeg er meget mere mig selv og i min egen verden, når jeg kan få lidt "afstand" til folk. Jeg løber alene og har det godt med det, og har ikke brug for at hilse på alle andre "ligesindede". Tværtimod kan det, for mig, virke direkte irriterende for min "meditative tilstand" (ok det lyder måske lidt for zen...) at skulle hilse på folk.

Selvfølgelig ville jeg da reagere hvis der skete et uheld, men ellers er løb ret personligt for mig.

Men sådan er vi jo så forskellige...

Link to comment
Share on other sites

Jeg hilser også på folk når jeg er ude og løbe, da det mest er lidt ældre mennesker (40-50) som jeg møder da der ikke er så mange unge løbere i mit området, og de smiler ihvertfald hver gang og hilser og det gir en god følelse af at få noget til gengæld når man er i samme båd, istedet for egoisme.

Jeg føler mig også fri fra omverdenen når jeg løber og har det bedst med det da jeg kæmper mod mig selv til det maksimale og derfor kan jeg godt følge jer andre som ikke hilse.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share