Vægttab med cola...

[boandei]

.

Edited May 19, 2010 by boandei

[sokr@tez]

Der er det antal kalorier i, som står på deklarationen, - ingen snyd der. Og det feder derfor næsten lige så meget som vand.

Hvad man dog skal være opmærksom på er, at man kan føle sult af at indtage kunstige sødestoffer, og derfor spiser mere end, hvis man ikke havde indtaget cola light. Derfor kan man godt drikke cola light under en diæt IMO, hvis man blot er påpasselig med at fødeindtaget ikke stiger som følge deraf.

[Diæt]

Jeg synes personligt at Cola light, eller Pepsi max for den sags skyld er rigtig godt, hvis man prøver at holde energiindtaget ned under en diæt. Det med at sødestofferne giver en sultfornemmelse bagefter tror jeg er meget individuelt, jeg oplever det ihvertfald ikke.

[SuneJ]

Jeg har oplevet det meget. Jeg kan ikke spise tyggegummi uden at blive enormt sulten og cola light er helt udelukket (for mig).

[Kim S]

Det kunstige sødestof i Coca Cola Light er mig bekendt Aspartam som rigtigt nok beskyldes for at sænke blodsukkeret - og dermed øge appetitten.

For et stykke tid siden blev Aspartam i medierne beskyldt for at forstyrre indlæringsevnen hos børn samt evnen til at huske.

Har dog selv drukket en del Coca Cola Lights uden problemer - hvor mange kan jeg dog ikke huske

Kim S

Edited October 3, 2003 by Kim S

[Diæt]

Kim det med aspartam er det bevist eller???

anyways så vil jeg drikke noget lidt sodavand hvis jeg skal "cutte", for at stille sulten for en tid.

[Stubbe]

Aspartam er beskyldt for mange ting, men mig bekendt har der ikke været nogen hold i beskyldningerne.

Det er stadig lovligt at bruge, hvis det var så skadeligt som det beskyldes for var det nok gjort ulovligt.

Der er lavet forsøg hvor man har givet den ene gruppe kunstig sødestoffer og den anden gruppe sukkrose, i jeg mener 10 uger.

Personerne på sukkrose havde taget på, og de andre havde holdt vægten.

Jeg tror ikke der er noget videnskabeligt der understøtter at man spiser mere ved indtag af sødemidler.

Men har man den følelse er det selvfølgelig med at holde sig væk fra skidtet.

[allerup]

Aspartam er beskyldt for mange ting, men mig bekendt har der ikke været nogen hold i beskyldningerne.

Det er stadig lovligt at bruge, hvis det var så skadeligt som det beskyldes for var det nok gjort ulovligt.

Så er det vel uskadeligt at ryge, for det er da mig bekendt fuldt ud lovligt?

[spoi]

Hej jeg har det selv sådan at jeg nu hvor jeg er i gang med at tabe mig ikke indtager sukker(kun lejlighedsvis = meget sjældent), men kunstigt sødestof. Begrænser det mest muligt for at vænne mig af med sukker-narkomaniet. Når jeg så har tabt det jeg skal, er mit forbrug af alt det søde forhåbentlig mindsket og ønsker så at gå tilbage til alm sukker og selvfølgelig stadig holde øje med kcalindtag. Er heller ikke begejstret for kunstigt sødestof - men acceptere det nu.

Laila

[Dumb&Dumber]

Det er helt rigtigt at man i USA har fundet en masse "bivirkninger" der er uhelsdige ved aspartam.

Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam en overset fare for vores helbred. Aspartam (også kaldet NutraSweet) bliver idag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J.Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.

Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.

Nogle af de eksempler som Mr. H.J.Roberts skriver om i "Townsend Letter for Doctors & Patients" er alarmerende:

Men man har i danmark undersøgt de forskellige virkninger, og på fødevaredirektoratets hjemmeside kan læse følgene:

Fakta om aspartam

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Af cand. med.vet., ph.D. Alicja Mortensen og akad. ing. Inge Munch, Fødevaredirektoratet

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier

Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. F.eks. kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1% af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark

Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må anvendes.

Da den første Positivliste blev udarbejdet i 1973, var aspartam ikke kommercielt tilgængeligt og derfor heller ikke vurderet sundhedsmæssigt, men i 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevaredirektoratet) en anvendelse af stoffet til læskedrikke, hvorefter det blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som f.eks. desserter og herunder frugtyoghurt, marmelade og andre frugtprodukter, slik, kager og lignende bagværk, marinerede fisk, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde vi nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam

De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevaredirektoratet) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser

For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40 - 60% af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i proteinstofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. F.eks. er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og f.eks. medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. F.eks. ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi

Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering

Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, f.eks. unge og gamle og raske og syge.

Fødevaredirektoratets vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. F.eks. blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet undersøgt data på forekomst af hjernesvulster hos mennesker (børn og voksne) i de sidste 20 år. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som f.eks. JECFA og EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Såvel de oprindelige undersøgelser, der i detaljer er gennemgået af myndigheder og uafhængige videnskabelige komitéer, som senere undersøgelser, der indtil i dag er publiceret i den videnskabelige litteratur, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

Ordforklaringer

Fødevarelovens definition af tilsætningsstoffer: Ved tilsætningsstoffer forstås stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.

Sødestoffer er defineret som stoffer, der giver en fødevare en sød smag. Fødevarer med sødende egenskaber som f.eks. roesukker og honning er ikke omfattet af definitionen.

JECFA står for Joint Expert Committee on Food Additives og er en komité under FAO/WHO.

Artiklen om tilfældene i USA

[Stubbe]

Nu gad jeg ikke læse det hele, men overskriften er såen set også nok.

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Alt er sku da farligt eller giftigt i for store mængder. B)

Vi indtager mange stoffer, som endda er giftigere i mindre end aspartam.

Vi snakker selvfølgelig om de mængder der pt er lovlige at tilsætte.

Og som vi kan se er det "sikkert".

Så er det vel uskadeligt at ryge, for det er da mig bekendt fuldt ud lovligt?   

Hehe allerup. :lol:

Vi er nok vittig.

[SaintPauli]

Hvad man dog skal være opmærksom på er, at man kan føle sult af at indtage kunstige sødestoffer, og derfor spiser mere end, hvis man ikke havde indtaget cola light. Derfor kan man godt drikke cola light under en diæt IMO, hvis man blot er påpasselig med at fødeindtaget ikke stiger som følge deraf.

Dette er korrekt!

Drikker du colaen alene, så kan du meget nemt ende op med en forøget sult. Hvis du derimod drikker Colaen når du indtager et måltid, så får du ikke nogen problemer med dit blodsukker.

Rock’n Roll

SaintPauli

[bls]

Den værdi der angives som sikker i Niesink, de Vries og Hollingers Toxicoly, principles and applications fra 1996 svarer til ½ liter colalight. Det er det de regner med som dagligt indtag.

[Mr.Freeze]

Artikel om cola light

En artikel som bekræfter nogle af de argumenter der er fremkommet her.

[Litopsi]

Jeg har oplevet det meget. Jeg kan ikke spise tyggegummi uden at blive enormt sulten og cola light er helt udelukket (for mig).

Den med tyggegummi kender jeg også, men tror du ikke det er noget andet? jeg forestiller mig (uden at vide noget om det) at kroppen, når man laver tyggebevægelser, forbereder sig på at skulle fordøje noget mad og derved indstiller sig på det og når der så ikke kommer noget, melder sulten sig som en naturlig følge af "madmangel" ??

[Købmanden]

coca cola ligter stinker, Pepsi max styre

Jeg har sukkersyge og min læge siger af man godt kan drikke en halv liter sodavand om dagen.

men ikke mere da det bliver svære af tabe sig. det er lidesom salt kun lidt, ikke for meget.

[sokr@tez]

...min læge siger af man godt kan drikke en halv liter sodavand om dagen.

men ikke mere da det bliver svære af tabe sig. det er lidesom salt kun lidt, ikke for meget.

Hvis det er cola light så er det ikke alt andet lige sværere at tabe sig. Der er kun det antal kcal i som står på flasken. Man kan ikke trylle med kcal, så nogle tæller dobbelt.

Som nævnt i denne tråd, så kan aspartam for nogle give sult og afledt deraf et større kcal indtag, men umiddelbart skulle 2L cola light om dagen ikke forværre chancerne for vægttab (alt andet lige)

[Snoopy]

Hej

Jeg er selv i gang med at cutte og undgår derfor sukkerholdige fødevarer, men så tillader jeg også mig selv at få cola light i weekenden. Jeg føler ikke nogen større sult af at drikke det, så hvis Cola light kan hjælpe dig med at holde dig fra andre søde sager, så kan det ikke skade at drikke det engang i mellem.

:xmas: Snoopy

[Arne]

Den artikel fra Getbig har været oppe mange gange. Den er ikke underbygget med hensyn til den postulerede virkning på blodsukkeret. Ingen grund til bekymring.

En subjektiv erfaring: Jeg har hverken subjektivt - eller ved hjælp af min blodsukker måler (er diabetiker -omend det er trænet væk) kunnet registrer nogen virkning