Ex-anorektiker tager 6 kgs på i løbet af 8-9 dage?!

[MissIndividual]

Hej

Jeg er startet i et behandlingsforløb, for at komme ud af anoreksi, som jeg efterhånden har haft i et stykke tid.

Først noget info:

Min højde er 155 cm, og min laveste vægt kom ned på næsten 36 kgs i sommers. Jeg har aldrig været på nogen ekstrem sultekur, hvor der feks. indtages fra 0-800 kcal om dagen. Jeg har altid spist mellem 1000-1400 kcal, og dyrket motion i form af løbeture 2-3 timer om ugen.

Jeg har altid haft et image af, at være meget sund og meget, meget slank/tynd. (Men folk kender ikke historien bagved det kønne, smilende ansigt.) Da jeg ikke er så høj, ser det heller ikke sindsygt sygeligt ud med en lav vægt til mig.

Nå, men efter en alletiders sommerferie, hvor jeg tillod mig noget godt at spise, tog jeg på op til 41,6, og fik det meget bedre. Denne vægt blev for nyligt konstateret, da jeg går til kontrolvejning hver 14. dag. Dette er så ca. 9 dage siden.

Nu er jeg desværre kommet ind i en rytme, hvor jeg jeg godt nok spiser mere normalt, men ikke kan stoppe, når jeg først er igang! Det sker også nogle gange om aftenen, inden jeg går i seng, at jeg liiiiiiiige skal have noget ekstra. Prøver som regel at holde mig til de sunde ting. Men for et par dage siden, gik jeg amok med nybagte boller og nutella... :o( Og så kom skyldfølelsen, oppustetheden, kvalmen osv. bagefter, suk..

Det føles virkelig som om, at jeg går fra at være anorektisk til trøstespiser.. Jeg kan seriøst ikke kontrollere mig selv mere, og det er en uhyggelig fornemmelse! Men jeg ved, at disse episoder med "grovæderi" er en naturlig reaktion fra kroppen, som stadig er underernæret, og ikke har fået den nødvendige kost i længere tid. Har heller ik haft menst. siden november...

Mand, hvor er det bare hårdt at gå igennem.

Især fordi, jeg ved, at jeg har taget på siden sidst. Jeg kan mærke det på mit tøj, og se det på vægten, som her til morgen stod på næsten 47 kgs.... 47 kgs!!! på 9 dage..

Mit spørgsmål er så:

Denne vægtøgning.. Er det meste virkelig fedt, eller er det væske, der binder sig til kroppen? Kan det godt lade sig gøre at tabe/tage 6 kgs fedt, over en kortere periode? Meget af det, har sat sig lige midt på mavsen, så at jeg ligner en gravid i 4. måned...!

Jeg har godtnok fået det bedre, og har mere energi osv.. Men synes bare, at det går alt for hurtigt med vægtøgningen. Og alligevel har jeg faktisk mistet kontrollen over min krop.. Den kæmper imod mig nu, og tager hævn.. Jeg har virkelig været dum, og pint min krop alt for længe. Så må jeg også tage følgerne..

Og jeg vil aldrig byde min krop det samme igen..... Aldrig. Det er simpelthen ikke lidelserne værd... For det kan ikke blive ved. Enten fører anoreksi til død, eller også fører det til liv. Man MÅ vælge på et tidspunkt.

Håber på jeres reply!

[Guest Femina]

Jeg har altid haft et image af, at være meget sund og meget, meget slank/tynd. (Men folk kender ikke historien bagved det kønne, smilende ansigt.) Da jeg ikke er så høj, ser det heller ikke sindsygt sygeligt ud med en lav vægt til mig.

...

Især fordi, jeg ved, at jeg har taget på siden sidst. Jeg kan mærke det på mit tøj, og se det på vægten, som her til morgen stod på næsten 47 kgs.... 47 kgs!!! på 9 dage..

Det lyder altså ikke rart at være så pæn & fin udadtil, men at have det ad helvede til indadtil! Tingene skulle jo gerne matche...

Det er formentlig mest kun væske på så de 9 dage, men egentlig bør du jo slet ikke bekymre dig om vægten eller veje dig så ofte, hvis du er ex-anorektiker?

Du bør spise for at give kroppen energi, næring og (livs)glæde. Hvis du lader være, giver du din krop det modsatte. Lad i øvrigt være med at tælle kalorier.

Det hele er nemmere sagt end gjort. Sådan er det altid. Mit råd er, at du bør søge psykologhjælp (eller at snakke med, som ikke taler dig efter munden), hvis du synes det hele går dig meget på?

Det er i øvrigt sjovere at leve for at spise, og ikke spise for at leve.

God mad kan være en skøn smags-, duft-, syns- og føle-sanselig oplevelse, der ligger veltilpas og rart i mavsen, så man bliver helt glad og tilfreds. Så vil du være i stand til at tænke normalt uden at bekymre dig om vægten, leve & ånde normalt, præstere det du har lyst til og bare være.

Mine to bedste råd er, at du skal passe bedre på DIG selv! Lev livet! For ja, hvem kan ellers gøre det for dig?

De bedste hilsener herfra

[KåreS]

Meget af din vægtøgning er ganske sikkert væske. Desuden ser det sikkert værre ud end det er, fordi din mave er blevet noget oppustet. Det er også ganske naturligt når du efter i årevis at have sat den på en alt for hård diæt, er begyndt at spise mere normalt.

Ifølge dine egne tal skal du også lige huske, at du IKKE har taget 6 kilo på, men nærmere 5 (fra 41,7kg til NÆSTEN 47.0 kg). Så gør det nu ikke værre end det er

Med hensyn til dit vægtøgning: Er den konstateret på samme tid af døgnet (om morgenen, uden tøj, efter morgentoilette)

Det er flot og sejt at du kæmper for at få et bedre og sundere liv

[mxo]

Hej

Jeg er startet i et behandlingsforløb, for at komme ud af anoreksi, som jeg efterhånden har haft i et stykke tid.

Først noget info:

Min højde er 155 cm, og min laveste vægt kom ned på næsten 36 kgs i sommers. Jeg har aldrig været på nogen ekstrem sultekur, hvor der feks. indtages fra 0-800 kcal om dagen. Jeg har altid spist mellem 1000-1400 kcal, og dyrket motion i form af løbeture 2-3 timer om ugen.

Jeg har altid haft et image af, at være meget sund og meget, meget slank/tynd. (Men folk kender ikke historien bagved det kønne, smilende ansigt.) Da jeg ikke er så høj, ser det heller ikke sindsygt sygeligt ud med en lav vægt til mig.

Nå, men efter en alletiders sommerferie, hvor jeg tillod mig noget godt at spise, tog jeg på op til 41,6, og fik det meget bedre. Denne vægt blev for nyligt konstateret, da jeg går til kontrolvejning hver 14. dag. Dette er så ca. 9 dage siden.

Nu er jeg desværre kommet ind i en rytme, hvor jeg jeg godt nok spiser mere normalt, men ikke kan stoppe, når jeg først er igang! Det sker også nogle gange om aftenen, inden jeg går i seng, at jeg liiiiiiiige skal have noget ekstra. Prøver som regel at holde mig til de sunde ting. Men for et par dage siden, gik jeg amok med nybagte boller og nutella... :o( Og så kom skyldfølelsen, oppustetheden, kvalmen osv. bagefter, suk..

Det føles virkelig som om, at jeg går fra at være anorektisk til trøstespiser.. Jeg kan seriøst ikke kontrollere mig selv mere, og det er en uhyggelig fornemmelse! Men jeg ved, at disse episoder med "grovæderi" er en naturlig reaktion fra kroppen, som stadig er underernæret, og ikke har fået den nødvendige kost i længere tid. Har heller ik haft menst. siden november...

Mand, hvor er det bare hårdt at gå igennem.

Især fordi, jeg ved, at jeg har taget på siden sidst. Jeg kan mærke det på mit tøj, og se det på vægten, som her til morgen stod på næsten 47 kgs.... 47 kgs!!! på 9 dage..

Mit spørgsmål er så:

Denne vægtøgning.. Er det meste virkelig fedt, eller er det væske, der binder sig til kroppen? Kan det godt lade sig gøre at tabe/tage 6 kgs fedt, over en kortere periode? Meget af det, har sat sig lige midt på mavsen, så at jeg ligner en gravid i 4. måned...!

Jeg har godtnok fået det bedre, og har mere energi osv.. Men synes bare, at det går alt for hurtigt med vægtøgningen. Og alligevel har jeg faktisk mistet kontrollen over min krop.. Den kæmper imod mig nu, og tager hævn.. Jeg har virkelig været dum, og pint min krop alt for længe. Så må jeg også tage følgerne..

Og jeg vil aldrig byde min krop det samme igen..... Aldrig. Det er simpelthen ikke lidelserne værd... For det kan ikke blive ved. Enten fører anoreksi til død, eller også fører det til liv. Man MÅ vælge på et tidspunkt.

Håber på jeres reply!

Hej sjovt nok har jeg det på samme måde, først tabte jeg mig en del og blev helt anoretisk, efter ca. 6 måneder tog jeg mig sammen og prøvede at spise mere normalt, i starten gik det slet ikke lige meget hvad jeg spiste fik jeg forstoppelse og følte at jeg tog på, men efterhånden lærte jeg at spise mere normalt dog kun sundt, det gjorde så at jeg alligevel tabte mig for selvom jeg troede jeg spiste nok gjorde jeg ikke! nå men så prøvede jeg at spise lidt af det usunde i starten fik jeg dårlig samvittighed og stressede over hvor lang tid det vil tage at forbrænde fx den is, og jeg sørgede da også for at forbrænde det usunde jeg spiste. nå men senere turde jeg stille og roligt at spise mere og mere men nu er jeg så idag nået til at jeg heller ikke kan styre mig mere, spiser jeg fx. et stykke chokolade tænker jeg kan ligeså godt spise hele pladen når jeg alligevel er i gang og så ryger der en masse andre ting ned "som er forbudte" jeg har fundet ud af at det er de ting man selv har gjordt forbudt som udløser disse ædeflip, engang fik jeg også ædeflip med bananer og rugbrød fordi det jo også var forbudt.

For nylig er jeg også begyndt at kaste op.

Nå mit problem NU er at jeg stadig ikke kan finde ud af at spise normalt, jeg kan sagtens gå en hel dag uden mad, men spiser jeg bare et eller andet kan jeg næsten ikke stoppe igen :( , her i sommerferien tog jeg mig så endelig sammen og tabte mig endnu mere så nu er min bmi på 17 stadig ikke farligt men nok heller ikke sundt og ja det har gjordt problemet endnu værre for nu vil jeg jo gerne holde den nye vægt og det kræver endnu mere kontrol. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver normal igen....

[Guest Femina]

Flot, at du er på vej UD af spiseforstyrrelsen! Håber, at du kæmper videre og kommer helt ud derfra!

[Guest Femina]

For nylig er jeg også begyndt at kaste op.

Nå mit problem NU er at jeg stadig ikke kan finde ud af at spise normalt, jeg kan sagtens gå en hel dag uden mad, men spiser jeg bare et eller andet kan jeg næsten ikke stoppe igen :( , her i sommerferien tog jeg mig så endelig sammen og tabte mig endnu mere så nu er min bmi på 17 stadig ikke farligt men nok heller ikke sundt og ja det har gjordt problemet endnu værre for nu vil jeg jo gerne holde den nye vægt og det kræver endnu mere kontrol. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver normal igen....

Jo, du kan vel godt blive normal og lade være med at kaste op, men det kræver en ihærdig indsats?

Vælg at leve, for helvede....

[Kermit]

Din blodproduktion bliver også sat i vejret når du begynder at træne - og blod vejer trods alt også lidt. Har det selv sådan at jeg tager på hvis jeg i en periode på 1 måneds tid har holdt total pause fra træning, og det skyldes hovedsagligt at kroppen vænner sig til at blive presset, og derfor skal have nok blod i kroppen.

Men held og lykke med projektet, krydser fingre herfra

[AndreasH]

Mit spørgsmål er så:

Denne vægtøgning.. Er det meste virkelig fedt, eller er det væske, der binder sig til kroppen? Kan det godt lade sig gøre at tabe/tage 6 kgs fedt, over en kortere periode? Meget af det, har sat sig lige midt på mavsen, så at jeg ligner en gravid i 4. måned...!

Der er ikke nogen veldefineret grænse for hvor hurtigt man kan tabe fedt eller tage det på. Meget forsimplet set kræves der energiunderskud/overskud på ca 7000Kcal for at tabe/tage et kg fedt(på). 5kg er nok mere end hvad du kan klare på ca en uge!

Mvh Andreas

Edited August 20, 2010 by AndreasH

[MissIndividual]

Mange tak for alle jeres replies

Ud fra jeres svar at dømme, tyder det på, at meget af min hurtige vægtøgning skyldes væske i kroppen. (Pyha!) Jeg tør ikke heeeelt at veje mig endnu, før denne væskeophobning begynder at fortage sig. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker? og hvornår jeg kan regne med min "virkelig vægt."

Jeg plejede altid at veje mig om morgenen, uden tøj og efter toiletbesøg.

[MissIndividual]

Hej sjovt nok har jeg det på samme måde, først tabte jeg mig en del og blev helt anoretisk, efter ca. 6 måneder tog jeg mig sammen og prøvede at spise mere normalt, i starten gik det slet ikke lige meget hvad jeg spiste fik jeg forstoppelse og følte at jeg tog på, men efterhånden lærte jeg at spise mere normalt dog kun sundt, det gjorde så at jeg alligevel tabte mig for selvom jeg troede jeg spiste nok gjorde jeg ikke! nå men så prøvede jeg at spise lidt af det usunde i starten fik jeg dårlig samvittighed og stressede over hvor lang tid det vil tage at forbrænde fx den is, og jeg sørgede da også for at forbrænde det usunde jeg spiste. nå men senere turde jeg stille og roligt at spise mere og mere men nu er jeg så idag nået til at jeg heller ikke kan styre mig mere, spiser jeg fx. et stykke chokolade tænker jeg kan ligeså godt spise hele pladen når jeg alligevel er i gang og så ryger der en masse andre ting ned "som er forbudte" jeg har fundet ud af at det er de ting man selv har gjordt forbudt som udløser disse ædeflip, engang fik jeg også ædeflip med bananer og rugbrød fordi det jo også var forbudt.

For nylig er jeg også begyndt at kaste op.

Nå mit problem NU er at jeg stadig ikke kan finde ud af at spise normalt, jeg kan sagtens gå en hel dag uden mad, men spiser jeg bare et eller andet kan jeg næsten ikke stoppe igen :( , her i sommerferien tog jeg mig så endelig sammen og tabte mig endnu mere så nu er min bmi på 17 stadig ikke farligt men nok heller ikke sundt og ja det har gjordt problemet endnu værre for nu vil jeg jo gerne holde den nye vægt og det kræver endnu mere kontrol. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver normal igen....

Jeg forstår dig godt.. Føler med dig! Og kan forestille mig tydeligt, hvilket helvede du gennemlever.. Hvis ikke man har/haf haft en spiseforstyrrelse, kan man nemlig ikke relatere rigtigt til det.

Derfor kan det være hundens svært, at dele problemet med andre "normale" mennesker, af frygt for at de ikke forstår, og synes man er dybt underlig...

Som en pige, der stadig slås med en spiseforstyrrelse, men dog har fået det bedre, vil jeg virkelig anbefale dig at søge hjælp. Men hos en proffessional! En, der virkelig ved noget om spiseforstyrrelser, en anorektikers tankegang, osv.. Det er meget vigtigt, at denne person ved nok om den slags, til at give råd. Jeg var stædig til at indrømme, at jeg var syg, og behøvede hjælp, før jeg begyndte at få det rigtigt dårligt. Jeg indså, at jeg gik glip af alle de sjove og hyggelige ting i livet, bare pga. en dum sygdom.. Nu er jeg lige startet i et behandlingsforløb, som vil tage tid, og er en kamp. men det er dét værd, hvis man ellers kommer rask ud på den anden side!

Vi kan få livet tilbage igen, hvis vi vil. Det er ikke umuligt! :o)

[Sina]

Ud fra jeres svar at dømme, tyder det på, at meget af min hurtige vægtøgning skyldes væske i kroppen. (Pyha!) Jeg tør ikke heeeelt at veje mig endnu, før denne væskeophobning begynder at fortage sig. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker? og hvornår jeg kan regne med min "virkelig vægt."

Som anorektiker i et behandlingsforløb ved du måske allerede, at det allerallervigtigste lige nu er at blive ligeglad med det spørgsmål!

Ellers er det der, du skal sætte ind.