Løb for "ikke-løbere" - det kan lade sig gøre


oleriis
 Share

Recommended Posts

Jeg vil æde mine gamle sure løbesokker på, at stort set alle, der løber, prutter lystigt :laugh:

I gamle dage, da jeg løb rigtig meget med udgangspunkt på Østerbro Stadion, blev der fyret af over hele linjen, når flokken løb gennem Fælledparken med kurs mod mosen.

Mit bud er, at der simpelthen kommer gang i tarmene, når man løber. Specielt, hvis man samtidig spiser en sund og løbevenlig grøn kost. Så kan det høres!

Puha, det var sandelig rart at høre. Jeg var lige ved at tro, at der var noget fysisk jeg skulle have tjekket hos lægen.

Din fysiologiske forklaring lyder meget fornuftig.

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Jeg har hverken løbet eller cyklet, men jeg har gået fra øjenlægen og hjem. 8090 meter på 1:24:30. Han sagde i øvrigt at der ikke var problemer længere med mit øje og at jeg nu så rigtig godt ud :dry: . Så det var jo dejligt.

Vil slappe lidt af i dag og i morgen m.h.t. træning, for jeg vil prøve at løbe 15 - 17 km på søndag. Så regner jeg med at jeg er velrestitueret.

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Fik lavet lidt pre-marathon træning: 14,9 km på 1:41:43, det svarer til 8,79 km/t. Ikke imponerende. Jeg havde virkelig svært ved at løbe i starten. Jeg manglede ligesom kræfterne. Var også i byen i går og fik vidst inhaleret en hel flaske vin i løbet af aftenen, for ikke at tale om den gode mad med tre retter og det hele....

Efter 4 km fandt jeg så rytmen. Jeg lå med en puls på 116, og med den kan jeg så holde ovennævnte hastighed. Da først jeg fandt rytmen kunne jeg blive ved. Min kone mødte mig på halvvejen og cyklede sammen med mig det sidste stykke.

Ruten var 2 gange rundt om Damhussø + -eng, samt en gang rundt om Damhuseng. Når så ruten frem og tilbage til mit hus regnes med, så bliver det lige knap 15 km.

Jeg prøvede at drikke en smule på den sidste kilometer for at finde ud hvordan jeg reagerede på det. Det var nu kun en slurk, og det skete der ikke noget ved.

Er lidt mere optimistisk m.h.t. at gennemføre en marathon. Jeg fik dog en bette vabel, men havde heller ikke plaster på.

I øvrigt: FEDT LØBEVEJR.

Ha det godt.

Ole

Link to comment
Share on other sites

Rigtigt flot løbet.

Skid hul i tempoet, det er komplet irrelevant lige nu.

Udholdenheden er den vigtigste ting - og den har du fint. Når du kan løbe 15 km er det virkelig godt, og du er godt på vej.

Positive tanker!! Det skal nok gå!

Link to comment
Share on other sites

Rigtigt flot løbet.

Skid hul i tempoet, det er komplet irrelevant lige nu.

Udholdenheden er den vigtigste ting - og den har du fint. Når du kan løbe 15 km er det virkelig godt, og du er godt på vej.

Positive tanker!! Det skal nok gå!

Hej Spock, tak for din kommentar. Mit mål hvad angår marathon er, at kan jeg bare løbe den under 5 timer så er jeg tilfreds. Jeg vil også prøve at løbe uden at holde pause. Det mål har jeg altid haft når jeg trænede, - at finde et tempo jeg kan holde hele den planlagte distance. Lige nu satser jeg mere på Berlin Marathon end Copenhagen, da jeg ikke tror jeg kan blive klar. jeg startede jo først med at løbe i maj sidste år, og de 4 første måneder var det kun 2,5 km gå/løb. Så det er først siden september at jeg har løbet "rigtigt" - kontinuerligt.

I april, er det så planen at jeg vil lave en 20 km træningstur. Lørdag skal jeg til Vietnam i 10 dage, og får nok ikke løbet så meget der, men noget skal det dog nok blive til. Men dernede motionerer man normalt meget tidligt om morgenen, for at det ikke skal være helt uudholdeligt. Det bliver spændende at prøve.

DAGENS TRÆNING

Cykling til og fra arbejde, - ialt 27,6 km.

Gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

6,5 km løb i tiden 42:23 min. Den næste 1½ uge bliver der løbet i Saigon. Det er en hel anden temperatur. Men det bliver sikekrt meget sjovt. Man skal løbe enten tidligt om morgenen eller om aftenen. Ellers er det simpelthen for varmt.

Ha det godt.

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Så blev det til yderligere en halv times løb i Saigon. Lokal tid kl. 5:45, hvilket svarer til kvart i tolv om natten i Danmark. Jeg får ingen morgenmad, det er allerede 30 grader, luften er ikke den reneste og min krop ved at det er midt om natten, så måske derfor er det noget hårdt at løbe kontinuerligt i en halv time. Men fedt at have prøvet at løbe i tropisk klima.

OK, indrømmet der røg også lige to øl og to Nep Moi (vietnamesisk snaps) ned aftenen i forvejen. Så, mon ikke mit løb må siges at være tilfredsstillende.

Ha det godt derhjemme.

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Hvis man her i Saigon skal nå at løbe i temperaturer under 30 grader celsius skal man stå op kl. 5.15 og vælte ud af sengen, klæde sig på og så nå at løbe inden kl. 6.00. Jeg løber kun en halv time. For det første er jeg ikke god til (bliver bedre kan jeg mærke) løbe om morgenen. Når jeg løber om eftermiddagen er det svært at få kroppen i gang. Om morgenen er det endnu sværere. For det andet er det som nævnt rigtig varmt og det er noget sværere at trække vejret og det er som om varmen trækker kraften ud af en. Så man/jeg må sætte tempoet ned. Det blev igen til ca. 4,5 km på en halv time. Jeg kan ikke måle ruten helt præcist op.

Købte en ny Adidas løbe tee uden ærmer igår. Den var lækker at løbe i, men jeg fik blødende brystvorter, og det efter kun en halv times løb. Det ser ikke kønt ud og det viser bare hvor meget man kommer til at svede. Vietnameserne selv løber kun meget sjældent om morgenen. Men rigtig mange motionerer i den park jeg løber i, de går bare hurtigt rundt, eller de danser standard dans, laver Tai Chi, spiller badminton eller den specielle vietnamesiske form for badminton hvor man sparker til bolden med foden. Det kræver øvelse og ser rigtig flot ud.

Nu skal jeg hjem på tirsdag aften. Så det bliver kun til en gang mere løb tirsdag morgen. I øvrigt er jeg i Vietnam for at arbejde med følgende projekt for udsatte piger: http://www.davifo.dk/?p=30

Xin Chao

Ole

Link to comment
Share on other sites

TRÆNING DEN 30.4.

Let løb i parken på Hai Ba Trung i Saigon. Jeg valgte ikke at løbe konstant en halv time. Jeg ville også tage mig tid til at kigge på alle de andre der lavede forskellige former for motion i parken. Jeg løb kun ca. 2250 meter på 15 min.. Både tid og distance er anslået.

Nu er jeg så hjemme igen. Jeg var helt smadret i går. Dels havde vi en anstrengende tur med masser af møder og dels er turen med fly hjem også anstrengende, og det hele sad i kroppen. Så jeg sov det meste af onsdagen. Er først lige vågnet nu. Vil ud og løbe i eftermidddag.

Xin Chao

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

9,3 km løb på 1:00:06. Har sovet næsten hele dagen i går, samt en del i dag også. Jeg var helt smadret efter min Vietnamtur så motivationen her over midag og efter middagslur var ikke stor. Men tiden er tilfredsstillende for mig, - også det faktum at jeg kunne tage mig sammen til lige at løbe lidt længere. Mit nye motto kunne være: "Vi vil så gerne have at du løber lidt længere".

Mødte i øvrigt en hyggelig fyr i flyet fra Bagkok på vejen hjem, som hed Henrik, og som havde løbet i mange år og gennemført en del marathon. Han skulle også løbe Berlin Marathon, og vidste en del om løb.

DAGENS TANKE

Da jeg vejede mig lige efter jeg kom hjem fra Vietnam og havde været i bad, vejede jeg 75,3 kg, - altså ca. 2 kg mere end da jeg tog afsted for 10 dage siden. Jeg havde også ophobet en del vædske i kroppen. Det gør jeg åbenbart når det er så varmt som i Vietnam, - ca. 35 grader om dagen og 25 grader om natten. Da jeg vejede mig efter løbet i dag vejede jeg igen 73,3 kg. Hvorfor ophober man vædske i kroppen når det er varmt? Mine ankler lignede elefantankler da jeg var i Vietnam.

Mange gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

9360 meter på 57:47 min.. Ny OR (Ole Riis) rekord for denne distance, - ikke at forveksle med OL rekorder.

Fedt vejr at løbe i. Jeg håber at jeg kan holde til at skrue den normale distance op fra 6,6 km til 9,3 km. Mit venstre knæ kunne jeg mærke lidt i dag og sidste gang. Ikke noget med ømhed, men bare "mærke". Jeg vil gerne løbe 9,3 km 2 - 3 gange om ugen + én gang en længere distance på 12 - 15 km.

Berlin here I come..... OK, der er langt op til 42 km, så jeg er langt fra sikekr at den gamle her kommer til at gøre det, - men jeg gør et forsøg: "Go slow and win the race" er mit motto i sådanne tilfælde....

Fortsat forrygende lørdag til alle

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

6,6 km i en ny rekordtid 39:27. dermed kom jeg lige over 10 km/t. Det er en dejlig fornemmelse. Jeg ville have løbet 9,3 km, som er kravet i.f.t. min "Berlin - træningsplan" men mine knæ er begyndt at kunne "mærkes". Det gør ikke ondt, men jeg er lidt forsigtig alligevel.

Mine hjemmetræningsøvelser har stået lidt på stand by de sidste par uger. Dels fordi jeg ikke kan lave armbøjninger p.g.a. ømhed i min skulder (skal også have det tjekket en gang til hos doktormanden) og dels fordi jeg har været i Vietnam hvor jeg kun lavede mavebøjninger og rygøvelser.

Gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS TRÆNING

Først 2 x 13,8 km cykling til og fra arbejde. Derefter 9,3 km løb på Damhussø og -eng. Jeg kan nu tydeligt mærke min bedre form når jeg cykler, og jeg oplevede også i dag at jeg ikke havde det svært med at løbe de første 10-12 min. som jeg plejer. Det skyldes nok at jeg kome lige fra cykling til løb. Jeg brugte lige 20 min. på at klæde om og tale lidt med børnene, og så ud over stepperne i regnvejr. Det var virkelig nemt at løbe. Jeg havde besluttet at jeg ville tage det lidt med ro, - og det gjorde jeg så. Men da jeg kom hjem havde jeg alligevel løbet min hurtigste tid på 9,36 km: 56:40, hvilket svarer til 9,91 km/t. Og det helt uden at blive træt eller anstrenge mig på noget tidspunkt.

Det går rigtig fremad for øjeblikket. Det er fedt. Min vægt er faldet til 72,4 kg, men jeg har også lidt mere sul at give af, så det gør ikke noget.

God dag til alle

Ole

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Hej Ole

Kigger af og til forbi din log, og jeg kan da se af din fremgang og målrettethed, at du sikkert sagtens kan løbe den maraton i Berlin. Blot du husker også at udfordre skæbnen en gang imellem og kaste dig ud på en 15, 18 eller 20 km tur, for man kan som regel mere, end man umiddelbart tro. Og når når man lige får rykket hegnspælene lidt længere ud, så føles de lidt kortere ture pludselig meget kortere.

Tænkte dog også på, at du meget minutiøst tæller distancer og tider på alle dine ture. Det er komma-dit og komma-dat og jo, jeg kan godt forstå dit behov for at holde styr på fremgangen. Men måske du burde du overveje at løbe "lidt mere frit" nogle gange. Det vil sige bare løbe deruadaf, jogge afsted, tage en spurt, jogge igen, presse tempoet, jogge, gå lidt osv. Det er bare en fornemmelse, jeg får, når jeg læser med fra sidelinjen.

Du løber jo meget, og har sikkert nogle cirkadistancer på dine ture i nabolaget inde i hovedet. Du kunne jo overveje nogle gange at lægge løbeurret til side og så bare tage afsted. Prøve at mærke efter, hvordan det føles i kroppen, løbe lidt mere intuitivt og skifte lidt mere i tempoet. Det kunne måske udvikle sig til lidt fartleg eller intervaltræning. Det er en lidt anden approach end din nuværende, men man kan også løbe sur i gennemsnitstider og sekundfokus.

Så kunne du bruge løbeuret som et regelmæssigt tjek på, om der stadig er fremgang, eller om træningen skal doseres lidt anderledes. Efter min erfaring skal man passe på med ikke at blive alt for "afhængig" af gennemsnitstider, for de siger i virkeligheden ikke så meget om træningsudbyttet. Tider er fine som træningstjek, men dels har vi alle af og til en dårlig dag, dels skal man huske variation for at blive ved med at holde gryden i kog.

Som sagt: Det var blot en tanke, jeg ville dele med dig. Endnu engang tillykke med fremgangen :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hej Cykologen,

1000 tak for dine kommentarer. Det er virkelig rart at få kvalificerede og vedkommende tilbagemeldinger. Du har fuldstændig ret i at jeg nok er lidt for pertentlig omkring det med at måle distance og tid (var der nogen der sagde neurotisk?). Jeg tror mit behov herfor kommer af at jeg før september 2009 slet ikke kunne løbe kontinuerligt. Jeg kunne kun løbe et par hundrede meter, inden jeg måtte gå lidt. Derfor er jeg nok lidt "dogmeagtig" omkring det med at ville løbe uden at stoppe eller gå. Det samme vil gælde når eg starter på marathonen til den tid: Jeg vil ikke på noget tidpunkt gå med mindre jeg simpelthen ikke kan andet. Derfor træner jeg meget i at løbe kontinuerligt.

Jeg har også været lidt dogmeagtig omkring det med at at måle tid og hastighed meget minutiøst, og det har faktisk også hjulpet mig til at se de små forbedringer jeg har været igennem, og det har igen været med til at motivere mig og vise mig at det går fremad. I september løb jeg med en gennemsnitshastighed på under 8,5 km/t på ca. 4 km distancer. Idag løber jeg ca. 10 km/t på den dobbelte distance. Hvis jeg ikke havde målt min tid, ville jeg stadig tro at jeg løb lige så dårligt som i september, for man kan ikke rigtig mærke det.

I forbindelse med min forberedelse til marathon føler jeg også det er vigtigt for mig at få ført logbog over hvor meget jeg løber, for jeg følger et bestemt (men forholdsvis simpelt) program for førstegangs marathoner. Programmet går i korthed ud på, at man løber mellem 8 og 10 km 2 - 3 gange om ugen. Og så løber man en længere distance en gang om ugen. Den lange distance hedder normalt 15 km, men en gang om måneden hedder den fra april af 20 km stigende til 30 km. Hver fjerde uge, er en slags restitutionsuge hvor jeg løber mindre: 2 - 3 gange 6,5 km. Så i den forbindelse har min pertentlighed omkring logning betydning, og jeg taster det ind på både dr.motionsdagbog.dk og endomondo.com. Her får jeg nogle udmærkede statistikker.

Men du HAR fat i noget meget rigtigt, som jeg skal øve mig på. For som du er inde på, så KAN jeg jo løbe nu, og bør lægge min mere neurotiske tidsnotering lidt til side og bare løbe en time f.eks. Jeg véd jo ca. hvor langt jeg er løbet og kan notere en ca. distance i min forberedelseslog.

Mange gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share