WSM favoriter

[Squatfather]

Jeg var inde og kigge lidt på www.strongestman.com og blev helt nostaltisk.

Fortidens resultatlister fik mig til at tænke tilbage på WSM konkurrencer fra sidst i 80´erne og først i 90´erne. I mine øjne var mange af atleterne fra dengang mere komplete end de er i dag, selvom de fleste atleter sikkert er stærkere i dag.

De to bedste stævner fra den tid er efter min mening stævnerne i Finland i 90 og på Island i 92. Et par stævner som heldigvis har været genudsendt mange gange på Eurosport.

Stævnet i Finland vil altid blive husket, for at være det stævne hvor Jon-Pall

Sigmarson vandt sin sidste WSM-sejr. Men det var ikke en sejr han kom let til. Da der manglede 3 dicipliner lå 4 mand, Sigmarson, danske Henning Thorsen, Finske Ilkka Nummistro og amerikanske O.D. Wilson alle med chancen for den endelige sejr. Jeg husker tydligt at den engelske kommentator afskrev O.D. Wilson i kampen om sejren. Hans begrundelse for at O.D. ikke kunne begå sig var: "the three others got pure viking blood running in their weins, so O.D. is lacking on pure viking power!"

O.D. vinder derefter de to næste dicipliner og fører klart. Sigmarson kommer tilbage og sikrer sig den samlede sejr ved at vinde den sidste diciplin, Brick Race. 200 meter skal tilbagelægges hurtigst muligt med 150kg mursten på ryggen. Sigmarson løb som var det en skoletaske han havde på ryggen, imens O.D. kom vraltende i mål.

En anden spændende diciplin det år var Gravel loading, hvor deltagerne med en skovl skulle fylde 3 kurve med småsten og derefter bærer dem en distance på ca. 15 meter. Mange af deltagerne tågede rundt, som om de ikke vidste hvad de skulle stille op. Sigmarson vandt diciplinen snævert foran Henning Thorsen. Thorsen var jo ikke verdens hurtigste mand, men hans civile job som jord og beton-arbejder kom ham til gode. Eurosports kommentator roste ham for den fine teknik med skovlen.

Island, 92 var den første gang vi så Bardenhorst i WSM han vandt selvfølglig DL. Samtidig var der come back til den tidligere vinder Jamie Reeves som opnåede en delt anden plads. En meget overraskende vinder blev Ted Van Der Parre fra Holland som via 3 diciplinsejrer sikrede sig den samlede sejr blot 1 point foran Reeves og Magnus Ver Magnusson.

Den sidste diciplin det år var The Husafeldt Stone, en stor islandsk sten med rødder tilbage til Sagaerne skulle bæres længst muligt. Stenen havde en meget uhandy facon. Flere af deltagerne tabte den efter få meter. Men da den canadiske kvægopdratter Greg Ernst fik fat om stenen, rejste han sig, justerede sit greb på stenen. Så begyndte han at gå, han fortsatte langt uden for det afmærkede område! Han var helt vildt overlegen.

En anden begivenhed jeg tydligt husker er Gary Taylor som vinder af Overhead pres i 95 på Bahamas. Jeg glemmer aldrig hvordan han stemte de 210kg over hovedet imens han skreg: "Who is the strongest of them all!"

Hvem er jeres favoriter? Hvad syntes I har været fedest i WSM?

Edited December 21, 2002 by Squatfather

[AndersL]

Nu var jeg jo kun en bette knægt dengang der var gang i "stærkmandsbølgen" i DK, nu bliver det jo aldrig vist. :(

Én ting der dog for altid har prentet sig min hukommelse er Manfred Hoeberl der på Tenerife (Tror det var den.) kommer løbende, skrigende under farmer walken! Det var for vildt!!!

Jeg kan huske at Magnús Ver Magnússon dominerede i lang tid og jeg kan huske billereder af ham hvor han sidder og suger ilt.

Kan også huske den omgang "Danmarks Stærkeste Mand" hvor der var en gut der sprang sin biceps, det så for sygt ud!

Jeg kan også huske andre småting, men ikke så konkret.

[Squatfather]

>Anyone. Så kan du da ikke være helt våd bag ørerne. Hoeberl debuterede i WSM i 91 på Tenerife. Et år hvor danske Henning Thorsen imponerede med 3 diciplinsejrer og en samlet andenplads efter Magnus Ver Magnusson.

Den afrevne biceps i DK´s stærkeste mand må være John Kalmars i 95 eller 96.

[Henning Friis]

Jeg husker også tydeligt Manfred Hoeberl. Godt nok var han langtfra den stærkeste af dem alle, pånær nogle enkelte discipliner, men han var tilgengæld den som så bedst(bodybuilderagtig) ud. B)

[jar]

Yeps Squatti! dem husker jeg rigtig godt, Jeg tror faktisk at jeg har dem på videobånd!Jeg kan huske at Peter Anker har fortalt at Ted Van der parre måtte bukke hovedet for at være i elevatoren :lol:

Min favorit var Gary Tayler, den lille B) fængselsbetjent(vandt han ikke wm senere?)

[Squatfather]

>XAX. Hoeberl var faktisk ikke så ringe, han blev nr. 2 i Sydafrika i 94.

>Jar. Taylor er også en af mine favoriter. Han vandt WSM i 93 og har desuden repræsenteret GB ved OL i 84 som VL´er, hvilket tydligt kunne ses på hans dominans i Overhead Pres. Ærgeligt at hans kariere skulle slutte med den ulykke i Holland i 97.

Ted van der Parre er en ordentlig fætter. Han er 7´0", det er vist ca. 2 meter og 12, så han så ikke en gang særlig massiv ud selv om han vejede 160kg.

[simondj]

Ærgeligt at hans kariere skulle slutte med den ulykke i Holland i 97.

Hvad skete der da? :o

[Squatfather]

Gary Taylor fik klemt sine ben under et traktordæk, da han snublede under diciplinen, hvor de flipper traktordækkene under et GP-stævne i Holland.

Det var ret alvorligt.

[Torben F.]

HEhe det er meget sjovt at du nævner den med O.D Wilson. Men faktisk, så vidt jeg husker, fik han vist nok en pæn ubehagelig rygskade under det stævne, så han var ret hæmmet da han skulle "løbe" med en masse kg. på ryggen. Og jeg giver ikke så meget for M.V.Magnusson. Han er efter min mening mere en fitness-type, han kan ikke når det drejer sig om limit strenght! - basta

Torben F

[Thomas J]

Godt nok var han langtfra den stærkeste af dem alle, pånær nogle enkelte discipliner, men han var tilgengæld den som så bedst(bodybuilderagtig) ud.

Faktisk var han blandt de stærkeste lige inden han kom ud for hans færdselsuheld i 94 eller 95. Han var jo tæt på at tage titlen foran næsen på Magnus Ver Magnusson i 1994. Der var ikke meget der skilte dem der. Han vandt vist også World Muscle Powerchampionship i Skotland et år hvor feltet var meget stærkt. Hvis han ikke havde været så uheldig at havne i et alvorligt biluheld, så havde han vundet i 1995. Det er jeg overbevist om. Han var super stærk og eksplosiv. Den måde han smed rundt med træstammen for reps i 1993 var spektakulært. Iøvrigt nåede han vist at bænke 270 kg uden trøje, hvis jeg ikke husker forkert. Og lave en cheat curl med 200 kg. Hvilket han senere sprang bicepsen på, da han ville forsøge igen.

Thomas

[Thomas J]

Iøvrigt så er det svært at nævne bare en favorit. Jeg har adskellige. Den største må dog efter min mening være Jon Pall Sigmarssson. Han var nok den mest all-round atlet nogensinde, og så var han den mest karismatiske der nogensinde har deltaget.

Kazmaier var også i en klasse for sig. Den måde han dominerede på i årene 1980-1982 var for vildt. Discplinerne var meget styrkepræget dengang. Der var altid max squat (en eller anden maskine), max dødløft (silver dollar dødløft, som er dødløft fra lige under knæet) og max træstamme med. Manden var SUPER stærk i råstyrke discipliner.

Kommer man længere frem, så er Magnus Ver Magnusson jo en af legenderne. Gary Taylor med de sindsygt massive skuldre er også en klar favorit. Hans overhead power var "out of this world". Randall Strossen påstår at have overværet Taylor push presse 270 kg fra nakken af. Det lyder dog temmeligt vildt når man tager verdensrekorderne i stød i olympisk vægtløftning i betragtning.

Jeg har også altid været vild med Jouko Ahola. En "lille" mand der dominere på den måde som han gør er da imponerende. Han vejer 50 kg mindre end nogen af de største. Og så er han sygt stærk i dødløft. Han har efter sigende lavet 402,5 kg i træning.

Men man kan blive ved og ved. Der er simpelt hen så mange gode stærkmænd som har gjort sig bemærket igennem tiden.

Thomas

[Squatfather]

>Topper. Du tager vist fejl. Det var året efter på Tenerife, at O.D. var hæmmet af en rygskade. Det var ærgeligt, for det blev jo sidste gang vi så denne 190 kg kæmpe. Han døde jo senere samme år.

>Thomas J. Jon-Pall Sigmarson er min klare favorit. I mine øjne er han den bedste all-round atlet vi har set i WSM, og samtidig var han jo en af de bedste i de rene powerøvelser. Fantastisk at en mand af hans størrelse kunne bevæge sig på den måde. Kazmaier og Geoff Capes var sikkert tæt på hans niveau, men jeg har desværre kun set dem i aktion i korte "high-lights" udsendelser på Eurosport. Ahola er efter min mening den eneste fra nyere tid som har nærmet sig deres niveau.

Når vi snakker ren råstyrke er Kazmaier blandt de bedste sammen med Bardenhorst, Riku Kiri, Guffi og den ekstremt eksplosive Gary Taylor. O.D. Wilson var også uhyggelig stærk, det var sikkert derfor de kaldte ham "Nightmare".

Endeligt må vi ikke glemme de mere karismatiske typer, som har løftet underholdningsværdien i WSM. Også her var Sigmarson helt i top, jeg glemmer ihvertfald aldrig hans brøl: "I´m not an eskimo, I´m a viking".

Men også folk som Joe Onasai og Greg Ernst har virkligt løftet underholdningsværdien i WSM, på trods af at de aldrig var med helt fremme.

Min danske favorit i WSM er helt klart Henning Thorsen, hans præstationer fra starten af 90´erne var helt i særklasse.

[Henning Friis]

Nu skal det lige siges at jeg nåede ikke at se så mange WSM, og den jeg så med Manfred, der klarede han sig nu ikke så godt. :(

[Squatfather]

Manfred Hoeberl deltog 3 gange i WSM. Han blev nr. 8 i 91, nr. 4 i 93 og nr. 2 i 94, så det må være 91 du har set, XAX. :)

[Thomas J]

Kazmaier og Geoff Capes var sikkert tæt på hans niveau, men jeg har desværre kun set dem i aktion i korte "high-lights" udsendelser på Eurosport

Jeg er så heldig at have set alle WSM konkurrencer fra 1977 og frem til nu. Hvis man kun har set Kazmaier fra de konkurrencer han var med i fra 1987-1989, så er man virkelig gået glip af RAW power fra en anden verden. Kazmaier var helt sikkert på sit højeste styrkemæssigt i starten af 80´erne. I 1981 vandt han dødløft konkurrencen suverænt. Da han havde sat alle konkurrenterne, og skulle løfte den vindende vægt, så nuppede han den lige 2 gange i legende let stil for at sætte det hele på plads. Manden havde noget nær den stærkeste ryg nogensinde.

Desværre skabte hans dominans i starten af 80´erne også en Kazmaier som var yderst overlegen og arrogant, og som ikke kunne tåle at tabe. Dette kulminerede i en konkurrence som ikke særligt mange mennesker har set. Nemlig Pure Strength konkurrence i Skotland i 1987. Dette år blev der ikke afholdt nogen WSM konkurrence, og man besluttede derfor at sætte de 3 bedste nogensinde stævne. Det var Bill Kazmaier, Geoff Capes og en Jon Pall Sigarmarsson som var i sit livs form. Han satte Kazmaier så suverænt på plads, da han vandt 8 ud af 10 discipliner. I WSM 1988 er Kazmaier så arrogant og svinsk at han står og kalder Jon Pall Sigmarsson for en "paper champion". Argumentet er at Geoff Capes har slået Jon Pall nogen gange, men at Geoff Capes ALDRIG har slået Kazmaier i nogen konkurrence. Derfor mente Kazmaier ikke at Jon Pall var den rigtige WSM vinder, hvilket han ville sætte på plads i 1988. Kazmaier´s selektive hukommelse havde åbentbart lige glemt at Jon Pall i året forinden havde givet ham tørt på i Skotland. Hele 1988 konkurrencen er iøvrigt så sjov, da der konstant kører et spil mellem de 2 herrer. På et tidspunkt i carry and drag er Kazmaier langt foran Jon Pall, at han vælger at pege finger af Jon Pall, og grine hånende, hvilket resultere i at han falder. Faktisk koster hans lille skadefrohed næsten ham sejren. Han når dog lige at trække den hjem. Det var ellers tæt på at blive en "den der ler sidst ler bedst" episode.

Det er også sjovt at se konkurrencen i 1977 hvor 2 af de bedste bodybuildere deltager. Franco Columbo og Lou Ferrigno. Og de klare sig faktisk ganske godt. Lou Ferrigno vinder faktisk billøftet, hvor de skal løfte en bil i bagenden. Men det var jo også i en tid hvor bodybuildere trænte tungt og hårdt på basisøvelserne ;)

Thomas

[Squatfather]

>Thomas J. Har du set alle WSM? Dumme svin! :D Den videosamling gad jeg godt at have. Det er sgu nok for sent at sige at man ønsker sig den i julegave.

Bliver konkurencen i Skotland i 87 ikke betegnet som WSM rent statistisk, selvom den ikke var det? Jon-Pall Sigmarson betegnes jo altid som 5 dobbelt vinder af WSM og 4 dobbelt vinder af World Muscle Power.

[Guest Slettet bruger]

Ps så et gammelt klip med station 2 Omkring Hormoner, til alle jer der ikke forstår hvorfor det ikke kommer mere.

Det var en historie om den danske stærkmand Henrik Ravn, som blev snuppet med Anabolske steroider og Væksthormoner. Han blev snuppet kort tid efter, han vandt en dansk stærkmands konkurrence, som blev vist på tv. Da det kom frem i pressen, besluttede TV2 sig for at stoppe fremvisningen af Stærkmands konkurrencer.

DERFOR VISES DER ALDRIG NOGENSINDE STÆRKMAND PÅ TV IGEN (DOPING)

PS Fuck Tv2

[LAWMAN]

TJ: Hey, det er vi jo stadig nogen der gør... :D

Iøvrigt...har du mulighed for at smide nogen af de gyldne klip med pege fingre og Columbo mv. op på nettet?

[Thomas J]

Bliver konkurencen i Skotland i 87 ikke betegnet som WSM rent statistisk, selvom den ikke var det?

Det er muligt at den indgår i statistikken. Om ikke andet ville det da være fair. Han gjorde en voldsomt god figur i den konkurrence.

Law> nope, så teknisk er jeg sgu ikke :)

Thomas

[Chris27]

Jeg kan huske, da jeg så Joe Onesei, at jeg tænkte, at han var helt vild stærk men totalt teknikmongol, så han alligevel sluttede langt nede i rækken. Men at han ville have en chance for at vinde, hvis han lærte lidt teknik i disciplinerne (men det gjorde han vist aldrig :retard: ). Har jeg overvurderet hans styrke ;) .

Derudover var min favorit Manfred Hoeberl, for han så simpelthen for sej ud, surt med hans uheld :retard: