2x6 program


mvp.
 Share

Recommended Posts

Jeg er forfalden til et simpelt 2x6 program, som er beskrevet i starten af min logbog og desuden i en tråd under den perfekte træningsuge.

Det byder for mig at se på nogle fordele fra mange af de andre programmer der har været debatteret herinde, og har samtidig få af deres ulemper. Det er et let og simpelt princip, det tager ikke så lang tid om ugen, og det har virket i flere måneder nu.

Jeg vil lige gennemgå nogle af de andre træningsprogrammer som de fleste af os har prøvet eller læst om her på MOL. De har nemlig alle fordele og ulemper.

Det er ikke ment som en fornærmelse mod dem der kører efter de forskellige principper.

Det klassiske split-program:

Kroppen muskler trænes igennem 2 gange ugentlig, fordelt på 4 pas. Typisk 4x8reps, 15-12-10-8-6, eller noget lignende. Indeholder næsten altid flere øvelser til samme muskelgruppe ad gangen (bænk, skrå bænk, pullovers etc.).

+ Man kommer hele kroppen igennem et par gange om ugen.

- Men der går optil 4 dage mellem at samme kropsdel trænes.

- Og så er der en akut mangel på tunge løft.

- Heller ingen periodisering.

HIT-træning:

Den har vi vist snakket om.

90´er BB-program:

Hver muskelgruppe trænes med mange sæt til failure, men kun 1 gang om ugen, eller noget lignende. Det er meget muligt at det virker på en begynder eller en krudtugle, men det er vist også det. Lidt masse, men næsten ingen styrke.

Sheiko:

Ingen tvivl om at det virker udfra forskellige folks anmeldelser. Men jeg gider ikke at træne i over 2 timer hver gang. Og jeg har heller ikke mulighed for at træne 2 pas på et døgn. Det gælder nok også mange andre. Hvis et enkelt led begynder at drille, kan det hele falde til jorden, pga. den store træningsmængde. Men hvis jeg havde tid...

WSB:

Styrkeløft program bygget op som split-program.

God ide med DE. Men DE-eksplosiviteten bør være tilstede i ethvert sæt, kort som langt. Tilgengæld har det de samme ulemper som det klassiske split-program: 2 gange træning om ugen. Og så synes jeg at det er lige lovligt strengt at køre ME hver uge. Også selvom øvelserne byttes ud. Det er ikke alle menneskers led der har lige godt af at fyre den af i en øvelse man ikke er helt vant til. Jeg har selv afprøvet det for knap et års tid siden og må indrømme at det er da sjovt at køre ME-dage, sålænge det virker.

HST:

Godt med lidt nytænkning! Og det er godt at træne hele kroppen 3 gange om ugen, hvilket mange først finder ud af omkring år 2000, uden at køre for mange sæt. Og så har man endda excentrisk træning inkluderet!

Tilsyneladende fin balance mellem træningsmængde og restitutionstid. Men tilgengæld er det måske ikke altid smart at køre svære sæt flere gange om ugen, da det kan være lidt hårdt for CNS. Jo stærkere man er, jo mindre befordrende vil det være at køre tunge sæt flere gange om ugen. Med tunge sæt mener jeg f.eks. 2 gange træning i træk med f.eks. omkring 5RM.

Men programmet er også mere designet til masse end styrke. Deraf navnet.

Jeg har ikke selv prøvet det, men kan godt se ideen i det.

Vægtløftningstræning

Her får man personlig træner inkluderet i kontingentet, til oftest under 100 kr. om måneden. Uanset hvem man er, vil man have mulighed for at lave nogle hæderlige resultater efetr noget tid, hvis man er i stand til at lære teknikken. Og det lykkes somregel. Programmerne laves af klubbens træner, således der fokuseres på den enkelte løfters svage sider, teknisk og styrke-topografisk. I hvert enkelt træningspas analyseres ens løft så man kan få en tilbagemelding på stedet. God men lidt overset sport der giver en enorm springkraft og flot løfteteknik, hvilket er et godt fundament for styrketræning i det hele taget.

Tilgengæld trænes ikke alle de store øvelser, da træningen går målrettet på at øge træk & stød. Bænkpres, roning, arme og selv stem er desværre kun sjældent en del af den daglige træning, hvilket gør at selv en rutineret vægtløfter vil fremstå som en svækling i forhold til f.eks. en BB´er i de nævnte øvelser. Men tilgengæld er vægtløfteren nærmest uovervindelig i de tekniske øvelser og andre styrke-atleter fremstår som klodsmajorer så snart det drejer sig om løfteteknik.

Atletik-styrketræning

Her er det almindeligt at træne VL-hjælpeøvelser 2-3 gange om ugen ved siden af den almindelige atletiktræning. Der fokuseres ikke så meget på løfteteknikken som i VL, men jeg har selv set eksempler på atleter der har haft en imponerende styrke - selv i forhold til styrkeløfterne. Man træner oftest 3-4 øvelser med flere sæt af få reps. Typisk feks. frivend, benbøj, råtræk og bænkpres. Jeg har ikke set dem træne overarme.

Om deres træning ved jeg kun hvad jeg har iagttaget.

2x6-program

Fullbody 3 gange om ugen = hypertrofi

Superset = tidsbesparelse

Korte pas = begrænset cortison niveau

CNS-træning cirka hver 2. uge = Udhvilet CNS = mulighed for fremgang

VL-øvelse først = løfteteknik & springkraft

2x6 reps på ca. 70% = ikke specielt anstrengende

Desværre kan det være svært at holde den lidt kedelige træningsplan, når de tunge vægte frister en. Det smutter nogle gange lidt for mig.

Men det virker.

Så kan i ellers skælde ud hvis jeg har været for hård i anmeldelserne af de programmer der måske er jeres personligt foretrukne.

Og i kan sable mig ned med det sædvanlige: "-og hvilke videnskabelige undersøgelser bygger du så det på...?" osv, da påstandende er udfra min egen personlige overbevisning, klassisk MOL-teori eller bitter erfaring. Jeg er nemlig hverken landstræner eller fysiolog.

Og hvis i er løbet tør for ideer til jeres daglige træning, så kan i jo bare afprøve 2x6-programmet. Og ret det evt. til efter jeres egen smag eller behov. Det er princippet i programmet der er det afgørende og ikke det eksakte antal sæt og reps.

Programmet burde måske være beskrevet her, men jeg orker ikke at skrive mere nu. Desuden er jeg på arbejde (søndagsvagt :( ) og bliver indimellem afbrudt.

God træning!

Link to comment
Share on other sites

2x6-program

Fullbody 3 gange om ugen = hypertrofi

Superset = tidsbesparelse

Korte pas = begrænset cortison niveau

CNS-træning cirka hver 2. uge = Udhvilet CNS = mulighed for fremgang

VL-øvelse først = løfteteknik & springkraft

2x6 reps på ca. 70% = ikke specielt anstrengende

Desværre kan det være svært at holde den lidt kedelige træningsplan, når de tunge vægte frister en. Det smutter nogle gange lidt for mig.

Men det virker.

Ser spændende ud, jeg har efterset din log...
I må godt prøve programmet hvis i indbetaler 500,- på min bankkonto.

Jeg har menlig taget patent på det.

Om 10 år træner alle på den måde. Også i Bulgarien.

Fandt det her i den perfekte træningsuge. - kunne ikke overføre pengene pga. "Generel beskyttelsesfejl, programmet bliver nedlukket" Det er vel ikke træningsprogrammet ?

Skulle måske prøve det.

Desuden er jeg på arbejde (søndagsvagt  ) og bliver indimellem afbrudt.

God vagt... - og godt indlæg.

Henning :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

xjyden->

Hvis de køres som superset, så 4-5 minutter mellem sættene i samme øvelse. Hvis ikke så nok omkring 3.

Og på 6 reps, så kører det måske knap så hurtigt som når man kører de korte sæt på 1-3 reps. Men der skal trykkes til alligevel.

Link to comment
Share on other sites

Hej Mvp.

Nu er du gået i gang med at beskrive de forskellige træningstyper. Kunne det ikke være en ide at nogle af jer "guruer" gik mere i dybden med alle de forskellige programmer.

Alle programmer beskrevet med faktorer som fx:

Styrke kontra Masse

Træningspas pr. uge

Intensitet

Varighed pr. træning

osv.

osv.

Det ville være en hjælp til nybegyndere og os der vil prøve noget nyt.

Man kan selvfølgelig læse diverse logbøger osv.

Men en sådan oversigt, kunne da være praktisk !!?

Hvad synes I andre ?

Hilsen

Nygren

Link to comment
Share on other sites

Guest Voravong

Rigtig godt indlæg mvp. Du har fat i nogle virkelig gode pointer, og så er det rart at alle de mange principper der florerer her på MOL bliver overskueliggjort.

Programmet burde måske være beskrevet her, men jeg orker ikke at skrive mere nu. Desuden er jeg på arbejde (søndagsvagt  ) og bliver indimellem afbrudt.
Det gør ikke spor, vi véd jo at det kribler i dine fingre for at lave et superregneark oversat til 123 sprog - også bulgarisk. ;)
I må godt prøve programmet hvis i indbetaler 500,- på min bankkonto.

Jeg har menlig taget patent på det.

Om 10 år træner alle på den måde. Også i Bulgarien.

:lol: :lol: :lol:

Link to comment
Share on other sites

Hej Mpv.

En af fordelene ved dit program er vel også at teknikken i løftene bliver hyppigt trænet.

Såvidt jeg kan forstå er det også en vigtigt faktor.

Det var nemlig også det der slå mig.. jeg har styrketrænet før men aldrig gået til styrkeløft men er heldigvis begyndt på det nu... og jeg går meget op i min teknik og alle de erfarne løftere i klubben kommer gerne og retter på mig hvilket er kanon... da jeg læste mvp's program tænkte jeg at det sagtens kunne bruges når man er nybegynder indenfor styrkeløft eller ihvertfald teorien bag... så nu træner jeg teknik i alle 3 løft med 70% af mit max alle ugens dage... så det bliver en slags fullbody program 3 gange om ugen og hver anden fredag skal jeg så løfte tungt (rigtig tungt... for at stresse cns... men selvfølgelig forudsætter det god form... ingen af mine tunge løft må ændre på teknikken)... de dage jeg træner med 70% af mit max kører jeg 5X3... det kan jeg bedre lide men ved ikke om det er værre eller bedre end mvp's 2x6 :blink: ... min første dag med denne trænings-filosofi var idag og det var nemt... jeg måtte faktisk anstrenge mig for ikke at sætte flere skiver på stangen :D ... jeg skal nok vende tilbage og sige om det kan bruges som nybegynder ;)

Har dog ingen VL-øvelser med :)

Edited by Zoa
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share