Min træning frem mod La Marmotte 2011

[Guest Cykologen]

Ja som den opmærksomme læser nok har regnet ud, kom jeg altså ikke ud og cykle idag alligevel. Og hvorfor nu det? For at gøre en lang historie ultra kort havde jeg fuldstændig glemt, at jeg siden min sidste cykeltur i november havde skiftet klamper på mine cykelsko, da de kun skulle bruges til spin. Derfor passede de ikke længere til raceren

Argh, for helvede - super frustrerende, og ret sjovt at læse om

Jeg lavede næsten samme nummer i forrige uge, hvor jeg havde pakket tasken i al hast og for en gangs skyld skulle lufte mine Nike Free. Klædte om i FW Valby, løbetøj på, Søndermarken ventede. Da jeg satte mig ned for at tage skoene opdagede jeg, at jeg havde pakket min højre sko sammen med sønnikes højre sko (han har også et par sorte Nike Free i samme størrelse). Man føler sig lidt dum, når man pakker sydfrugterne og kører hjem igen

[Kermit]

Surt med den missede tur, men sejt nok at du alligevel kom ud og både løbe og cykle på samme dag. Ved ikke om du allerede har skrevet det tidligere i loggen, men hvad er din målsætning i forhold til årets La Marmotte?

[Arne]

Samme aften kørte jeg 2 vanvittigt hårde spinning timer hos Arne i FW på frederiksberg. Det var ikke helt meningen med max intensitet, men jeg lod mig rive med og havde pænt gode ben.

Ja I 3 midt for er ansvarlige for at jeg stadig er i restitutionsunderskud

[Quantanamo]

Ja som den opmærksomme læser nok har regnet ud, kom jeg altså ikke ud og cykle idag alligevel. Og hvorfor nu det? For at gøre en lang historie ultra kort havde jeg fuldstændig glemt, at jeg siden min sidste cykeltur i november havde skiftet klamper på mine cykelsko, da de kun skulle bruges til spin. Derfor passede de ikke længere til raceren

Jeg hader den slags! Man er totalt pumped med psykisk energi og saa kan man ikke faa afloeb for den.

En lignende situation gjorde, at jeg for nylig splittede en rygsaek til 1000 kr. ad, for at lave et par straps, som jeg ikke kunne holde ud at skulle vente paa, fordi der skulle traenes NU!

Edited March 14, 2011 by Quantanamo

[sheriffen]

Jeg lavede næsten samme nummer i forrige uge, hvor jeg havde pakket tasken i al hast og for en gangs skyld skulle lufte mine Nike Free. Klædte om i FW Valby, løbetøj på, Søndermarken ventede. Da jeg satte mig ned for at tage skoene opdagede jeg, at jeg havde pakket min højre sko sammen med sønnikes højre sko (han har også et par sorte Nike Free i samme størrelse). Man føler sig lidt dum, når man pakker sydfrugterne og kører hjem igen

Haha you know the drill - og ja jeg følte mig også knap så begavet, da jeg forgæves kæmpede med at klikke skoene i pedalerne.

Surt med den missede tur, men sejt nok at du alligevel kom ud og både løbe og cykle på samme dag. Ved ikke om du allerede har skrevet det tidligere i loggen, men hvad er din målsætning i forhold til årets La Marmotte?

Jo tak - det var dog en absolut nødvendighed at få lavet et eller andet, så jeg ikke resten af dagen ville have været i dårligt og destruktivt humør.

Puha mht. Marmot og målsætning spørger du ind til et lidt ømt punkt. Generelt gælder det vel for de fleste og i hvertfald også for mig, at man altid stræber efter at forbedre og udvikle sig. Rent tidsmæssigt betyder det umiddelbart, at jeg skal kører hurtigere end 8.37. Samtidig skal målsætninger jo også indeholde en hvis grad af realisme, og det er her mit dilemma opstår. Forberedelsesfasen ift sidste år bliver rimelig anderledes pga forskellige omstændigheder, og det betyder, at jeg ikke helt ved, hvad jeg kan tillade mig at forvente af mig selv og derfor er ekstremt meget i tvivl om årets løb. Man kan jo også sætte sig andre målsætninger end den rent præstationsmæssige, og for at blive helt konkret omkring det, har jeg en klar målsætning om, at jeg ikke skal igennem en krise lignende den jeg havde sidste år på Alpe d'huez. Det er det værste jeg har prøvet og det var decideret ubehageligt at være så langt ude i tovene både fysisk og mentalt. Marmot er et ekstremt løb og jeg er fuldstændig klar over og indstillet på at det kommer til at gøre ondt og at man lige meget hvad vil lide og komme i kriser, men det der, var lige en tand for voldsomt til mig.

Så lige nu kan jeg ikke svare mere præcist, men det bliver nok lidt lettere, når jeg rigtig kommer igang med landevejssæsonen og i maj/juni mærker, hvordan det står til.

Ja I 3 midt for er ansvarlige for at jeg stadig er i restitutionsunderskud

Beklager , men man skal jo lidt ud af comfortzone engang imellem.

Jeg hader den slags! Man er totalt pumped med psykisk energi og saa kan man ikke faa afloeb for den.

En lignende situation gjorde, at jeg for nylig splittede en rygsaek til 1000 kr. ad, for at lave et par straps, som jeg ikke kunne holde ud at skulle vente paa, fordi der skulle traenes NU!

Præcis! Når den slags ting går imod mig i sådanne situationer er jeg (desværre) rimelig hidsig anlangt, og du drømmer ikke om hvor tæt jeg var på at lave en Riis anno 1997, hvor han elegant kastede sin 80.000 kroners enkelstartscykel ud på de franske vinmarker. Mange badminton og tennisketchere er blevet smadret i mine yngre dage, men heldigvis satte fornuften ind og en cykel er trods alt også lige lidt dyrere at kaste rundt med

LOL med rygsækken. Jeg har godt fulgt med i dine genvordigheder med straps derude i østen, men sikke en determineret indsats, som du til sidst leverede i din træningsiver. Applaus herfra!

Mandagens træning bestod af 5km morgenløb i Frederiksberg have og 2 aften spinning timer hos Sune i Valby. Over and out.

Edited March 14, 2011 by sheriffen

[sheriffen]

I og med at jeg hverken har haft rigtig tid og heller ikke har kunnet tage mig sammen til at log-føre i løbet af ugen, er det igen blevet tid til en efterhånden klassisk opsamling på ugen, der snart er gået.

Det har været en uge, som både har budt på op- og nedture, men generelt har der desværre været rimelig mange bump på vejen.

Vi kan lige så godt tage det fra begyndelsen af, og det daterer sig faktisk tilbage til min sidste opdatering i loggen fra i mandags. Dengang gad jeg ik rigtig skrive noget om det, da jeg ikke regnede det for det helt store, men som dagene er gået er jeg desværre blevet klogere.

Tilbage i august måned efter 14 dages intens tennisferie i spanien oplevede jeg, at min højre fod begyndte at gøre vanvittig ondt. Efter hjemkomst prøvede jeg lige med en enkelt løbetur, der gav sig udslag i at jeg stort set ikke kunne gå en uge efter. Jeg tog til lægen og fik den også røngentfotograferet, da jeg havde mistanke om et træthedbrud. Det viste billederne dog heldigvis ikke.

Nå men jeg døjede med foden hele efteråret og løbetræning var et no go. Jeg startede dog en smule op i slutningen af december og siden 1. januar har jeg kontinuerligt løbet ml. 2-4 gange pr. uge uden at mærke til foden. Jep så er den der tænkte jeg, og frygtede ikke mere at mærke mere til den dumme og mærkelige skade, som jeg aldrig tidligere har haft problemer med. Efter min tonsertur i søndags, som jeg løb uden problemer what so ever, er vi nu fremme til det, som jeg tidligere kaldte begyndelsen. Da jeg løb 5 rolige km i mandags mærkede jeg i slutningen af turen nemlig igen lidt til foden, men tog det som sagt ikke for det helt store og prøvede dermed at overbevise mig selv om, at der ikke var noget.

Tirsdag og onsdag trænede jeg ikke (jeg manglede sgu motivation og energi), men torsdag aften ville jeg lige prøve foden af igen, da jeg ikke nåede de 2 spinning timer, som jeg oprindeligt havde planlagt. FUCK FUCK jeg måtte stoppe efter små 20 min og gå resten hjem på en fod, der gjorde mere og mere ondt. Fredag morgen da jeg stod op kunne jeg stort set ikke støtte på den og al gang gjorde nas. Åhåh hvor blev jeg dog i dårligt humør, men heldigvis fik jeg alligevel nosset mig selv sammen til at tage til spinning. For det første mærkede jeg ikke noget til foden på cyklen, som jeg ellers havde frygtet, og for det andet havde jeg decideret diamanter i benene. Lang tid siden at jeg har oplevet så gode ben og kunne tydeligt mærke, at jeg ikke havde trænet siden i mandags (det giver stof til eftertanke). Nå men selvom publikummet ikke rigtig indbød til det, da det primært bestod af dovne hyggemotionister uden belastning på cyklerne, valgte jeg alligevel at fyre den max af. Jeg kørte 10 min benhård opvarming inden timen startede, så da Arne satte den officielle opvarming igang startede mit reelle træningspas. Jeg kan ikke huste det store fra timen ud over at den foregik i absolut rød zone fra start til slut og at jeg flere gange igennem timen hyperventilerede ud over det sædvanlige. Det var et decideret selvmordsforsøg (er det ik det du kalder det Arne ?)

Et hurtigt bad og bagefter trænede jeg 90 min styrketræning med min gamle bachelor-makker. Rigtig hyggeligt.

Da hele kroppen havde været et stort syre og smertehelvede til spinning timen, havde jeg kun ganske kortvarigt bemærket at der var noget der nev og bed helt inde ved højre lyske, skamben, mellemgulv. Fredag aften inden sengetid konstaterede jeg at rigtig meget hud var slidt af og det sviede af h...... til.

Lørdag morgen kørte jeg 2 timers spin, men jeg var ved at gå efter 10 min, fordi det bare gjorde så vanvittigt ondt i mit siddesår. Nå men efterhånden som jeg fik mere og mere smerte i benene og på kredsløbet, jo lettere var det at fokusere på noget andet. Jeg var lidt "fræk" og kørte de to timer knap så meget efter instruktørens anbefalinger, som man egentlig bør, når man sidder på første række. Efter gårdagens selvmordsforsøg var det dog planen, at det idag primært skulle være muskulær udtrætning via tungt tråd og ingen hyperventilation. Derfor kørte jeg stort set de 2 timer i tung og meget tung enkeltakt hele vejen på nær et par korte pustere hist og her. God træning på trods af alt, men absolut ikke noget som siddesåret blev bedre af, om jeg så må sige.

Idag søndag skulle raceren så have sin debut efter sidste uges mislykkede forsøg. Jeg kunne ikke helt bestemme mig for hvilke nye cykelsko, som jeg skulle købe lørdag, og derfor blev det i første omgang kun til nye klamper, så jeg idag kunne klikke i pedalerne uden problemer og efterfølgende vredesudbrud Jeg teamede op med min speciale makker og ironman, og vi kørte ud af farum motorvejen og derefter halvanden omgang på den klassiske rundstrækning Tyren og hjem igen. Ok vejr, men mere vind end jeg havde regnet med (eller skulle vi bare sige drømt om), men jeg var egentlig fornuftigt kørende (bortset fra siddesåret) og hvilken fornøjelse det var at være tilbage på raceren kontra mtb'en. Efter 60km var jeg sgu ved at være rimelig tømt og de sidste 10 km var ren overlevelse. Hold op hvor var jeg ristet, så jeg skal nok til at have lidt energi med på disse ture, så jeg undgår at dø fuldstændig. Hjem kom jeg dog, og det blev til ialt 75km med præcis 31 i snit. Jeg var simpelthen for smadret til at gøre cyklen ren da jeg kom hjem, så nu må jeg hellere ned og give den en tur.

Og så lige dagens sidste kommentar. Jeg må jo hellere lige runde historien med foden af, og den er stadik ik god - foden altså. Det er nedtur, da jeg netop følte at jeg var kommet rigtig i gang med løb og også ok løbende, men nu kræver det i bedste fald 2-3 ugers total pause, inden jeg kan starte nærmest forfra. Iøvrigt har jeg planer om lige at give en af mine læge-venner et besøg idag, så han kan forsøge at stille en diagnose.

[Guest Cykologen]

Hmm, lyder som sådan en ON/OFF uge. Måske foden er et vink med en vognstang om at skrue ned for løberiet og fokusere på cyklingen? Det er i hvert fald langt mere skånsomt for fødderne (hvad du jo så også oplevede til spinningtimen).

Lyder godt med selvmordsspinning og en nærdødsoplevelse. Specielt hvis det er foregået i selskab med en flok hyggemotionister, der sikkert har set forundret til, men s du har kørt dig længere og længere ind i hegnet

[Guest Cykologen]

Sakset fra EB.dk

Hvad er nu det?

[Kermit]

Et rigtig flot snit på den tur du har kørt :4thumbup: Du skal nok blive farlig senere på sæsonen. Jeg plejer selv at køre med en tommelfingerregel om at træning i nærheden af 2 timer kræver en dunk med energidrik. 3 timer eller mere gerne 2 dunke med energidrik, og evt. noget spiseligt. Intet værre end at skulle slæbe sig hjem på tomme depoter.

[Arne]

Der var nu en 3-4 stykker bag dig der kørte sådan ok - meeen - du stak lidt af fra resten - og tak for det

[Quantanamo]

Mht. foden: Er det maaske en haelspore?

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/haelspore.htm

Ellers er foelgende helt udokumenteret, men maaske et forsoeg vaerd: Jeg har en gang oplevet en vanvittig smerte i haelen efter en 50 KM march. Der var intet at se paa foden, da jeg tog stoevlerne af. Smerten forsvandt ved at skifte til en anden saal, andre sokker og laegge tensoplast paa. Jeg ved ikke, hvad det var, men hvis du ikke kan finde en diagnose, saa er det da et forsoeg vaerd.

[sheriffen]

En rigtig møg uge er ved at være overstået. Træningen har været på et absolut minimum da det ialt kun er blevet til 2 timers spin.

Pga forskellige personlige omstændigheder, som jeg pt. ikke skal skrive mere om her, har det hele sejlet lidt og min Marmot-deltagelse hænger også i en temmelig tynd tråd. Det bliver nok en beslutning jeg trækker rimelig længe, da jeg både har købt startnummer og flybilletter, og alligevel ikke har mulighed for at få det tabte ind igen, hvis jeg ender med ikke at deltage. Jeg kan dog sikkert godt komme af med startnummeret.

Træningen fortsætter helt sikkert på et eller andet niveau, som jeg ikke lige kan fastligge på nuværende tidspunkt, men det bliver nok lidt mere ad hoc præget, og så må jeg tage tingene derefter.

Min fod er desværre stadig dårlig, nok en inflamation af et senebånd som går hen over vristen, som jeg forstod det på lægen. Nu skal jeg dog lige en tur forbi idrætsklinikken på bispebjerg, når jeg engang kommer til.

Og så ikke mere klynk! Idag stod årets første cykelløb på menuen, og dagen bød på både prolog og holdløb. Det er en lille "privat" cykelklub med venner og venners venner og ialt er der ca. 25 mere eller mindre aktive medlemmer. Der er ialt 4 hold med 5-6 stykker på hver og det er med både holdkaptajner, løjtnanter, hjælperyttere osv. Hvert år, til den årlige julefrokost, bliver der sammensat hold via en meget omfattende og detaljeret rytterauktion, hvor de 4 kaptajner, nr. 1,2,3,4 i årets klassement har et vist beløb at gøre godt med. De øvrige ryttere er alt efter primært tidligere præstationer men også bestyrelsens luner ratet og placeret i ialt 6 forskellige kategorier, hvor hver kategori har et mindste beløb for den enkelte rytter. Derefter skal kaptajnerne købe ryttere fra alle kategorier, så de tilsidst har et fuldtalligt hold. I sæsonens løb optjener man point til både den gule, grønne og prikkede trøje alt afhængig af etapeplaceringer og placeringer på indlagte bjerg- og pointspurter. Det er vist kort fortalt præmisserne og det er skide sjovt og hyggeligt.

Idag lagde vi ud med 10,2 km prolog hvor rytterne blev sendt afsted med 30 sek mellemrum. Distancen var 5,1km ved kongelunden (på amager? - tror jeg ) som skulle gennemkøres 2 gange. Ruten var nærmest pandekageflad så den eneste forhindring var vinden og dermed et rimelig hårdt modvindsstykke på den ene langside.

Jeg var spændt på benene dels pga den dårlige træningsuge, dels pga det kun var 2. gang jeg var på raceren i år. Jeg følte dog det gik nogenlunde, selvom det bare er en forfærdelig disciplin, hvor man er i rød zone inden for de første 30 sek og derefter bare skal blive der. Jeg kørte to stort set identiske omgange og endte på en acceptabel 6.plads i 16,47min (36,5km/t). Jeg var ikke helt smadret da jeg kom i mål, hvilket er en fejl, men tilgengæld kunne jeg godt være fortsat et par omgange mere, da dieselmotoren jo først lige skal igang

Vindertiden blev 14,57 (41km/t) og det var "desværre" min specialemakker, som jeg skal tilbringe hele den næste uge i sommerhus med

En del folk kørte med bøjle og højprofil fælge - jeg kunne sgu godt tænke mig at prøve det engang, og se hvad det giver.

Umiddelbart derefter stod den på holdløb på den samme rute. Dog skulle den nu gennemkøres 6 gange, og på hvert hold var det 3. manden der talte. Vi var 5 fremmødte på mit hold idag, men allerede på 1. omgang havde vi smidt 2 umiddelbart efter de hver især havde taget en lille føring. Det var vi dog rimelig klar over ville ske, så nu var det bare med at få det til at rulle mellem os 3. Jeg var det svageste led, og tog derfor lidt kortere føringer i den rulleskift kørestil som vi praktiserede. Hold kæft hvor var det hårdt, og jeg skulle virkelig bide tænderne sammen flere gange for at hænge på, men det var også ret sjovt og fedt at hamre derudaf.

Vi kom i mål på 49,30min (37km/t) og endte sgu med at baske alle de andre hold. Til næste løb kører vi derfor ud med både en 2., 3. og 6 plads i klassementet.

[christianspoer]

Pga forskellige personlige omstændigheder, som jeg pt. ikke skal skrive mere om her, har det hele sejlet lidt og min Marmot-deltagelse hænger også i en temmelig tynd tråd. Det bliver nok en beslutning jeg trækker rimelig længe, da jeg både har købt startnummer og flybilletter, og alligevel ikke har mulighed for at få det tabte ind igen, hvis jeg ender med ikke at deltage. Jeg kan dog sikkert godt komme af med startnummeret.

Træningen fortsætter helt sikkert på et eller andet niveau, som jeg ikke lige kan fastligge på nuværende tidspunkt, men det bliver nok lidt mere ad hoc præget, og så må jeg tage tingene derefter.

Øv det lyder sgu ikke så fedt! Håber du kommer oven på og får lyst til og gennemført Marmot. Det er spændende læsning!

Ellers er der jo Challenge Copenhagen, som du alligevel har leget lidt med. Så er der også en undskyldning for at svømme lidt.

[Kermit]

Håber du får styr på det private, det er sgu aldrig sjovt når der er problemer der og det påvirker mere end noget andet ens psyke. Så held og lykke der!

Lyder ellers som et sindssygt sjovt koncept i har jer der med holdløb og prolog. Må også være sjovt at få lov til at køre kaptajn og sådan hvis man har benene til det Kunne være man skulle anbefale det til klubberne for at gøre det lidt mere spændende.

[Quantanamo]

Spaendende beretning fra din debut som professionel! Det er som at vaere der selv! Hvad hedder jeres hold? Hvad er din samlede placering?

Og saa ellers tough med det andet... Haaber det gaar.

[sheriffen]

En lille uge i sommerhus uden netadgang. Der er sgu egentlig meget rart engang imellem, når man først lige vender sig til det, og under alle omstændigheder er det vældig produktivt.

Lidt træning blev det også til i løbet af ugen.

Mandag - 60 min spinning kørt tidlig mandag morgen.

Tirsdag - 40min cardio + 15min styrke

Onsdag - 30min cardio + 15min styrke

Torsdag - hvile

Fredag - 45min styrke

Jeps det var det - fino.

Øv det lyder sgu ikke så fedt! Håber du kommer oven på og får lyst til og gennemført Marmot. Det er spændende læsning!

Ellers er der jo Challenge Copenhagen, som du alligevel har leget lidt med. Så er der også en undskyldning for at svømme lidt.

Thx mate, det håber jeg også. Og ellers må jeg jo blive ny mestersvømmer og ikke minst lære de fine bomber, som jeg jo ved at du mestre!

Håber du får styr på det private, det er sgu aldrig sjovt når der er problemer der og det påvirker mere end noget andet ens psyke. Så held og lykke der!

Lyder ellers som et sindssygt sjovt koncept i har jer der med holdløb og prolog. Må også være sjovt at få lov til at køre kaptajn og sådan hvis man har benene til det Kunne være man skulle anbefale det til klubberne for at gøre det lidt mere spændende.

Tak for det.

Jeg kom med i "cykelklubben" sidste år, og jeg kan kun sige at jeg er meget imponeret over hvor seriøst, gennemført og veldesignet det er. Samtidig med at der selvfølgelig er plads til masser af spas blandt mange fine mennesker. Men der skal ikke herske tvivl om, at når der køres ræs, så køres der sgu.

Spaendende beretning fra din debut som professionel! Det er som at vaere der selv! Hvad hedder jeres hold? Hvad er din samlede placering?

Og saa ellers tough med det andet... Haaber det gaar.

Mit hold hedder Team Strassenbrenner og efter prolog og holdløb ligger jeg på en delt 3.plads i klassementet. Men det var jo også kun første løb, og jeg mener der resterer en 10 stykker.

Du får som sagt lige en PM.

[LaMotta]

Ærgerligt hvis du må lægge Marmotte i graven, håber du finder motivationen/tiden/lysten igen. Fed log du ahr dig, har slet ikke læst nok i den kan jeg se!

[sheriffen]

En forårsdag i det nordsjællandske med Cancellara og Pantani

Hov vent, det var naturligvis ikke de ægte udgaver, som jeg cyklede med, idet den ene formodes at befinde sig i Belgien igang med forberedelsen til sæsonens fedeste cykelløb imorgen, mens den anden jo som bekendt afgik ved døden alt for tidligt.

Næh nej det var derimod nummer 1 og 2 fra prologen i søndags, der går under de respektive navne, som jeg i morges satte stævne til en bette cykeltur.

Først langs motorvejen til Farum, derefter mod ganløse og halvanden omgang på Tyren, videre ind tværs gennem det nordsjællandske på en rute der mange steder er identisk med Challenge ruten (bare kørt modsat), for tilsidst at ende ud ved Nivå og derefter hjem ad strandvejen.

Det var en tur, hvor der blev kørte rigtig mange korte højintense intervaller på bakkerne, samtidig med at vi også kørte en del længere tempo intervaller, hvor hastigheden lå mellem 38-45km/t i 5-15 min. Jeg var godt kørende, men blev også udfordret til op over begge ører, og selvom det er pisse hårdt undervejs, er det jo egentlig et privilegium, at jeg så ofte kan træne med folk, der lige er lidt/eller meget stærkere end mig. Som bekendt er det jo det, som man bliver bedre af, og jeg føler virkelig også, at dagens tur var et rigtig kvalitetspas, som jeg har fået rigtig meget ud af. Der blev i hvertfald ikke sparet på nogle ressourcer undervejs, idet jeg kørte mig fuldstændig ud og var ved at eksplodere utallige gange. Men heldigvis formåede jeg alle gange på nær en at holde fast, og det var egentlig en ret stor tilfredsstillelse

Efter 85km var der dog ikke mere i tanken og de sidste 15km ad starndvejen måtte jeg slæbe mig afsted i en massiv modvind. Jeg var fuldstændig tømt både på muskulært niveau og rent blodsukkermæssigt, så jeg havde lige noget af en krise undervejs på det sidste stykke. Det var heller ikke værre eller bedre end at mine to ledsagere af forskellige årsager var drejet fra, så jeg var on my own. Hjem kom jeg dog, og det blev til en tur på præcis 100km med 32,5 km/t i snit. Intervaller og efterfølgende rolig kørsel taget i betragtning, er det egentlig meget pænt.

Som en lille sidebemærkning lå jeg lige og reflekterede lidt over situationen rent cykelmæssigt mellem sidste år kontra i år.

På nuværende tidspunkt har jeg ca. 1100-1200 km mindre i benene i år ift sidste år, og nogenlunde det samme antal spinning timer. En anden forskel er, at jeg i år på årets første 3 måneder har løbet ca. 20km i snit om ugen mod ingen løbeture sidste år fra jan-marts.

I år har jeg pt været 4-5 gange på landevejen, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kører væsentlig stærkere end sidste år på samme tidspunkt. Jeg har både mere fart, men er også i stand til at presse meget mere igennem og køre med fuld syre ophobning, når det er nødvendigt for at følge med/angribe what ever. Det hænger højest sandsynligt sammen med, at jeg har min første hele "landevejssæson" i benene, men er uden tvivl også et udtryk for, at jeg oftere og oftere kører med personer ala dem jeg nævnte i det ovenstående. Tja det er jo egentlig logik for burhøns, men alligevel meget rat lige at blive bekræftiget i. Kan det så slet ikke betale sig at træne så meget mere - hm, jo til en hvis grad kan det helt sikkert godt (måske havde jeg kørt endnu stærkere i år, hvis jeg havde været ligeså flittig som sidte år), men dels er situationen for mit vedkommende ikke til det pt, og dels nævnte jeg vist i året første logindlæg noget om mindre volumen og mere kvalitet. Så nu prøver vi lige den af Benny

Edited April 2, 2011 by sheriffen

[sheriffen]

Ærgerligt hvis du må lægge Marmotte i graven, håber du finder motivationen/tiden/lysten igen. Fed log du ahr dig, har slet ikke læst nok i den kan jeg se!

Jo tak og velkommen i loggen Jeg følger også din, da det er nogle spændende målsætninger, som du har dig!

Rigtige mænd på arbejde

Jeg tror, at den gode Rolf Sørensen ville have brugt netop denne sætning om dagens træningspas.

Træningen idag foregik nemlig på cykel i silende regn og med mudder i hele hovedet.

Efter gårsdagens knaldhårde træningspas var det ikke med de mest friske stænger, at jeg idag satte mig i sadlen. Derfor passede det mig glimrende, at træningsturen ikke var med cancellara eller andre af den slags, men derimod med min Marmote-mate fra sidste år. Der var derfor lagt op til lidt roligere kørsel med plads til hyggesnak og uden nogen perioder i rød zone. Det kom også til at holde stik den første times tid, mens de sidste 90 minutter, hvor regnen virkelig satte ind, blev kørt med undertegnede i front. Nu skulle vi sgu hjem igen og det måtte godt gå lidt stærkt. Alt ialt endte det dog som en forholdsvis rolig dag, hvor jeg var istand til at bevæge mig og lave andre ting den resterende del af dagen (modsat igår, hvor jeg nærmest havde det som om jeg var syg på baggrund af at jeg havde været så presset).

Det blev til 70 fine km, som blev kørt uden computer, da der lige var lidt problemer med den. Eneste minus var en irriterende punktering 9km fra frederiksberg

En god uge og en perfekt weekend.

Edited April 3, 2011 by sheriffen

[Guest Cykologen]

… og det blev til en tur på præcis 100km med 32,5 km/t i snit. Intervaller og efterfølgende rolig kørsel taget i betragtning, er det egentlig meget pænt.

"Meget pænt" … Er det jysk for skide godt?

[Kermit]

Den tur du havde med regnvejret er lige præcis den slags ture hvor man for alvor får rykket formen, både fysisk, men også mentalt. Man har mest af alt lyst til at finde hjem til nærmeste station og så bare tage toget hjem, eller ringe efter en taxa. Men i stedet bliver man stædig og kæmper sig igennem med kolde ben og den velkendte svuppen i skoene når de er blevet gennemblødte. Sejt kørt

[sheriffen]

Fysisk og mentalt i rød zone!

Jeg skulle have været på landevejen i tirsdags, men der stod regnen ned i tykke stænger, så turen blev udskudt. Idag havde de kære meteorologer så byttet den massive regn ud med heftig blæst og vindstød af stormstyrke. Tak for det hr. Jarnvig.

Dagen idag gik med at overbevise mig selv om, at cykelturen burde droppes og min specialemakker havde det på samme måde. Vi gad bare ik!! Alligevel endte vi med at mødes ved mosehuset ved hillerød motorvejen kl 17 klar til en tur.

Turen var identisk med lørdagens strabadser, dog med den lille justering at vi ikke tog nogle omgange på tyren. Derfor blev det til ialt 71km.

Først langs motorvejen til farum, derefter til højre mod bregnerød og på tværs igennem gunderød, karlebo osv. for tilsidst at ende ud ved nivå og hjem langs strandvejen.

De første 20km til farum var med vinden lige i snotten, og gud hvor jeg dog bare inderligt hader det. Jeg er decideret dårlig til meget vind, da jeg syndes det både fysisk og mentalt er hammer drænende. Hvis jeg havde kørt det alene var jeg sgu nok gået helt i stå med 22-23 km/t, men idag havde jeg heldigvis en motorcykel foran mig, som bare elsker modvind. Derfor kom jeg i rød zone straks fra start, da jeg havde nok at gøre med bare at følge med. Da vi nåede farum var de næste 20km på tværs både med helt vanvittige medvindsstykker, hvor man uden problemer kunne træde den op på 50km/t på flad vej, og fuldstændig sindsyge modvindsstykker omkring de åbne marker, hvor hastigheden var ned omkring 20km/t selvom man kørte alt hvad man kunne. På disse stykker var man seriøst også ved at blive blæst ud på markerne, så man skulle virkelig være opmærksom og holde tungen lige i munden. Disse 20km var virkelig hårde for mig. Generelt følte jeg mig ik særlig godt kørende og yderligere skulle jeg bare kæmpe helt vildt for at holde hjul. Jeg lå i lang tid mellem 85-95% af maks og jeg blev sat fra hjul en 3-4 gange, hvilket gjorde mig rasende. I sådanne situationer har jeg det svært med at bevare det kølige overblik, så jeg råbte nogle edder og forbandelser afsted de gange det skete. I virkeligheden er det jo totalt latterligt, hysterisk og barnligt og derfor absolut ikke noget jeg er stolt af. Men når jeg er helt oppe i det røde felt, og ikke får ilt nok op til øverste etage samtidig med at jeg ikke kan følge med, sker den slags for mig. Heldigvis var vinden så kraftig, at jeg tror, de fleste svinere forsvandt ud i den

Hjem af strandvejen gik det bare monsterstærkt med en halv side/halv medvind, så vi lå mellem 35-45km/t alle 25km. Vi hentede en rytter ude i horisonten og han kom med på hjul, hvorefter vi de sidste 10km kørte ræs ind mod Klampenborg spurten, som jeg ikke vandt. Cancellara tog den fra spids.

Vi endte med at køre de sidste 50km af turen med 35km/t i snit.

Nu sidder man med følelsen af, at det jo var en rigtig god tur og det virker uforståeligt, at man nær aldrig var kommet afsted. Men sådan er det så tit, når sofaen trækker ubønhørligt meget. Desto meget mere lækkert er det, når man alligevel får det gjort.

Ellers har ugen pt budt på 60 min spin i en fyldt og ekstremt tændt sal i valby mandag. Jeg kørte dog lidt mere konservativt.

Onsdag morgen var det 45 min styrke og 20min høj intens cardio.

Edited April 7, 2011 by sheriffen

[Quantanamo]

jeg blev sat fra hjul en 3-4 gange, hvilket gjorde mig rasende. I sådanne situationer har jeg det svært med at bevare det kølige overblik, så jeg råbte nogle edder og forbandelser afsted de gange det skete. I virkeligheden er det jo totalt latterligt, hysterisk og barnligt og derfor absolut ikke noget jeg er stolt af. Men når jeg er helt oppe i det røde felt, og ikke får ilt nok op til øverste etage samtidig med at jeg ikke kan følge med, sker den slags for mig.

Jeg ser det for mig. Saadan en karikatur af dig, der haenger 10 meter efter en anden rytter, ildroed i hovedet, prustende og stoendende, traedende med fuld styrke, og er ved at springe i luften af ederspruttende raseri over ikke at kunne foelge med.

Nu sidder man med følelsen af, at det jo var en rigtig god tur og det virker uforståeligt, at man nær aldrig var kommet afsted. Men sådan er det så tit, når sofaen trækker ubønhørligt meget. Desto meget mere lækkert er det, når man alligevel får det gjort.

Roger that. Det maa vaere endorfinerne.

[sheriffen]

Stor finale mundede ud i endnu større nedtur

I søndags var det tid til anden afdeling af den lille løbsserie, som jeg deltager i. 15 mand troppede op til fælles start ved Mosehuset, hvorefter vi i samlet flok rullede ud mod Ganløse. Efter ca. 25km ramte vi rundstrækningen (Tyren), hvor vi denne gang skulle køre ræs. Den er små 12km lang med lidt over 100 højdemeter, og vi skulle igennem den 5 gange.

Allerede efter et par km blev de første angreb sat ind, og på anden omgang var det allerede splittet op i mange mindre grupper. Efter ca havlanden omgang prøvede jeg at sætte et ryk ind, og det mundede ud i, at jeg kom afsted sammen med de 3 fra det samlede podie sidste år. Den ene af dem var min kaptajn, så jeg fik lov at arbejde lidt i forsøget på at hente de 3 forreste, som lå et par hundrede meter foran os. Det blev dog ikke til de helt store og voldsomme føringer, da jeg havde nok at gøre med bare at hænge på, når de 3 kaptajner hver især skruede op for blusset. Selvom jeg mest af alt lå nede i 4. position, formåede jeg alligevel at lave den kæmpe fejl (set udfra mit eget synspunkt) at komme op i første position på det lange lige ud stykke, der går fra rundkørslen og hen til opkørslen af selve tyren. Der var rimelig meget sidevind på det stykke, og selvom det går nedad var det pænt hårdt at ligge og køre tempokørsel i første position over mod stigningen. Jeg vidste derfor med det samme, at det ville blive et kæmpe problem at hænge på, hvis de andre lavede et ryk på bakken, som stiger med 6% i snit og er 400 m lang. Og det var selvfølgelig hvad de besluttede sig for at gøre, da de derved kunne hente de 3 forreste netop på bakken. Jeg havde ikke en chance for at følge med, da de hamrede op af den med over 30 km/t, men jeg kørte alt hvad jeg var istand til og kunne på toppen registrere, at de havde lavet et hul på 200-300 meter. Desværre havde de 3 forreste været istand til at følge med, så nu lå jeg alene med et hul op til første gruppe og et endnu større hul ned til den næste gruppe efter mig.

Det kan godt være, at jeg ikke er eksplosiv som Gilbert, men tilgengæld kan jeg æde mig selv og holde rigtig høj puls over lang tid, så jeg forsøgte at sætte jagten ind, selvom det godt kan være forfærdeligt demoraliserende at ligge og kigge op på en gruppe, som hele tiden ligger på hjul og i læ af hinanden. Jeg kørte dog så syren stod ud alle steder mens pulsen galoperede afsted, og efter en jagt på et par km fangede jeg endelig baghjulet på sidstemanden og kunne få lidt luft. Tak til min kaptajn, som heldigvis havde holdt tempoet lidt nede i førergruppen i et håb om, at jeg kunne nå op.

Så nu var vi en gruppe på 7, da vi gik ud på næst sidste omgang, og min moral steg støt, dels fordi jeg havde været istand til at hente dem og dels fordi, at jeg samtidig kunne se, at der også var et par stykker af de andre, der var pænt pressede. Hen mod næste opkørsel af tyren var der hele tiden små ryk, og det var vanvittigt hårdt, men jeg skulle f..... ikke køre solo igen, så jeg blev ved med at holde hjul. Alle vidste på daværende tidspunkt, at det hele nok skulle blive sprængt endnu engang, når vi nåede den rigtige stigning, og disse forventninger blev da også indfriet. De 3 podie kandidater kørte endnu engang som motorcykler op af bakken, mens vi andre kæmpede vores egen indbyrdes kamp. På toppen fangede jeg hjulet på en af de andre, og vi fik efter 4-5 minutters tempokørsel snor i de 3 forreste. 5 mand var vi nu tilbage, da vi skulle til at køre ud på den sidste omgang for at afgøre det imellem os. Det var en personlig stor tilfredsstillelse at sidde med der og en klar forbedring ift sidste år.

Men midt i glæden ramte så den store nedtur. På den lange og hurtige nedkørsel gennem skoven, som efter et højre-venstre sving munder ud i en lille hidsig kontrabakke, er asfalten i bunden af nedkørslen rigtig dårlig og med mange huller i vejen. Der blev kørt stærkt på nedkørslen, og med pulsen oppe i det røde felt fik jeg desværre ikke holdt øje med vejen, men derimod kun med de ryttere der lå foran. Derfor endte jeg med at ryge i det størte hul i vejen med 35km/t, hvorefter slangen i fordækket sprang med det samme

Slut prut finale - det var det cykelløb, selvom jeg forgæves spejdede efter Bjarne i en følgebil, der kunne komme sprintende med et nyt hjul Mit nogle gange lidt hidsige temperament taget i betragtning, formåede jeg faktisk denne gang at begrænse det til et enkelt højlydt fuck, mens jeg så de andre banke afsted.

Min første tanke var bare, at jeg slet ikke gad at køre den sidste omgang og derfor bare ville udgå, men jeg kunne straks mærke, at jeg havde så mange frustrationer, der bare skulle ud, at jeg istedet gik igang med at skifte slangen. Mens jeg stod i vejkanten kørte samtlige af de resterende ryttere uden om mig - IKKE SJOVT!!!

På den sidste omgang smadrede jeg dog igennem i mit eget malende tempo (skønt), og i takt med at jeg løbende hentede ryttere ude i horisonten, fik jeg efterhånden en lille hale på af alle mulige andre motionister, der også var ude på landevejene denne søndag. Alle slap dog løbende mit baghjul, og jeg nåede også at hente 3 af vores "egne" ryttere.

Derfor endte dagen med en 12. plads istedet for minimum en 5. plads, hvilket i sig selv var pænt nedtur.

På trods af det lidt skuffende samlede resultat er det dog nok noget af det bedste, som jeg har kørt, og det var selvfølgelig optur, når man lige får det lidt på afstand.

Ialt kørte jeg de 5 (ca 58km) løbsomgange med 35km/t i snit og det samlede resultat for dagen blev 110km.

Dagens lektie blev, at jeg ikke har en chance, når de bedste skruer op for gassen og rykker igennem, men at jeg tilgengæld er god til at køre i forholdsvis høj fart konstant over længere tid. Egentlig ikke nogen ny viden for mig, men man kan alligevel blive lidt overrasket over, hvor solidt man kan blive plantet, selvom man sprinter alt hvad man kan

En anden lille optur på dagen var, at jeg efter 3 ugers pause lige prøvede foden af på en lille løbetur samme aften. 6km med 5min/km og ingen smerter overhovedet. Lækkert, men jeg tager alligevel lige på bispebjerg imorgen.

Mandag forsøgte jeg mig med lidt restitutions spin og igår og idag betaler jeg nok prisen for min maksimale kørsel i søndags, da mine ben er helt smadrede. Derfor er det bare blevet til lidt minimal styrke. Tror jeg prøver at få pulsen lidt op igen imorgen.

[Elkjærmark]

Sikke en fed beretning om en super tuff omgang race :4thumbup:

Men noget lort at du skulle punktere! Måske var det ikke blevet til en sejr, men det havde vel alligevel været lidt af en sejr at sidde med så tæt fremme ved de førende